27. august 2021

Feminister rådgav Carlsberg: Den Gyldne Dame var “… et æstetisk symbol på en strukturel ulighed”

Jyllands-Posten skriver at Carlsberg har konsulteret Kvinfo, Dansk Kvindesamfund og ‘kvindelige ligestillingsdebattører’ i forbindelse med redesignet af ‘Den Gyldne Dame’. Jeg har lav tolerance for den slags, og vil forsøge mig med alternativer. Måske Harboes Guldøl. Billigere er ikke nødvendigvis dårligere.

Ynkelig pressemeddelse fra Carlsberg Danmark – Tuborg relancerer den ikoniske ‘Gulddame’: Stiller serveringsbakken og bliver en del af festen.

“Siden 1995 har ‘Den Gyldne Dame’ prydet etiketten på Tuborgs ikoniske pilsner, Guld Tuborg, der blev lanceret 100 år forinden i 1895. Den kvindelige silhuet er blevet symbolet på en af Danmarks bedst kendte øl, men nu får hun et nyt og mere moderne look.

Vi har gentænkt designet og efter nøje overvejelse fjernet serveringsbakken og i stedet givet hende en øl i hånden. Det har vi gjort, fordi vi ønsker at illustrere en moderne kvinde, der er med til festen på sine egne præmisser,’ siger Michelle Lægdsgaard Larsen, Brand Manager Tuborg. …

‘Den Gyldne Dame lever stadig, men fortællingen og designet havde brug for en modernisering. Det er helt naturligt, at Gulddamen følger med tiden, og det er ikke første gang, at vi justerer lidt på designet. Men vi gør det ikke uden stor respekt for brandets historie, som er både kendt og elsket i den danske befolkning,’ siger Michelle Lægdsgaard Larsen. …

I forbindelse med opdateringen har bryggeriet været i dialog med flere meningsdannere med ekspertise i kønsopfattelser og ligestilling samt organisationer som fx Dansk Kvindesamfund.

‘Det har været helt afgørende for os at tale med eksperter på området, som har gjort os klogere på de generelle tendenser samt på Gulddamens position i samtiden set med fagbriller.”

(Tuborg Guld, før og nu)

“Men det, man læser ud af billedet med den sexede kvinde og bakken, er, at hun er en serveringsdame for manden, der går på værtshus, og i overført betydning kan det også være hende, der venter med sutskoene, når far kommer hjem fra arbejde. Et mærkat med en dame, der går rundt med en bakke og serverer øl til mænd, er et æstetisk symbol på en strukturel ulighed. (Signe Gissel Schmidt, Dansk Kvindesamfund)

Det er da vidunderligt, at etiketterne ikke signalerer, at kvinder er tjenende ånder og kun det. Nu drikker kvinden den øl, hun har lyst til. Hun er et aktivt menneske, og jeg synes, det passer godt ind i samtalerne om, at man gerne må bære en kort bluse, hvis man har lyst til det, og kysse en, hvis man har lyst til det. Det betyder ikke, at man har lyst til at blive voldtaget senere på natten.” (Mai Rasmussen, Kvinfo)

(TV-reklame for Tuborg Guld, 1996; Foto: Youtube)

(Tuborg Guld-reklame med Annette Strøyberg, 1958, ; Foto: Lauritz)

Oploadet Kl. 02:16 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


18. august 2021

Kvinfo-direktør: “… jeg gider ikke have en overskrift, hvor der står, at Kvinfo er enig med Brian Mørk.”

Brian Mørk jages i skrivende stund af Twitter-feministerne, fordi han skrev at ‘Afghanistans eneste håb er at Taleban kommer til at skrive et tweet der krænker feministerne’. Overdrevet har ingen humor, og det værste er næsten at segmentet i ramme alvor kæmper for ‘en feministisk udenrigspolitik’. Hylende morsomt interview med Kvinfo-direktøren i Weekendavisen – METOO: Mørklagt kvindekamp (af Leny Malacinski)

“Det er ikke kun komikeren Brian Mørk, der mener, at kvinder kan minimere risikoen for krænkelser ved at sige fra. Det mener Henriette Laursen, direktør for Kvinfo, også.

Selvfølgelig kan kvinder selv gøre noget for at forhindre overgreb. Det kan de gøre enten ved at sige fra eller for eksempel ved at gå til selvforsvar, men det gælder selvfølgelig ikke i alle situationer. Men det vigtigste problem er heller ikke, om kvinder siger fra, men at de overhovedet udsættes for overgreb, vold og krænkelser. Det er de handlinger, der skal være fokus på. …,’ siger Henriette Laursen. …

– Men er du enig med Brian Mørk?

‘Jeg synes ikke, han er specielt interessant. Det sker hver dag, at kvinder siger fra, så det tror jeg sådan set er et ret banalt budskab.’

– Hvis det er så banalt, hvorfor udbreder I så ikke den gode nyhed til piger og kvinder?

‘Fordi de allerede siger fra hver dag. Selvfølgelig kan kvinder sige fra, og overgreb forhindres, og det skal man selvfølgelig gøre som enkeltindivid, når man kan. Men som samfund skal vi frem til, at vi ikke bebrejder den enkelte for, hvordan man reagerer i situationen. Det er ikke et valg. Man reagerer instinktivt, og jeg gider ikke have en overskrift, hvor der står, at Kvinfo er enig med Brian Mørk. Han er uinteressant.'”

(Weekendavisen, 13. august 2021)

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


29. juni 2021

Tidligere Kvinfo-direktør kan ikke tåle synet af Mette F. pga. den socialdemokratiske udlændingepolitik

Elisabeth Møller Jensen var direktør for Kvinfo fra 1990 til 2014. Hun kan dog ikke tåle synet af landets anden kvindelige statsminister, for Socialdemokraterne er i udlændingepolitisk henseende alt for langt til højre for hende. Det virker som om åbne grænser er ‘alt’, hvad hun tror på.

“‘Nej, nej, jeg vil ikke se hende’, råbte jeg til min egen forbløffelse midt under fodboldkampen i aftes. Min svimlende nationalfølelse kollapsede momentant, da den politiske sorg over #dkpol pludselig med Mette F’s jublende ansigt trængte sig ind fra højre.”

“Min animositet er ikke personlig, men politisk betinget. Med udlændingepolitikken sælger @Spolitik ud af alt, hvad jeg tror på.

(Elisabeth Møller Jensen på Twitter, 27. juni 2021)

Oploadet Kl. 03:09 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


27. marts 2017

Lillelund om kønsforskning og KVINFO: “… hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.”

Det værste ved velfærdsstaten er ikke blot trækprocenten, men det den gør ved folk flest på lidt længere sigt. Alt er i princippet samfundet skyld, vi er alle ofre

Gode borgerlige ord af Niels Lillelund om kønsforskende Sune Qvorup Jensen og KVINFO – ‘Mamo er assimileret i den danske dådløshed. Det er gået lydefrit og nærmest af sig selv…’ (kræver login).

Måske skal vi forstå de her overgreb i Køln som en radikaliseret homosocial hændelse, lidt ligesom man har skildringer af gruppevoldtægter i amerikanske bandesammenhænge. Det er en måde at producere en individuel og kollektiv identitet på og manifestere over for sig selv og hinanden, at man ikke bare er en hård mand, men en meget hård mand…’

Ordene – i al deres pragt – skyldes Sune Qvotrup Jensen, og han kan selv være en radikaliseret homosocial hændelse, kan han, hvis han da kan afse tid til det, for han forsker i ‘maskulinitet og minoritetsmænd’ på Aalborg Universitet, så han har nok at gøre, og hvad skulle vi andre gøre uden sådanne analyser af verdenssituationen med særligt hensyn til gruppevoldtægter?

Spørgsmålet er mere påtrængende, end man skulle tro, for citatet stammer fra Kvinfos webmagasin, og det er som bekendt udrydningstruet. Det er de grumme folk i Liberal Alliances, der med hidtil uset nedrighed har udset sig Kvinfo, som de simpelthen vil lukke. Hedder det, og vi forstår, at Mette Bock ikke har noget at lade Erdogan høre; hun går i krig mod alt det, der ikke passer hende, knebler det, og hvis kun kunne, ville hun vel også smide dem i fængsel og banke dem under fodsålerne, til de makker ret, det er nærmest nazistisk, det er sikkert og vist, hvis man spørger i pressen, og hvor skulle man ellers spørge?

I virkeligheden er hensigten blot at fratage Kvinfo statsstøtten, hvorefter det principielt interessante er, hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.



5. juli 2009

Statsfeminismen på KVINFO

For efterhånden en del år siden begyndte jeg at bruge ordet statsfeminisme om den offentligt understøttede feministiske indokttrinering af befolkningen. Nu er begrebet nået til Ole Birk Olesen på 180 grader, hvilket naturligvis glæder mig og de andre moderate mandschauvinister på Maskulin Modstand. Fra den ugegamle leder – Statsfeminisme :

“KVINFO er et landsdækkende informations- dokumentations- og kulturcenter, som formidler kvinde- og kønsforskningens resultater til en bredt interesseret offentlighed.”

Sådan står der på Kvinfos hjemmeside, og det er på det grundlag, at centeret modtager seks millioner kroner i statsstøtte til driften hvert eneste år – plus alt det løse.

På den baggrund kan man roligt fastslå, at centeret ikke lever op til sin målsætning, når det helt bevidst fravælger al den naturvidenskabelige forskning i menneskets evolution og biologi, som de senere år har givet forklaringer på snart sagt alle tænkelige spørgsmål om generelle observerbare forskelle på mænd og kvinder, ikke kun hvad angår fysik, men også adfærd. Ikke en eneste af de mange medarbejdere hos Kvinfo har en baggrund indenfor f.eks. biologi eller hjerneforskning. Alle er uden undtagelse uddannet indenfor humaniora, samfundsvidenskab eller kommunikation.

Derfor er det heller ikke så sært, at Kvinfo ikke kan give et plausibelt svar, når en journalist ringer og spørger, hvorfor det mon er mænd, som skriver tre ud af fire læserbreve i aviserne: “Jeg tror, at nogle redaktører ubevidst favoriserer mænd,” hører vi i stedet fra redaktør Anita Frank Groth fra Kvinfo.

Nå, tror hun det? Hvis hun ville leve op til Kvinfos status som informations- og dokumentationscenter, så kunne hun jo bede aviserne sammentælle, hvor mange læserbreve de får fra mænd og kvinder. Et kvalificeret gæt vil være, at der faktisk er en mindre andel af kvindenavne under de indsendte indlæg end blandt de optagne indlæg. Så der tværtimod sker en favorisering af kvindelige læserbrevsskribenter, fordi aviserne gerne vil være på bølgelængde med deres kvindelige læsere.

Lige mine tanker :-)

opdate:

Fra 180 graders debat:

1. jul 10:48 af Rolf Pedersen
Jeg kan bekræfte Oles gæt. Her på B.T. favoriserer vi kvindelige læserbrevsskribenter, så vi kan få nogle flere kvinder til at læse debatsiderne.
vh
Rolf Pedersen
Daglig leder
B.T.s debatredaktion

Oploadet Kl. 23:33 af Kim Poulsen — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper