17. maj 2022

MSM’s højreekstreme massemorder i manifest: ‘I fall in the mild-moderate authoritarian left category’

‘Racisme og højreekstrem ideologi drev gerningsmand bag nyt massedrab i USA’, skrev Kristeligt Dagblad, og historien kan læses i utallige varianter på dansk. Det må siges at være en sandhed med modifikationer, eller en konsekvens af massemediernes ‘ond-ondere-højreekstrem’-logik.

18-årige Payton Gendron, der lørdag myrdede ti i et marked i Buffalo har offentliggjort et 180 sider langt manifest, som flere medier nævner. De fik dog ikke det hele med. Manden er usammenhængende på flere niveauer, men er ikke højreorienteret i nogen meningsfuld forståelse af begrebet. Han hader ‘conservatism’, betegner sig selv som ‘Authoritarian Left Wing’, og er i øvrigt tilhænger af ‘Green nationalism’. Han betegner sig selv som ‘fascist’, en kollektivistisk venstrefløjsideologi skabt af en tidligere kommunist, hvad Payton også tidligere var.

Glenn Greenwald har mere om mediernes associationstrick.

“Within literally an hour of the news of this murder spree in Buffalo — far too little time for anyone to have even carefully read all or most of Gendron’s manifesto, and with very little known about his life or activities — much of the corporate press and liberal pundit class united to reveal the real culprit, the actual guilty party, behind this murder spree: Fox News host Tucker Carlson. So immediate and unified was this guilty verdict of mob justice that Carlson’s name trended all night on Twitter along with Buffalo and Gendron.

… That Carlson was primarily responsible for the ten dead people in Buffalo was asserted despite the fact that there was no indication that Gendron even knew who Carlson was, that he had ever watched his show, that he was influenced by him in any way, or that he admired or even liked the Fox host. Indeed, in the long list of people and places which Gendron cited as important influences on him — ‘Brenton Tarrant, [El Paso shooter] Patrick Crusius, [California Jewish community center killer], John Earnest, [Norwegian mass murderer] Anders Breivik, [Charleston black church murderer] Dylann Roof, etc.’ — nowhere does he even allude to let alone mention any Fox News host or Carlson.

To the contrary, Gendron explicitly describes his contempt for political conservatism. In a section entitled ‘CONSERVATISM IS DEAD, THANK GOD,’ he wrote: ‘Not a thing has been conserved other than corporate profits and the ever increasing wealth of the 1% that exploit the people for their own benefit.Conservatism is dead. Thank god. Now let us bury it and move on to something of worth.’ In this hated of conservatism, he copied his hero Brenton Tarrant, who also wrote that ‘conservatism is corporatism in disguise, I want no part of it,’…”

(Payton Gendrons politisk kompas, angiveligt offentliggjort på discord; Foto: Twitter)

“On the surface most people would guess that Peyton Gendron is right wing. However, according to his manifesto Payton Gendron is ‘Authoritarian Left Wing’ (ALW). By definition the Authoritarian Left Wing is the polar opposite of the Authoritarian Right Wing (ARW), but also the same in some ways. People who are ALW aggressively oppose established hierarchy, while people who are ARW aggressively support established hierarchy. Both groups are generally not opposed to using violence to support their movements. What’s interesting is that some psychologists believe that it’s impossible for an Authoritarian to be left wing, which is part of the reason why there isn’t much focus on the beliefs of people who fall in that category.

When talking about his political affiliation in his manifesto Peyton Gendron wrote,

When I was 12 I was deep into communist ideology, talk to anyone from my old high school and ask about me and you will hear that. From age 15 to 18 however, I consistently moved farther to the right. On the political compass I fall in the mild-moderate authoritarian left category, and I would prefer to be called a populist.” (Jordan Thrilla, 14. maj 2022)



7. april 2022

Nikolaj Bøgh (K): Medierne fortalte ikke sandheden om Ungarn, de bekræfter blot verdensbilledet…

Det ungarnske valg endte med en knusende sejr til Viktor Orban, der på valgaftenen benyttede lejligheden til at give EU en syngende lussing: “We have won a victory so big that you can see it from the moon, but certainly from Brussels”. Konservative Nikolaj Bøgh kommenterer de danske mediers tendensiøse dækning af Ungarn.

“Viktor Orbans knusende valgsejr ved søndagens ungarske valg er bare det seneste eksempel på, at man sjældent bliver synderligt veloplyst af danske medier, ihvertfald ikke når det handler om andet end den hjemlige andedam.

Jeg har bestemt ikke nogen synderlig veneration for Orban, men det er alligevel slående, at hovedparten af dækningen af valget i Ungarn har gået på, at han var en stærkt problematisk person, som nu for alvor blev udfordret af en enig og samlet opposition. Jeg har set flere nyhedsindslag med interviews med ungarere, som enten glædede sig meget til Orban røg ud, eller var blevet politisk apatiske, men jeg kan faktisk ikke rigtig mindes interviews med ungarere, som var Orban-tilhængere. Under alle omstændigheder var mit billede egentlig, at han godt kunne være lidt på vippen.

Hvordan man end vender og drejer det, så er det ikke noget, der gør os særligt meget klogere på, hvorfor 2/3 af ungarerne støttede Orban ved søndagens valg. Og det er vel det, medierne skal være med til, ikke bedrive propaganda eller bekræfte os i det verdensbillede, vi har i forvejen?

(Viktor fejrer valgsejr i Budapest, 4. april 2022; Foto: Hungary today)

Mere

“Alle partier har samlet sig uden om Fidesz under en frontfigur, Péter Márki-Zay. Han er borgmester i en middelstor ungarsk by, der indtil 2018 var en Fidesz-højborg, far til syv og kalder sig selv konservativ. Du tænker måske: Er Orbán ikke selv konservativ? Jo. Men dette valg handler ikke om ideologi, men om magt. Politik handler ofte om magt, men det er særlig vigtigt i ungarsk politik og særligt ved dette valg. Kort og godt vil man af med Viktor Orbán. Det er bl.a. Ungarns socialistiske parti, som er efterfølgeren til kommunistpartiet, der har det mål. … Ud over socialisterne finder man også et par liberale og grønne partier i oppositionen, som begge er til venstre for midten og Orbán. Mere overraskende er det at finde Jobbik som en del af oppositionen. Jobbik er også Orbáns opposition, men oprindelig til højre for Orbán. Ja, du læste rigtigt. Til højre for Orbán. Det er altså vitterlig alle mod Orbán. Syv partier mod Fidesz og Kristendemokraterne (KNDP).” (Daniel Fabricius, Politiken, 3. april 2022)

Fidesz fik ~53% af stemmerne, Mi Hazánk (pænt stykke til højre for Fidesz) fik 6%, hvilket er 60% i alt for Orbáns konservative tilgang eller længere ude. Oppositionen (6 partier), mod Fidesz & KDNP i regeringen (2 partier), fik 34% af stemmerne. Hvis det ikke er en solid valgsejr, så ved jeg ikke, hvad er. Oppositionens frontfigur vandt ikke engang sin egen valgkreds, hvor han endda er borgmester og har alle talerør. … Realiteten er, at valget var totalt frit… Ved du, at der er en stor TV-station, som ikke er særlig Orbán-venlig (mildest talt)? Du synes måske, det lyder kontroversielt, men der er mere holdningspluralitet i ungarske medier end i Danmark, og det mener jeg for ramme alvor. … I øvrigt har statsmedierne altid være regeringsvenlige. Også under den tidligere regering, som var mindst ligeså bundkorrupt som nu, hvis ikke mere.” (Daniel Fabricius, Facebook, 5. april 2022)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


3. april 2022

Mårtensson: Fascisme/nazisme er ikke højreorienteret, men konkurrerende socialistiske bevægelser

Jeg har blogget en del om bagateliseringen af kommunismen gennem tiden, og hvis man vil udsætte sig selv for ufortyndet historieløshed desangående, så skal man høre 24syv-chefen Simon Andersens forklaring i seneste udgave af Alis fædreland. Det er desværre lykkedes venstrefløjen at sætte sig på den store fortælling.

Kontrast bliver bedre og bedre, og nedenciterede gennemgang burde alle læse i sin helhed. Forfatter Brian Degn Mårtensson ser historisk på fascisme/nazisme, og påpeger, at hvor fænomenerne indtil 1945 blev set som en tredje politisk position, så er det siden af ‘venstreorienterede intellektuelle’ blevet defineret som noget højreorienteret. Knivskarp kommentar på Kontrast.dk – Fascisme og nazisme – hvor skal vi placere dem politisk?

Det italienske fascistparti udsprang af forskellige italienske socialistgrupperinger, herunder Kampforbundet og afhoppere fra andre grupper, og søgte at mobilisere underklassen til (om nødvendigt) voldelig revolution. Dets leder, Benito Mussolini, var tidligere redaktør på en socialistisk partiavis, men forlod denne grundet uenighed om Italiens deltagelse i 1. verdenskrig. Mussolini fastholdt, at han var socialist…

I 1921 stiftede Mussolini det fascistiske parti og havde succes med at vinde tilslutning fra en stor del af Italiens land- og industriarbejdere. Hovedkonkurrenten var de internationale socialister, der appellerede til de samme vælgergrupper, og et intenst had, som internt blandt socialistgrupper har varet op til vor tid, blev intensiveret i den forbindelse. … Ideologisk var fascistpartiet selvsagt et socialistisk arbejderparti, der ønskede en protektionistisk, kollektivistisk mobiliseringsøkonomi, hvor staten regulerede samfundets mekanismer til alles bedste. Dette blev som nævnt kombineret med en nationalistisk, militaristisk profil (som vi i Sovjet også så hos Stalin fra 1942 til 1945 under ‘den store fædrelandskrig’).

Det tyske nationalsocialistiske arbejderparti udsprang fra mindre tyske socialist- og veterangrupper og fik succes under Adolf Hitlers lederskab. Nazisterne kombinerede ligesom fascisterne en kollektivistisk, socialistisk økonomisk politik med nationalisme og militarisme, men føjede hertil en antisemitisk dimension, som havde stor politisk gennemslagskraft. I højere grad end i Italien lykkedes man i Tyskland med en næsten total kollektivisering af økonomien, og til sidst var de oprindelige kapital- og fabriksejere reelt bare statslige kransekragefigurer, der måtte følge den centrale planlægning i et og alt. Ligesom i Italien var nazisternes politiske hovedfjende de konkurrerende socialistiske bevægelser, særligt de Moskva-tro af slagsen, og også her blev intensive forfølgelser gennemført efter magtovertagelsen. …

I det omfang der var behov for yderligere kommentarer, kunne man sige, at Mussolini tog helt fejl, når han kaldte sig selv socialist, og det nationalsocialistiske tyske arbejderparti på en eller anden måde havde glemt at ændre sit navn til noget mere højreorienteret og retvisende. I den helt latterlige ende kunne man henvise til, at socialisterne jo bekæmpede fascisterne, og derfor ideologisk ikke kunne have noget som helst med dem at gøre. Taget i betragtning, hvor intenst socialistiske grupper har bekæmpet hinanden til alle tider, er det bemærkelsesværdigt, at nogen overhovedet har konstrueret dette ‘argument’ i første omgang. Ikke desto mindre er det ofte blevet fremført, bl.a. i undertegnedes skoletid.”

(Titlen på bog af tidl. DNSB-leder Povl H. Riis-Knudsens, 2. udg., 2020)



20. marts 2022

Åben tråd om Ukraine/Rusland, 20. marts 2022

Denne dag havde jeg egentligt dedikeret til at skrive lidt længere om den danske højrefløj post-Ukraine. Jeg har altid haft til hensigt at samle, men det er svært i disse dage, hvor man ikke rigtigt kan mødes på midten. Liberale, konservative og nationalkonservative støtter i varierende grad Ukraine, men overraskende mange der identificerer sig som højreorienterede, står omvendt bag Putin. Hverken NATO eller Ukraine er perfekte størrelser, ligesom Putin heller ikke er den rene ondskab, men i valget mellem nationalstat og imperiebyggeri burde valget være nemt.

Det vender sig i mig, når jeg ser ukrainske flag, så sent som i går ved Dansk Sygeplejeråds hovedkontor i Fredericia, men det har absolut intet med Ukraine at gøre. Jeg hader at blive ‘foie gras’-fodret med skiftende kampagner, og næste gang skal vi måske alle hade Ukraine eller Polen. Konsensus-tvang gør ingen klogere, og Marie Krarup skal have ros for at stå imod i MSM, selvom det jo nok er en tabt kamp. Tiden er ikke til nuancer.

Jeg ser heller ingen nuancering hos coroputin-segmentet, der tilsyneladende mener at alt er løgn, bortset fra det der kommer fra pro-russiske kanaler på Telegram. Der er altså noget helt galt, når Alt-right’ere bruger ukrainske nationalister som argument for Putins invasion. Jeg vil gerne forstå hvorfor danske nationalister støtter en eks-kommunists kamp imod en suveræn nationalstat, men selv hvis man skærer dybere ideologiske stridigheder fra, så er Ukraine-siden stadig det bedste alternativ. Det er klogt at være skeptisk, men idiotisk at være Rasmus-modsat.

Ville jeg som russer kunne blogge kritisk om Putin fra Moskva? Det er det centrale for mig. Det liberale demokrati har bestemt sine mangler, men det meste af det vi kritiserer Vesten for, er immervæk langt værre i det mere autoritære Rusland. Modsatrettet tunnelsyn er hverken kritisk eller klogt. Magt korrumperer, og der findes ingen godartede diktaturer. Retten til at være uenig er i sidste ende, så meget vigtigere end skiftende regeringer.

(Flere billeder på Instagram)



17. marts 2022

DR: Problematisk at borgerlig Ukraine-støtte ikke blev associeret med højreradikal fortid, våben & vold

Forleden blev Lars Grønbæk Larsen interviewet i Aftenshowet angående hans planlagte tur til Ukraine for at aflevere nødhjælp, og tage flygtninge med retur. Han er dog ikke bare en far til fire, der arbejder som sosu-hjælper, men en mand med en fortid i højreorienterede Vederfølner. DR’s mediepodcast Tabloid bragte emnet op i sidste uge, og her beklagede redaktionschefen, at Aftenshowet i indslaget ikke deklarerede ham ideologisk.

I studiet var Tine Aurvig-Huggenberger, som uden blusel associerede Grønbæk Larsen med bandemedlemmer og Syrien-krigere. Hun er selv tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.

Tine Aurvig-Huggenberger: Selvfølgelig betyder det da noget, fordi du blever jo en del af det samme setup, du bliver en del af fortællingen. Og det man jo lige skal huske i denne her sag, det er faktisk ikke mange år siden vi havde en kæmpe konflikt i Danmark om at vi have en masse unge mennesker, som gerne ville tage med og bekæmpe ISIS, som gerne ville bekæmpe de der fuldstændigt vanvittige typer – det var der forbud mod. Det blev der nedlagt et forbud mod, fordi så etablerede man det man kaldte ‘nærmest fremmedkriger’, som så kunne komme hjem og være mere voldsparate. …

Marie Louise Toksvig, vært: … det gjaldt så både dem der ville kæmpe for og imod ISIS. Bekymringen var at man der rekrutterede fra et miljø, som i forvejen var begejstrede for våben og vold. Og de risikerede at komme hjem med endnu mere træning.

Tine Aurvig-Huggenberger: Det må man i hvert fald også sige, at der er tale om her.

Sagen blev også behandlet i seneste udgave af Tabloid, og her blev flere af beskyldningerne dementeret. Afslutningsvis konkluderer den mandlige gæst, at medierne jo nok har ‘en eller anden bias imod den yderste højre eller den yderste venstre’ i forhold til deklarationer. Personligt har jeg aldrig hørt en gæst deklareret som tidligere kommunist. Ej heller Aurvig-Huggenberger.

Herunder lidt billeder fra Lars’ tur til den polsk-ukrainske grænse. Her samlede han en en lille familie op (en kvinde på 55 år, hendes to børn, samt et to-årigt barnebarn). De mandlige familiemedlemmer kæmper videre. Har du lyst til at støtte familien, så kan det gøres via Mobilepay (box): 9302BQ (Maria L.).

(Billeder fra Medyka ved den polsk-ukrainske grænse, marts 2022)

Oploadet Kl. 01:04 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


15. marts 2022

Støttekoncert for Ukraine med lalleglad Lennon-sang (helt i Putins ånd): ‘Imagine there’s no countries’

Til lørdagens Ukraine-indsamling kunne man blandt andet høre Carl Emil Petersen spille ‘Frit land’, en ironisk sang om danskernes nationalromantiske fremmedfrygt. Værre var en sangerinde ved navn Coco, der fortolkede John Lennons ‘Imagine’ – en sang med budskabet “Imagine there’s no countries'”. Set hos Billedbladet.dk – Fantastiske Coco O fik mange til at knibe en tåre på Rådhuspladsen.

“Sangerinden Coco O har en guddommelig stemme, og den brugte hun på smukkeste vis til støttekoncert for Ukraine til at fortolke John Lennons ‘Imagine’, der af TV 2-værten Natasja Crone blev introduceret som verdens smukkeste sang om fred.

Coco O sang så utroligt smukt, og fortolkningen af ‘Imagine’ fik mange på Rådhuspladsen i København til at knibe en tåre, mens de sang med og på den måde støttede Ukraine.”

(Ukrainere, der ikke drømmer om en verden uden nationalstater; Foto: National Interest)

Oploadet Kl. 02:18 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


7. marts 2022

Kasper Støvring: “… det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister.”

Det er paradoksalt, at politikere der konsekvent nægter at tage udgangspunkt i danskernes interesser, nu omvendt springer ud som nationalister på ukraines vegne. Et land de i en anden kontekst, kunne have undsagt som værende illiberal, homofobisk, nationalistisk og det der er værre. Der er intet galt at i blive klogere, men træls at det altid suppleres med et angreb på de fremsynede. Solid kommentar af Kasper Støvring i Berlingske – Liberale har været blinde for den nye verdensorden -og nu er de pludselig blevet nationalister (kræver login).

“Allerede i 2011 skrev jeg her i avisen, at vi er indtrådt i en multipolær verdensorden præget af rivalisering mellem stormagter, hvor Rusland som distinkt ikkevestlig civilisation bliver Vestens geopolitiske modstander. I en artikel året efter beskrev jeg den storrussiske, imperiale drift: ‘De russiske ledere søger at generobre så meget som muligt af den globale magt, som landet mistede efter Den Kolde Krig. De søger ikke integration i Vesten, men derimod en tilbagevenden til den russiske storhedstid.‘ I min bog ‘Gensyn med fremtiden’ fra 2018 uddyber jeg denne æra af magtbalancepolitik, og det er præcis det, vi ser i dag. Ikke blot med Ruslands invasion af Ukraine, men også med Vestens modsvar i form af oprustning og inddæmning af Rusland.

Dette skriver jeg ikke (kun) for at fremhæve, at jeg havde ret i min forudsigelse af den nye verdensorden for 11 år siden, men fordi jeg i dag kritiseres for at tage fejl…

Stormagtsnationalisme, som Putin med sin invasion repræsenterer, er en form for imperialisme. Den er yderst kritisabel, fordi den medfører overgreb på andre nationer. … ‘Når jeg har forsvaret nationalstaterne, er det, fordi det grundlæggende skaber stabilitet, når hver nation får sin egen stat, hvor de kan bestemme selv.’ Dette sidste er positiv nationalisme, og det er jo også ukrainernes nationalisme – deres kamp for selvbestemmelse som folk – vi sympatiserer med. I min bog ‘Fortællingen om fredens Europa’ fra 2014 hylder jeg denne nationalisme og frigørelsen fra imperierne, herunder det russiske. …

Ukrainernes nationale kamp for selvstændighed er for en nationalkonservativ som mig forbilledlig. Men det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister. For det kan jo ikke være ukrainernes værdier, som de liberale sympatiserer med. Ifølge internationale værdiundersøgelser er ukrainerne nemlig temmelig illiberale. Deres værdier ligger på linje med serbernes, russernes og hviderussernes og er meget mindre liberale end ungarernes, for eksempel i synet på homoseksualitet.

Jeg er ikke altid god nok til at formulere mig entydigt, så jeg ikke misforstås. Men det er altså ikke mig, men de liberale, der har været blinde for den nye verdensorden. Og nu er de også selv blevet nationalister.

(Positiv nationalisme: Identitære aktivister hjælper ukrainske flygtninge, Ungarn, 6. marts 2022)



14. februar 2022

Kritik af Kinas multietniske hockeyhold: ‘Mange af dem har ikke skyggen af Kina på deres stamtræer’

Da Frankrig vandt VM i fodbold tilbage i 1998, blev det set som en sejr for multikulturalismen. Da de genvandt turneringen i 2018 jokede en kendt komiker med, at ‘Afrika har vundet verdensmesterskabet i fodbold’, og mødte kritik fra det officielle Frankrig: ‘Du fornægter dem deres franskhed’, og legitimerer ‘en ideologi, der påstår, at man kun kan være fransk, hvis man er hvid’. Hvis man betvivler en fransk statsborgers franskhed, så er man racist, og langt ude på højrefløjen. Modargumentet fra højre flanke har ofte været den banale pointe, at danskere jo heller ikke bliver til kinesere, hvis blot vi emigrerer til Kina, jf. den synlige forskel.

Sjældent har hykleriet været så tydeligt. Fra TV2 Sport – Ekspert revser Kinas ‘landshold’: – Det er så forkert.

“TV 2 SPORTs ishockeyekspert Morten Green er ikke fan af Kinas ishockeylandshold, der består af mange spillere uden noget som helst kinesisk i sig. … 18 ud af de 25 er enten født eller opvokset i Canada eller USA.

– Jeg er overhovedet ikke fan af det. Det er så forkert, siger TV 2 SPORTs ishockeyekspert Morten Green.

Nogle har relationer til Kina – for eksempel Brandon Yip, hvis kinesiske forfædre drog til Nordamerika for 150 år siden. Men mange af dem har ikke skyggen af Kina på deres stamtræer.”

(Franske Marcel Desailly & kinesiske Jeremy Smith/Jieruimi Shimisi)

“Antoine Griezmann, Kilian Mbappé og Paul Pogba har afløst Zinedine Zidane, Thierry Henry og Marcel Desailly som de største profiler. … Set i et større samfundsperspektiv blev 1998-holdet dyrket som symbol på det multikulturelle Frankrig, der samlede både sorte, hvide og brune franskmænd i national stolthed.” (Martin Tønner, Berlingske, 26. juni 2018)

Oploadet Kl. 12:14 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


12. februar 2022

Skov cit. Venstre-ideolog: “Fællesskaber, man ikke selv har valgt, er illiberale… gælder også nationen”

Christian Egander Skov anmelder antologien ‘Liberale drømme og drøftelser – 24 bud på liberalisme i det 21. århundrede’, der er redigeret af Henrik Bach Mortensen. Han kunne ligeså godt være radikal. Fra Altinget.dk – 2 A’er: Venstre har et liberalisme-problem.

“En ideologi defineres også i forhold til det, den afgrænser sig fra. Ifølge bogens redaktør, Henrik Bach Mortensen, som er vicepræsident i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, er liberalismen et forsvar for det frie menneske.

Derfor står den i modsætning til ‘kollektivistisk’ tankegods som ‘for eksempel nationalisme, marxisme og fascisme’, hvor man opererer med begreber som ‘klasse’, ‘nation’ og ‘folk’. Også det er interessant. For Bach Mortensen slår det nationale i hartkorn med totalitære ideologier. Han tegner dertil en markant individualistisk kritik af nationalstaten op: ‘Fællesskaber, man ikke selv har valgt, er illiberale. Det gælder også nationen og nationalstaten. Det må være et ‘individuelt valg om man føler sig som dansker,’ understreger Bach Mortensen.

Synspunktet ligger tæt op ad de radikale identitetspolitiske positioner i kønsdebatten. Det er en identitetspolitisk position. Alligevel afviser Bach Mortensen identitetspolitikken. Også den er illiberal. Vi må nemlig ikke ‘rubricere mennesker i forhold til deres religion, hudfarve, køn, seksualitet, etnicitet m.m.’

Dermed ender vi i den lidt underlige situation, at vi skal respektere folks valg af identitet, men herefter må vi ikke opfatte dem som en del af den gruppe, de tilslutter sig. I denne position ligger en ganske enestående dobbelthed.”

Oploadet Kl. 18:48 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


24. januar 2022

Pakistanske Siddique i chok over Messerschmidt-tale: Han gentog konstant sloganet ‘danskerne først’

‘Det bør virkelig vække bekymring hos minoritetsdanskere’, at Danmark har fået sin første racismedømte formand, harcellerer Frie Grønnes Sikandar Siddique på Facebook. Det gav overskriften ‘Sikandar Siddique er klar i mælet: Forstår godt bekymringen’ på BT.dk, og pakistaneren har tydeligvis medvind i den danske journaliststand. Herunder BT’s Sebastian Frølich, der på Instagram beskriver sig som ’stolt kvart afrikaner’.

Dansk Folkepartis valg af Morten Messerschmidt bliver efter alt at dømme en cementering af status quo, men Messerschmidts ord skræmte alligevel Siddique. Lidt påtaget, når nu han under andre omstændigheder ofte lancerer sig selv som ‘dansker’. Her citeret fra BT-artiklen.

“Sikandar Siddique kalder det horribelt at høre retorikken fra det ekstraordinære årsmøde, samt at Folketinget har fået en partileder, som vil have danskerne først.

‘Nu har Folketinget simpelthen fået sin første racismedømte partileder (Messerschmidt blev dømt i 2003 efter indryk af annonce, red.) Og han blev altså valgt efter en tale, hvor han konstant gentog sloganet ‘danskerne først’. Jeg forstår virkelig godt, hvis det vækker alvorlig bekymring hos minoritetsdanskere i hele landet,’ siger Siddique…” (BT.dk)

(Pakistanske Sikandar Siddique, anbefales af eks-kommunisten Uffe Elbæk, 2019)

“Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er muslim. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min hudfarve. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min opvækst. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er dansker. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at min forældre er fra Pakistan. Jeg kommer aldrig til at undskylde for…” (Sikandar Siddique, Facebook, 9. september 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper