27. april 2021

Libaneser: “… mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien”

Chadi El-Cheikh Hassan er fætter til Basil Hassan, der forsøgte at likvidere Lars Hedegaard og senere gjorde karriere i Islamisk Stat. Han blev meldt dræbt i 2017, og for tiden kæmper venstrefløjen for at få Islamisk Stat-forgreningen af hans stamtræ til Danmark. Yderst interessant opdatering af Chadi El-Cheikh Hassan, der lige er kommet hjem fra en af de årlige ferier i Libanon.

“Angående debatten om hjemsendelsen af de syriske flygtninge, så kan jeg fortælle jer at mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien.

1. De har ofte 2 pas. Et rejsedokument ud af DK, men når de skal ind i Libanon så får de et stempel i deres syriske pas, og på den måde kan man snyde myndighederne i DK om at det slet ikke er sikkert at rejse til Syrien. De libanesiske myndigheder er bevidste om problemet og sommetider bliver de afvist og sendt tilbage til Kastrup. Når de lander i Beirut, så rejser de videre til Syrien med en Taxa.

2. Javel så er idlib provinsen ikke sikkert sted da krigen stadig raser, men Damaskus er et sikkert sted.

3. Noget andet som syrerene og venstrefløjen siger: Jamen man kan jo ikke sende folk tilbage til en brutal diktator? Ja, han er en frygtlig og morderisk diktator, og jeg afskyer både ham og hans regime. Men Syrien har været et diktatur i mere end 50 år og de har levet under hans regime længe før krigen startet, endda hvor der var stabilitet og hvor syrerne fik gratis lægehjælp, uddannelse og elektricitet 24 timer i døgnet.

De vil ikke rejse hjem fordi de ved at levevilkårene i DK er bedre end i Syrien.

… Man kan stort set betale sig ud af alt i Syrien hvis man har penge. I Danmark har de heletiden vidst at deres opholdstilladelse var begrænset, og de vidste godt at der vil kom en tid hvor deres opholdsgrundlag vil blive inddraget hvis situationen blev forbedret. Hvis jeg var dem, vil jeg tage imod den pose penge de får med og rejse tilbage med deres værdighed hvis de overhovedet har sådan en tilbage.

Jeg er så træt af dem og deres evig brok. Men jeg ved at de ender på et udrejsescenter, og der vil gå årevis før de omsider rejser hjem igen frivilligt eller med tvang. Vi kan ligeså godt afskaffe flygtningebegrebet hvis folk med midlertidigt beskyttelse ender med at bliver her for evigt. Det er jo det der er sket de sidste 30 år.

Dansk flygtningehjælp, mellemfolkeligt samvirke og alle NGO’er vil altid stå med deres politiske agendaer og skrige i baggrunden om at der ikke er fred uanset hvad. Det er deres arbejde ellers vil de ikke have noget at lave. Den eneste løsning som jeg bakker 100% op er et fuldstændig asylstop, for når de først er sluppet ind, så er de umulige at slippe af med igen. …”

(Chadi El-Cheikh Hassan på Facebook, 26. april 2021)



13. januar 2021

Dansk Flygtningehjælp til Alis far: “Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge…”

En lige højre til blødhjerterne i integrationslobbyen. Kommentar i Berlingske af Ali Aminali – Det var ikke Dansk Flygtningehjælp, men de danske naboer, der troede på mine forældre (kræver login).

“… Vi kom til Danmark i 1988 og fra start blev vi mødt som ressourcesvage, der skulle pakkes ind i bobleplast. Vi mødte ikke integrationsmaskinen. Det vil sige de kommunale indsatser, som er lavet til minoritetsetniske med fokus på etnicitet. Det vi mødte, var de bedrevidende humanister, som anså det som deres kald at beskytte nytilkomne fra ret og pligt. Da min far kom til Danmark var han vant til at arbejde. Også selvom at han måtte flygte fra politisk forfølgelse, vold og i sidste ende husarrest. Derfor kendte han ikke til andet, da han ‘landede’ i et asylcenter og senere i Helsingør Kommune.

Han første spørgsmål var også ‘hvordan tjener jeg penge?’ For det var, hvad han var vant til ‘hjemmefra’. Alligevel fortalte flere Dansk Flygtningehjælp-medarbejdere mine forældre, at de ikke behøvede at arbejde. Min fars daværende ‘mentor’ havde ordret sagt: ‘Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge og ro’. Ikke nok med det, så blev min mor også påduttet andres ideer om det gode liv. F.eks. opfordrede min mors støtteperson hende til at bruge tørklæde, fordi ‘der jo er religionsfrihed i Danmark’. Hun gik så langt til at købe flere forskellige farvede tørklæder til hende.

Min sympatiske skoleleder gav mig fri fra kristendomsundervisning – uden at vende det med mine forældre – fordi vi jo var ‘muslimer’. …”

(Politiken, 31. juli 2015)



6. august 2020

Otto A. Paladin: “… Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur'”

Radikale Zenia Stampe pointerer på Facebook, at grunden til at somalierne er voldsomt overrepræsenteret i corona-statistikken, skyldes at Pernille Vermund og Dansk Folkeparti har ’skåret så meget i deres indkomst, at de må leve mange mennesker stuvet sammen på få kvadratmeter’. Uanset hvad, så er det altid danskernes skyld.

En Otto Adam Paludan kommenterer på Facebook.

“… Jeg ejede for en del år siden en 1960’er boligejendom i en københavnsk omegnskommune med gode fireværelseslejligheder og ordnede forhold med bl.a. fællesvaskeri i kælderen.

Jeg annoncerede en lejlighed ledig og fik en forespørgsel fra Dansk Flygtningehjælp, om jeg ville leje ud til en irakisk flygtningefamilie på fire personer. Jeg var som så mange venligt stemt over for flygtninge fra krig og rædsel, så jeg indgik en aftale med Flygtningehjælpen, og ind flyttede en familie på fem; to voksne og tre børn.

Øh… var det ikke to voksne og to børn? Jo, men de havde et ekstra barn, de ikke lige kunne huske hvad hed, men som var fra den samme landsby og blot ventede på familiesammenføring. Jeg var naiv og accepterede.

Efter kort tid klagede et par andre beboere over, at der tilsyneladende boede temmelig mange i lejligheden, og at der var en slags folkekøkken og offentligt bad meget sent om aftenen. Da jeg, som udlejer, retmæssigt bad om adgang til lejemålet med sædvanligt varsel, blev adgang nægtet med henvisning til, at jeg, som mand, ikke måtte betræde et areal med muslimske kvinder.

Jeg henvendte mig derefter til Flygtningehjælpen, og med dens mellemkomst fik jeg adgang. Der var madrasser overalt i lejligheden. Vi talte 16. Den stakkels medarbejder i Dansk Flygtningehjælp (jeg har navnet) fortalte sukkende, at dette var endnu et tilfælde af den sædvanlige svindel med boliger. En familie lejer en lejlighed, hvorefter to-tre andre familier flytter ind. De har alle fået tildelt lejligheder, som den danske stat betaler leje for, men ‘flygtningene’, der flytter sammen, lejer disse lejligheder ud til nødlidende danskere, opkræver leje i hemmelighed og indkasserer på den måde leje af lejemål, staten har betalt for.

Som en lille – ubehagelig – krølle forlangte manden i huset en vaskemaskine i lejligheden, ‘fordi hans kone ikke skulle risikere at stå med de vantro i vaskekælderen’. Det var virkelig ordene. Han fik blankt afslag, og i øvrigt blev de opsagt med hjemmel i lejelovens regler om antal personer i et lejemål.

Jeg blev truet på livet og flyttede i en kort periode i mit sommerhus, men der skete intet, og de flyttede.

Den små Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur’, og grunden til vores mistro og svindende velvilje.”

(SVT, 24. marts 2020: Mindst seks ud af femten Corona-døde i Stockholm har somalisk baggrund)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. november 2019

Hørt på Radio4: Lad os tale noget mindre om ’24syv’, og mere om konflikter i Centralafrika, flygtninge..

Det er ikke meget jeg hører Radio4, der virker til at være en lyserød udgave af P1, og således irrelevant for det nationalborgerlige Danmark. I mandags hørte jeg det meste af ‘I orkanens øje’, hvor krigsfotograf Jan Grarup taler om konflikter og krige ’som vi bør interessere os for’. Gæst var Politikens Bo Søndergaard, der lød ligeså politisk korrekt, som gæsten i sidste uge, en akut-udsending for Dansk Flygtningehjælp. Vi bør interessere os mere for Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og andre afrikanske lande. Levevilkår for afrikanske flygtninge, forstås.

Bo Søndergaard, Politiken: Men jeg tror politikerne ved godt, at der er en vis træthed overfor den her slags historier at nu sulter de igen, nu er der igen nogle der slår hinanden ihjel dernede. Og det er jo ikke en speciel nem sag, at gøre til en vindersag. Hvordan skulle Danmark, EU og Nato kaste 10.000 soldater ind og skabe fred – det giver ingen stemmer. Altså, det gør det bare ikke. Du bliver valgt som politiker ved at sige, at du trækker dig ud af krige, ikke ved at kaste dig ind i en krig for at redde nogle mennesker i et land ingen rigtig ved hvor ligger henne.

Og det synes jeg er frustrerende, når jeg står derude. Jeg synes nogle gange at prioriteringerne er helt bizarre, hvad vi bruger tid på snakke om ting i Danmark. Med al respekt for den radio jeg har holdt meget af – 24syv, så har vi diskuteret det de sidste fjorten dage, men der findes ting der er værre end en taleradio mindre i Danmark. Vi må bare se i øjnene, at proportioner, det er ikke noget vi er særligt gode til. Det er jeg heller ikke selv.

(Politiken på Facebook, 18. februar 2017)

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


20. oktober 2018

P1: Integrationen går godt, trods fordommene – “… de klarer sig rigtig godt… utroligt opmuntrende”

Sidst på formiddagen besøgte jeg en bilmesse i Fredericia, og med 100 kroner i entre, var hallerne formentligt det hvideste sted i Danmark lige nu. Der var flere tusinde gennemsnitsdanskere, født og opvokset i provinsen, helt upåvirket af hovedstadens ekstremiteter. På en stand kunne man eksempelvis købe eksotiske negerfigurer.

På vejen hjem skulle jeg lige teste P1, og kom ind i Bagklog – et to timer langt taleprogram, der i dag havde venstreradikale Rina Ronja Kari som gæst. Herefter var der den store Radioavis, og den var lige efter bogen. Efter dagens Trump-bashing, blev der blandt andet tid til et længere indslag, der udbyggede Dagbladet Informations solstrålehistorie om den vellykkede integration af flygtninge. Det eneste problem var sådan set danskernes ‘fordomme’ og den lave ‘integrationsydelse’. Statsfinansieret holdningsmassage fra en kilde der aldrig tørrer ud.

Vært, Radioavisen (12.00): USA køber Saudi-Arabiens forklaring om drabet på en savnet journalist, selvom den ikke virker videre troværdig. … Donald Trump kalder også Saudi’ernes forklaring for troværdig, en udlægning ikke alle er enige i, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Langt flere flygtningebørn herhjemme klarer sig markant bedre som voksne, end for tyve år siden, det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. For tyve år siden stod hver fjerde med flygtningebaggrund uden job og uddannelse, selvom de havde været i Danmark siden de var børn. I dag når flygtningebørnene næsten op på samme niveau som danskfødte børn.

Journalist, Radioavisen: I 1999 havnede en lille famile fra Cabinda, en enklave i Angola, her i Danmark som politiske flygtninge. En familie, hvis tre børn, to piger og en dreng, i dag klarer sig godt. Endda rigtig godt. Storebror Timoteo Waco på 29 år fortæller.

Timoteo Waco: Tamita hun læser management, det er sådan en professionsbachelor hun tager. Og så har vi så magarilla, som læser til arkitekt. Og så er der mig selv. Jeg er lige blevet færdig med en kandidatgrad i internationale forhandlinger fra Syddansk Universitet i Odense.

Journalist, Radioavisen: Timoteo er en del af Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk, og han og hans søskende er et godt eksempel på, hvad en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, nemlig at flygtningebørn der kom hertil for over tyve år siden, klarer sig markant bedre end tidligere. Og det er uanset hvor de oprindeligt kommer fra i verden, skriver Information.

For Timoteo og hans familie er gode uddannelser nærmest en pligt, i et så privilegeret land som Danmark, hvor uddannelse stort set er gratis, siger han. Og så er det også hans forsøg på at bekæmpe danskernes fordomme…

Vært, Radioavisen: Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach, kalder den nye undersøgelse opløftende, og flygtningebørnene er rent ud sagt superseje, siger han.

Christian Friis Bach, Dansk Flygtningehjælp: Ikke alene har mange af dem kæmpet på en farlig rejse, men når de kommer til Danmark, så kæmper de videre, og de klarer sig rigtig godt. Og det er utroligt opmuntrende at se.

Vært: Christian Friis Bach er dog bekymret for, om de gode takter fortsætter. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i denne her måned, viser at flygtningefamilier på integrationsydelse i dag har så få penge, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig. Og det kan få konsekvenser for integrationen, mener Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach: Vi kan godt se…

(‘Jolly Nigger Bank’-figurer til salg på kræmmermarked, Fredericia, 20. oktober 2018)



26. april 2017

Kolde facts: Dansk aftale med Somalia giver blot mulighed for at hjemsende tolv afviste asylansøgere

Dansk Flygtningehjælp og venstrefløjen problematiserer, at afviste asylansøgere fra Somaliere ikke kan leve frit i Danmark, men det er ikke den store historie. I 2014 søgte 683 somaliere asyl i Danmark, så selv hvis de alle afvises, så vil det med uændret tempo tage hele 57 år at få dem sendt hjem igen. 317 blev samme år familiesammenført.

Fra Politiken – 57 skal sendes hjem til Somalia – i hemmelig aftale kan kun 12 sendes hjem om året.

“For mens de danske udlændingemyndigheder i øjeblikket genbehandler 800 somalieres opholdsgrundlag og foreløbig har besluttet at udvise 57, vil Somalia maksimalt tage imod 12 personer fra Danmark om året.

Det fremgår af fortrolige oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om Danmarks hjemsendelsesaftale med Somalia, som Politiken kender indholdet af. Oplysningerne løfter for første gang sløret for det konkrete indhold i Danmarks aftale med Somalia og blev i slutningen af marts leveret til Folketinget på et lukket møde.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er det helt ‘uholdbart’, at Danmark behandler flere hundrede sager, når regeringen på forhånd ved, at der kun kan hjemsendes 12 om året.

‘Det vil jo betyde, at rigtig mange mennesker vil sidde fast på et udrejsecenter i årevis’, siger asylchef Eva Singer.”



26. august 2015

Andreas Kamm 2.0: Vi står overfor et ‘ragnarok-scenarium’, vi skal ikke ødelægge vores eget samfund

Helt nye toner fra Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm, hvis analyse ikke adskiller sig fra bloggosfærens. Fra Jyllands-Posten – Sammenbrud truer flygtningesystem.

“Vi styrer derfor imod et større sammenbrud, konkluderer Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær, Andreas Kamm. …

‘Vi risikerer, at modsætningerne mellem flygtninge og migranter på den ene side og lokalbefolkningerne på den anden går helt skævt og eskalerer, og i mine øjne står vi over for et decideret ragnarok-scenarium.’

…. svaret er ikke, at ‘Europa importerer overskudsbefolkningerne’, lyder det.

‘Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund. Vi må stoppe før det, hvis vi overhovedet kan,’ siger han.”

(Ungarns nye grænsesikring, august 2015; Foto: Telegraf.rs)

Oploadet Kl. 06:16 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


19. juli 2015

Simpelt integrationsprojekt: “Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave..”

Når emnet er flygtninge, er der der ikke noget der hedder journalistisk integritet. I TV2 Nyhederne kunne man i aftes høre hvorledes kommuner i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp gav kolonihaver til flygtninge, hvad angiveligt gav bedre integration. Det er ikke første gang Dansk Flygtningehjælp lancerer et ‘kolonihaver til flygtninge’-projekt, og man kan naturligvis ikke kalde Bogense-eksemplet for en succes, når nu syriske Ghassan Alabdou kun har haft kolonihaven i ‘måske to måneder’. Indslaget kan ses på TV2.dk.

“Flere kommuner på Fyn og Sjælland har held med en ny og simpel opskrift på integration. Man giver simpelthen en kolonihave til flygtninge der lige er kommet til Danmark… (TV2 Nyhederne, intro, 18. juli 2015)

(Fyens Stiftstidende om ‘De Nye Borgere’, 18. juli 2015)

Herunder historien fra Fyens Stiftstidende, der bruger flere sider på projektet, der tilsyneladende er en succes hvis blot flygtninge ikke siger nej tak til en gratis kolonihave – Nyt projekt på Nordfyn: Kolonihaver får integrationen til at blomstre

“I Bogense og Otterup har man for tiden stor succes med at tildele nogle af kommunens nytilkomne flygtninge noget så dansk som kolonihaver. En af dem, der har takket ja til en kolonihave i Bogense, er 40-årige Ghassan Alabdou, som kom til Nordfyn fra Syrien for et år siden.

– Jeg føler mig faktisk lidt mere dansk nu, hvor jeg har fået en kolonihave, fortæller Ghassan Alabdou smilende.

På Mitfyn.dk samt i Fyens Stiftstidende i dag kan du læse meget mere om projektet samt om et lignende tiltag i Faxe Kommune på Midtsjælland, som er gået over al forventning.”



20. maj 2015

Wilke for Jyllands-Posten: Et flertal af danskerne mener ikke flygtninge skal have ret til kontanthjælp

“Det her er lyden af 2 bogstaver formuleret så pænt og langtrukkent, at folk ikke risikerer at blive stemplet som onde racister.”, skrev en ven om denne her historie, og det er helt korrekt. Danskerne har fået nok, men kædeindvandringen fortsætter alligevel uantastet. Fra Jyllands -Posten – Flertal for lavere ydelser til flygtninge.

“Flygtninge skal ikke længere fra dag ét have ret til kontanthjælp. Det mener et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Den nuværende regering afskaffede som noget af det første den såkaldte starthjælp, der beløbsmæssigt lå ca. 25-40 pct. under kontanthjælpen, men blå blok med Venstre i spidsen har bebudet, at man efter det kommende folketingsvalg igen vil have flygtninge til at begynde på en lavere ydelse.

Det støtter knap 6 af 10 danskere – 58,8 pct. – i målingen.

‘Denne måling viser igen, at det der med udlændinge er et giftigt spørgsmål for rød blok, fordi der er splittelse i store dele af partiernes egne vælgerkorps på dette punkt, hvorimod blå blok har en ret entydig opbakning til sin politik fra egne vælgere,’ siger professoren.”

(Jyllands-Posten, 19. maj 2015, 1. sektion, s. 7: Lavere ydelse til flygtninge)

“Udlændingestyrelsen har i 2014 inddraget tre flygtninges opholdstilladelser med henvisning til, at de har været rejst til hjemlandet en eller flere gange. I alle tre tilfælde har Flygtningenævnet omgjort styrelsens afgørelse.” (Mette Frederiksen citeret i Metroxpress, 19. maj 2015)

“For mange flygtninge er uden arbejde. En løsning på problemet kunne være lavere løn i en periode, mener Dansk Flygtningehjælp.” (Andreas Kamm refereret på DR.dk, 19. maj 2015)

Oploadet Kl. 05:32 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[…]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper