6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


1. april 2021

Merle Haggard (1970): “They love our milk and honey. But they preach about some other way of livin'”

I min vandring gennem country-genren hører jeg for tiden Merle Haggard. Han sad fængslet i San Quentin, da Johnny Cash gæstede Folson State Prison i 1958, og hans historie er helt fantastisk. Hans far døde da han var ni, og den unge Merle tog det ikke pænt. “She tried to raise me right, but I refused”, synger han i Mama tried (1968), men da han strammede op blev han hurtigt en af de helt store. ‘Okie from Muskogee’ (1969) er måske det største hit, men personligt foretrækker jeg ‘Fighten Side of Me’ (1970). Senere i karrieren undsagde han de kompromisløse tekster, men bordet fanger. Han døde i 2016, for snart fem år siden.

“I hear people talkin’ bad about the way
We have to live here in this country
Harpin’ on the wars we fight
And gripin’ ‘bout the way things oughta be

And I don’t mind ‘em switchin’ sides
And standin’ up for things they believe in
When they’re runnin’ down my country, man
They’re walkin’ on the fightin’ side of me

Yeah, walkin’ on the fightin’ side of me
Runnin’ down the way of life
Our fightin’ men have fought and died to keep
If you don’t love it, leave it
Let this song I’m singin’ be a warnin’

When you’re runnin’ down my country, man
You’re walkin’ on the fightin’ side of me

I read about some squirrely guy
Who claims, he just don’t believe in fightin’
And I wonder just how long
The rest of us can count on bein’ free

They love our milk and honey
But they preach about some other way of livin’

When they’re runnin’ down my country, hoss
They’re walkin’ on the fightin’ side of me”

(Merle Haggard, Fighten Side of Me, 1970)

Oploadet Kl. 21:16 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


12. marts 2021

Professor: Statsministeren ‘insisterende påpegning af danskhed’ er udtryk for ‘hverdagsnationalisme’

For visse universitære faggrupper tilhører socialdemokraterne det yderste højre. Retorikprofessor Lisa Storm Villadsen er ikke vild med ordet ’samfundssind’, og mener statsminister Mette Frederiksen taler for meget om danskere og for lidt om ‘mennesker’ og ‘borgere’. Hendes ‘insisterende påpegning af danskhed’ er udtryk for ‘hverdagsnationalisme’, der efterlader ‘non-native inhabitants of the country ignored’.

En meget typisk Videnskab.dk-artikel – Forsker: Mette Frederiksens hverdagsnationalisme svækkede debatten om COVID-19.

“… hvad er det så for en ideologi, der smugles med, når Mette Frederiksen appellerer til vores samfundssind? …

Læg mærke til, hvordan ordet ‘Danmark’ bruges, ikke mindre end tre gange, og ikke bare som fællesbetegnelse for regeringen og borgerne, men også for en særlig indstilling til problemløsning: at stå sammen for at beskytte samfundsmodellen, for ‘i Danmark skal en virus ikke bestemme’. …

Den engelske samfundsforsker Michael Billig lancerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’ til at beskrive praksisser, som understøtter og markerer et nationalt tilhørsforhold, men som er ubevidste og så indgroede, at man ikke lægger mærke til dem. … Når Billig kalder fænomenet ‘banalt’, er det ikke, fordi det er betydningsløst, men fordi det indgår så umærkeligt i samfundslivet, at det går upåagtet hen og dermed heller ikke bliver genstand for refleksion – eller kritik. ….

I Mette Frederiksens tidlige coronataler går ordene ‘Danmark’, ‘dansk’ og ‘danskere’ igen. Og igen. Flere end 60 gange i de 8 taler, hun holdt i den første coronatid.

ofte kunne ord som ‘mennesker’, ‘borgere’ eller ‘hinanden’ lige så godt være blevet brugt, som eksempelvis når hun siger, at ‘rigtig mange danskere tager hver dag offentlig transport’ eller: ‘vi må hjælpe hinanden. Og det er, hvad danskerne gør.’

I endnu andre sammenhænge er påpegningen af det danske decideret overflødigt – som i omtalen af ‘danske virksomheder’, ‘danske lønmodtagere’ og at ‘danskere kan gå på indkøb’, og hvor stolt hun er over ‘danske børn og unge’.

Specielt eksempler som de sidste er udtryk for en insisterende påpegning af danskhed, som ikke har nogen indholdsmæssig funktion, men som passerer, uden at man opdager, at appellerne til ’samfundssind’ rækker videre end til hjælpsomhed og sammenhold i en svær tid.

De knytter sig til en hverdagsnationalisme, som får det til at lyde, som om der er en særlig dansk folkekarakter, som gør den danske coronastrategi til noget enestående og befolkningens efterlevelse af regeringens anvisninger til bevis for deres sande danske sindelag.”

(Københavns Universitet, Lisa Villadsen, 2020)

“With proper corona safe behavior presented as an instantiation of a truly Danish ethos, this left non-native inhabitants of the country ignored and conceptualized the national reaction to the pandemic as that, a national, issue with a nationalist solution, rather than a local, political instantiation of international medical expertise of epidemiology. framing the crisis in nationalist terms risked de-incentivizing a more collective, international effort and left the difficulties of affected countries less materially and organizationally privileged than Denmark out of sight.” (Lisa Villadsen)



22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



18. november 2020

Højreorienterede har ikke tiltro til mainstream-medier, men der er alternativer: Atterdag, Kontrast…

‘De meget højreorienterede stoler mindst på nyhedsmedierne’, skriver Journalisten.dk. RUC-professor Kim Schrøder, der har udarbejdet en ny rapport, forklarer at grunden til at meget højreorienterede såsom folk der stemmer ‘Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke stoler på medierne, skyldes at de ‘føler sig marginaliseret i samfundet’. Meget højreorienterede giver lave karakterer i målingen ‘uanset om der er tale om traditionelt mere venstreorienterede eller højreorienterede medier’. Folk der betragter sig selv som ‘meget venstreorienterede’ føler sig omvendt fornuftigt dækket ‘især hos DR, Politiken og Information’.

Højrefløjen er mediemæssig hjemløs, men der er håb igen. Eksempel har fire nationalkonservative med Morten Uhrskov i front, netop lanceret Atterdag (Folk Tradition Pligt). Min første Kontrast-kommentar, der tager udgangspunktSaul D. Alinskys Rules for Radicals kom online tidligere i dag – Usynlige strukturer’ og ‘antiracisme’ skal mødes med en mur af uforsonlighed.

Det er nødvendigt at forstå den yderste venstrefløjs raison d’être, så borgerligheden ikke blot bliver en fartdæmpende foranstaltning. De løbende kampagner, der skubber den politiske midte i retning af den yderste venstrefløj, bør derfor mødes med en mur af uforsonlighed. Man kan ikke diskutere racisme med folk, der taler om ‘hvide privilegier’, eller diskutere den rette udlændingepolitik med folk, der ikke anerkender nationalstatens legitimitet. Der findes ikke altid et spiseligt kompromis. Vinder de, så taber vi.”

(Saul D. Alinsky, forfatter til Rules for Radicals, 1971)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


17. november 2020

Dannebrog provokerer: “Vi er mange, der er danske uden at skilte med det. Det er da en provokation.”

Globalisterne taler ofte om bedre integration, men som eksemplet herunder viser, så vil de ikke udvikle, men afvikle nationalstaten. Hvis integrationsminister Tesfaye var lidt ringere klædt, og talte flydende arabisk, så ville samme segment knuselske ham. Man kan ikke sætte alt på formel, men mener man det modsatte af Stine Bosse, så er man sjældent galt på den. En historie fra BT – Minister undrer sig: Lille detalje på billede vækker stor opsigt.

‘En socialist med et nationalt flag. Det har en uhyggelig klang.’

Sådan lyder en af mange kommentarer, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik, efter han søndag aften havde et lille dannebrogsflag på en såkaldt reversnål på jakken. …

‘Jeg tog det lille flag på, fordi dannebrog ikke må blive et kontroversielt symbol i Danmark. Det er det desværre blevet i nogle kredse,’ sagde Mattias Tesfaye, da han onsdag gæstede B.T. Live. …

‘Det tilhører slet ikke nogen politiske partier eller nogle bestemte landsdele. Derfor tænkte jeg som minister, selv om det ikke er noget, man ser hver dag, at det ville være et skridt i den rigtige retning at have det på i fjerneren.’

Efter tv-programmet kom der et par spydige kommentarer på hans Facebook-side.

Vi er mange, der er danske uden at skilte med det. Det er da en provokation,’ skrev en bruger, mens en anden kun mente, at det var folk fra Dansk Folkeparti, der kunne bære nationalflaget.”

(Stine Bosse på Twitter, 8. november 2020)



12. november 2020

Stig Grenov (KD): “Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord…”

Efter de seneste terrorangreb i Frankrig, skriver Kristendemokraternes formand Isabella Arendt på JP.dk, at kampen ikke står mellem ‘kristne og muslimer’, og det ikke må blive til ‘en religiøs kamp mellem mennesker’: ‘Det er det ikke!’. Den tidligere formand gør sig ikke ligeså godt på tv som den statskundskabsstuderende, men til gengæld er han noget tættere på skiven. Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Danmark må støtte armensk frihedskamp.

“Mens Vestens øjne hviler på valget i USA, og vi kæmper med coronakrise, er Nagorno-Karabakhs kristne udsat for Aserbajdsjans militære aggression. Spørgsmålet er, om armenierne igen skal se deres sprog, kultur og tro undertrykt, eller om vi fra dansk side vil vågne op og reagere på det angreb på det armenske folk, der foregår i Europas egen baghave.

… der skal sendes et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at alle drømme om et nyt osmannisk rige vil slå fejl.

For området, der kæmpes om, hedder Nagorno-Karabakh. Det har altid haft et stort kristent, armensk befolkningsflertal. Men i 1921 gav Stalin enklaven til Aserbajdsjan. Dels for at skabe splid mellem kristne og muslimer. Dels i et forsøg på at tækkes Tyrkiet som allieret.

Området havde selvstyre indtil 1993, hvor Aserbajdsjan afskaffede det. Herefter erklærede det sig selvstændigt, fordi dets kristne befolkning blev udsat for overfald og drab. Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord begrundet i nationalisme og religiøs fanatisme. …”

(Hærværk mod armenske grave i Marseilles, angiveligt januar 2020; Twitter)

“In Marseille turk-azerbaijani vandals are destroying Armenian cemeteries. As the great French writer Victor Hugo said: ‘Where you see destruction, death, robbery and violence, you know, the Turks passed there.’ (Makar Ghazaryan, Twitter, 6. November 2020)



30. oktober 2020

DR: Bevidst begrebsforvirring – ‘De nye nazister’, ‘kernen af et højreekstremt miljø’, ‘højreorienterede’

Jeg ser stort set aldrig ‘Danmarks Radio’, men en bekendt tippede mig om dokumentarserien ‘Kriminelt’, der kan streames på DR.dk. Første sæsons otte afsnit er helt efter bogen. Om pædofili, voldtægt, stalking, pyromani, bandekriminelitet og en udsendelse om nazistiske NMR (Den Nordiske Modstandsbevægelse, Nordfront). Heller ikke denne gang noget om autonome optøjer, Antifascistisk Aktion, Redox-overvågning etc.

Udendelsen om ‘De nye nazister’ er et nærmere studie værd, selvom der ikke kommer noget nyt fra det sædvanlige ekspertpanel anført af ‘forsker i ekstremisme’ Chris Holmsted Larsen. Udsendelsen handler som sagt om organiserede nazister, og en de frafaldne kilder fortæller åbent at han var ‘nazist’, og det udpensles at de var ‘fascineret af hagekors, Hitlers tredje rige, og forestillingen om den ariske races overlegenhed’. Aldrig drejede sig om kampen mod demokratiet. Slutmål: ‘revolutionen’.

Selvom der fokuseres på hærværket mod jødiske grave i Randers, så var P1-journalist Tom Carstensens interviews med ledende skikkelser i organisationen ikke inkluderet. Han fortalte, at de ikke vil kaldes nazister, da de var helt grundlæggende var nationale ’socialister’, der ikke så sig som højreorienterede, men ‘venstreorienterede’.

Få sekunder efter titlen ‘De nye nazister’ toner frem på skærmen, lyder speaken: “Vi skal nu med to meget unge mænd ind i kernen af et højreekstremt miljø”, og herfra går det stok over sten med ‘højreekstreme’, ‘højreekstreme miljøer’, ‘et højreekstremt miljø’, ‘højreekstreme grupper’, ‘højreekstremister’, ‘højreekstremistiske organisationer’ mv. Holdningsmassagen klimakser da vært Trine Maria Ilsøe interviewer politiefterforsker Bent Isager, og her pointerer, med henvisning til NMR, at det ikke er ulovligt at være ‘islamist, eller højreorienteret’. Fra heilende nynazister til ‘højreorienterede’.

Det er smart at bruge nazisme synonymt med højreekstremisme, men hvis organisationen man portrætterer ikke er ekstremt højreorienteret endsige højreorienteret overhovedet, så er det bevidst manipulation. Politisk motiveret? Ja, det må det være. Det er en længere proces at lave 29 minutters tv-dokumentar, og man må gå ud fra, at de har tænkt over begreberne. Lenin-Chris udfyldte fint sin rolle.

(DR, Kriminelt, Sæson 1 Episode 2: De nye nazister)

“To unge mænd er høje af lykke efter være blevet indlemmet i en nynazistisk organisation, der bruger vold rundt om i Norden. To andre fra samme organisation er fængslet for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers.” (DR.dk)



4. oktober 2020

Professor Mikkel Bolt i Deadline: Trump er ’senfascist’ – “De benytter sig af demokratiske midler…”

Fredag eftermiddag talte jeg lidt med en meningsfælle, der berettede at han engang havde læst idehistorie på Aarhus Universitet, og her stiftede bekendtskab med den senere professor Mikkel Thorup. Jeg påpegede, at Thorup ganske rigtigt var venstreradikal (‘Anders Fogh Rasmussen er ikke nazist, men…’, 2006), men at han trods alt ikke var professor. Jeg troede han forvekslede eks-autonome Mikkel Thorup med professor i kunsthistorie Mikkel Bolt, som i søndags var gæst i Deadline på DR2 til en underlødig debat om ‘graden af Trumps fascisme’. Men, nej. Der er desværre flere venstreradikale professor med fornavnet Mikkel.

Mikkels Bolt foldede sig helt ud. Trump var ’senfascist’ eller ‘postfascist’, og selvom det var nemt at gennemskue de marxistiske analyser bag, så fik han frit spil under debatten. Opponenten Christian Rostbøll var enig i at Trump var en skidt fyr, men synes ikke fascisme-etiketten gav mening, da Trump trods alt var demokrat. Bolt henviste blandt andet til den italienske idehistoriker Enzo Treverso – en kommunist, hvis nogle skulle være i tvivl. Han sagde det ikke direkte, men det skinnede klart igennem, at enhver tilhænger af nationalstaten for ham var en slags fascist.

Trumps fascisme var en reaktion mod senkapitalismens ulighed, og var sat i verden for at stoppe ‘mere radikale ideologiske løsningsforslag’. Omfavner man ikke Revolutionen, så var man fascist, eller ‘kontrarevolutionær’. Bolt holdt masken i hele debattens længde, og blev ikke konfronteret med det faktum, at man uden videre kunne associere den af ham ønskede ideologi med andre fascisme-definitioner – Mussolini var trods alt kommunist, før han valgte en national totalitarisme. Debatten kan ses på DR.dk.

Christian Rostbøll, KU: Det helt centrale ved fascisme er at den er antidemokratisk, og at den lægger styrke på enhed. Nationen, eller statens enhed er helt centralt for fascisme. Derudover er det også en anti- eller i hvert fald en ikke-individualistisk ideologi. Hos Mussolini er det staten – alt for staten. Hos Hitler er det racen, og udvikling af et overmenneske, der er det allervigtigste. Derudover så har fascismen, den her ide om at skabe et nyt menneske. Den har en uddannede, en udviklende mission, om at der skabe et nyt og bedre menneske i fremtiden.

Mikkel Bolt, KU: Jeg vil definere fascisme som palæo-genesisk ultranationalisme. Palæogenese betyder jo genfødsel, så det er drømmen om at den stærke leder kan ekskludere den fremmede, og dermed genskabe et autentisk truet nationalt fællesskab. Det er sådan set den grundlæggende definition af fascisme, hvis du spørger mig. … Som udgangspunkt har vi mellemkrigstidens fascismer, og hvis vi så skal tale om nutidens fascisme, så er det klart, at så er det nødvendigt at indføre distinktioner, eller gøre opmærksom på forskellene, og der vil jeg nok vælge at introducere forestillingen om senfascisme. … ideologier kan udvikle sig historisk, og så ser på hvad er den samtidige kontekst. Hvad muliggør at vi får fænomener som Trump. Det er klart, at der er nogle historiske betingelser som er radikalt anderledes, hvis vi ser på Italien i 20’erne, Tyskland i 30’erne, og forholdene i USA i dag, for eksempel. […]

Lotte Folke Kaarsholm, DR2: Lad mig spørge dig. Er Trump fascist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo kalde ham senfascist ik’. Jeg vil jo mene, at han lever op til så mange af de der centrale karakteristika ved den her forestilling om den her ultranationalisme ik’. Så det vil jeg helt sikkert mene, at han er. … noget af det der gør Trump til fascist, er måden han præsenterer forestillingen om det her autentiske nationale fællesskab. … Han skal genskabe en eller anden form for amerikansk storhed… det gør han ved at skabe en masse fjendebilleder: Det er kinesernes skyld, det er immigranternes skyld… Det er jo ikke bare retorik. Der er en retorisk side hvor han benytter sig af sådan en fascistisk diskurs, men han forsøger jo også at føre en politik i forhold til immigrationspolitik og handelsaftaler, hvor han rent faktisk forsøger at implementere det han faktisk taler om.

Lotte Folke Kaarsholm: – Er han ikke bare nationalist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo mene… Der er en glidning mellem det at være nationalist, og det at være problematiserende, til nogle af de konstitutive dele af det amerikanske demokrati. Eller bygger videre på nogle elementer i det amerikanske demokrati, som jeg også er kendetegnet ved at være et racialt kapitalistisk samfund, så der er nogle allerede eksisterende skillelinjer i det her samfund, som han taler op. … mytiske fællesskaber, der kodes hvidt. Han skaber nogle nye modsætninger.

Mikkel Bolt: … det kommer med nogle voldsomme historiske konnotationer. Vi ser jo fascisme i retrospektiv ik’. Det er klart, at når vi taler fascime, så ser vi med det samme billeder af nazisme, koncentrationslejre, 2. Verdenskrig, Holocaust, men hvis vi politologisk forsøger at definere fascisme, så er det meget sjældent at vi tager udgangspunkt i nazismen og jødeudryddelsen. Så er vi nødt til at redegøre for Mussolini i Italien, Franco i Spanien… Fascismen er ligesom en bredere politisk ideologi end bare nazismen, og det er derfor man indenfor fascismeforskningen forsøger at introducere forskellige historiske forskelle, forskellige faser. Efter 2. Verdenskrig er der jo stadig forskellige fascistiske bevægelser, som man kalder neo-fascistiske bevægelser.

Den italienske idehistorier Treverso har introduceret begrebet postfascisme, for eksempel. Det han siger, der kendetegner de postfascistiske partier, det er netop at de ikke er bevælgelser. De benytter sig af demokratiske midler, og forsøger at præsentere sig som nogle der skal redde nationale demokratier. I modsætning til mellemkrigstidens fascistike bevægelser, for eksempel. Hvis man skal om fascisme i dag, så er det klart, at vi ikke skal tro at vi har at gøre med fænomener som er identiske med det vi så i mellemkrigstiden. Det er en anden historisk situation. Men der er måske nogle paralleller, og så er det måske også nødvendigt at overveje hvilken funktion fascismen har i en historisk kontekst. Der er jo der hvor jeg vil argumentere for, at det er nødvendigt at forstå en længerevarende politisk-økonomisk udvikling, hvor fascismen altid dukker op som en form for en løsning i en situation af økonomisk krise. … For at undgå at der bliver etableret mere radikale ideologiske løsningsforslag, så uddelegerer de så at sige den politiske lagt til fænomener som Trump, Mussolini i 20’ernes Italien, Tyskland i 30’erne Hitler. Det er derfor jeg argumenterer for, at vi skal forstå Trump som kontrarevolutionen. Han er sådan en modrevolutionære bevægelse, der skal forsøge at dæmme op for det radikalt revolutionære perspektiv, som fænomener som Occupy, og Black Lives Matter eller George Floyd-protesterne faktisk rummer.

(Collage: Mikkel Bolt)



2. august 2020

Tyrker: Selvfølgelig skal palæstinenserne have et land, “… men Danmark er for alle efter min mening.”

Venstrefløjen er dybt involveret i kampen for et frit Kurdistan, og ventrefløjen støtter gerne etniske frihedskampe, hvis blot kampen pakkes ind i socialistiske paroler. De fleste venstrefløjsere undlader dog klogt, at deltage i debat der udstiller egen dobbeltmoral. Herboende tyrker Hülya Sebrina Çelik gik i fælden…

(Hülya Sebrina Çelik kommenterer debat i International Hyggegruppe, 1. august 2020)

Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper