10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)



8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



1. november 2020

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 1934: ‘Tag der Arbeit’ med hammer, segl og hagekors…

Det burde ikke være så svært at forstå, at nationalsocialismen er socialistisk i sit udgangspunkt, men for nogle er læringskurven flad, så her en lille brik til det store puslespil. En pin udgivet af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei i forbindelse med ‘Tag der nationalen Arbeit’, 1. maj 1934. Hammer, segl og hagekors.

(‘Tag der Arbeit’, 1. maj 1934M; Foto: London Medals)

Die NS-Führung erklärte 1933 den 1. Mai zum gesetzlichen Staatsfeiertag unter Fortzahlung des Lohns. Begeistert strömten am Maifeiertag Hunderttausende zu den Veranstaltungen der NSDAP, von der sie sich die Erfüllung weiterer sozialer Forderungen erhofften. Die staatlich gelenkte Presse feierte den ersten ‘Tag der nationalen Arbeit’ mit zahlreichen Sonderausgaben. Im Gegensatz zu den Vorstellungen der Arbeiterbewegung vom 1. Mai als internationalem Tag der Arbeit stand dieser Feiertag nach dem 30. Januar 1933 in Deutschland ganz im Zeichen der nationalsozialistischen Bewegung.” (LeMO)

Oploadet Kl. 14:14 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


30. oktober 2020

DR: Bevidst begrebsforvirring – ‘De nye nazister’, ‘kernen af et højreekstremt miljø’, ‘højreorienterede’

Jeg ser stort set aldrig ‘Danmarks Radio’, men en bekendt tippede mig om dokumentarserien ‘Kriminelt’, der kan streames på DR.dk. Første sæsons otte afsnit er helt efter bogen. Om pædofili, voldtægt, stalking, pyromani, bandekriminelitet og en udsendelse om nazistiske NMR (Den Nordiske Modstandsbevægelse, Nordfront). Heller ikke denne gang noget om autonome optøjer, Antifascistisk Aktion, Redox-overvågning etc.

Udendelsen om ‘De nye nazister’ er et nærmere studie værd, selvom der ikke kommer noget nyt fra det sædvanlige ekspertpanel anført af ‘forsker i ekstremisme’ Chris Holmsted Larsen. Udsendelsen handler som sagt om organiserede nazister, og en de frafaldne kilder fortæller åbent at han var ‘nazist’, og det udpensles at de var ‘fascineret af hagekors, Hitlers tredje rige, og forestillingen om den ariske races overlegenhed’. Aldrig drejede sig om kampen mod demokratiet. Slutmål: ‘revolutionen’.

Selvom der fokuseres på hærværket mod jødiske grave i Randers, så var P1-journalist Tom Carstensens interviews med ledende skikkelser i organisationen ikke inkluderet. Han fortalte, at de ikke vil kaldes nazister, da de var helt grundlæggende var nationale ’socialister’, der ikke så sig som højreorienterede, men ‘venstreorienterede’.

Få sekunder efter titlen ‘De nye nazister’ toner frem på skærmen, lyder speaken: “Vi skal nu med to meget unge mænd ind i kernen af et højreekstremt miljø”, og herfra går det stok over sten med ‘højreekstreme’, ‘højreekstreme miljøer’, ‘et højreekstremt miljø’, ‘højreekstreme grupper’, ‘højreekstremister’, ‘højreekstremistiske organisationer’ mv. Holdningsmassagen klimakser da vært Trine Maria Ilsøe interviewer politiefterforsker Bent Isager, og her pointerer, med henvisning til NMR, at det ikke er ulovligt at være ‘islamist, eller højreorienteret’. Fra heilende nynazister til ‘højreorienterede’.

Det er smart at bruge nazisme synonymt med højreekstremisme, men hvis organisationen man portrætterer ikke er ekstremt højreorienteret endsige højreorienteret overhovedet, så er det bevidst manipulation. Politisk motiveret? Ja, det må det være. Det er en længere proces at lave 29 minutters tv-dokumentar, og man må gå ud fra, at de har tænkt over begreberne. Lenin-Chris udfyldte fint sin rolle.

(DR, Kriminelt, Sæson 1 Episode 2: De nye nazister)

“To unge mænd er høje af lykke efter være blevet indlemmet i en nynazistisk organisation, der bruger vold rundt om i Norden. To andre fra samme organisation er fængslet for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers.” (DR.dk)



4. oktober 2020

Professor Mikkel Bolt i Deadline: Trump er ’senfascist’ – “De benytter sig af demokratiske midler…”

Fredag eftermiddag talte jeg lidt med en meningsfælle, der berettede at han engang havde læst idehistorie på Aarhus Universitet, og her stiftede bekendtskab med den senere professor Mikkel Thorup. Jeg påpegede, at Thorup ganske rigtigt var venstreradikal (‘Anders Fogh Rasmussen er ikke nazist, men…’, 2006), men at han trods alt ikke var professor. Jeg troede han forvekslede eks-autonome Mikkel Thorup med professor i kunsthistorie Mikkel Bolt, som i søndags var gæst i Deadline på DR2 til en underlødig debat om ‘graden af Trumps fascisme’. Men, nej. Der er desværre flere venstreradikale professor med fornavnet Mikkel.

Mikkels Bolt foldede sig helt ud. Trump var ’senfascist’ eller ‘postfascist’, og selvom det var nemt at gennemskue de marxistiske analyser bag, så fik han frit spil under debatten. Opponenten Christian Rostbøll var enig i at Trump var en skidt fyr, men synes ikke fascisme-etiketten gav mening, da Trump trods alt var demokrat. Bolt henviste blandt andet til den italienske idehistoriker Enzo Treverso – en kommunist, hvis nogle skulle være i tvivl. Han sagde det ikke direkte, men det skinnede klart igennem, at enhver tilhænger af nationalstaten for ham var en slags fascist.

Trumps fascisme var en reaktion mod senkapitalismens ulighed, og var sat i verden for at stoppe ‘mere radikale ideologiske løsningsforslag’. Omfavner man ikke Revolutionen, så var man fascist, eller ‘kontrarevolutionær’. Bolt holdt masken i hele debattens længde, og blev ikke konfronteret med det faktum, at man uden videre kunne associere den af ham ønskede ideologi med andre fascisme-definitioner – Mussolini var trods alt kommunist, før han valgte en national totalitarisme. Debatten kan ses på DR.dk.

Christian Rostbøll, KU: Det helt centrale ved fascisme er at den er antidemokratisk, og at den lægger styrke på enhed. Nationen, eller statens enhed er helt centralt for fascisme. Derudover er det også en anti- eller i hvert fald en ikke-individualistisk ideologi. Hos Mussolini er det staten – alt for staten. Hos Hitler er det racen, og udvikling af et overmenneske, der er det allervigtigste. Derudover så har fascismen, den her ide om at skabe et nyt menneske. Den har en uddannede, en udviklende mission, om at der skabe et nyt og bedre menneske i fremtiden.

Mikkel Bolt, KU: Jeg vil definere fascisme som palæo-genesisk ultranationalisme. Palæogenese betyder jo genfødsel, så det er drømmen om at den stærke leder kan ekskludere den fremmede, og dermed genskabe et autentisk truet nationalt fællesskab. Det er sådan set den grundlæggende definition af fascisme, hvis du spørger mig. … Som udgangspunkt har vi mellemkrigstidens fascismer, og hvis vi så skal tale om nutidens fascisme, så er det klart, at så er det nødvendigt at indføre distinktioner, eller gøre opmærksom på forskellene, og der vil jeg nok vælge at introducere forestillingen om senfascisme. … ideologier kan udvikle sig historisk, og så ser på hvad er den samtidige kontekst. Hvad muliggør at vi får fænomener som Trump. Det er klart, at der er nogle historiske betingelser som er radikalt anderledes, hvis vi ser på Italien i 20’erne, Tyskland i 30’erne, og forholdene i USA i dag, for eksempel. […]

Lotte Folke Kaarsholm, DR2: Lad mig spørge dig. Er Trump fascist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo kalde ham senfascist ik’. Jeg vil jo mene, at han lever op til så mange af de der centrale karakteristika ved den her forestilling om den her ultranationalisme ik’. Så det vil jeg helt sikkert mene, at han er. … noget af det der gør Trump til fascist, er måden han præsenterer forestillingen om det her autentiske nationale fællesskab. … Han skal genskabe en eller anden form for amerikansk storhed… det gør han ved at skabe en masse fjendebilleder: Det er kinesernes skyld, det er immigranternes skyld… Det er jo ikke bare retorik. Der er en retorisk side hvor han benytter sig af sådan en fascistisk diskurs, men han forsøger jo også at føre en politik i forhold til immigrationspolitik og handelsaftaler, hvor han rent faktisk forsøger at implementere det han faktisk taler om.

Lotte Folke Kaarsholm: – Er han ikke bare nationalist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo mene… Der er en glidning mellem det at være nationalist, og det at være problematiserende, til nogle af de konstitutive dele af det amerikanske demokrati. Eller bygger videre på nogle elementer i det amerikanske demokrati, som jeg også er kendetegnet ved at være et racialt kapitalistisk samfund, så der er nogle allerede eksisterende skillelinjer i det her samfund, som han taler op. … mytiske fællesskaber, der kodes hvidt. Han skaber nogle nye modsætninger.

Mikkel Bolt: … det kommer med nogle voldsomme historiske konnotationer. Vi ser jo fascisme i retrospektiv ik’. Det er klart, at når vi taler fascime, så ser vi med det samme billeder af nazisme, koncentrationslejre, 2. Verdenskrig, Holocaust, men hvis vi politologisk forsøger at definere fascisme, så er det meget sjældent at vi tager udgangspunkt i nazismen og jødeudryddelsen. Så er vi nødt til at redegøre for Mussolini i Italien, Franco i Spanien… Fascismen er ligesom en bredere politisk ideologi end bare nazismen, og det er derfor man indenfor fascismeforskningen forsøger at introducere forskellige historiske forskelle, forskellige faser. Efter 2. Verdenskrig er der jo stadig forskellige fascistiske bevægelser, som man kalder neo-fascistiske bevægelser.

Den italienske idehistorier Treverso har introduceret begrebet postfascisme, for eksempel. Det han siger, der kendetegner de postfascistiske partier, det er netop at de ikke er bevælgelser. De benytter sig af demokratiske midler, og forsøger at præsentere sig som nogle der skal redde nationale demokratier. I modsætning til mellemkrigstidens fascistike bevægelser, for eksempel. Hvis man skal om fascisme i dag, så er det klart, at vi ikke skal tro at vi har at gøre med fænomener som er identiske med det vi så i mellemkrigstiden. Det er en anden historisk situation. Men der er måske nogle paralleller, og så er det måske også nødvendigt at overveje hvilken funktion fascismen har i en historisk kontekst. Der er jo der hvor jeg vil argumentere for, at det er nødvendigt at forstå en længerevarende politisk-økonomisk udvikling, hvor fascismen altid dukker op som en form for en løsning i en situation af økonomisk krise. … For at undgå at der bliver etableret mere radikale ideologiske løsningsforslag, så uddelegerer de så at sige den politiske lagt til fænomener som Trump, Mussolini i 20’ernes Italien, Tyskland i 30’erne Hitler. Det er derfor jeg argumenterer for, at vi skal forstå Trump som kontrarevolutionen. Han er sådan en modrevolutionære bevægelse, der skal forsøge at dæmme op for det radikalt revolutionære perspektiv, som fænomener som Occupy, og Black Lives Matter eller George Floyd-protesterne faktisk rummer.

(Collage: Mikkel Bolt)



27. august 2020

Redaktør korrekser Bosse/LGBT: Polen vil qua sin historie, ikke påtvinges ‘andre værdier og ideologier’

Kronik af chefredaktør Jens Mørch på Polenny.dk, hvori han kritiserer Stine Bosses ahistoriske udlægning af den polske konservatisme. Vinklen er lidt for LGBT-positiv, men det kommer dog frem at kronikøren betragter LGBT som en ny ideologi i rækken – Danske løgne og historiefusk skader polsk LGBT-kamp.

“Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer. Bag ordene i kronikken er Europabevægelsens formand, Stine Bosse, formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

… indlægget indeholder både løgne, manipulationer og historiefusk, og udstiller samtidig afsendernes manglende og fordomsfulde indsigt mod polakker.

Lad os starte fra begyndelsen: Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder, er påstanden. Det passer jo ikke. Bialystok har gennem århundreder været en multikulturel by med blandt andet et levende muslimsk mindretal. Før Anden Verdenskrig var mere end halvdelen af byens befolkning jøder. I Polen nød de nemlig gennem århundreder bedre beskyttelse end noget andet sted i Europa, inklusiv i Danmark. Deres relative sikkerhed stoppede brat, da Nazi-tyskerne i 1941 kom væltende med deres våben og ideologier for at udslette befolkningsgrupper af anderledestænkende.

… Hvorfor har Polen så problemer på de områder i dag, kan man med rette spørge? Et bud på et svar kunne være, at der kom nogle udefra, der påtvang polakkerne nogle helt andre værdier og ideologier, end de brød sig om. Først de nazistiske tyskere fra 1939 med deres jøde og LGBT-had, og siden de russiske kommunisterne fra 1945, der vendte op og ned på familiemønstrene og sendte kvinderne mod manges vilje, ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de henrettede frihedskæmpere og katolske præster og forfulgte alle, der ikke underlagde sig den sovjetiske kommunistiske ideologi. ..

Derfor er det også nemt for det magtsyge, kriminelle og konfrontationssøgende polske regime, at lave skræmmekampagner og advare om en ny fremmed og ukendt ideologi, der – i nogle polakkers øjne – måske kan udvikle sig i retning af kommunismen og nazismen. Hvis man mangler empati og indsigt, kan man blot latterliggøre den kendsgerning, men hvis man oprigtigt vil forsøge at forstå, hvorfor det lykkedes regimet at skræmme polakkerne mod nye ideologier (læs: EU&LGBT), så bliver man nødt til at regne denne sammenhæng med ind i ligningen.”

(Stine Bosse til demonstration mod ‘anti-LGBTI+ zoner’ foran den polske ambassade, 16. august 2020)



22. august 2020

Bwalya: Afdøde lynches igen, ‘We’ve seen this before’ – “… gratis for hvide mænd at voldtage kvinder”

Seneste udgave af P1 debat havde overskriften ‘Racisme eller folkedomstol?’, og selvom Bwalya Sørensen er en gave for højrefløjen, så er 45 minutters idioti alligevel hård kost. Før Bwalya måtte jeg høre på Enhedslistens Rosa Lund, og hun holdt sig heller ikke tilbage. Det omtalte drab på Bornholm trækker tråde ‘til et racistisk motiveret politimord i USA’, lød det igen. Intet indikerer at Floyd blev udsat for racisme, og næsten tragikomisk var det, da hun efterfølgende postulerede, at der årligt var 3-5000 tilfælde af ‘racistisk-motiveret vold’ herhjemme.

Selvom Rosa Lund lyder som en intellektuel stenkaster, så taler hun i det mindste med en vis form for logik. Sådan er det ikke med Bwalya Sørensen, der tidligere på ugen rablede ud i Berlingske, og her torsdag middag næsten overgik sig selv. Det meste lød usammenhængende, men argumentet var noget med, at det var racistisk fordi offeret var sort. Og at det iøvrigt mindede lidt om plottet i Mississipi Burning, da alle rottede sig sammen om at lynche den sorte ingeniør posthumt. Citater fra den vanvittige afrikaner.

Hvide mænd kan gratis voldtage kvinder, hvorimod sorte lynches for samme under rettergang. Faktisk, så forsøgte medierne at ignorere det racistiske drab, og den slags er set tidligere…

“Det er ikke kun strukturel racisme, men en lynchning. En lodret lynchning. … Hvad er det der er realiteten. Det er simpelthen… Det er simpelthen gratis for hvide mænd at voldtage kvinder her i Danmark. / “Der blev faldt dom. På et døgn. Og det er derfor jeg nævner… På 24 timer, uden efterforskning, blev den afdøde ingeniør dømt for voldtægt. Og konklusionen var, at så er det ikke racisme. … på et døgn.” / Medierne i starten, forsøgte bare at begrave den her sag… Vi undrer os, at der er ikke er noget kritisk journalistik…” / “For sorte mennesker, det her det ligner en meget meget dårlig B-film, som afspilles for øjnene af os. Som er blevet gjort mange mange gange om de her lynchninger. Hvor alle myndigheder, om all white jury, alle sammen står sammen og dømmer en mand, og så er han hængt inden 24 timer. We’ve seen this before. … Det er en lynchning. Der er ingen der taler ingeniørens sag.”

(Collage: Ku Klux Klan, Bornholm-Chapter)

Bwalya i Berlingske.

“… ‘Jeg fastholder, at det er en hadforbrydelse og et racistisk drab,’ siger hun.

Hun peger på, at Phillip Johansen netop var uddannet ingeniør, og at lynchninger af sorte i USA historisk ofte har haft afsæt i sorte mænds succes eller forhold til kvinder. …

‘De kaldte ham neger hver dag. Der har aldrig været et tilfælde, der har været så klokkeklar en hadforbrydelse. Det er simpelthen flovt. Selv når I får det klasket helt op i ansigtet, er I i total benægtelse. …,’ siger Bwalya Sørensen.

Både de sigtedes og Phillip Johansens omgangskreds har klart afvist et racistisk motiv, da særligt den ældste bror og afdøde var bedste venner. De fortæller også, at Phillip Johansen selv var ophavsmand til det racistisk ladede tilnavn, han ofte blev omtalt med. Men Bwalya Sørensen mener, at det er en ren overlevelsesmekanisme.

Aviserne har travlt med at sige, at de var venner, men read between the lines. Med al respekt, han har en ingeniørhjerne og er venner med en, der skovler lort fra grise. There is an intelligence difference. … Jeg undrer mig over, at I hvide mennesker taler sammen i jeres ekkokammer uden at spørge en black person. Han var strandet på den ø. Man må få det til at fungere. Han var klog. Han havde strategier. Det er overlevelse. …,’ siger Bwalya Sørensen.”



18. august 2020

Flemming Chr. Nielsen, POV: ‘Messerschmidts inspirator’ er ‘den nazistiske chefteolog Ludwig Müller’

Morten Messserschmidt vil have et mere kristent Danmark, og det må man forstå er rendyrket nazisme. 77-årige Flemming Chr. Nielsen lyder som et et levn fra 90’erne, og konklusionen er intet andet end associationstricket kørt ud i det absurde. Bemærk luftige formuleringer såsom ‘mere eller mindre bevidst plagierer’, ‘åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition’, ‘Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde’, det hele tilsat med lidt associationer om ‘antisemitisme’. Han snyder på vægten, og ved det ganske givet.

Flemming Chr. Nielsen kommenterer hos venstrefløjsmediet POV International – Flemming Chr. Nielsen: DF’s kristendom er ikke kun hyklerisk, den er farlig.

“… hvem er det så, Morten Messerschmidt i stedet og mere eller mindre bevidst plagierer? Såmænd den nazistiske chefteolog Ludwig Müller. …

Her er det til opklaring nødvendigt at henvise til Kierkegaard-forskeren og forfatteren Peter Tudvad, som i et indlæg på Facebook oplyser, at denne Ludwig Müller i 1936 udgav en tysk oversættelse af Jesu Bjergprædiken, og heri oversatte han netop ‘næste’ til ‘Volksgenosse,’ altså ‘folkefælle.’

Nationale kristendom skal ifølge Ludwig Müller tjene til opbyggelse og styrkelse af folket. …

Hermed tilbage til Morten Messerschmidts åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition, tyskeren Ludwig Müller, altså ham, der som sin senere elev Morten Messerschmidt oversætter ‘næste’ til ‘landsmand’. Han var i 1936 tysk rigsbiskop, og i Dansk Teologisk Tidsskrift kan man læse en større afhandling om ‘Ludwig Müller – nazismens chefteolog.’

… Enhver form for jødisk tankegods skal renses ud, og Müllers antisemitisme lægges tydeligt for dagen ved hans understregning af den fundamentale forskel, der i hans øjne er mellem det jødisk-semitiske og det tyske folks historie og sindelag… Parallellerne til Messerschmidt turde være indlysende. … Det kan kun håbes for Dansk Folkeparti, at det aldrig går op for medierne (og dermed danskerne!), hvem der er chefteolog Morten Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde.”

(Ludwig Müller indsættes som Reichsbischof, Berlin, 23. september 1934; Foto: Wiki)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper