6. april 2022

Klimaaktivistiske Oskar droppede uddannelsen: “Fra nu af gælder det om at mobilisere til oprøret…”

I sidste uge tematiserede man i Revolutionen på 24syv, at revolutionære også kunne have ‘angst og depression’. Det kunne gøre det svært at deltage i aktivistiske fællesskaber, men man kunne kæmpe for revolutionen på mange måder. Eksempelvis ved ikke at anerkende det neoliberale samfunds normer, og lytte til kroppens behov: Det kunne også være en revolutionær kamp, blot at ‘passe på sig selv og spise morgenmad’.

Oskar Kluge, der har begået klummen herunder, er aktiv i Extinction Rebellion, og har en direkte linje til Dagbladet Arbejderen. Kommentar af et arbejdssky element i Uniavisen – Universitetet løser ikke klimakrisen – drop ud.

“Jeg har efter et halvt år på KU’s bacheloruddannelse Datalogi-økonomi besluttet mig for at droppe ud. Jeg kan kun gøre den nødvendige forskel uden for universitetet, og nu vil jeg forklare hvorfor. Vi står midt i et klimakollaps…

Universitetets rolle som stedet, der finder løsningerne, er overflødig nu. Der er en masse kloge folk, der har fundet løsningerne til de fleste problemer, vi står i. Vi ved, hvordan man dyrker bæredygtigt landbrug. Vi ved, hvordan man producerer energi, og vi ved, hvordan vi kollektivt kan nedskalere de største forureneres forbrug og udledninger. Løsningerne findes og tak til blandt andet universitetet for det (selvom universitetet også er rodet ind i noget smuds). Problemet er nu, at de relle løsninger ikke bliver implementeret og magthaverne kører videre på dommedagskurs. Derfor er det der, vi skal fokusere vores energi nu. Fra nu af gælder det om at mobilisere til oprøret, og det lærer man ikke om til forelæsningerne.

… så snart jeg havde taget beslutningen, var det befriende ærligt. Nu har jeg tid til både at lave klimaoprør og at hænge ud med mine venner. Man kan være bange for at miste sit fællesskab, men jeg kan forsikre, at der er fællesskab uden for universitetets mure, og jo flere der dropper ud for at deltage i klimakampen, jo nemmere bliver det at skabe de fede fællesskaber og gøre noget ved klimakrisen.

… Lige nu går der 36.897 studerende på Københavns Universitet. Hvis vi bare allesammen én dag blokerede for alle broerne til Slotsholmen, ville det skabe mere forandring, end KU har gjort i lang tid. Prøv at forestille jer en hel uge! – og hvad hvis vi tog vores venner med? Hvis vi står sammen, er det muligt at skabe store forandringer. Kommer du med?”

Oploadet Kl. 09:28 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


1. marts 2022

DR Klima illustrerede global opvarmning med isbjørn på isflage: “This image is a photoshop design.”

‘Varmerekord på 38 grader i Arktis: ‘Snart bliver der isfrit om sommeren”, skrev DR Online kort før jul sidste år, og illustrerede historie med en isbjørn på en isflage. Billedteksten lød: “Isbjørnen får i fremtiden svært ved at overleve, fordi den er afhængig af havisen for at kunne fange sæler. (Foto: Jan Martin Will)”.

Flere udenlandske medier har skrevet om selvsamme billede, der også fås i en pingvin-udgave. Fra Imediaethics – Science journal runs fake climate image with letter, doesn’t disclose.

“Australian Broadcasting Corp’s ABC News Watch called out the journal Science for publishing a fake climate image with its letter on global warming. …

News Watch’s May 8 report noted that the iStockphoto of a single polar bear on an ice floe, is photoshopped confection comprising multiple images –not a single documentary photo. The credit line for the photo reads on its iStockphoto Web page reads: ‘This image is a photoshop design. Polarbear, ice floe, ocean and sky are real, they were just not together in the way they are now.’ …

For fake photo watchers, another version of the photo, with a penguin in the place of the polar bear, is available on iStockphoto.

(DR-fotoet fra anden udbyder, 123rf.com)

Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


30. januar 2022

Jens Olaf Pepke om klima-alarmismen: 2021 var ‘et ganske normalt år’, dog “… usædvanligt vindstille”

Stormen Malik ramte vestkysten i går, og minsanten om ikke De Konservatives Mai Mercado bruger anledningen til ‘at sætte politisk fokus på klimaforandringer’, det man normalt ville kalder for populisme. Dele af venstrefløjen dyrker klima-alarmismen som religion, men der er ingen grund til at borgerlige hopper på vognen. Jens Olaf Pepke Pedersen renser luften i Weekendavisen – Ekstremt normalt.

“Læser man kun nyhedsoverskrifterne, kan man godt få det indtryk, at de ekstreme vejrfænomener stod i kø i 2021, for gennem året afløste oversvømmelser, orkaner, tornadoer, naturbrande samt hede-og kuldebølger hinanden. Alligevel må året betegnes som et ganske normalt år…

Globalt set omkom der sidste år omkring 7.000 mennesker på grund af ekstremt vejr, men i forhold til den opmærksomhed, som begivenhederne tiltrækker, må antallet siges at være beskedent. Til sammenligning blev der sidste år dræbt dobbelt så mange mennesker med skydevåben alene i USA, mens 100.000 amerikanere døde af en overdosis, heraf langt de fleste af opioider.

Herhjemme blev 2021 et meget normalt år med minimale afgivelser i forhold til klimanormalen. Det skyldes dog også, at klimanormaler er på 30 år, og at vi nu har skiftet den gamle klimanormal fra 1961-1990 ud med klimanormalen for 1991-2020. Den nye klimanormal er 1,0 grad varmere og har 47 millimeter mere nedbør end den gamle, så nu er et varmere og vådere år blevet mere normalt. Alligevel kunne de fleste danskere fejre juleaften i snevejr, selvom det ikke blev en landsdækkende hvid jul. Og så blev 2021 usædvanligt vindstille med det laveste niveau i 20 år, hvilket både gav en lav produktion af vindmøllestrøm og høje elpriser.

Da den globale temperatur siden slutningen af 1800-tallet er steget med 1,2 grader, betyder det, at hvis de seneste årtiers stigning fortsætter, vil 1,5-graders-niveauet blive nået inden for de næste 20 år. Alligevel var det selv i 2021 svært at finde tegn på, at klimaet er blevet mere ekstremt, med en enkelt vigtig undtagelse, nemlig at der er kommet flere hedebølger.”

(Mai Mercado på Facebook, 29. januar 2022)

“Og hun kommer da fra Tønder, hcor bønder i gamle dage, byggede gården på høfde, ( forhøjning), da havet ofte skyllede langt ind på land , nok værst i kraftig vestenvind/storm, indtil, det fremskudte dige byggedes med sluser.” (Per Richter Jensen, Facebook, 29. janaur 2022)

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


16. januar 2022

Klima-kommunisme (Radikal Ungdom): “Knus systemet. Der ødelægger jorden for kortsigtet profit.”

Folkeskoleelev Sofie Risager Villadsen er medlem af Radikal Ungdom, og foreslår i et læserbrev på Indblik.dk, at Danmark bør indføre ‘en CO2-afgift med det samme’. Af hensyn til hendes ‘generations fremtid’, forstås.

Vil man øge verdens højeste skattetryk, så kan man ligeså godt gå all-in og kæmpe for en socialistisk stat. Rød Ungdom forsvandt, da Sofie startede i børnehave, men Socialistisk Ungdomsfront har stadig den rene vare. Knus systemet, der ødelægger jorden for kortsigtet profit. Nationer er sociale konstruktioner…

(Vejle ved Bryggen, 14. januar 2022)



13. januar 2022

DiCaprio hyldes for sin klima-film, og holder nytår på lystyacht med ‘115,000 gallons of diesel’ i tanken

Larrain og Co. er vild med budskabet, men de fleste ser blot hykleriet. Mens danske medier tærsker langhalm på satirefilmens budskab, fejrede hovedrolleindehaveren nytåret på en luksusyacht. Daily Mail har historien – Don’t look up… you might see Leonardo DiCaprio being an eco hypocrite on his £110million yacht.

“He is a celebrity UN climate change ambassador who has called the issue ‘the most urgent threat facing our entire species’.

But while he urges fans to take action, Leonardo DiCaprio has been spending time on one of the world’s biggest, and most environmentally unfriendly, superyachts.

The 315ft, £110 million Vava II – which even features a helipad on the uppermost of its six decks – produces as much carbon by sailing just seven miles as an average car belches out in a year.

DiCaprio, who has just burnished his eco credentials by starring in Netflix’s hit climate catastrophe satire Don’t Look Up – may be surprised to learn it costs £250,000 just to fill its fuel tanks. …

According to the manufacturer, the yacht can accommodate 22 guests and 30 crew and has a range of 5,700 miles when its tanks are fully laden with 115,000 gallons of diesel.

Estimates show the Vava II produces 238kg of carbon dioxide per mile – almost as much as the average British car emits in two months.

(Leonardo DiCaprio ombord på Vava II; Fotos: Daily Mail)

Oploadet Kl. 01:56 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

DR holder mikrofonen for angst 29-årig: “Men hvad er klimasorg? Vi spørger Sarah…, klimaaktivist”

Bemærk at det hedder ‘klimasorg’, ikke ‘klimaangst’. Ingen kan problematisere den subjektive opfattelse af sorg, hvorimod angst i reglen er en irrationel følelse. Ord har betydning, og venstrefløjen – både dem bag og foran mikrofonen – er eksperter i at mobilisere sproget. Tirsdagens udgave af DR-podcasten Genstart var en samtale om ‘klimasorg’ med klimaaktivisten Sarah Strunge Albertsen, der er initiativtager til en såkaldt klimasorg-gruppe, der mødes regelmæssigt i Stefanskirken på Nørrebro.

En 29-årig projektleder i Noah, der i 23 minutter rabler løs som en pubertetsforvirret efterskoleelev, der ikke har fundet et barberblad at skære selv med. Det skinner klart igennem, at hun i sin unge år har haft nogle problemer, og nu bruger angsten i klima-regi. I stedet for at tematisere ‘klimasorg’, og bære ved til bålet, kunne medier droppe alarmismen, og belyse sagen nøgternt fra begge sider. Ja, ‘we all gonna die’, men statistisk set i en højere alder end vore forfædre.

“I de seneste år er opmærksomheden på klimaforandringernes indflydelse på vores mentale helbred taget til – især efter historier om, hvordan de vækker følelser af stres og angst hos mange børn og unge. Men hvad er klimasorg? Vi spørger Sarah Strunge Albertsen, klimaaktivist og projektleder i miljøorganisationen Noah, som selv er knuget af følelsen.” (DR.dk)

Definitioner

Sorg er en følelsesmæssig situation, der alt efter kultur og historisk periode opfattes forskelligt. Sorg er ikke en sygdom, men en proces, der igangsættes af et tab, ofte dødsfald, skilsmisse eller andre eksistentielle ændringer.” (Wiki)

Angst er en følelse af frygt, som ikke har en klar årsag. Der skelnes normalt mellem frygt og angst på den måde, at frygt har en påviselig årsag (for eksempel frygt for naboens hund), mens angst er mere diffus, uden en umiddelbart påviselig årsag. Angsten er indefrakommende.” (Wiki)

Hysteri (græsk: hysteraos = livmoder) er et ældre medicinsk begreb, benyttet for at beskrive dramatiske adfærdsmæssige reaktioner eller kropsplager, ofte forbundet med stærke, synlige og tilsyneladende ukontrollerbare følelser. … Ved hysteriske personlighedsforstyrrelser fremviste personen en dramatisk, opmærksomhedssøgende og ofte teatralsk væremåde.” (Wiki)

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


12. januar 2022

Paula Larrain kræver journalistisk ros til katastrofefilm, da hun er ‘100 procent enig i McKays analyse’

Tidligere DR-vært Paula Larrain har begået en besynderlig klumme. På den ene side understreger hun, at journalistik ikke kan være objektiv, da der forud for artiklen eller indslaget ‘ligger forudgående aktive valg efter aktiv stillingtagen’: “Alene det at bringe en holdning, kræver, at man synes, denne holdning er vigtig nok til udbredelse.” Efter disse snusfornuftige ord, går hun så til angreb på medier der bringer ‘faktuelt forkerte påstande’, såsom at kriminaliteten ikke er faldende, at integrationen ikke går relativt godt.

Katastrofefilmen ‘Don’t look up!’ bliver et fikspunkt, for det er åbenbart også journalistisk forkert at kritisere en klima-alarmistisk satirefilm. En klima-alarmistisk film med Meryl Streep på hele 132 minutter! Fra Altinget.dk – Journalisters indædte kritik af satirefilmen Don’t Look Up er ublu ansvarsfraskrivelse.

“Adam McKays satirefilm om en komet, der er på vej til at ødelægge verden, der slet ikke gider at lytte, men hvor valgte politikere blot kan slippe af sted med at tale imod fakta for egen kortsigtet vindings skyld – og at folket først bliver aktiveret, når en lav følelse af misundelse bliver antændt i dem. Filmen minder i uhyggelig grad om realisme. Jeg skraldgrinede af filmen, fordi jeg var 100 procent enig i McKays analyse. Når mediemagthavere – forstået som journalister og redaktører ansat på toneangivende medier med adgang til de største mikrofoner – håner filmen som et makværk – ser jeg det som en ublu ansvarsfraskrivelse. Enten fordi de ikke vil anerkende, at de har et ansvar eller fordi de bliver sure over at blive gjort ansvarlige – og til grin.

… Det er bidende satire over en verden af misinformation, hvor traditionelle medier har forvirret mere, end de har oplyst. Selvfølgelig med enkelte undtagelser. Der er heldigvis en god underskov af journalister og nye medier, der gerne vil gøre op med den overkommercialiserede journalistik, og som er mere optaget af at oplyse end at få en Cavling.

Men får de nogensinde en chance for at slå igennem i en verden, der hellere vil underholdes end informeres? Adam McKay forsøger at råbe verden op med en analogi, der undervejs udstiller verdens tilstand, herunder massemediernes ansvar for den.”

(Klima-alarmistisk hystade i Don’t look up, 2021: “There is a 100 percent chance, that we all gonna die.”)

Anmeldelser

“Den indvending, jeg oftest har hørt, er, at filmen i for høj grad er en ureflekteret venstreliberal kritik af Donald Trump og Trump-æraen i det hele taget. Hvor ‘de onde’ konsekvent er figurer taget ud af Trump-universet, og »de gode« lige så konsekvent er storbyliberale, der tror på videnskaben og på oplysningsprojektet. Sådan kan man udmærket fortolke filmen…” (Henrik Dahl, Berlingske, 12. januar 2022)

“Hvorfor giver det overhovedet mening at beskæftige sig med en halvsløj Hollywood-film brygget på lige dele kapitalismekritik og en nærmest populistisk foragt over for bærende demokratiske institutioner, der affejes som latterlige og utilstrækkelige værktøjer i hænderne på uansvarlige magthavere? … Filmen fremstiller både medier, politikere og den brede befolkning som decideret upålidelige. Tilbage står længslen efter ekspertvældet og den manglende tillid til den kollektive beslutningsproces.” (Troels Heeger, Berlingske, 5. januar 2022)

“Problemet med Don’t Look Up som ’sociopolitisk kommentar’ er, at den først og fremmest udtrykker en særligt selvretfærdig fortælling om klimakrisen, der hverken er særlig korrekt eller særlig konstruktiv. … Uforvarende udtrykker Don’t Look Up i stedet en udbredt og selvforherligende fortælling om klimakrisen som det rationelle mindretals kamp mod de formørkede masser. …. Enhver indvending afvises som uvidenhed, og det store flertal afskrives som tåber, der nægter at kigge op, acceptere realiteterne og trykke på knappen.” (Leder, Dagbladet Information, 3. januar 2022)

“Faktisk grinede jeg kun for alvor én eneste gang. Det var, da Ron Perlman, perfekt castet som politisk ukorrekt rumskibs-kommandør hylder alle de ‘hårdtarbejdende hvide’. Og også lige sender en lille anti-woke hilsen til klodens indians og gays, på sin vej op for at sprænge det truende meteor i stumper og stykker.” (René Fredensborg, Ekstra Bladet, 26. december 2022)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


5. januar 2022

Mange veje til en socialistisk stat: Grøn omstilling, højere varmepriser, statsstøtte til ikke-arbejdende..

Først bilder venstreorienterede aktivister danskerne ind, at vi alle dør, hvis ikke vi hurtigt iværksætter en grøn omstilling. Medierne åd det råt, og efter lidt Thunberg’sk debat, var alle enige med Alternativet i, at ussel mammon ikke skulle stå i vejen for børnenes fremtid. Nu kommer der så historiske prisstigninger på varmeregningen, og pludselig er prisen til debat. Danskerne skal hjælpes (for skattekroner), lyder det nu.

‘Partier vil hjælpe trængte familier med lys og varme’, skrev Politiken i sidste uge, og fortæller at Jens Rohde (KD) og Enhedslisten ikke er tilfreds med regeringens ekstraordinære 100 millioner kroner til kommunerne, målrettet ‘pensionister og kontanthjælpsmodtagere’. Enhedslisten foreslår at øge ‘den grønne check’. Gratis penge, forstås.

Venstrefløjen vil bruge alle kriser til at stramme skatteskruen en tak mere, og taberen vil altid blive den arbejdende dansker. Fra EB.dk – Pris-hammer: De bliver hårdest ramt.

“For et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig på 100 m2 og gasfyr som primær opvarmningsform, skønnes den månedlige merudgift til opvarmning at udgøre 1.420 kr. for fyringssæsonen 2021/2022 sammenlignet med fyringssæsonen 2020/2021, skriver ministeren, der har lavet et fint skema, hvor man se at varmepumpe-ejere også skal grave dybt.

– Opvarmes boligen med fjernvarme baseret på hovedsageligt gas eller el, skønnes merudgiften at udgøre henholdsvis 1.700 og 480 kr, skriver ministeren, der også kunne have nævnt at et arbejderpar med 3 børn i en 200 kvadratmeter ejerbolig, der bliver opvarmet med fjernvarme med en høj andel af gas, skal forvente en månedlig prisstigning på – hold fast – 3400 kr.”

(Klimaminister Dan Jørgensen i svar til Finansudvalget, 16. december 2021; Foto: FT.dk)


Jesper Theilgaard, tv-meteorolog: ‘Konflikten i Syrien blev jo egentligt skabt på baggrund af en tørke’

I en verden der hylder en uvoren svensk teenager, må en tv-meteorolog som Jesper Theilgaard naturligvis være en slags sandhedsviden. Han har udgivet mere end ti bøger om vejret, herunder børnebøger, og sågar en selvbiografi, ‘Barn i Tørring’. Der er penge i klima-aktivisme, og hans hjemmeside Klimaformidling.dk ligner til forveksling en gennemsnitlig NGOs.

Her en bid hvor han kæder Islamisk Stats kamp for at etablere et kalifat i Syrien sammen med klimaforandringer. Andre har botaniseret i emnet tidligere, men såvidt jeg ved, så skabte urbaniseringen i Danmark demokrati og religionsfrihed – ikke et islamisk diktatur. En ordveksling sakset fra Radio4 – Jesper Theilgaards tidskapsel.

Jesper Theilgaard, meterolog: … det vi var udsat for, det var jo mere nedbør. Det er jo skybrud, og voldsomme skybrud – der har været ganske mange i år. Vi havde faktisk en juni måned med utroligt mange skybrud, og en dag hvor vi havde tretten skybrud… Det er meget usædvanligt. Det er jo det vi skal håndtere. Det er jo derfor der er opgravninger rundt omkring, det er derfor kommunerne skal lave klimatilpasning, så vi kan håndtere de der vandmængder. Det er selvfølgelig noget af det, som vi skal sørge for. Vi har så økonomien, og vi har også viden, vi skal nok løse det indenfor det danske rigsfælleskab.

… men andre steder i verden, hvor man lever på kanten af det mulige, der risikerer man jo, at man kommer ud over kanten, hvis klimaforandringerne bliver for voldsomme.

Thomas Rohde, Radio4: Hvad ville der så ske?

Jesper Theilgaard: Så vil de mennesker der bor der, jo så selvfølgelig kigge sig efter et andet sted at bo. Det er jo helt naturligt, det gør man jo. Hvis jeg ikke kan bo her, hvis jeg ikke kan få mit udkomme her, så må jeg flytte et andet sted hen. Problemet er så, at det kan man ikke nødvendigvis, fordi du skal have pas og visum og sådan noget, og det er ikke nødvendigvis tilgængeligt. Så det er jo det, de problemer der så opstår, altså vi så jo konflikten i Syrien blev jo egentligt skabt på baggrund af en tørke, og derfor også en klimaforandring i Syrien. Hvor folk flyttede til byerne, og det er altid noget skidt hvis folk stimler sammen, og der ikke er nok mad. Så risikoen er jo, at de områder bliver for mange, at der er for mange af de her klimaflygtninge, og at vejret så begynder at vise tænder på en helt anden måde. Man skal altid passe på med at trække børnekortet, men nu gør jeg det alligevel. Da jeg var ung, der havde vi altså ikke de her skybrud, de her oversvømmelser…



22. december 2021

Henrik Dahl: Venstrefløjens grønne omstilling ’sejler med en giftig kontrabande af røde mærkesager’

Emnet i seneste udgave af ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4, var (det venstrefløjen kalder) ‘falske selvstændige’, og her kunne man blandt andet høre en 3F-talsmand inddrage ‘bæredygtighed’. Et fint, men intetsigende plusord, som venstrefløjen så kan definere efter ideologiske præferencer. Det er de gode til.

Den gode Henrik Dahl kommenterer Danske Gymnasiers forsøg på at frame ‘røde mærkesager’ som værende ‘grøn omstilling’ – en klassisk motte/bailey-strategi. Det stuerene grønne blandes med den skjulte røde dagsorden. Fra Liberal Alliance, tidligere trykt i Berlingske – Jeg er træt af, at røde mærkesager skal sælges som grøn omstilling.

“Danske Gymnasier – det tidligere Rektorforeningen – mener, at tiden er inde til en gennemgribende omstilling til bæredygtighed i gymnasierne. … ‘Ved at sætte bæredygtighed på dagsordenen […] har gymnasierne mulighed for at påvirke eleverne til at foretage personlige valg, der er mere klimavenlige’.

det, Danske Gymnasier i virkeligheden går ind for, er, at verden bør være venstreorienteret. I den forbindelse er behovet for ikke at udlede kuldioxid i atmosfæren den perfekte anledning til bilde folk ind, at den eneste vej frem er venstreorientering.

For at være helt ærlig, er jeg dødhamrende træt af, at venstrefløjen er trængt ind i alle danske dannelsesinstitutioner. Og at den fra sine magtbastioner benytter enhver lejlighed til at indoktrinere sagesløse borgere med sine røde holdninger.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at man under det tilsyneladende uskyldige flag ‘grøn omstilling’ sejler med en giftig kontrabande af røde mærkesager. Som man har tænkt sig at præsentere som den eneste løsning på et påtrængende problem. Grønt er grønt – ikke en speciel nuance af rødt.”

(Kritik-immunitet jf. middelalderlig ‘motte & Bailey’-anlæg; Se evt. Twitter)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper