27. august 2021

Feminister rådgav Carlsberg: Den Gyldne Dame var “… et æstetisk symbol på en strukturel ulighed”

Jyllands-Posten skriver at Carlsberg har konsulteret Kvinfo, Dansk Kvindesamfund og ‘kvindelige ligestillingsdebattører’ i forbindelse med redesignet af ‘Den Gyldne Dame’. Jeg har lav tolerance for den slags, og vil forsøge mig med alternativer. Måske Harboes Guldøl. Billigere er ikke nødvendigvis dårligere.

Ynkelig pressemeddelse fra Carlsberg Danmark – Tuborg relancerer den ikoniske ‘Gulddame’: Stiller serveringsbakken og bliver en del af festen.

“Siden 1995 har ‘Den Gyldne Dame’ prydet etiketten på Tuborgs ikoniske pilsner, Guld Tuborg, der blev lanceret 100 år forinden i 1895. Den kvindelige silhuet er blevet symbolet på en af Danmarks bedst kendte øl, men nu får hun et nyt og mere moderne look.

Vi har gentænkt designet og efter nøje overvejelse fjernet serveringsbakken og i stedet givet hende en øl i hånden. Det har vi gjort, fordi vi ønsker at illustrere en moderne kvinde, der er med til festen på sine egne præmisser,’ siger Michelle Lægdsgaard Larsen, Brand Manager Tuborg. …

‘Den Gyldne Dame lever stadig, men fortællingen og designet havde brug for en modernisering. Det er helt naturligt, at Gulddamen følger med tiden, og det er ikke første gang, at vi justerer lidt på designet. Men vi gør det ikke uden stor respekt for brandets historie, som er både kendt og elsket i den danske befolkning,’ siger Michelle Lægdsgaard Larsen. …

I forbindelse med opdateringen har bryggeriet været i dialog med flere meningsdannere med ekspertise i kønsopfattelser og ligestilling samt organisationer som fx Dansk Kvindesamfund.

‘Det har været helt afgørende for os at tale med eksperter på området, som har gjort os klogere på de generelle tendenser samt på Gulddamens position i samtiden set med fagbriller.”

(Tuborg Guld, før og nu)

“Men det, man læser ud af billedet med den sexede kvinde og bakken, er, at hun er en serveringsdame for manden, der går på værtshus, og i overført betydning kan det også være hende, der venter med sutskoene, når far kommer hjem fra arbejde. Et mærkat med en dame, der går rundt med en bakke og serverer øl til mænd, er et æstetisk symbol på en strukturel ulighed. (Signe Gissel Schmidt, Dansk Kvindesamfund)

Det er da vidunderligt, at etiketterne ikke signalerer, at kvinder er tjenende ånder og kun det. Nu drikker kvinden den øl, hun har lyst til. Hun er et aktivt menneske, og jeg synes, det passer godt ind i samtalerne om, at man gerne må bære en kort bluse, hvis man har lyst til det, og kysse en, hvis man har lyst til det. Det betyder ikke, at man har lyst til at blive voldtaget senere på natten.” (Mai Rasmussen, Kvinfo)

(TV-reklame for Tuborg Guld, 1996; Foto: Youtube)

(Tuborg Guld-reklame med Annette Strøyberg, 1958, ; Foto: Lauritz)

Oploadet Kl. 02:16 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


2. juni 2017

Dansk Kvindesamfund forsvarer islamismens flag i ny kampagne: “Jeg må gå i, hvad der passer mig.”

Dansk Kvindesamfunds seneste påfund er på niveau med Københavns Kommunes famøse ‘Tror du muslimer beder om blå øjne?’-kampagne fra 2010. Solidt forankret i en virkelighed, der ikke eksisterer.

Marie Krarup kommenterer på B.dk – Dansk Kvindesamfunds kvalmende propaganda-film for islam.

“‘Vi skulle ud med veninderne en hyggelig aften og have noget at drikke og spise. Men der var nogle unge mænd, der havde stærke holdninger. De kaldte mig luder. De sparkede. Jeg blev så ked af det. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg havde noget på, der kunne genere dem. Jeg må gå i, hvad der passer mig.Jeg har mine rettigheder. Har jeg ikke?’

Sådan cirka lyder teksten efter min hukommelse til Dansk Kvindesamfunds film om muslimske kvinders rettighed til at bære tørklæde.

Det billedskønne kvindeansigt med den blodrøde læbestift ses først i de sidste sekunder i så stort et billede, at man kan se, at hun har muslimsk tørklæde på. I begyndelsen ser man kun de smukke, perfekt makeuppede øjne, og dernæst munden med blodrøde, malede læber, der begynder at bæve, da hun fortæller om uretfærdighederne mod hende. Hun udtrykker skælvende sårbarhed i det sidste spørgsmål. Har jeg ikke de rettigheder?

Filmen udtrykker, at hun har brug for beskyttelse og trøst. Den lille stakkels, uskyldige skønhed. Og hvordan kan nogen dog være så onde?

(Dansk Kvindesamfunds kampagne ‘De kaldte hende for LUDER’, 2017; Fotos: Youtube)

Ak. Den film er en kvalmende omgang propaganda for islam lavet af islams nyttige idioter. De må have en meget, meget lille viden om islam, når de kan lave sådan en film. …

Et muslimsk tørklæde er et symbol. … Det muslimske tørklædes fortælling er islam. Islam er en religion, hvor kvinder traditionelt er mindre værd end mænd. Koranen siger, at mænd står over kvinder, og at mænd må slå dem, hvis de ikke makker ret. …

Hvordan kan det nogensinde være deres opgave at reklamere for islam? …

Filmen emmer af manglende viden. Muslimske piger drikker ikke. Alkohol er forbudt ifølge islam. Så udsagnet om, at de skal i byen og spise og drikke, lyder meget mærkeligt. Og udsagnet om, at hun bliver kaldt luder, lyder særdeles besynderligt. Det er jo det skældsord, de muslimske indvandrerdrenge bruger om danske kvinder uden tørklæde. At det pludselig skulle være omvendt, lyder meget mærkeligt. Ligesom tørklædeklædte kvinder i nattelivet i det hele taget lyder som noget, der foregår på Mars.”

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper