6. juli 2021

Venstreradikale fik penge af PET til rapport om ‘antifeminisme’: Rådgiver AFA/Redox, ‘deplatforming’

Seneste Redox-podcast har titlen ‘Kampen om internettet’, og det var egentligt meningen, at jeg ville bringe en række citater fra den 38 minutter lange samtale. Gæsten var Maia Kahlke Lorentzen, som jeg har blogget om flere gange, sidst i forbindelse med Cybernaut-rapporten ‘Under indflydelse’, omtalt her. I samtalen taler hun indforstået med AFA/Redox-leder Andreas Rasmussen, der blev dømt for politisk motiveret vold for år tilbage, og gennem længere tid var sigtet efter terrorparagraffen. Anklagemyndigheden opgav dog terrordelen.

Den nævnte Cybernaut-rapport om lukkede højrefløjsmiljøer på nettet var støttet af PET, og nu er PETs ekspert så gået i studiet for at rådgive AFA/Redox om hvordan de bedst kan bekæmpe højrefløjen. Konkret nævnes Nordfront, Rasmus Paludan, Lars Andersen, Generation Identitær, Jordan B. Peterson og blogs. Kahlke Lorentzen ser farlige maskulinitet i højrefløjsbevægelser, og udgangspunktet var bekæmpelse af ‘antifeminisme’. Det studsede jeg lidt over, hvorefter hun forklarede at ‘feminismen er venstreorienteret’. Ærlig snak. Hun bekæmper demokratiske holdninger til højre for midten – for skattekroner, når hun ikke lige rådgiver voldsdømte venstreradikale.

Under Folkemødet i år deltog hun i en paneldebat om ‘tonen i den offentlige debat’, inviteret af Radio LOUD, hvis vært Kevin Shakir også er en del af Cybernauterne. Han har tidligere været ansat af Enhedslisten, men Kahlke Lorentzen er formentligt længere ude. I podcasten gav hun udtryk for, at venstrefløjen historisk havde været gode til at holde højrefløjen væk fra gaderne, men man måtte forstå at internet-drevne fænomener som Paludan krævede andre metoder. Konkret nævnes ‘free jazz’ som kunne overdøve Paludans ord, men det vigtigste i dag var ‘deplatforming’. Hvor er ytringsfriheden i det her? Den er der slet ikke. Venstrefløjen tåler ikke dissens.

Podcasten omtalt hos ‘Storm over Europa’ på Facebook – PET-støttet ‘cyberekspert’ optræder med voldsdømt venstreekstremist.

“Maia Kahlke Lorentzen, der er en af hovedkræfterne i Cybernauterne optrådte i denne uge i en podcast hos den ‘anti-fascistiske’ organisation Redox, hvor hun var gæst hos den voldsdømte leder af Redox, Andreas Rasmussen. Cybernauterne stod for nyligt bag en rapport med titlen ‘Under indflydelse’, som var finansieret af PET gennem deres initiativ @lliancen. PET og dermed skattyderne, havde betalt over en halv million til rapporten, der først og fremmest har til formål at kæde moderate influencers og YouTube-personligheder som Jordan Peterson sammen med nazistiske grupper.

Kahlke Lorentzen har været en venstreekstremist i årevis, men normalt forsøger hun at fremstå mere neutral. Men nu vælger hun helt åbent at optræde hos Redox, der som mange ved, har tætte forbindelser til venstrefløjens antifascistiske tæskehold. Rasmussen, der er chef for Redox og vært på podcasten ‘Under Luppen’ var pudsigt nok i sin tid selv i PETs søgelys, da han var sigtet for terrorvirksomhed. Dette blev han dog ikke dømt for, men han blev dømt for politisk motiveret grov vold og andre forhold. Senere har Rasmussen udtalt, at han intet fortryder.

Det er ikke tilfældigt, at Kahlke Lorentzen optræder hos Redox. Hun har tætte bånd til den voldelige venstrefløj. Blandt andet er hun personen bag organisation Do:topia, som er listet op blandt samarbejdspartnerne på websitet Konfront, som bl.a. var der, hvor der blev skrevet om tidligere Nye Borgerlige-politiker Anahita Malakians’ job i en burgerrestaurant i Københavns Nordvestkvarter. Artiklerne førte til hærværk mod restauranten, og førte til at Malakians mistede sit arbejde. Konfront har ligeledes flere gange været anvendt til at koordinere omfattende voldelige protester mod højreorienterede.

Kahlke Lorentzen omtaler sig selv som anarkist. Hun har også en fortid blandt mere mainstream organisationer som Amnesty International og Greenpeace, men hendes hjerte ligger tydeligvis et andet og langt mere radikalt sted. Hører man podcasten, er det tydeligt, at Kahlke Lorentzen har et ganske særligt forhold til ytringsfriheden, som hun ønsker at begrænse for sine politiske modstanderes vedkommende.

Det undrer mig, at PET finansierer at en venstreradikal udgiver en stor rapport om sine politiske modstandere. Rapporten er af tvivlsom karakter, og det er den netop fordi forfatterne har en ekstrem politisk dagsorden. Her burde der være nogle politikere, der spurgte om, hvorfor PET har givet så mange penge til dette foretagende?”

(Collage: Maia Kahlke Lorentzen, venstreradikal aktivist, ‘ekspert’)



1. april 2021

Landstræner Hjulmand om Qatar-aktion: Medierne skal ikke kalde det politik, “… det er ikke politik”

Onsdag morgen kunne man på TV2 News høre fodboldlandsholdets træner Kasper Hjulmand forklare, at landsholdets aktion mod Qatar intet havde med politik at gøre, men omhandlede ‘menneskerettigheder’. I artiklen herunder henviser han til et møde med Amnesty International, helt præcist med den venstreorienterede NGOs Trine Christensen. Det var hende og hendes forening, der for to år siden førte kampagne imod lovforslag L 140, en opstramning af udlændingeloven på flere niveauer, vedtaget af et tværpolitisk flertal.

Selvom det ikke er lykkedes international-socialisterne (eller globalistiske liberalister) at få skabt et grænseløst verdensrige, så er der mange der lever i den illusion, at lige præcist den vestlige elite dikterer det apolitiske udgangspunkt. Det er naturligvis helt forkert. Det regerende regime i Qatar bestemmer selv deres udlændingepolitik, ligesom et folketingsflertal gør i Danmark. Hjulmand og Amnesty International har ret til at ønske en anden politik end den førte, men de skal holde op med at skjule det bag plusord. Ingen har stemt på Amnesty International eller FN. Historien set hos Bold.dk – Hjulmand er glad for Qatar-debat: Ikke politik.

“Landstræneren pointerer samtidig, at Qatar-debatten og markeringen ikke handler om politik, men om helt basale rettigheder.

– Jeg tror, det er en meget, meget vigtig pointe – og ikke kun inden for sporten, men også i politik egentlig – at der er nogle græsrodsbevægelser, og der har I (medierne, red.) også en rolle i ikke at kalde det politik, for det er ikke politik.

– Det er menneskerettigheder og de 17 verdensmål, det handler om. Det er ikke politik. Det er ikke rød og blå, eller hvad man tror på. Det er helt grundlæggende ting i verden, som, FN har besluttet, skal gøre verden til et bedre sted. Det er ikke politik, siger han.

Kasper Hjulmand roser på et generelt plan spillerne for at tage stilling i debatten.

– Jeg kan godt lide, at spillerne… og de har taget sig tid. Jeg sad selv til mødet sammen med spillerne og Trine (fra Amnesty, red.) i tirsdags. Tænk at vi har så kort tid sammen, og vi sidder virkelig og bruger tid på at tale om menneskerettigheder sammen med Amnesty, og de tager sig tid til at lytte og tage det ind.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 13:20 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


30. marts 2021

Nu er Socialdemokraterne de onde højreorienterede: Amnesty International vs Mette Frederiksen…

Der findes ikke meget godt at sige om den nuværende regering, men i det mindste får Mette Frederiksen NGO’er såsom Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke til at bekende kulør. Det er venstreradikale frontorganisationer, og vil ikke danskerne noget godt. De skal holdes ud i strakt arm, også økonomisk.



8. juni 2019

Overfald associeres med højreradikalisme: “.. one spoke Spanish while the others had a British accent”

Her til aften bragte TV2 News et indslag om overfaldet på to lesbiske i London. Det ene offer hævder i indslaget, at overfaldsmændene var motiveret af ‘den højreorienterede populisme’, hvad en talsperson for Amnesty International efterfølgende digter videre på.

TV2 Online bringer ligeledes en lang artikel om episoden, der i lighed med indslaget ignorerer det faktum at de fem gerningsmænd ikke ligefrem er typisk engelsk: “… one spoke Spanish while the others had a British accent.” (Metro.co.uk)

“Et overfald på et lesbisk par på en natbus i London har skabt overskrifter verden over.

Den 28-årige stewardesse Melania Geymonat og hendes 29-årige amerikanske kæreste var på vej hjem efter en aften i byen, da de blev antastet af en gruppe unge mænd, som ville have dem til at kysse for sjov.

– De omringede os og begyndte at sige virkeligt aggressive ting om seksuelle stillinger og lesbiske og forlangte at vi skulle kysse, så de kunne se på, Melania Geymonat til BBC. …

I aftes skrev politiet i London i en pressemeddelelse, at der nu var sket anholdelser i sagen. De anholdte er fire drenge i alderen 15-18 år, som nu skal afhøres. Lørdag morgen er endnu en dreng på 16 år blevet anholdt.”

(Collage: 29-årige ‘Chris’ om overfaldsmændenes motivation)



28. maj 2019

‘Musik mod racisme’: 80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen…

Det er valgkamp og den yderste venstrefløj mobiliserer det bedste de har lært. Den ene dag demonstrerer de for klima-religionen, og det kan Trier Mogensen tale længe om på Radio24syv. Det ændrer dog ikke på det forhold, at der formentligt var flere flypassagerer i Kastrup den pågældende dag. Dagen før Greta Thunberg holdt sin radikaliserende tale, var Rådhuspladsen fyldt med venstrefløjens overdrev under parolen ‘Musik mod racisme’.

80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen… Ja, selv kommunisterne på scenen var de samme. Eksempelvis den i dag 70-årige Anisette Koppel, der sang Nordahl Griegs ‘Kringsat af fjender’, som jeg personligt husker fortolket af røde folkeskolelærere i 80’erne. Grieg var formand for ‘Sovjetunionens venner’, og en stor støtte af Josef Stalin. En mand der ikke mente, der var ‘rum for tvivl og vaklen’. Thunberg uden diagnose.

I 1980’erne var Annisette og manden, Thomas Koppel, tilknyttet den kommunistiske bevægelse i Danmark og spillede til utallige støttefester for blandt andet strejkende havnearbejdere, palæstinensiske guerillaer i Libanon og bz’ere i det befriede område i Ryesgade, København.” (Dagbladet Arbejderen, 29. august 2018)

(Musik mod racisme, 23. maj 2019 ved Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, 3F, FOA mfl.)



26. april 2019

Fra Enhedslisten til ikke-partipolitiske NGO’ere: GeneralsekretærJohanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet

Da jeg for otte år siden gravede lidt i AFA-kollektivet på Amicivej på Frederiksberg, fandt jeg talsmænd for Borgerinitiativet Kirkeasyl (Pelle Dragsted, senere Enhedslisten-MF’er) en logistisk koordinator i Greenpeace, og en policy- og kampagnekoordinator i Amnesty International. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell blev senere presse- og kommunikationsmedarbejder for Red Barnet. I de her bevægelser sidder der ofte ‘kommunister i toppen’, som Margrete Auken forleden pointerede.

Sidste år forlod Enhedslisten-MF’er Maria Reumert Gjerding Folketinget, for at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere på året var der så Alternativets Josefine Fock, der droppede tinget for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Nu er turen så kommet til Johanne Schmidt-Nielsen, der så sent som 2011 proklamerede at slutmålet var ‘et kommunistisk samfund’.

Her citeret fra Facebook (25. april 2019).

Jeg er virkelig glad for at kunne fortælle, at jeg tiltræder stillingen som generalsekretær i Red Barnet i Danmark, når valget har været afholdt. Og jeg glæder mig. For der findes næppe en bedre sag, end at alle børn skal have det godt. I Danmark og i verden. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn.

Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier. Og når krige og konflikter rammer, og når klimaforandringer skaber nye katastrofer ude i verden, er børnene de allermest udsatte.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan faktisk slet ikke tillade os at lade være. For beskyttelsen af børn og kampen for deres rettigheder er vores allerstørste ansvar.

Red Barnet går forrest i kampen for børns rettigheder i Danmark og i resten af verden, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed. Red Barnet er en stor organisation, og i den første tid vil jeg prioritere at lære de mange dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende.

Nu kaster jeg alle mine kræfter ind i den børnepolitiske sag. Det betyder også, at jeg efter valget lægger det partipolitiske arbejde på hylden.

… Red Barnet kæmper for verdens vigtigste sag. Jeg er så glad for at blive en del af holdet.”

(Mellemfolkeligt Samvirke mod racisme og økonomisk ulighed; Foto: MS.dk)



1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



13. december 2018

Messerschmidt om DR: “Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og…”

Læger uden Grænser har måtte opgive deres slet skjulte menneskesmugling fra Libyens kyst, og det er næsten en tilståelsessag. På den danske hjemmeside problematiseres det blandt andet, at EU’s støtte til ‘den libyske kystvagt’, har gjort det muligt at ‘tvinge 14.000 mennesker tilbage til Libyen’. Hvis formålet var at redde menneskeliv, så skulle de være glade, men der er mere grænseløshed end lægeløfte i Læger uden Grænser.

De mange ‘redningsskibe’ i Middelhavet handler tildels om at påvirke europæerne via medier, holdningsmassage, så at sige. Morten Messerschmidt har begået en fremragende klumme om DR’s tvivlsomme redaktion. Fra BT.dk – DR, det er jo ulideligt.

“At stille ind på DR er som at havne i en global, økologisk og politisk korrekt lægebrevkasse. Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og sidste dages hellige.

I DR-universet er skoleelever, der i bekymring for klima og klode nedlægger undervisningen, bevidste medborgere, der træder i karakter ‘for at redde verden’. Hollændere, der i strid med loven heltemodigt giver husly til migranter, der ellers havde fået afslag på asyl, er ædle aktivister.

Og de efterfølges naturligvis af et indslag, hvor både Læger uden Grænser samt Amnesty International kan påstå, at en tredjedel af de ulovlige migranter, som Australien har deporteret til fjerne øer, har forsøgt at begå selvmord.

… Derimod passer det ikke rigtigt ind i den redaktionelle vinkel, når formanden for den amerikanske NGO, Lawyers Abroad – som løseligt kan oversættes til Advokater uden Grænser – på en skjult optagelse forklarer, hvordan asylansøgerne gennem rollespil lærer at give de ‘rigtige’ svar, når de bliver udspurgt af funktionærer fra EU’s asyl-kontor.

De lærer at lade, som om de har krigstraumer eller er torturofre. De skal lade, som om de bliver dårlige, de skal græde, og hvis de kan, skal de endda kaste op for at appellere til EU-funktionærernes medfølelse.

Og det lykkes faktisk som regel, siger formanden for Advokater uden Grænser, Ariel Ricker, i den skjulte optagelse; for ifølge hende er EU’s asylbehandlere ‘fucking stupid’, altså snotdumme.

Der er masser af den slags tankevækkende historier derude. … Den slags passer selvsagt ikke ind i DR’s forskruede og forudsigelige brevkasse.”

(Lauren Southern, Undercover: NGOs teaching migrants to lie, 2018)



2. juni 2018

Zweistein: Amnesty International væk fra idegrundlaget. Kalder til kritik af Danmark.

Amnesty blev grundlagt i 1961af Peter Benenson. Fokus var at skabe opmærksomhed på sager, hvor samvittighedsfanger uden ordentlig rettergang var blevet smidt i fangehullet på grund af deres holdninger og overbevisninger af regimer, som ville af med en kritiker.

Amnesty tager stadig den slags enkeltsager op, men der skal naturligvis prioriteres. Men hvorfor er det lige, at samvittighedsfange nr. 1 i organisationens eget hjemland, Tommy Robinson, absolut ingen opmærksomhed har fået fra Amnesty, og nok heller ikke får den? Gennem en årrække har han ellers ageret den samvittighedsfulde vagthund og kritiseret regeringen og myndighederne for at ignorere eller bagatellisere 1000’vis af voldtægter – og det har vist sig, at han har ret. Nu er han smidt i fængsel, anholdt for en ting og dømt for noget andet i løbet af få timer af en partisk dommer ved en politisk – og hemmeligholdt – standret uden egen advokat til stede og uden muligheder for at tilrettelægge sit forsvar. Hvor er Amnesty? Svaret er: Man har helt andre ting at tage sig til.

I en pressemeddelelse udsendt den 31. maj bliver Danmark udhængt for at have vedtaget et burkaforbud. Amnesty Internationals chef for Europa, Gauri van Gulik, er hårdhændet i sin kritik: ‘Danmark: Forbud mod ansigtsslør diskriminerer og krænker kvinders rettigheder… Alle kvinder bør have frihed til at klæde sig som de vil og at bære tøj som udtrykker deres identitet eller tro. Dette forbud rammer især muslimske kvinder, som vælger at bære niqab eller burka… Hvis hensigten med denne lov var at beskytte kvinders rettigheder fejler den på det skammeligste. I stedet kriminaliserer den kvinder for deres valg af tøj i direkte modstrid med de frihedsrettigheder Danmark
foregiver at forsvare’. (Amnesty International)

MSM kan nu henvise til Amnesty, der har en aura af troværdighed og goodwill fra gammel tid. Problemet er, at nutidens Amnesty vælger fakta efter hvad der tjener egen politisk dagsorden. Man fortier, at den Europæiske menneskerettigheds domstol i juli 2017 enstemmigt har fastslået, at Belgiens forbud mod at bære burka i det offentlige rum IKKE overtræder konventionen. Retten anerkender, at forbud mod fuld tilsløring af ansigtet i offentligeden kan være berettiget for at sikre det demokratiske samfunds funktion, som blandt andet udgøres af vigtigheden af social kommunikation, etableringen af menneskelige relationer – det ‘at leve sammen’. (Gatestone Institute, med link til ECHR’s dom)

NGO’ere har det med at vokse. Undervejs glider de fra hvad der var deres oprindelige mission i verden til noget andet og mere. Amnesty International anno 2018 er et kæmpe foretagende med en global dagsorden: ‘Vi kæmper for menneskerettigheder. Og for frihed og retfærdighed i hele verden’ hedder det nu. I programerklæringer hævder Amnesty International at være uafhængige af enhver politisk ideologi. I handling viser organisationen noget andet: Som imamer på rundrejse skal Danmark sættes i dårligt lys og i dårligt selskab. Sandheden, pyt med den. Og Tommy Robinson, skidt med ham.

Oploadet Kl. 09:27 af Herr Zweistein — Direkte link92 kommentarer


9. juni 2017

Homopar holder ikke hånd: “Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at… gøre noget ved os.”

Tirsdag aften spillede det danske fodboldlandshold en venskabskamp mod Tyskland på Brøndby Stadion, der i dagens anledning var pyntet op med regnbueflag, som et led i en ‘antihomofobi-kampagne’ i regi af Dansk Boldspil Union, Amnesty International mfl.

Vil man bekæmpe had til homoseksuelle, så er løsningen lige for. Her lidt fra en artikel i Berlingske – ‘Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os.’.

“Det er formiddag på Centralhjørnet. Under det glitrende loft med blomster, sommerfugle og diskokugle er man ved at gøre klar til frokostserveringen på Københavns ældste homobar, der i denne uge fejrer sin 100 års fødselsdag.

Først i 1955 blev stedet offentligt kendt som bøsseværtshus, men københavnerne havde godt noteret sig igennem 30erne og 40erne, at der kom påfaldende mange mænd på værtshuset i Kattesundet, hvor døren altid blev lukket helt i. …

Silden er blevet spist. Nu er gæsterne ved at arbejde sig igennem den varme mad. Ved et af bordene sidder et ægtepar. Det er 73-årige Peter Christensen og 53-årige Roy Olsen. De har været gift i ti år og mødte hinanden på dating-sitet Boyfriend.dk. …

Peter Christensen har sin store familie. Børn, børnebørn, ekskonen og Roy. Det hele er som det skal være. Men midt i al friheden er der stadig én ting, ægteparret ikke gør.

Roy og jeg går ikke hånd i hånd på gaden. Indvandrerbørnene skal ikke have en lejlighed til at råbe efter os eller gøre noget ved os. Vi har oplevet tilråb og mange skældsord som -bøsserøv- og ting på deres eget sprog, som vi ikke forstår. Vi undlader at gøre det for at beskytte os selv. Men det er ikke orden, at man efter alle de år ikke kan gå i hånden med den man elsker,’ siger han.”

(Danmark-Tyskland, Brøndby Stadion, 6. juni 2017; Foto: Stern)

Oploadet Kl. 20:18 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper