27. april 2021

Libaneser: “… mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien”

Chadi El-Cheikh Hassan er fætter til Basil Hassan, der forsøgte at likvidere Lars Hedegaard og senere gjorde karriere i Islamisk Stat. Han blev meldt dræbt i 2017, og for tiden kæmper venstrefløjen for at få Islamisk Stat-forgreningen af hans stamtræ til Danmark. Yderst interessant opdatering af Chadi El-Cheikh Hassan, der lige er kommet hjem fra en af de årlige ferier i Libanon.

“Angående debatten om hjemsendelsen af de syriske flygtninge, så kan jeg fortælle jer at mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien.

1. De har ofte 2 pas. Et rejsedokument ud af DK, men når de skal ind i Libanon så får de et stempel i deres syriske pas, og på den måde kan man snyde myndighederne i DK om at det slet ikke er sikkert at rejse til Syrien. De libanesiske myndigheder er bevidste om problemet og sommetider bliver de afvist og sendt tilbage til Kastrup. Når de lander i Beirut, så rejser de videre til Syrien med en Taxa.

2. Javel så er idlib provinsen ikke sikkert sted da krigen stadig raser, men Damaskus er et sikkert sted.

3. Noget andet som syrerene og venstrefløjen siger: Jamen man kan jo ikke sende folk tilbage til en brutal diktator? Ja, han er en frygtlig og morderisk diktator, og jeg afskyer både ham og hans regime. Men Syrien har været et diktatur i mere end 50 år og de har levet under hans regime længe før krigen startet, endda hvor der var stabilitet og hvor syrerne fik gratis lægehjælp, uddannelse og elektricitet 24 timer i døgnet.

De vil ikke rejse hjem fordi de ved at levevilkårene i DK er bedre end i Syrien.

… Man kan stort set betale sig ud af alt i Syrien hvis man har penge. I Danmark har de heletiden vidst at deres opholdstilladelse var begrænset, og de vidste godt at der vil kom en tid hvor deres opholdsgrundlag vil blive inddraget hvis situationen blev forbedret. Hvis jeg var dem, vil jeg tage imod den pose penge de får med og rejse tilbage med deres værdighed hvis de overhovedet har sådan en tilbage.

Jeg er så træt af dem og deres evig brok. Men jeg ved at de ender på et udrejsescenter, og der vil gå årevis før de omsider rejser hjem igen frivilligt eller med tvang. Vi kan ligeså godt afskaffe flygtningebegrebet hvis folk med midlertidigt beskyttelse ender med at bliver her for evigt. Det er jo det der er sket de sidste 30 år.

Dansk flygtningehjælp, mellemfolkeligt samvirke og alle NGO’er vil altid stå med deres politiske agendaer og skrige i baggrunden om at der ikke er fred uanset hvad. Det er deres arbejde ellers vil de ikke have noget at lave. Den eneste løsning som jeg bakker 100% op er et fuldstændig asylstop, for når de først er sluppet ind, så er de umulige at slippe af med igen. …”

(Chadi El-Cheikh Hassan på Facebook, 26. april 2021)



13. januar 2021

Dansk Flygtningehjælp til Alis far: “Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge…”

En lige højre til blødhjerterne i integrationslobbyen. Kommentar i Berlingske af Ali Aminali – Det var ikke Dansk Flygtningehjælp, men de danske naboer, der troede på mine forældre (kræver login).

“… Vi kom til Danmark i 1988 og fra start blev vi mødt som ressourcesvage, der skulle pakkes ind i bobleplast. Vi mødte ikke integrationsmaskinen. Det vil sige de kommunale indsatser, som er lavet til minoritetsetniske med fokus på etnicitet. Det vi mødte, var de bedrevidende humanister, som anså det som deres kald at beskytte nytilkomne fra ret og pligt. Da min far kom til Danmark var han vant til at arbejde. Også selvom at han måtte flygte fra politisk forfølgelse, vold og i sidste ende husarrest. Derfor kendte han ikke til andet, da han ‘landede’ i et asylcenter og senere i Helsingør Kommune.

Han første spørgsmål var også ‘hvordan tjener jeg penge?’ For det var, hvad han var vant til ‘hjemmefra’. Alligevel fortalte flere Dansk Flygtningehjælp-medarbejdere mine forældre, at de ikke behøvede at arbejde. Min fars daværende ‘mentor’ havde ordret sagt: ‘Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge og ro’. Ikke nok med det, så blev min mor også påduttet andres ideer om det gode liv. F.eks. opfordrede min mors støtteperson hende til at bruge tørklæde, fordi ‘der jo er religionsfrihed i Danmark’. Hun gik så langt til at købe flere forskellige farvede tørklæder til hende.

Min sympatiske skoleleder gav mig fri fra kristendomsundervisning – uden at vende det med mine forældre – fordi vi jo var ‘muslimer’. …”

(Politiken, 31. juli 2015)



6. august 2020

Otto A. Paladin: “… Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur'”

Radikale Zenia Stampe pointerer på Facebook, at grunden til at somalierne er voldsomt overrepræsenteret i corona-statistikken, skyldes at Pernille Vermund og Dansk Folkeparti har ’skåret så meget i deres indkomst, at de må leve mange mennesker stuvet sammen på få kvadratmeter’. Uanset hvad, så er det altid danskernes skyld.

En Otto Adam Paludan kommenterer på Facebook.

“… Jeg ejede for en del år siden en 1960’er boligejendom i en københavnsk omegnskommune med gode fireværelseslejligheder og ordnede forhold med bl.a. fællesvaskeri i kælderen.

Jeg annoncerede en lejlighed ledig og fik en forespørgsel fra Dansk Flygtningehjælp, om jeg ville leje ud til en irakisk flygtningefamilie på fire personer. Jeg var som så mange venligt stemt over for flygtninge fra krig og rædsel, så jeg indgik en aftale med Flygtningehjælpen, og ind flyttede en familie på fem; to voksne og tre børn.

Øh… var det ikke to voksne og to børn? Jo, men de havde et ekstra barn, de ikke lige kunne huske hvad hed, men som var fra den samme landsby og blot ventede på familiesammenføring. Jeg var naiv og accepterede.

Efter kort tid klagede et par andre beboere over, at der tilsyneladende boede temmelig mange i lejligheden, og at der var en slags folkekøkken og offentligt bad meget sent om aftenen. Da jeg, som udlejer, retmæssigt bad om adgang til lejemålet med sædvanligt varsel, blev adgang nægtet med henvisning til, at jeg, som mand, ikke måtte betræde et areal med muslimske kvinder.

Jeg henvendte mig derefter til Flygtningehjælpen, og med dens mellemkomst fik jeg adgang. Der var madrasser overalt i lejligheden. Vi talte 16. Den stakkels medarbejder i Dansk Flygtningehjælp (jeg har navnet) fortalte sukkende, at dette var endnu et tilfælde af den sædvanlige svindel med boliger. En familie lejer en lejlighed, hvorefter to-tre andre familier flytter ind. De har alle fået tildelt lejligheder, som den danske stat betaler leje for, men ‘flygtningene’, der flytter sammen, lejer disse lejligheder ud til nødlidende danskere, opkræver leje i hemmelighed og indkasserer på den måde leje af lejemål, staten har betalt for.

Som en lille – ubehagelig – krølle forlangte manden i huset en vaskemaskine i lejligheden, ‘fordi hans kone ikke skulle risikere at stå med de vantro i vaskekælderen’. Det var virkelig ordene. Han fik blankt afslag, og i øvrigt blev de opsagt med hjemmel i lejelovens regler om antal personer i et lejemål.

Jeg blev truet på livet og flyttede i en kort periode i mit sommerhus, men der skete intet, og de flyttede.

Den små Stampe kan pakke sin forargelse væk og forsøge at sætte sig ind i ‘deres kultur’, og grunden til vores mistro og svindende velvilje.”

(SVT, 24. marts 2020: Mindst seks ud af femten Corona-døde i Stockholm har somalisk baggrund)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. november 2019

Hørt på Radio4: Lad os tale noget mindre om ’24syv’, og mere om konflikter i Centralafrika, flygtninge..

Det er ikke meget jeg hører Radio4, der virker til at være en lyserød udgave af P1, og således irrelevant for det nationalborgerlige Danmark. I mandags hørte jeg det meste af ‘I orkanens øje’, hvor krigsfotograf Jan Grarup taler om konflikter og krige ’som vi bør interessere os for’. Gæst var Politikens Bo Søndergaard, der lød ligeså politisk korrekt, som gæsten i sidste uge, en akut-udsending for Dansk Flygtningehjælp. Vi bør interessere os mere for Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og andre afrikanske lande. Levevilkår for afrikanske flygtninge, forstås.

Bo Søndergaard, Politiken: Men jeg tror politikerne ved godt, at der er en vis træthed overfor den her slags historier at nu sulter de igen, nu er der igen nogle der slår hinanden ihjel dernede. Og det er jo ikke en speciel nem sag, at gøre til en vindersag. Hvordan skulle Danmark, EU og Nato kaste 10.000 soldater ind og skabe fred – det giver ingen stemmer. Altså, det gør det bare ikke. Du bliver valgt som politiker ved at sige, at du trækker dig ud af krige, ikke ved at kaste dig ind i en krig for at redde nogle mennesker i et land ingen rigtig ved hvor ligger henne.

Og det synes jeg er frustrerende, når jeg står derude. Jeg synes nogle gange at prioriteringerne er helt bizarre, hvad vi bruger tid på snakke om ting i Danmark. Med al respekt for den radio jeg har holdt meget af – 24syv, så har vi diskuteret det de sidste fjorten dage, men der findes ting der er værre end en taleradio mindre i Danmark. Vi må bare se i øjnene, at proportioner, det er ikke noget vi er særligt gode til. Det er jeg heller ikke selv.

(Politiken på Facebook, 18. februar 2017)

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


26. april 2017

Kolde facts: Dansk aftale med Somalia giver blot mulighed for at hjemsende tolv afviste asylansøgere

Dansk Flygtningehjælp og venstrefløjen problematiserer, at afviste asylansøgere fra Somaliere ikke kan leve frit i Danmark, men det er ikke den store historie. I 2014 søgte 683 somaliere asyl i Danmark, så selv hvis de alle afvises, så vil det med uændret tempo tage hele 57 år at få dem sendt hjem igen. 317 blev samme år familiesammenført.

Fra Politiken – 57 skal sendes hjem til Somalia – i hemmelig aftale kan kun 12 sendes hjem om året.

“For mens de danske udlændingemyndigheder i øjeblikket genbehandler 800 somalieres opholdsgrundlag og foreløbig har besluttet at udvise 57, vil Somalia maksimalt tage imod 12 personer fra Danmark om året.

Det fremgår af fortrolige oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om Danmarks hjemsendelsesaftale med Somalia, som Politiken kender indholdet af. Oplysningerne løfter for første gang sløret for det konkrete indhold i Danmarks aftale med Somalia og blev i slutningen af marts leveret til Folketinget på et lukket møde.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er det helt ‘uholdbart’, at Danmark behandler flere hundrede sager, når regeringen på forhånd ved, at der kun kan hjemsendes 12 om året.

‘Det vil jo betyde, at rigtig mange mennesker vil sidde fast på et udrejsecenter i årevis’, siger asylchef Eva Singer.”



26. august 2015

Andreas Kamm 2.0: Vi står overfor et ‘ragnarok-scenarium’, vi skal ikke ødelægge vores eget samfund

Helt nye toner fra Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm, hvis analyse ikke adskiller sig fra bloggosfærens. Fra Jyllands-Posten – Sammenbrud truer flygtningesystem.

“Vi styrer derfor imod et større sammenbrud, konkluderer Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær, Andreas Kamm. …

‘Vi risikerer, at modsætningerne mellem flygtninge og migranter på den ene side og lokalbefolkningerne på den anden går helt skævt og eskalerer, og i mine øjne står vi over for et decideret ragnarok-scenarium.’

…. svaret er ikke, at ‘Europa importerer overskudsbefolkningerne’, lyder det.

‘Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund. Vi må stoppe før det, hvis vi overhovedet kan,’ siger han.”

(Ungarns nye grænsesikring, august 2015; Foto: Telegraf.rs)

Oploadet Kl. 06:16 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


20. maj 2015

Wilke for Jyllands-Posten: Et flertal af danskerne mener ikke flygtninge skal have ret til kontanthjælp

“Det her er lyden af 2 bogstaver formuleret så pænt og langtrukkent, at folk ikke risikerer at blive stemplet som onde racister.”, skrev en ven om denne her historie, og det er helt korrekt. Danskerne har fået nok, men kædeindvandringen fortsætter alligevel uantastet. Fra Jyllands -Posten – Flertal for lavere ydelser til flygtninge.

“Flygtninge skal ikke længere fra dag ét have ret til kontanthjælp. Det mener et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Den nuværende regering afskaffede som noget af det første den såkaldte starthjælp, der beløbsmæssigt lå ca. 25-40 pct. under kontanthjælpen, men blå blok med Venstre i spidsen har bebudet, at man efter det kommende folketingsvalg igen vil have flygtninge til at begynde på en lavere ydelse.

Det støtter knap 6 af 10 danskere – 58,8 pct. – i målingen.

‘Denne måling viser igen, at det der med udlændinge er et giftigt spørgsmål for rød blok, fordi der er splittelse i store dele af partiernes egne vælgerkorps på dette punkt, hvorimod blå blok har en ret entydig opbakning til sin politik fra egne vælgere,’ siger professoren.”

(Jyllands-Posten, 19. maj 2015, 1. sektion, s. 7: Lavere ydelse til flygtninge)

“Udlændingestyrelsen har i 2014 inddraget tre flygtninges opholdstilladelser med henvisning til, at de har været rejst til hjemlandet en eller flere gange. I alle tre tilfælde har Flygtningenævnet omgjort styrelsens afgørelse.” (Mette Frederiksen citeret i Metroxpress, 19. maj 2015)

“For mange flygtninge er uden arbejde. En løsning på problemet kunne være lavere løn i en periode, mener Dansk Flygtningehjælp.” (Andreas Kamm refereret på DR.dk, 19. maj 2015)

Oploadet Kl. 05:32 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[…]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”



16. august 2013

Bent Wigotski: Enkelte nævnsmedlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp gik aldrig ind ‘for afslag’

Stadig intet om afsløringerne i massemedierne. Fra Den Korte Avis – Bent Wigotski tager bladet fra munden: Flygtningenævnet gav for mange asyl.

“Flygtningenævnet er et domstolslignende ­organ, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafslag.

Nævnet består af en formand og næstformænd, som er dommere, samt medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra justitsministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

I de konkrete sager består et nævn af en dommer som formand og et medlem udpeget af hver af de nævnte instanser. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra.

Især to forhold i Flygtningenævnet er påfaldende: 1) Det er ikke asylansøgerne, der skal bevise, at deres forklaringer er sande, men derimod Nævnet, der skal/kan søge at bevise det modsatte. 2) Dansk Flygtningehjælp, som vel ikke er uinteresseret i et vist klientvolumen, er medlem. …

I en tidligere artikel har jeg været inde på asylansøgeres forklaringer, herunder hvor nemt det er at dupere velmenende (for ikke at sige godtroende) danske embedsmænd og dommere. … Et ikke helt ringe antal ansøgere er sluppet igennem mellem år og dag, fordi ingen tilstrækkelig ihærdigt vovede at prikke hul på deres fantasifulde beretninger. Eller i hvert fald, fordi enkelte medlemmer stod alene i forsøget på at gøre det.

Det er trods alt sjældent, men dog set, at en ansøger kommer så meget ud af den, at han må fiske den asylforklaring, han har købt, op af skjortelommen for at læse højt.

Jeg kan tilføje, at flere (i andre medlemmers øjne) for inkvisitoriske nævnsmedlemmer igennem årene er blevet søgt underløbet ved hjælp af letkøbte beskyldninger for overdreven nidkærhed og fremmedfjendskhed. Det fordrer trods alt en vis ‘tone’ at omgås dem, der mener at være de eneste, der har ret til at have ret. …

Når man i et nævnsmøde efter at have afhørt en ansøger gik over til votering, kunne man – bortset fra i helt himmelråbende tynde sager -, for det meste roligt regne med, at Dansk Flygtningehjælps medlem helst ville gå ind for asyl.

Ind imellem lod de sig overbevise. Men enkelte var kendt for så godt som aldrig at gå ind for afslag. Selv i sager, som for alle andre var rene fiktioner, ville de pågældende med usvigelig sikkerhed votere for asyl ud fra mere eller mindre svævende humanitære betragtninger.”

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ’socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper