14. oktober 2021

Chr. Egander Skov vs. terapeutismen: “Skældud er ubehageligt… men måske er det netop pointen.”

Skæld ud er skæld ud, hvis børnene føler sig skældt ud, lød det fra skolelærer Mette Thor Jørgensen i seneste udgave af ‘Hjælp – Jeg er forældre!’ på Radio4, og så var der ellers børnemagt for alle pengene. Vært Marie Sloma Qvortrup havde gode erfaringer med en mere autoritær skolelærer, men det var ikke godt at stoppe mobning med truende adfærd. Den bogaktuelle skolelærer fik kam til sit hår, og måtte henvise til Erik Sigsgaards forskning. Sigsgaard meldte sig som ung ind i Socialistiske Studenter, og endte i Folketinget for Venstresocialisterne. Kulturmarxistiske staveplader til folk, der nægter at lade virkeligheden ødelægge lækre teorier.

Christian Egander Skov kommenterer den skældud-fri skole i Berlingske – Den skældud-fri skole skaber hypersensitive menneskeskrog.

“I et interview kunne den stedlige viceskoleinspektør, Rikke Wenneberg, berette, at ’skældud’ faktisk også ødelægger børns relationer til hinanden. Og det bliver meget værre. At skælde ud, forklarer hun, er nemlig det samme som at slå. Det er ‘den psykiske måde at slå på.’ Altså vold. …

… Eksperimentet i Herskind bygger på en pædagogisk tænkning, som målrettet forsøges spredt til danske skoler. Der er en manual, ‘Skole uden skældud’, skrevet af Erik Sigsgaard, der kalder sig børneforsker og konsekvent sidestiller skældud med vold. Det er en lille industri i sin vorden. Skole kan blive certificeret. Guf til mellemledere. …

Skældud er ubehageligt. Det er også ubehageligt at skælde ud. Men måske er det netop pointen. Vi kan jo lære rigtig meget af ubehag. Derimod lærer vi intet af at skærme os selv fra ubehaget og fra det liv, der jo altid vil være delvist ubehageligt.

Men det er, hvad terapeutismen vil have os til. Den er en flugt fra denne tilværelse, et forsøg på at redde mennesket fra menneskelivet. Resultatet er hypersensitive og selvoptagede menneskeskrog, indkrænget i deres egne neuroser. Det er langt mere bekymrende end selv et nok så hovedløst svirp med tungen.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


5. oktober 2021

Hørt på Radio4: “… og så skal jeg lige advare her. Vi skal da også høre om Donald Trumps røv.”

Jeg kom lige ind i Det Femte Verdenshjørne på Radio4, hvor vært Peter Keldorff nævnte ‘Donald Trumps røv’. Efter nogle minutters Trump-bashing, hvor han henkastet talte om den absurde, forvrængede og forskruede virkelighed i USA, parkerede jeg bilen og hørte ikke afslutningen. Af programoversigten noteres: “… så går de amerikanske komikere amok over Donald Trumps røv.” Ikke et ord om Joe Bidens regeringsførelse i det udenrigspolitiske magasin, men fladpandet hån af den tidligere præsident. Man kalder det public service.

Peter Keldoff, vært: … og så skal jeg lige advare her. Vi skal da også høre om Donald Trumps røv. Det er helt til allersidst i programmet. Mit navn er Peter Keldorff, velkommen til.

… med de nye dokumenter er der igen-igen ingen tvivl om, at Trump-kampagnen lyver, når de fremfører deres store løgn om at der var fusk med valget i 2020. Men det hindrer dem faktisk ikke. Ja, faktisk så har Trump så meget magt over partiet, at det nærmest er et krav til nye republikanere, der vil stige i graderne, at de skal bakke op om Trumps løgne om valgfusk. Ellers så risikerer man, at Trump støtter en anden republikaner i det pågældende valgdistrikt, hvilket ufatteligt tit betyder, at man taber. Så på den måde er det blevet en form for test, at hvis man vil frem i verden i Det Republikanske Parti, så skal man fremføre løgnen om valgfusk. Det er jo bare fuldstændig absurd, derovre i det store Amerika, hvordan man kan leve i en fuldstændig forvrænget og forskruet virkelighed, langt fra sandheden, og at det i øvrigt udover det, truer deres demokrati helt vildt.

Som sagt, så vender vi altså tilbage til Donald Trump sidst i programmet, hvor vi skal høre om hans, ja, det skal vi… og det bliver i enden af programmet.

(The Week, 29. sep. 2021: Trump reportedly hid a colonoscopy to avoid being ‘the butt’ of late-night jokes…)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


2. oktober 2021

Historiker om hærværk: Historiske fakta afsporede debat, og slørede det ‘de unge ville sige noget om’

Man kan godt blive lidt klogere af statsstøttet taleradio, men typisk så får man blot detailviden om venstreorienteret logik. Sidst år blev der begået hærværk mod Hans Egede-statuen i Godthåb (Nuuk), hvad tydeligvis var inspireret af internationale tendenser på den yderste venstrefløj. Statuen blev overhældt med rød maling, og påskrevet ‘decolonize’. En afstemning om fjernelse af statuen gav dog klart flertal for bevarelse.

Aktionen imod Hans Egede-statue var til debat i seneste udgave af Den Grønlandsk Arv på Radio4, og her kunne man høre historiker Inge Høst Seiding forklare, at det var forkert at debatten kom til at omhandle historiske fakta og Hans Egede som person, da det ikke var så vigtigt i forhold til ‘hvad det virkelig var’ som ‘de unge ville sige noget om’. Indslaget kan høres her (47 min.-).

Inge Høst Seiding: Set lidt fra sidelinjen, og måske også som sådan en der arbejder med historie på forskellig vis, så slog det mig, at den debat der var, den hurtigt kom ud på et lidt sjovt sidespor. Måske ikke et overraskende sidespor, set i bakspejlet. Den her gruppe aktivister og mange af de unge som deltog i debatten efterfølgende, talte jo i virkeligheden om nutiden, og ikke mindst nutiden som et produkt af fortiden, og det kan enhver historiker godt lide at høre. Det der så skete i debatten, det var at det kom utroligt meget til at handle om det som var et symbol. Hans Egede, der står på den måske bedste bakketop med den bedste udsigt i byen, som alle kan se, og som de unge jo også pegede på, var en hyldest til noget som vi i dag oplever som problematisk. Diskussionen var jo netop, om vi stadig skal hylde det på den her måde. Også kom diskussionen til at handle om dem som var uenige med de unge mennesker, som var provokeret af det, end om historiske fakta. Om det historikere måske i virkeligheden ikke er så glade for, for hvad er nu det for noget, og hvornår er de vigtige. I denne her debat synes jeg faktisk ikke at de var særligt vigtige, i hvert fald ikke i forhold til det de unge efterspurgte i den her debat. Men, modsvarene blev så rigtigt meget, hvorfor var han nu så slem, hvad gjorde han, og så kom debatten meget til at handle om hvor meget han stod for systematisk afstraffelse, og hvad han egentlig gjorde, og faktisk udelukkende om lige netop ham. Og så blev de unge jo hurtigt skudt i skoene, at de ikke kendte alle de her fakta, og så kunne de jo slet ikke mene de her ting.

Det satte forhåbentligt ikke et punktum i debatten, men det kørte debatten lidt ud på et sidespor, og jeg synes det var lidt synd, for de blev jo ikke rigtigt hørt for det de jo egentligt sagde – det var at de vil have en diskussion om symbolikken, og ikke mindst om nogle af de problematikker, som de jo gerne ville sætte fokus på, som omhandler den historie, som han jo også er symbolet på. Ikke mindst fordi han jo sådan i den almindelige fortælling om kolonialiseringen af Grønland, var den første der kom her, som startede det hele. … den her debat kom til at handle om noget andet, end det der måske var kernen i det, og det der måske var intentionen fra de aktivister og mange af de unge mennesker, som stemt i – og det var jo rigtigt fint at se. Fordi mange af dem der deltog i debatten, var jo ikke nødvendigvis dem, som havde deltaget i selve aktionen, eller havde været en del af den, men som faktisk synes, at det her var relevant at tale om. … den fik en svær start, fordi det kom til at handle om fakta, om piske, og om Hans Egede, som jo måske slet ikke var det der var vigtigt.

Vært, Radio4: Det er jo vildt at høre en historiker sige, at det ikke er vigtigt med de historiske fakta.

Inge Høst Seiding: Historiske fakta kan godt være vigtige, det vil jeg da ikke tages til indtægt for at have sagt, men de er ikke altid det vigtigste, og i den her debat, var de i min optik ikke så vigtige, som mere at gå ind i den her debat om hvad det virkelig var hvad de unge ville sige noget om. De ville i virkeligheden sige væsentligt mere om nutiden end om fortiden.

(Collage: Hans Egede-statuen, historiker Inge Seiding, og aktivisten Seqininnguaq Qitura Poulsen)

Oploadet Kl. 13:17 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


29. september 2021

Radio4-panel om Angela Merkels eftermæle: Ikke progressiv nok, “… kunne have gjort så meget mere”

Selvom Alternative für Deutschland (AfD) fik 10,3 procent ved søndagens valg i Tyskland, så hører man intet om det i de danske medier. Den store nyhed er Angela Merkels farvel, og flere medier fokuserer på hendes eftermæle. Jeg kom for skade at høre Genau på Radio4, og her var naturligvis ikke et ord om ‘wir schaffen das’, den uansvarlige masseindvandring under flygtningestormen i 2015.

De tre ‘eksperter’ var sådan set kritiske nok, men problemet med Merkel var ikke de åbne grænser, men for dem vigtigere emner, såsom homoseksuelle ægteskaber. Liberale Lykke Friis var stor fan, men mente Merkel kunne have gjort mere. Informations Mathias Sonne var yderst kritisk, og påpegede at hun slet ikke var ‘progressiv’ nok. Weekendavisens Jesper Vind gav en mere afdæmpet analyse, men var på linje: Hun har ikke gjort nok. Personlig synes jeg, at Angela Merkel har gjort mere end rigeligt. Fra Genau på Radio4.

Lykke Friis, Tænketanken Europa: … hendes stil har været at man skal lytte… hun er den der samler… Det at hun hele tiden har ventet, og samlet folk bag sig, har jo så også medført, at hun har rykket Tyskland, dog ikke så meget som en række mennesker havde ønsket sig. … Det er et Tyskland med færre arbejdsløse, det er et Tyskland der er vokset mere ind i rollen om at tage ansvar, både hvad der sker i Europa, men også på verdensplan. Det er selvfølgelig en proces, når man tænker på Tysklands historie, men der er altså sket noget siden Angela Merkel kom til. Og så er det også et Tyskland, der i min bog er blevet mere moderne. Vi har allerede nævnt ligestilling, man har accepteret vielser af homoseksuelle… man har afskaffet atomkraft. Moderne vil jeg i hvert fald betegne beslutningen om at gør Tyskland klimaneutral, så hun har jo rykket Tyskland. Men igen, nogle vil sige at hun kunne have rykket det væsentligt mere.

Mathias Sonne, Information: … Tyskland er jo moderniseret, er jo kommet ud af den her gamle konservative Bonnerrepublik-stemning, som der var stadigvæk omkring år 2000, altså den konservative politik som CDU tillod at føre med Kohl langt op i 90’erne, den er jo heldigvis død. Så ja, på den måde spænder hun over en tid, hvor Tyskland og Europa har bevæget sig i en positiv retning, men jeg synes jo Lykke Friis er alt for venlig ved Merkel i forhold til hendes politiske eftermæle. … Hvis vi tager et enkelt eksempel som homoægteskaberne, der var Merkel jo direkte imod. Hvis vi tager heldagsskoler og en bedre børnepleje, så er det von der Leyen, der har været progressiv, mens Merkel har stået på bremsen. Hvis vi tager den grønne omstilling, ja, så har hun tidligt fået et ry for at være klimakansler, men hun har fået tæsk selv af den tyske forfatningsdomstol, fordi den klimapolitik hun har ført har været alt for fodslæbende. … Samlet så ser vi en Merkel, der ikke er gået i spidsen, vi ser en Merkel der ikke har været visionær, og i øvrigt ser vi også en Merkel, som ikke heller har defineret et stort europæisk projekt. … Hun har ikke skabt et geopolitisk projekt i Europa… Der har hun ikke været progressiv. Hun kunne have gjort så meget mere end hun har gjort.

Jesper Vind, Weekendavisen: … man vil også kunne sammenligne med 1969 til 1982, det er tretten år, det var der socialdemokraterne regerede med Willy Brandt og Helmuth Schmidt. Der blev Tyskland turbo-moderniseret, universiteterne – alle mulige steder i samfundet fra 1969 til 1982. Du havde et helt andet Tyskland i ’82 end du havde i ’69. ‘Mere demokrati’, sagde Willy Brandt. I den skala, så synes jeg ikke at hun har gjort nok.

(Artikel i BT.Metro, 28. september 2021: ‘Angela Merkel bidt af australsk papegøje’)

‘Hun var måske den perfekte politiker – men vi får aldrig en som hende igen’ (Berlingske, 25. september 2021)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


21. august 2021

Skolelærer vil nuancere synet på Taliban: ‘De ser jo ikke sig selv som onde, de er jo en befrielseshær’

Jeg var bestemt ikke fan af Radio24syv, men Radio4 er på en god dag en dårlig kopi. Da jeg kørte fra træning i går, hørte jeg lidt af ‘Bremer og Blædel mod rov’, hvor emnet var uddeling af LGBT-prisen ‘Årets laks’. Amalie Bremer mente ikke landstræner Kasper Hjulmand havde fortjent prisen, blandt andet fordi han offentligt havde tilkendegivet at han ikke så regnbueflaget som værende en politisk manifestation. Sport er politik, og som landstræner skulle have han gjort mere for LGBT, end blot ordrige tilkendegivelser. Woke-overdrevet i selvsving.

Da jeg kørte til træning kom jeg ind i ‘Hjælp – Jeg er forælder!’, hvor de fortalte at børn var blevet klimaangste, og påvirket af de løbende nyheder. En ti-årig pige havde eksempelvis besluttet, at hendes konfirmationspenge skulle bruges på at hjælpe afghanske flygtninge, og ikke til køb af hest, som hun tidligere havde talt om. Denne her udveksling om Taliban illustrerer det ideologiske niveau.

Kim Scherers Larsen, skolelærer: … snak med dem om, det vi sagde tidligere, verden er ikke god og den er ikke ond. Den der, at vi er nødt til at se på.

Kvinde: – Det er ikke en Disneyfilm.

Kim Scherers Larsen: Nej, ikke hele tiden i hvert fald. Det må det også gerne være.

Kvinde: – Bortset fra, at vi tror det ender godt.

Kim Scherers Larsen: Jov, jov, det må vi gerne, men det der med absolutterne i det kan være enormt svære at snakke om. For så er vi blevet enige om at eksempelvis Taliban, det er de onde, og så flygter vi fra dem. Men de er jo ikke, de ser jo ikke sig selv som onde, de er jo en befrielseshær, som gør noget andet. Jeg tror det er rigtigt vigtigt, at vi ser det meget mere pragmatisk, end at vi løber fra det onde. Eller til det gode, eller, eller. Det synes jeg er den største gave, man kan give de elever man snakker med.

Kvinde: – Så det handler i virkeligheden om at nuancere billedet, og måske også nuancere det billede som medierne serverer.

Kim Scherers Larsen: Det tror jeg i hvert fald er den opgave som vi skolelærere står overfor.

(Taliban-hippier, Kabul, august 2021; Foto: Twitter)



9. august 2021

Folkekirkens Nødhjælp om IPCC-rapport: Stol på ‘videnskaben’, tag ‘FN’s klimabibel helt bogstaveligt’

FN’s klimapanel offentliggjorde klokken 10 her til formiddag en ny rapport om verdens tilstand, og vanen tro er medierne et væg-til-væg-tæppe af NGO-propaganda. På Radio4 kunne meteorolog Jesper Theilgaard fortælle, at det stod skidt til. Direkte adspurgt, om der var positive ting i rapporten, svarede han humoristisk afvæbnende. Sådan taler en aktivist, og det er han også, uanset hvor mange ekspertkasketter MSM medierne giver ham på.

Der er noget helt galt, når talsmanden for en organisation som Folkekirkens Nødhjælp taler om ‘FN’s klimabibel’, og man får nemt det indtryk, at det først og fremmest handler om vestlig flagellanteri. Fra en officiel pressemeddelse fra Folkekirkens Nødhjælp, offentliggjort klokken 10.01 – Folkekirkens Nødhjælp efter ny FN klima-rapport: Frygter millioner af klimaflygtninge.

“‘FN’s nye klimarapport er uhyggelig og skræmmende læsning. Med mulige temperaturstigninger på 3-5 grader vil store dele af verden blive ubeboelig,’ siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og uddyber:

Nu bliver vi nødt til at lytte til videnskaben og tage FN’s klimabibel helt bogstaveligt. Vi har ganske enkelt passeret det punkt, hvor klimaforandringer kan stoppes. Nu handler det om at begrænse skaderne.’ …

Politisk handling nu

‘Der skal handles nu. Og det skal være i en helt anden skala og med en helt anden hastighed, end vi hidtil har set. Der er globalt brug for et langt større fokus på både CO2-reduktion, klimatilpasning, genopbygning og udvikling til gavn for de millioner af mennesker i udviklingslandene, der allerede lider under klimaforandringerne.'”

(Jesper Theilgaard til Noedhjaelp.dk, 2021: Det er mig en gåde, at nogen bare ikke vil tro på det)



5. august 2021

Woke Radio4-vært harcelerer over statistik: Husk at moderere, “… når du lægger sådan noget her ud”

Jeg bloggede om Radio4-værten Amalie Bremer tidligere på året, da hun tog afstand fra Zlatan Ibrahimovic, der offentligt proklamerede, at han var fodboldspiller, og det ikke var hans opgave at bedrive politik. Alt er politik ifølge woke-overdrevet, og lesbiske Bremer er da også mere feminist end de fleste. Sådan da. Her en kommentar til en journalist fra Berlingske, der bringer officiel statistik over gruppevoldtægter fra det tyske ‘Bundeskriminalamt’.

(Amalie Bremer kommenterer Troels Heeger-opdatering på Twitter, 4. august 2021)

“Wir haben kürzlich in der B.Z. exklusiv Zahlen des Bundeskriminalamtes veröffentlicht, die den Schrecken verdeutlichen: Zwei Mal pro Tag wird eine Frau in Deutschland Opfer einer Gruppenvergewaltigung.

Und wir kommen an der Tatsache nicht vorbei, dass die Täter zu einem großen Teil jung und männlich sind und aus Syrien, dem Irak oder Afghanistan stammen. Viele von ihnen begehen die Taten im laufenden Asylverfahren.

Dennoch wird diese Kriminalität nicht öffentlich debattiert. Es gibt keine großen Berichte, keine Talkshows, kaum ein Politiker äußert sich.

Während wir jede Art von Rassismus bis in den letzten Winkel verfolgen, lassen wir die Gruppengewalt gegen Frauen im Grunde doch achselzuckend geschehen.” (Berliner Zeitung, 4. august 2021: Die Gewalt von Männergruppen gegen Frauen nimmt zu)



21. juli 2021

‘Abortion Without Borders’: Enhedslisten, De Radikale og Venstre vil bekæmpe Polens abortlovgivning

Jeg havde vel hørt en halv times Radio4-debat om Enhedslisten og De Radikales forslag, før det indlysende modargument kom på banen: ‘Hvis de nye abortlove er så slemme, så må polakkerne stemme på politikere, der vil omgøre beslutningen’ (sic). Enhedslisten har altid haft det svært med demokrati, men forslaget får også støtte fra De Radikale og Venstre. Fra det polske overdrev via NGO’en Sex & Samfund til den bløde borgerlighed i velfærdsdanmark. At stemme imod med økonomisk argumentation giver ingen point hos undertegnede.

Fra Politiken.dk – Partier på begge fløje vil hjælpe polske gravide til abort i Danmark.

“Det vakte bestyrtelse i Danmark, da Polen tidligere i år gennemførte et nærmest undtagelsesfrit forbud mod aborter. Nu vil flere partier have den danske stat til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark.

‘Vi har tidligere foreslået, at man skulle give polske kvinder ret til at komme ind i det danske sundhedsvæsen gratis. Da det blev afvist, har vi forsøgt at udvikle en konkret model med Sex & Samfund, som også meget gerne vil hjælpe’, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper…

Konkret lyder planen, at der i den såkaldte social-og sundhedsreserve per 1. januar 2022 skal tildeles 5 millioner kroner per år i en fireårig periode. Pengene skal gå til, at Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders kan facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark efter de gældende danske regler. …”

(Foto: Sexogsamfund.dk)



20. juli 2021

Perspektivering: Den historiske vandstand i Bad Schandau ved Elbens bred, sydøst for Dresden…

Min tidligere svigerfar blev begravet her til formiddag, og jeg havde derfor et par timer i bilen med Radio4. Den ene vej hørte jeg ‘Ring til Radio4’, hvor emnet var ren Enhedslisten: ‘ER det forkert brug af penge, når rigmænd rejser til rummet som turister?’. På vejen retur hørte jeg ‘4-toget’, der havde et næsten enslydende emne: ‘Had er det for et kapløb, rigmændene har gang i, og hvad er perspektiverne i det?’. Det store kritikpunkt var klimabelastningen, og i begge udsendelser blev oversvømmelserne i Tyskland trukket frem. I morgen skal jeg spille pool med en regerende dansk mester. Hvis jeg taber, så skyldes det… benzinbilernes partikelforurening.

Herunder et foto, der viser den historiske vandstand på et hus i Bad Schandau ved Elbens bred. En synliggørelse ikke ulig de mange stormflodssøjler langs Jyllands vestkyst. Flere perspektiverende billeder på Wikipedia-siden Elbhochwasser 1845.

Oploadet Kl. 22:14 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


13. juli 2021

Blinde vinkler på Radio4, om sørgelige folk, der frygter ‘andre farver’: “Hvad er det de er bange for?”

I dagens udgave af ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4 var emnet ‘De arbejdende fattige’, og forringelser i regi virksomheder såsom Volt. Billig udenlandsk arbejdskraft underbød danskerne, og det gik eksempelvis ud over ‘Benny’, der i en menneskealder var ansat af Coop. Jeg har tidligere nævnt Benny og her på siden, i en post med overskriften: “… 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne.”.

Tidligere på morgenen hørte jeg det meste af ‘Ring til Radio4’, hvor emnet (atter engang) var ‘tonen på sociale medier’. En muslim ville lovgive imod generaliseringer, og det kom hurtigt frem, at polariseringen særligt var fremherskende i forhold til udlændingepolitikken. Helt i slutningen forklarer en konstruktiv lytter, at der måtte være en grund til at folk var frustrerede: “Hvad er det egentligt der er problemet?” Værten Ida-Sofies svar kom uden vaklen: “Der er flere terapeuter, der har fortalt mig, at når man skriver de her ting på nettet, så er det også fordi at man har det ret sørgeligt indeni.” Og således undgik man at forholde sig til sagens kerne.

De røde er ligeglade med masseindvandringen, hvis blot indvandrerne er medlem af en fagforening. Medierne vil gerne diskutere indvandring, men altid med udgangspunkt i tonen/racisme, aldrig med udgangspunkt i den gennemsnitlige danskers nutid og fremtid. Tilbage er jubel-liberalisterne. Forleden hørte jeg ‘Selskabet’, ligeledes Radio4, hvor panelet var enige om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Fra lørdagens afsnit, hvor en virkelighedsfjern kvinde (der sælger dyre højhælede sko), foldede sig ud: “Hvad er det de er bange for?”

Frederikke Antonie Schmidt, Roccamore shoes: Hvis vi bliver ved med at lukke os om os selv, så er det jo begrænset hvor megen talent vi kan tiltrække udefra. Størstedelen af mit talent kommer fra virkelig mange kulturer. Vi har atten fuldsansatte, og vi har ni-ti nationaliteter. … vi må have talent ind udefra. … Jeg synes vi skal åbne lidt op. Jeg er enormt træt af, at man for at blive dansk statsborger skal have to danske venner. Det synes jeg simpelthen er så begrænsende. … men helt ærligt, er det det vigtigste. … Nu er min egen mand italiener, og nu kan jeg se hans omgangskreds, hvad de kommer med, og hvor hurtigt de flytte videre.

Jens Christian Hansen, Radio4-vært: … du taler ind i en politisk hvepserede. Socialdemokraterne har bevæget sig over mod Dansk Folkeparti, nu kan vi ligeså godt sige det som det er. Frygten for fremmede, og i hvertfald frygten for andre farver… (afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Hvad er det de er bange for?

Radio4-vært: – Det ved jeg ikke. Jeg tænker bare, at man ligesom må forholde sig til den frygt der er, og jeg tror meget det er frygten for fremmede. Altså frygten for det anderledes(afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Det ukendte!

Radio4-vært: For det ukendte, nogle der ser anderledes ud. … Alle i Dansk Industri er jo enige, råber ‘åbn nu de grænser’, få nu de polske håndværkere ind i landet igen. Alle, fra hele verden, uanset hvad farve man har.

(Collage: Frederikke Antonie Schmidt, grundlægger af Roccamore Shoes)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper