21. juli 2021

‘Abortion Without Borders’: Enhedslisten, De Radikale og Venstre vil bekæmpe Polens abortlovgivning

Jeg havde vel hørt en halv times Radio4-debat om Enhedslisten og De Radikales forslag, før det indlysende modargument kom på banen: ‘Hvis de nye abortlove er så slemme, så må polakkerne stemme på politikere, der vil omgøre beslutningen’ (sic). Enhedslisten har altid haft det svært med demokrati, men forslaget får også støtte fra De Radikale og Venstre. Fra det polske overdrev via NGO’en Sex & Samfund til den bløde borgerlighed i velfærdsdanmark. At stemme imod med økonomisk argumentation giver ingen point hos undertegnede.

Fra Politiken.dk – Partier på begge fløje vil hjælpe polske gravide til abort i Danmark.

“Det vakte bestyrtelse i Danmark, da Polen tidligere i år gennemførte et nærmest undtagelsesfrit forbud mod aborter. Nu vil flere partier have den danske stat til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark.

‘Vi har tidligere foreslået, at man skulle give polske kvinder ret til at komme ind i det danske sundhedsvæsen gratis. Da det blev afvist, har vi forsøgt at udvikle en konkret model med Sex & Samfund, som også meget gerne vil hjælpe’, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper…

Konkret lyder planen, at der i den såkaldte social-og sundhedsreserve per 1. januar 2022 skal tildeles 5 millioner kroner per år i en fireårig periode. Pengene skal gå til, at Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders kan facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark efter de gældende danske regler. …”

(Foto: Sexogsamfund.dk)



12. august 2019

Advokat Klaus Ewald om ’68’ernes ekstremisme’: “Man stigmatiserer, når der afviges fra normen.”

I 1970’erne var socialisterne i Århus eksempelvis organiseret i fagkritiske fronter, der ville smadre det borgerlige samfund indefra. De vandt, stort set uden kamp. ‘Sex & Samfund’ blev grundlagt i 1956 af læge Agnete Bræstrup, der havde ‘Ønskebørn skaber gode Hjem’ som motto. På lørdag deltager samme forening i Copenhagen Pride med budskabet ‘Kill your norms’. Operationen lykkedes – patienten døde.

Læserbrev af Klaus Ewald i Fyens Stiftstidende – Når skidt kommer til ære.

“Enhver, der har oplevet Danmark igennem det sidste halve århundrede, vil have bemærket voldsomme ændringer i moral, sprog og adfærd på alle niveauer af samfundet. Lige fra gadeplan til de øverste politiske beslutningsprocesser er der sket en adfærdsændring og en proletarisering af den måde, hvorpå vi agerer indbyrdes. Ungdomsoprøret fra det marxistiske overdrev har ændret samfundet og hænger som en tåge, der hvor meninger brydes.

… Den konsensus om, hvad der var acceptabelt for 50 år siden, ændrede de universitetsstuderende til ukendelighed. Vi lever i det tankegods 68-oprøret efterlod sig. De tidligere oprørske studenter, der nu er på pension eller døde, såede de korn, der har skabt et pressekorps og et kontingent af politikere og meningsdannere, der alle som en er rykket syvmileskridt til venstre fra de sammenligningsparametre, der gjaldt tidligere.

… Bundlinjen er, at fra at have været et dansk samfund baseret på respekt for autoriteter, et samfund, hvor man naturligt forventede et nuanceret åndeligt overskud hos meningsdannere, politikere og journalister, har vi fået et samfund baseret på marxistisk, globalistisk, politisk korrekthed, på meningstyranni frem for meningsudveksling. Man stigmatiserer, når der afviges fra normen. … 68’ernes ekstremisme lever i bedste velgående.”

(‘Sex & Samfund’ på Facebook, 18. juli 2019: ‘Kill your norms’)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper