27. april 2021

Libaneser: “… mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien”

Chadi El-Cheikh Hassan er fætter til Basil Hassan, der forsøgte at likvidere Lars Hedegaard og senere gjorde karriere i Islamisk Stat. Han blev meldt dræbt i 2017, og for tiden kæmper venstrefløjen for at få Islamisk Stat-forgreningen af hans stamtræ til Danmark. Yderst interessant opdatering af Chadi El-Cheikh Hassan, der lige er kommet hjem fra en af de årlige ferier i Libanon.

“Angående debatten om hjemsendelsen af de syriske flygtninge, så kan jeg fortælle jer at mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien.

1. De har ofte 2 pas. Et rejsedokument ud af DK, men når de skal ind i Libanon så får de et stempel i deres syriske pas, og på den måde kan man snyde myndighederne i DK om at det slet ikke er sikkert at rejse til Syrien. De libanesiske myndigheder er bevidste om problemet og sommetider bliver de afvist og sendt tilbage til Kastrup. Når de lander i Beirut, så rejser de videre til Syrien med en Taxa.

2. Javel så er idlib provinsen ikke sikkert sted da krigen stadig raser, men Damaskus er et sikkert sted.

3. Noget andet som syrerene og venstrefløjen siger: Jamen man kan jo ikke sende folk tilbage til en brutal diktator? Ja, han er en frygtlig og morderisk diktator, og jeg afskyer både ham og hans regime. Men Syrien har været et diktatur i mere end 50 år og de har levet under hans regime længe før krigen startet, endda hvor der var stabilitet og hvor syrerne fik gratis lægehjælp, uddannelse og elektricitet 24 timer i døgnet.

De vil ikke rejse hjem fordi de ved at levevilkårene i DK er bedre end i Syrien.

… Man kan stort set betale sig ud af alt i Syrien hvis man har penge. I Danmark har de heletiden vidst at deres opholdstilladelse var begrænset, og de vidste godt at der vil kom en tid hvor deres opholdsgrundlag vil blive inddraget hvis situationen blev forbedret. Hvis jeg var dem, vil jeg tage imod den pose penge de får med og rejse tilbage med deres værdighed hvis de overhovedet har sådan en tilbage.

Jeg er så træt af dem og deres evig brok. Men jeg ved at de ender på et udrejsescenter, og der vil gå årevis før de omsider rejser hjem igen frivilligt eller med tvang. Vi kan ligeså godt afskaffe flygtningebegrebet hvis folk med midlertidigt beskyttelse ender med at bliver her for evigt. Det er jo det der er sket de sidste 30 år.

Dansk flygtningehjælp, mellemfolkeligt samvirke og alle NGO’er vil altid stå med deres politiske agendaer og skrige i baggrunden om at der ikke er fred uanset hvad. Det er deres arbejde ellers vil de ikke have noget at lave. Den eneste løsning som jeg bakker 100% op er et fuldstændig asylstop, for når de først er sluppet ind, så er de umulige at slippe af med igen. …”

(Chadi El-Cheikh Hassan på Facebook, 26. april 2021)



23. april 2021

Mikael Jalving: “Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en…”

Måske er synligheden blot en konsekvens af sociale medier, for jeg mindes ikke at NGO’erne var så radikalt venstredrejede i 90’erne. Når man scroller Tim Whytes ageren på Twitter, så er han 1:1 en venstreradikal aktivist. Når Socialdemokraterne nævnes, så er vinklen kritisk, de er ikke venstreorienterede nok.

Som ung var Tim Whyte sekretariatsleder for Operation Dagsværk, der i disse år åbent samarbejdede med Internationalt Forum. En organisation, hvis tidsskrift Gaia blev redigeret af tre beboere fra AFA-kollektivet på Amicivej, herunder Pelle Dragsted, samt den senere leder – Blekingegadebandens Thorkil Lauesen. Vi er med andre ord langt fra den gennemsnitlige dansker, der finansierer verdensredderens gloriepudsningen.

Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Mellemfolkeligt Samvirke er venstrefløjens forlængede arm – og alle finder sig i det.

“I gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags. Sådan er det ikke længere. …

Det kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun underklasse.

Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode. Hvordan det er forbigået hans opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten, der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes det, at han er sådan en, der ‘vil verden’.

Derfor vil han da også have ’samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak, Libyen eller Somalia.”

(Tim Whyte på Twitter, 21. april 2021)



30. marts 2021

Nu er Socialdemokraterne de onde højreorienterede: Amnesty International vs Mette Frederiksen…

Der findes ikke meget godt at sige om den nuværende regering, men i det mindste får Mette Frederiksen NGO’er såsom Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke til at bekende kulør. Det er venstreradikale frontorganisationer, og vil ikke danskerne noget godt. De skal holdes ud i strakt arm, også økonomisk.



16. december 2020

Mellemfolkeligt Samvirke: SF, Ø og Radikale siger ja – “Så mangler vi bare at overbevise regeringen…”

Hvis man undrer sig over, at årets finanslov er en gavebod for venstreorienterede NGO’ere, så ved man for lidt om dansk politik. Herunder et meget sigende opslag fra Mellemfolkeligt Samvirke. Bemærk den indforståede venstreorienterethed: Rød front!

“Torsdag skal der stemmes i Folketinget om, hvorvidt Danmarks skal tage imod 300 børn fra de græske øer. Det synes vi bestemt er en god idé! Det gør samtlige af regeringens støttepartier SF, Ø og Radikale Venstre også.

Så mangler vi bare at overbevise regeringen om at det er en AKUT HUMANITÆR situation, der skal løses NU. I Danmark skal vi tage vores medansvar.”

(Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 14. december 2020)



2. september 2020

Randers: “Børnene skal til Danmark…”, kræver Mellemfolkeligt Samvirke – Blot 90 har skrevet under….

De fleste NGO’ere er fyldt med radikale venstrefløjsere, der skiftevis kæmper for højere skatter, mod racisme og åbne grænser. Det giver en god følelse i maven, for dem der ikke konsekvensberegner, og det gælder jo næsten alle til venstre for S-regeringen. Set man på Mellemfolkeligt Samvirkes kort, så har blot 80-90 randrusianer skrevet under på et ønske om at 500 flygtningebørn ’skal til Danmark’. Der er, og har aldrig været folkelig opbakning til den slags, men der findes energiske aktivister, og medier der booster ethvert initiativ desangående.

Fra Randers Amtsavis – Frivillige i aktion for flygtningebørn: Bamser befolker Østervold.

“Frivillige fra den humanitære hjælpeorganisation Mellemfolkeligt Samvirke går nu i aktion for at få Randers til at tage imod nogle af de flygtningebørn, der lever en utryg tilværelse i Moria-lejren på den græske ø Lesbos. For at gøre opmærksom på sagen dækker de frivillige tirsdag eftermiddag Østervold til med 500 bamser, svarende til det antal flygtningebørn Randers, som man mener, at kommunen sammen med resten af Danmark bør tage imod.

– Forholdene i Moria bør vedrøre os alle. Det er ikke bare grækernes problem. Når børn, som oven i købet er uledsagede, i årevis lever i lejre som Moria, skal vi reagere, udtalte SF’s byrådsmedlem, Rosa Lykke Yde (SF), for nylig til Randers Amtsavis. …

Indtil videre har over 33.000 borgere på landsplan skrevet under på forslaget, heraf 90 i Randers.”

(Flygtningeaktivisten Rosa Lykke Yde, Socialistisk Folkeparti i Randers; Foto: Facebook)

“… i flygtningelejren Moria i Grækenland lever børn en utryg og trøstesløs tilværelse. I lejren er der mangel på ALT. Vand. Mad. Telte. Læger. Sikkerhed. Tryghed. Trøst. Derfor har vi indsamlet 500 bamser, der er klar til at give tryghed og trøst til 500 børn fra Moria-lejren. Børnene skal til Danmark til en fair og sikker sagsbehandling.” (Mellemfolkeligt Samvirke)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


15. marts 2020

Paula Larrain (i min fortolkning): Migranter skal kaldes for ‘flygtninge’, så politikerne ikke stopper dem

Sproget har stor betydning for hvordan vi opfatter problemstillinger, og lige netop derfor bør migranter der blot søger et bedre liv, ikke kaldes for ‘flygtninge’. Tidligere nyhedsvært på TV-avisen Paula Larrain har et andet syn på sagen, men trods alt godt der sættes ord på logikken bag propagandaen der indirekte faciliterer masseindvandringen. Kommentar set på Altinget.dk – Lille Leila døde af kulde, mens hun var på flugt.

“‘Den lille, kolde krop klamrer sig ind til det varme bryst. Sveden og tårerne vidner om den umenneskelige situation, som denne far står i lige nu. Hans etårige datter, Leila, er ved at dø i hans arme.’

Beskeden kom i min indbakke fra Røde Kors med overskriften ‘1-årige Leila frøs ihjel’, og selvom mine hænder dirrer og mine egne tårer presser sig på, tvinger jeg mig selv til at læse det.

For jeg vil ikke være med til at distancere mig yderligere fra krigen i Syrien og dens mange ofre. Bare fordi det er mere bekvemt for mig. Jeg gør det eneste, jeg kan gøre: Jeg sender fluks 400 kroner i støtte.

… Som nyhedsmedier har vi et ansvar for at beskrive virkeligheden, som den er, og virkeligheden er den, at folk stadig flygter fra konflikten i Syrien, og derfor kan man ikke spare ordet ‘flygtninge’ væk, når man lige nu rapporterer om situationen ved Europas grænser.

Hvorfor understrege dette så bastant? Fordi de nævnte ord ligger til grund for den folkestemning, der lige nu dannes i Europa, og som politikerne lytter til. … Måske vil flertallet i Europa i sidste ende finde det nødvendigt at tage drastiske midler i brug og skyde mennesker direkte ned ved grænsen, fordi de ’stormer’ den, men det skal gøres med åbne øjne.

Vi skal se dem i øjnene som mennesker, når ‘de’ kommer og trygler om at komme ind. Og vi skal vide med os selv, at det var flygtninge, vi afviste, det var børn som Leila og hendes familie. Ikke lykkejagende ‘migranter’.

(Mandlige migranter ved den tyrkisk/græske grænse, 1. marts 2020; Foto: New York Times)



28. maj 2019

‘Musik mod racisme’: 80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen…

Det er valgkamp og den yderste venstrefløj mobiliserer det bedste de har lært. Den ene dag demonstrerer de for klima-religionen, og det kan Trier Mogensen tale længe om på Radio24syv. Det ændrer dog ikke på det forhold, at der formentligt var flere flypassagerer i Kastrup den pågældende dag. Dagen før Greta Thunberg holdt sin radikaliserende tale, var Rådhuspladsen fyldt med venstrefløjens overdrev under parolen ‘Musik mod racisme’.

80’erne har ringet. De vil gerne have deres paroler igen… Ja, selv kommunisterne på scenen var de samme. Eksempelvis den i dag 70-årige Anisette Koppel, der sang Nordahl Griegs ‘Kringsat af fjender’, som jeg personligt husker fortolket af røde folkeskolelærere i 80’erne. Grieg var formand for ‘Sovjetunionens venner’, og en stor støtte af Josef Stalin. En mand der ikke mente, der var ‘rum for tvivl og vaklen’. Thunberg uden diagnose.

I 1980’erne var Annisette og manden, Thomas Koppel, tilknyttet den kommunistiske bevægelse i Danmark og spillede til utallige støttefester for blandt andet strejkende havnearbejdere, palæstinensiske guerillaer i Libanon og bz’ere i det befriede område i Ryesgade, København.” (Dagbladet Arbejderen, 29. august 2018)

(Musik mod racisme, 23. maj 2019 ved Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, 3F, FOA mfl.)



25. maj 2019

Kirsten Damgaard om natmad til afviste på udrejsecentre: “… institutionaliseret apartheid pga islam.”

Udlændingepolitiske stramninger har aldrig været hjerteblod for Lars Løkke Rasmussen, og presset af dårlige meningsmålinger kæmper han nu for at vinde det tabte med socialdemokratisk økonomisk politik, og værdipolitiske tilnærmelser til radikale kernevælgere. Symbolpolitiske lettelser, der flytter fokus fra det essentielle: Den akkumulerede indvandring fra kulturfjerne lande, der vil ændret alt vi har kært uigenkaldeligt.

Demokratiet kommer aldrig til at løse problemet. Virkeligheden skubber debatten lidt mere til højre ad åre, men sålænge demokrati for de fleste forstås synonymt med ‘det liberale demokrati’ som sanktioneret af EU og internationale konventioner, så er vi ikke mere frie danskere end makreller der spræller i nettet.

Hvis udgangspunktet var ‘Skik følge eller land fly’, så havde vi slet ikke debatteret hvorvidt afviste asylansøgere selv skal lave mad eller ikke. Apropos…

Natmad til de afviste (af kulturpsykolog cand.pæd. psych. Kirsten Damgaard)

Afviste asylsøgere og kriminelle muslimer vil gerne spise mad om natten på deres soveværelser i centrene hvor de bor. De ønsker at følge den islamiske tradition med faste, hvor man en hel måned ikke spiser eller drikker, mens solen er oppe. Ikke at indtage væske en hel dag er særdeles usundt i følge danske læger. Maven har heller ikke godt af de uregelmæssige måtider. Jeg kan sige af erfaring, at sulten også går ud over de deltagendes humør, hvilket hvert år også afspejles i ulykker og familiære uoverensstemmelser.

Når muslimer på centre for afviste asylsøgere skal spise maden inde på deres soveværelser vil det kunne gå ud over mindre børns nattero. Hele familien bor samlet. Mindre børn deltager ikke i fasten, men har naturligvis brug for en lang nats søvn i rolige omgivelser.

Det vil også betyde at enlige fastende unge mænd, kun kan dele værelse med andre muslimer, for en kristen, en ateist eller person af anden observans, kan centret jo ikke byde at blive forstyrret to gange hver nat af spisende værelseskammerater. Altså institutionaliseret apartheid pga islam.

Mange ikke-fastende og ikke-muslimer på centret kan blive forstyrret af den natlige trafik på gangene, hvor folk samles og hygger sig under spisningen på naboværelset, efterfulgt af børsten tænder, tissen af og skyllen ud i wc’er flere gange. Når de internationale vandrerhjem har en klar regel om at der skal være ro i tidsrummet 23 – 7 , er det af hensyn til andre overnattende. Heller ikke skrøbelige mennesker har godt af mindre end en fuld nats ordentlig søvn.

Faste er endnu et usundt islamisk dogme. Et andet er dogmet om ingen sex før ægteskabet, altså heller ikke onani. I ramadan-måneden må ægtefæller i øvrigt heller ikke dyrke sex, når solen er oppe. Så evt. sex skal også puttes ind mellem de natlige måltider og den opdelte søvn.

(Mellemfolkeligt Samvirke agiterer for røde mærkesager i valgkampen; Foto: Facebook)



26. april 2019

Fra Enhedslisten til ikke-partipolitiske NGO’ere: GeneralsekretærJohanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet

Da jeg for otte år siden gravede lidt i AFA-kollektivet på Amicivej på Frederiksberg, fandt jeg talsmænd for Borgerinitiativet Kirkeasyl (Pelle Dragsted, senere Enhedslisten-MF’er) en logistisk koordinator i Greenpeace, og en policy- og kampagnekoordinator i Amnesty International. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell blev senere presse- og kommunikationsmedarbejder for Red Barnet. I de her bevægelser sidder der ofte ‘kommunister i toppen’, som Margrete Auken forleden pointerede.

Sidste år forlod Enhedslisten-MF’er Maria Reumert Gjerding Folketinget, for at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere på året var der så Alternativets Josefine Fock, der droppede tinget for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Nu er turen så kommet til Johanne Schmidt-Nielsen, der så sent som 2011 proklamerede at slutmålet var ‘et kommunistisk samfund’.

Her citeret fra Facebook (25. april 2019).

Jeg er virkelig glad for at kunne fortælle, at jeg tiltræder stillingen som generalsekretær i Red Barnet i Danmark, når valget har været afholdt. Og jeg glæder mig. For der findes næppe en bedre sag, end at alle børn skal have det godt. I Danmark og i verden. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn.

Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier. Og når krige og konflikter rammer, og når klimaforandringer skaber nye katastrofer ude i verden, er børnene de allermest udsatte.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan faktisk slet ikke tillade os at lade være. For beskyttelsen af børn og kampen for deres rettigheder er vores allerstørste ansvar.

Red Barnet går forrest i kampen for børns rettigheder i Danmark og i resten af verden, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed. Red Barnet er en stor organisation, og i den første tid vil jeg prioritere at lære de mange dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende.

Nu kaster jeg alle mine kræfter ind i den børnepolitiske sag. Det betyder også, at jeg efter valget lægger det partipolitiske arbejde på hylden.

… Red Barnet kæmper for verdens vigtigste sag. Jeg er så glad for at blive en del af holdet.”

(Mellemfolkeligt Samvirke mod racisme og økonomisk ulighed; Foto: MS.dk)



3. februar 2019

Nyt kursus: ‘Den mangfoldige læreruddannelse – et kompetenceudviklingsforløb i kulturel sensitivitet’

Kurset ‘Den mangfoldige læreruddannelse’ er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Mellemfolkeligt Samvirke, og er sikkert nødvendigt, nu hvor ’skik følge eller land fly’-rationalet ses som udtryk for etnocentrisme og xenofobi. Fra Berlingske – Kultursammenstød på læreruddannelsen: Brandtale for Erdoğan og vrede over ironisk Afrika-tekst.

“Hvad gør undervisere på læreruddannelserne, hvis deres studerende pludselig holder en brandtale til forsvar for den tyrkiske præsident Erdoğan, eller hvis lærerstuderende er vrede over en ironisk artikel om Afrika og kritiserer begrebet ‘tosprogede’ elever? …

Eksemplerne med Erdogan og Afrika stammer fra kataloget, hvor undervisere fra Københavns Professionshøjskole præsenterer i alt 20 eksempler fra deres faglige hverdag med eksempler på, at spørgsmål om bl.a. etnicitet og religiøsitet har skabt udfordringer i undervisningen. …

I et andet eksempel er de studerende på kanotur, og dagligt skal kanoer sejles til bredden fem gange, så de muslimske studerende kan bede. Hvilket ikke er problem.

Til gengæld ender det med konflikt, når de skal lave mad til hinanden pga.. ‘allergier, halal, vegetar osv.’, som det hedder, ‘… der opstår undervejs konfliktfyldte diskussioner om måltiderne. Deltagerne ender med at spise forskellig mad i små grupper. Enkelte tilbereder og spiser deres måltider alene’, står der at læse.

I endnu et eksempel holder en lærerstuderende holder i en undervisningstime en brandtale til forsvar for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan. Talen er engageret, men underviseren vurderer også, at talen bygger på konspirationsteoretiske antagelser. …

Underviseren bliver også ramt af en ‘etnisk berøringsangst’, da hun er nervøs for at udstille den omtalte studerende’.”

(Københavns Professionshøjskole, 2018: Den mangfoldige læreruddannelse – cases…)

“Det kunne være unge piger med tørklæde, men det kunne også være unge mænd, der oplever sig som socialt, etnisk og kønnet marginaliserede i en uddannelse, der er middelklassebaseret, med en overvægt af kvindelige studerende og ret hvid.” (Tekla Canger, Ph.d.

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper