26. oktober 2019

Ny LA-pressechef flytter fra Nørrebro: “Min bil blev smadret… Jeg har ikke lyst til at bo der længere.”

Først meldte Christina Egelund sig ud, og i denne uge mistede Liberal Alliance et af fire sæder i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll meldte sig ud. Han fortæller til DR Nyheder, at han ønskede ‘en mere værdi-liberal retning’, modstand mod ‘Støjberg-linjen’, og her var han uenig med partiets nye leder Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances nye presse- og kommunikationschef hedder nu Anne Kirstine Cramon. Lejlighedsvis gæst i ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, blandt andet da panelet fornyligt diskuterede Rosa Lunds rosenrøde udlægning af den demokratiske pluralisme på Nørrebro. Den eneste opponent var Thomas Heurlin, der formentligt stadig er blind af ideologi, selvom han har forladt den kommunisme han i sine unge år blev skolet i på Lenin-skolen i Moskva. I dag bor han i ‘en kæmpe villa i ambassadekvarteret i Hellerup’. Fra ‘Det vi taler om’, 11. oktober 2019.

Ditte Okman, Radio24syv: Hørte I i øvrigt Rosa Lund i P1 Debat her for et par dage siden?

Jacob Steen Olsen: … Nørrebro er mange ting… Altså jeg føler mig sgu ikke særlig tryg når jeg sidder ved min frisør, og kigger ud af vinduet, og så står der en masse sortklædte fyre, der ganske vist ikke længere kan have rygmærker på… men de er da uniformerede som om det var et privat vagtværn. Eller flår døren til den bil min kæreste sidder i nede på Blågårds Plads, fordi – jeg er lige inde ved dyrlægen, og så råber de ind i hovedet på ham: ‘Du skal ikke sidde her!’. Fordi de mener, at han er en forklædt politmand. Det synes jeg jo ikke er trygt. … der er bare det her skide bandeproblem, som man ikke har taget hånd om. Og så er der nogle autonome som går rundt og råber ‘Reclaim the streets’ – fra hvem, spørger jeg så bare. …

Thomas Heurlin: Nu har jeg gået der hver eneste dag i snart fyrre år, der er ikke noget at være bange for…

Jakob Steen Olsen: – Nej, men det er altså ikke fedt, at det er bander som står på hjørnerne. Det er da ikke fedt.

Thomas Heurlin: – Jeg er virkelig modstander af bander, men jeg har da aldrig været personligt bange for nogensomhelst, og har som sagt været der stort set hver eneste dag i fyrre år.

Jakob Steen Olsen: Jeg bor der! … Nørrebro er et fint og dejligt sted at bo, der er bare nogle problemer, som man stadigvæk ikke har fået bugt med.

Anne Kirstine Cramon: Altså, jeg har også boet på Nørrebro, forskellige steder i mange år, og nu bor jeg ret tæt på Blågårds Plads, og jeg vil sige, i forhold til at Thomas ikke har følt sig utryg; jeg føler mig utryg.

Jakob Steen Olsen: Jeg bryder mig heller ikke om, at når jeg cykler der, så står der nogle, og jeg ved godt at det ikke er guds bedste børn. Og jeg ved at de er en del af et benhårdt kriminelt miljø, præget af vold og udnyttelse af andre menneskers svagheder. Jeg bryder mig ikke om at cykle fordi dem – det er helt tydeligt, at de står der for at signalere ‘vi ejer gaden’, og det gør de i en vis forstand.

Anne Kirstine Cramon: – Der er biler, der kommer kørende megastærkt, fem mennesker der vælter ud, og ind i en baggård… Der var tre uger nu her, hvor jeg simpelthen var ved at pakke mine ting og forlade det. Min bil blev smadret. Der var en bil der var parkeret to biler væk fra min, der blev brændt af, og min kæreste afbrød et overfald, med en far der stod og simpelthen tævede sin datter på åben gade, lige nede foran hvor vi bor. Og hvor er også kommer en gruppe hen, der hænger ret meget ud der omkring vores hoveddør, og står og siger: ‘Hvorfor blander du dig? Hun har ikke gjort som sin far sagde.’ Altså hvor politiet kom, og det endte i sådan en biljagt ned ad Rantzausgade og ud på Åboulevarden. Altså, hvor jeg bare tænker ‘Det er bare ikke et særlig fedt sted at være. Ligesom luften dirrer bare af dårlig stemning.’ …

Men der er jo et problem… især Enhedslisten er meget uenige i at Nørrebro er tabt, og så er der nogen på den yderst højrefløj der siger, at det er den. Men altså, jeg flytter. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har ikke lyst til at bo der længere. Jeg synes simpelthen det er for… for… der er bare en dårlig ‘vibe’ derude. Jeg vil gerne væk derfra.



23. oktober 2019

Jurist om den ikke faktuelt understøttede ’subjektive tryghedsfølelse’, og ‘den reelle’, den målbare…

Tirsdag blev det officielt. Radio24syv lukker torsdag i næste uge, og det gider jeg ikke klynke over. Kanalen blev ikke et borgerligt modstykke til P1, og selvom den lyserøde let-anarkistiske tilgang lejlighedsvis gav journalistik uden ideologiske blokeringer, så var det langt mellem snapsene. Alt for langt.

Mange borgerlige er tilfredse med ‘krummer fra de riges bord’, men er man bare lidt national i sit udsyn, så var det i praksis blot mere af det samme. Måske en del-konsekvens af venstrefløjens totale dominans i mediebranchen, men ikke desto mindre, i det her konkrete tilfælde – af to onder, så foretrækker jeg arbejdsløse venstrefløjere.

Et tilfældigt eksempel. Søndag eftermiddag hørte jeg først ‘Aflyttet’, og herefter ‘Politiradio’. Hvor førstnævnte holder mikrofonen for den yderste venstrefløj, ud fra et anti-overvågningsperspektiv, så gør sidstnævnte, stort set det samme. Det er ikke nødvendigvis dårlig radio, men der er absolut intet at komme efter, hvis man ikke er rød eller liberal-blå.

I de to magasiner kom de på forskellige måder henholdsvis ind på begreberne ‘Sorg’ og ‘Tryghed’. I ‘Aflyttet’ problematiserede man dataindsamling, der potentielt kunne misbruges, og en ekspert nævner henkastet, at alt ikke kan sættes på formel: ‘Hvordan beregner man sorg?’ I den efterfølgende udsendelse opstod en lignende problematik, da en nyudklækket cand.jur. fremlagde pointerne i hans speciale, der problematiserede politiets magthåndhævelse.

Det var problematisk, at politikere pålagde politiet at tage større hensyn til ‘den subjektive tryghedsfølelse’, fremfor den reelle, det ‘der er målbart’. Her var ingen spids pointe, om hvordan man beregner ‘tryghed’, og det er ligesom problemet i en nøddeskal. Sorg er subjektiv, men apolitisk, og så er det acceptabel. Tryghed er ligeledes subjektiv, men smager af en højrefløjsdagsorden, og så er det forkert. Per definition.

Aflyttet (20. oktober 2019)

Mie Oehlenschläger, ekstern lektor: … hvor går grænsen, hvad kan man måle, og hvad kan man ikke måle. Og der sidder nogle og beregner, og laver nogle analyser. Men der er ikke nogle af dem der bliver beregnet på, der har mulighed for at forsvare sig, for tænk nu hvis man bliver misforstået. Tænk nu hvis data ikke er tilstrækkelig til at konkludere det, som konklusionen lyder. … Jeg læste på et tidspunkt en overskrift, hvor der stod ‘Sorg koster samfundet’ et eller andet beløb, og der tænker jeg – Hold da op, interessant lommeregner man har brugt der. Hvordan beregner man sorg?

Politiradio (20. oktober 2019)

Marie Louise Toksvig, Radio24syv: Og så har du en formulering, som jeg hæftede mig ved, så meget at jeg skrev det ned. Du skriver ‘at det kan resultere i større hensyntagen til den subjektive tryghedsfølelse frem for en reelle. Hvad er en subjektiv tryghedsfølelse?

Benjamin Berke-Olsen, cand.jur.: Ja, det er den der ikke er faktuelt understøttet. Man kan sige, at en reel tryghedsfølelse, det handler om hvad der er målbart. Hvor høj er kriminaliteten i et område for eksempel.

Marie Louise Toksvig: Tryghed er vel altid subjektivt.

Benjamin Berke-Olsen: Ikke når man går ind og definere det, som grundlag for politiets forretning.

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


17. oktober 2019

Metz om Europas sidste diktatur: “… Ungarn, både Hviderusland og Ungarn, og så småt også Polen.”

Om et par uger er det slut med at høre Radio24syv, og det er godt, for selvom kanalen blev etableret som et alternativ til P1, så er forskellen ikke så stor. Man kan eksempelvis høre Georg Metz som ung med de unge venstreorienterede i ‘Det lille Mememageri’, og onsdag eftermiddag var han der igen i kulturprogrammet AK24syv.

Metz skulle have testet sin paratviden, og blev blandt andet spurgt om hvilket land der var Europas sidste diktatur. Svaret var Lukashenkos Hviderusland, men den tidligere leninistleders diktaturstat kunne ikke stå alene, måtte man forstå. Ungarn var også et ‘halvdiktatur’, og ’så småt også Polen’. To nationalstater der regeres af konservative partier, der qua den kommunistiske fortid priser selvstændighed, og undsiger kulturfremmed indvandring. Helt efter folkets ønske.

Radio24syv-vært: Hvilket land bliver kaldt Europas sidste diktatur? Hviderusland, Rumænien, Albanien eller Bulgarien?

Georg Metz, forfatter: Der siger man jo normalt Hviderusland, men der bliver det jo sværere og sværere fordi, der er flere lande der efterhånden byder sig til som halvdiktaturer. Så det er lidt forældet, det der spørgsmål. Hvis jeg skulle sige noget i dag, så ville jeg sige Ungarn, både Hviderusland og Ungarn, og så småt også Polen.



8. oktober 2019

Sproglig udvikling: 27-årig mand anholdt i Koldings natteliv, “.. råbte ‘Wallah, din luder’ til betjentene”

Seneste udgave af Romerriget på Radio24syv havde dialekter som emne, og har kunne professor Tore Kristiansen fortælle, at nye borgere ‘udvikler’ sproget. Knud Romer nævnte konkret udtrykket ‘wallah’. Meget apropos så fortæller Lokalavisen, at en 27-årig mand natten til lørdag blev anholdt ved Discoteque Tordenskiold i Kolding – ‘Wallah, din luder!’: Hidsig mand bed hul i betjents arm.

“Ifølge politiet blev han først tilbageholdt og sigtet for at svine betjentene til, da han blandt andet råbte ‘Wallah, din luder’ til betjentene.

Mundtøjet brugte han igen, da betjentene fik fat i ham, men denne gang ved at bide den ene betjent så hårdt i armen, at han bed hul.”

(Discoteque Tordenskiold, Axeltorv, Kolding; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 00:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


4. oktober 2019

Jarl Cordua undsiger statsministeren (og Danmarks Statistik): “Volden… er jo styrtdykket i de her år”

Mette Frederiksens åbningstale var lidt på det jævne, men havde dog sine momenter. Hun pointerede blandt andet, at hun var begyndt at vænne sig til “Vanvidskørsel. Trusler. Knivstikkeri. Skyderier. Bandeopgør. Eksplosioner.”, og det at “… vi stille og roligt accepterer at finde en anden vej at gå hjem om aftenen.” Hun talte om den generelle utryghed, og kædede udviklingen sammen med indvandringen. Den slags er naturligvis alt for højreorienteret for ‘Danmarks eneste borgerlige debatprogram’, hvor Jarl Cordua leverede denne her analyse.

Jarl Cordua, Radio24syv: “… den tale, den handlede meget om, at det der segment af gamle Dansk Folkeparti-vælgere, dem skal Socialdemokraterne holde fast i uanset hvad. Og det handler om at tage deres bekymringer alvorligt om alt det der skyderi, og bandekriminalitet og muskelbiler, og alt det der er voldsomt, som folk kan få øje – det skal man tage alvorligt. … Nu hvor hun har magten, så har hun tænkte sig at sige: Jeg hører hvad I siger – også selvom, at hvis man kigger på økonomien, så er det aldrig gået bedre. Der er så mange ting der fungerer. Volden i sig selv er jo styrtdykket i de her år, det er der ikke ret mange der lægger mærker til. Men det er jo klart, at hvis der bliver skudt, og der sprænger bomber. Det skaber mere opmærksomhed, end det at folk bliver slået på tæven på et værtshus en lørdag aften, for den slags ting er der ikke så meget af, som der var i gamle dage. Hvorimod der er mere af den andet meget spektakulære.”

(Danmarks Statistik: ‘Voldsforbrydelser i alt’ 2007-18; Grafik: DST.dk)

(- ‘Simpel vold’ 2007-18)



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



26. september 2019

Radio24syv lukker, P1 er stadig vulgær-rød: JP-podcast med Mikael Jalving om borgerlighed…

Radio24syv sender for sidste gang den 31. oktober, og selv hvis kanalen fortsætter på DAB, så er det allerede kommet frem at programmer såsom ‘Q&A’, ‘Cordua og Steno’, ‘Datolinjen’, ‘Det Røde Felt’ og ‘Fitness M/K’ lukker. For ligesom at indstille mig på den nye radio-virkelighed, downloadede jeg i dag DR Radioa-app’en, og kom ind i ‘Kulturen på P1’.

P1 kan være hård kost, og første servering var et interview med en filminstruktør, der fortalte om ‘en ekstremistisk Liberal Alliance’-person, herefter Politikens tegner Roald Als, der forklarede hvorfor han tegnede Anders Fogh Rasmussen som hulemand og Pia Kjærsgaard som en laset person i en muddergrøft. Herefter et indslag der problematiserer, at vi ikke har køns-neutrale filmpriser, og afslutningsvis præsentation af en bog af syriske flygtninge, der hver især fortalte deres historie med poesi og fiktion.

Gudskelov findes der alternativer, eksempelvis JP-podcasten Jalving ser rødt.

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


18. september 2019

24syv om dømt AFA-tilknyttede: “… Sikkerheds-ekspert og digitaliseringskonsulent Johan Thillemann”

AFA-leder Andreas Rasmussen fik i 2014 en længerevarende fængselsdom for sine ulovlige aktiviteter for AFA/Redox, og skrev som journalist efterfølgende artikler til Dagbladet Information der problematiserede politiets brug af telefonselskabernes masteoplysninger. Det har ingen direkte relevans, men dog interessant at Rigspolitiet forleden indrømmede, at de siden 2012 ‘kan’ have anvendt ‘beskadiget teledata’ som beviser.

Andreas Rasmussen havde adresse i et venstreradikalt kollektiv, hvor han blandt andet boede sammen med Johan Kjær Thillemann, der blev landskendt, da han i 2015 fik seks måneders fængsel for hacking af politiets register mv. Samme sted boede også krypteringseksperten Aslak Ransby, der i 2017 var ekspert i Anders Kjærulffs ‘Aflyttet’ på Radio24syv, i et program med overskriften ‘Privatliv i en digital tid‘.

Året forinden blev Johan Kjær Thillemann udnævnt til fast ‘Sikkerheds-ekspert og digitaliseringskonsulent’ i samme program. Det handler blandet andet om ‘logning‘ af teleoplysninger, og så sent som i søndags kunne man høre ham i egenskab af ‘disruptions- og digitaliserings ekspert’. Den yderste venstrefløj står skulder ved skulder med mediebranchens røde, alt imens politikerne dyrker det såkaldte ‘armslængdeprincip’.

(Johan Kjær Thillemann, ‘Sikkerheds-ekspert og digitaliseringskonsulent’ på Radio24syv, 2016-)

Mere

“… alt indikerer, at den sigtede IT-specialist i danmarkshistoriens største hackersag har haft Redox i sine nære omgangskreds. Særligt interessant bliver det selvfølgelig, når det hackede materiale inkluderer ‘500.000 oplysninger fra politiets registre, som indeholder cpr-numre, kriminelle anmærkninger, journalnumre og anden data, som kan identificere straffede personer’.” (Uriasposten)

“Indtil han blev sat bag tremmer, holdt han til i venstreradikale – også kaldet autonome – kredse på Nørrebro i København… Han kom ind i centrum af miljøet, da han i slutningen af 2010 flyttede ind i et kollektiv nær Blågårdsgade, hvor også en ledende skikkelse på den yderste venstrefløj havde adresse.” (Politiken)



14. september 2019

Jørgen Leth fantaserer om Trump-mord: “… han skal dø’, “Jeg savner sådan et frisk præsidentmord…”

82-årige Jørgen Leth virker senil-dement, og ligesom han var for gammel til Tour de France, så er han tydeligvis også for ustabil til at være centrum for et samtaleprogram. I onsdagens udgave af Spørge Jørgen på Radio24syv kom han atter ind på USA’s folkevalgte præsident, og pludselig drejede han over i det der må betegnes som en mordfantasi. Hukommelsen er ikke hvad den har været, og den lille Fiat han husker fra Truffauts La peau douce (1964) er i virkeligheden en skøn Austin Mini. Direkte linket til sekvensen her (Via BT)

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: … Lytteren skriver. Kommer du til at savne at læse om Trump?

Jørgen Leth: Nej, det kommer jeg ikke til at savne. Jeg synes bare at han skal dø. Jeg kan ikke forstå at der ikke er nogle gammeldags attentatfolk mere. Jeg savner sådan et frisk præsidentmord, det gør jeg altså. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er på høje tide, det synes jeg sgu det er. Altså, simpelthen en der går op og skyder ham direkte, som på en eller anden arrangeret exit.

Altså, jeg så i går i Cinemateket i København, Truffauts ‘Silkehud’, La peau douce, og det er der en fantastisk dødsscene, en mordscene, det er en pragtfuld scene… hun købte et jagtgevær, og det bærer hun under en hvid frakke, og hun gør alle forberedelser, fuldstændig vidunderlige konkrete, den måde hun tager den hvide frakke på, som hun har lagt for sig, som om det er længe forberedt. Den tager hun ned, og den ligner en kittel, men den er meget flot samtidig, og så tager hun det der kæmpe dobbeltløbede gevær – tror jeg det er, og sætter to patroner i, store patroner, og så bærer hun det under frakken, og meget målbevidst – fuldstændig. Og hun er meget vred på sin mand for den sorg, den skuffelse, og så ved hun jo hvor han spiser, hvad han får reserveret til sig. Og så sidder han der, bare spise og læse sin avis uden at tænke sig om, måske. Så sidder han der, og så kommer hans kone ind, man har fulgt hele hendes slutforløb, der er fortalt på en dramatisk måde. Man følger hendes bil, hendes lille bil, en Fiat i Paris’ gader, man følger hendes fart hen til – han har ikke kunne ringe hende op, han vil gerne have afdramatiseret situationen, så han har forsøgt at ringe hende op, det er en del af dramaet… han kommer ikke igennem til hende.

… hun udstråler en vrede… Vi ved at hun har det der jagtgevær under frakken, og så går hun hen imod ham. Det hele er så fantastisk tidsmæssigt fortalt, det er genialt fortalt. Man ser alle detaljerne, man ser at han ser op, og ser at hun har gang i noget frygteligt, og hun tager frakken væk og tager geværet op, og så løfter hun riflen og sigter på ham – han prøver at afværge det, men der er ikke noget at gøre. Man ser det hele i en vidunderlig indstilling, det er helt fantastisk indstilling. Så skyder hun ham med det der gevær, ik’. Voldsomt, man ser ikke noget blod, man ser bare at han dør. Det er en fantastisk scene. Hvorfor fortalte jeg om den? Hvad spurgte du mig om?

Kjertum-Mohr: Jeg spurgte dig om Trump? Men det er jo en martyrdød. Synes du Trump fortjener sådan en?

Leth: – Nej!

Kjertum-Mohr: Man bliver jo husket, hvis man bliver skudt som præsident.

Leth: Ja. Jeg er sgu ligeglad – han skal bare væk, synes jeg. Det må være nogen der stiller op og skyder en så forbryderisk præsident. Det synes jeg bare. Jeg kan slet ikke se nogle formildende omstændigheder, det kan jeg ikke. … Der er så mange politiske figurer, der er blevet myrdet gennem tidens løb, med gode grunde. Trump kunne jo sagtens være en der blev myrdet af gode grunde. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er muligt.Jeg kan ikke forstå at Trump, der har lavet så meget møg, at han ikke bare skal henrettes af offentligheden. Det kan jeg ikke. Jeg ved godt, at det her er langt ude at tale om, men jeg synes der skal være dødsstraf til sådan nogle som Trump, det synes jeg at der skal. Går det? Kan du trækker det tilbage?

Kjertum-Mohr: Jørgen. Jeg har tænkt mig at sende alt det du siger.

(Slutscene fra François Truffauts La peau douce, 1964; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


12. september 2019

Ashura-optog på Nørrebro, 10. september 2019

Iben Maria Zeuthen, kendt fra Radio24syv, skriver på EB.dk, at hendes veninde Amina forleden ‘begyndte at bande på arabisk’ i en bybus, fordi hun ikke kunne få den ønskede plads til barnevognen. Hun var et offer insinueres det ikke desto mindre, lidt i stil med Local Eyes, der gør muslimer til ofre, fordi en dansk 3A-chauffør ikke udviste nok ærbødighed over for en islamisk manifestation på Nørrebro. Angreb er det bedste forsvar, men klap lige kamelen…

Højrefløjen bliver ofte fortalt, at herboende iranere ikke er religiøse, men derimod folk der er flygtet fra Khomeini-regimets islamiske stat. Nørrebrogade så ikke desto mindre sådan her ud tirsdag eftermiddag. Tusindvis af shia-muslimer mindes en død islamist med et kønsopdelt optog. Kultur eller religion? Kun vestlige akademikere skelner.

“>

(Ashura-optog ved Sakrementskirken på Nørrebrogade, 10. september 2019; Foto: Imam Ali Moske)

Oploadet Kl. 17:45 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper