8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



7. maj 2021

Bjarke Larsen til Stampe & Co.: Flertallet er ligeglad med, at I skammer Jer over at være dansker…

Tilbage i 2018 offentliggjorde Socialdemokraterne en større plan med titlen ‘En udlændingepolitik der samler Danmark’. Punkt 1 var oprettelse af ‘et modtagecenter udenfor Europa’. Det var det partiet gik til valg på året efter, og det var en af de væsentligste grunde til at Dansk Folkeparti er sendt til tælling.

Ikke desto mindre gik det værdipolitiske venstre i selvsving, da de opdagede at Mattias Tesfaye havde forhandlet en plan med Rwanda, formentligt med henblik på oprettelse af modtagecentre. Radikale Zenia Stampe mener ‘højrepopulismen’ har inficeret dansk politik, men det er vel nærmere sådan, at flertallets holdning ikke mere trynes af et svenskrødt mindretal.

God klumme af Bjarke Larsen, der kan siges at tilhøre den mere realistiske venstrefløj. Set hos POV International – Bare (u)rolig – der kommer mange flere stramninger.

“7,6 pct. 11,9 pct. eller 16,0 pct. De tre tal fortæller, hvor stor en andel af den danske befolkning, der vil være muslimer i 2050 alt efter, hvordan udviklingen går i de kommende år. I 2016 var tallet 5,4 pct. De tre tal udgør en væsentlig del af forklaringen på, at et stort flertal i Folketinget står bag den ene stramning efter den anden af reglerne for at få asyl, familiesammenføring mv. Og forklarer, hvorfor den ophidsede debat om hjemsendelse af syriske flygtninge og oprettelse af et asylcenter i Rwanda langt fra er de sidste diskussioner om nye stramninger, vi vil se. …

Skal de ‘indvandringsvenlige’ vende denne udvikling og stoppe stramningerne, skal de gå i dialog med ’strammerne’ om, hvordan flertallet af danskere oplever ovennævnte problemer i hverdagen. Altså dialog for alvor, hvor de tager de problemer, flertallet oplever, alvorligt, forholder sig til dem og anviser realistiske måder at løse udfordringerne på.

Det gælder ikke mindst de ”indvandringsvenlige” partier: hvornår har Zenia Stampe eller Pernille Skipper af egen drift taget disse problemer op? De handler altid reaktivt (altså reagerer på udspil og debatindlæg fra andre) og ikke proaktivt (hvor man af egen drift tager et problem op), og fremstår derfor utroværdige for ”strammerne”, når de påstår, at de skam også tager problemerne alvorligt.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten. Så længe flertallet føler sig overbevist om, at det kræver to, tre eller fire generationers hårdt arbejde at få alle integreret med succes (i modsætning til førnævnte chilenere, vietnamesere eller amerikanere), vil der være solidt flertal for den strammest mulige kurs.”

(Mattias Tesfaye i Rwanda, 28. april 2021; Foto: Twitter)

“Jeg har tænkt mig at kæmpe lige så indædt mod Socialdemokratiets magtarrogance og fremmedfjendske politik, som jeg kæmpede mod de borgerliges ditto. Og ærligt talt: Vi har ikke brug for en ny midte mellem to sorte huller. Vi har brug for et opgør med den højrepopulisme, som har inficeret dansk politik og ædt både liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen op.” (Zenia Stampe, Facebook, 5. maj 2021)

(Zenia Stampe på Facebook, 27. april 2021)



5. maj 2021

Andersson: Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat, målet er… ‘permanent ophold til alle’

Den værdipolitiske venstrefløj forholder sig udelukkende til følelser, og men ansvarlige politikere og partier har i sagens natur andre prioriteter end velfærd for tilvandrede ikke-danskere. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat.

“Debatten om de syriske flygtninge hjemsendelse er på sin vis en pseudodebat. … den underliggende debat handler om noget helt andet, for i praksis gør situationen i Syrien næppe nogen forskel for de positioner, vi ser aftegnet.

Hvis vi forestillede os, at Syrien var ubestrideligt sikkert, i den forstand, at tilbagevendte flygtninge ikke risikerede fængsling eller repressalier, ville den sidstnævnte gruppe – er det min påstand – mene præcis det samme og føre de samme argumenter i felten. De ville pege på velintegrerede yngre kvinder med gode karakterer og mange venner og retorisk spørge, om man ikke kan se, hvilken ressource de vil udgøre for Danmark.

… Hvis debatten så kom til at handle om personer uden for arbejdsmarkedet, syge, ældre eller ressourcesvage, ville argumentet være, at det er inhumant at udsende disse til en usikker fremtid. Hvilket det uundgåeligt indebærer at hjemrejse til et land, hvor man ikke længere har nogen tilværelse.

Derefter står man tilbage med en mellemgruppe af personer uden for arbejdsmarkedet, men i det tilfælde kan man så belejligt påberåbe sig princippet om lighed for loven. Når nu det er etableret, at de velintegrerede yngre og de ressourcesvage har lov til at blive, hvorfor skal man så negativt særbehandle restgruppen? Og således: permanent ophold til alle.

(Enhedslistens Eva Flyvholm på Facebook, 4. maj 2021)



16. april 2021

17-årige Freya Luna er imod repatriering: “.. hvorfor er vores liv mere værd, end de syriske flygtninge”

Til demonstrationen for herboende syrere talte radikale Rasmus Gamst Beltofte, der pointerede at ‘Nordstjernen’ udstak kursen. For Arabien, forstås. Man skal være radikal for at mene at alle har ret til at bo i Danmark, eller også så skal man være en 17-årig teenagepige. Freya Luna går på ‘Forfatterlinjen’ på Dansk Talentakademi, og vil gerne være journalist. Der er noget med verdensreddere og skønlitterær journalistik.

Fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern – Også 17-årige Freya demonstrerede for syrerne: – Jeg skulle have hjulpet til i to uger i en syrisk flygtningelejr.

“17-årige Freya Luna Andersen var blot en af de knapt hundrede borgere, der onsdag havde taget opstilling udenfor rådhuset i Holstebro, for at vise sin utilfredshed med de syrere, der i disse måneder får indraget deres opholdstilladelse. …

– Jeg og nogle venner skulle have hjulpet til i to uger i en syrisk flygtningelejr sidste sommer. Men flygtningelejren turde ikke, at lade os komme derned. Det var ikke sikkert for os dernede. Men hvorfor er vores liv mere værd, end de syriske flygtninge, man nu vil sende derned, lød det vredt fra den unge danskfødte.”

(Collage: Talentakademi.dk)



8. april 2021

Radikal rektor fører politisk kampagne imod hjemsendelser på fynsk gymnasium: ‘Vores kamp for Aya’

Tilbage i 2018 kæmpede rektor Henrik Vestergaard Stokholm for somaliske Ruwayda Abdisalan Hussein, og hendes forældre og fire søskende har netop fået forlænget deres opholdstilladelse. Så bliver der tid til kæmpe for syriske Aya Abo Daher, der i går fik besøg af Carsten Jensen på Nyborg Gymnasium. Politisk propaganda i skoletiden. De gider ikke engang skjule det.

“I går kom Carsten Jensen forbi skolen med sin søde kone, Liz Jensen, for at støtte vores kamp for Aya og alle de syrere, som står i samme triste situation. Carsten mødtes også med søde og dygtige Rahima Abdullah, som kæmper utrætteligt for sin veninde og klassekammerat på skolen – og alle andre udsatte i det her land. Jeg er så stolt af hende.

Carsten er fantastisk mand og har gennem årene været en fantastisk og kærlig støtte…” (Henrik Vestergaard

(Rektor Henrik Vestergaard Stokholm med Morten Østergaard og Carsten Jensen; Fotos: FB)



6. april 2021

J-P Bonde (d. ’21): Eks-kommunisten, der drømte om ‘en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat’

Jeg har et lidt ambivalent forhold til netop afdøde Jens-Peter Bonde. På den ene side var han en af de største kritikere af EU, men på den anden side, så kan man ikke være på den rigtige side af historien, når man efter nogle år som radikal, i en alder af 26-27 år melder sig ind i Dannmarks Kommunistiske Parti. Han blev et toneangivende medlem, var en del af Centralkomitéen, og blev først partiløs i 1992, året efter Ole Sohn, da partiet eroderes indefra. Bonde holdt tale ved Danmarks Kommunistiske partis 100 års jubilæum for to år siden, og delte her eksempelvis scene med Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening.

‘Verden vil savne din utrættelige kamp for ligeværd og demokrati – hjemme som ude’, skriver familien på Facebook, og lader professor Uffe Østergaard stå for mindeordet: “Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død.” Her lidt fra et NOTAT-interview (2012).

“‘Jeg troede, at EF-modstand var et skandinavisk og britisk fænomen, og ikke noget, der fandtes i andre EU-lande. Men dagen efter, 3. juni (1992, Kim), skriver den franske avis Libération på forsiden ‘Merci le Danemark!’- Tak, Danmark. Og det viste sig så at være symptomatisk for reaktionen rundt om i Europa. De havde i den grad glædet sig til, at der var nogen, der gokkede dem i Bruxelles’. ‘I de dage gik min modstand fra at være dansk eller nordisk til at være europæisk’, siger Bonde med henvisning til den opbakning han fik i den kommende tid – i Tyskland, i Storbritannien, i Italien osv. …

‘Men jeg er ikke imod. Jeg har aldrig været imod den smukke drøm om en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat. Det er og forbliver en meget smuk drøm. Jeg kan bare ikke se den realiseret, fordi jeg ikke kan se, hvordan de to forudsætninger solidaritet og mobilitet skulle kunne komme til stede’. …

Jeg var ikke specielt meget imod EF. Jeg arbejdede med uddannelsespolitik i Studenterfronten i Århus og var næst- formand i Studenterrådet. Det var min verden dengang. … Jeg har faktisk aldrig nået at tage stilling til, om jeg er for eller imod EF, – hvor pudsigt det end lyder. Fordi jeg blev engageret i at rette op på de vanvittige udsagn, som politikere og eksperter kom med om, hvad EF var. Det var det, der fangede mig. Så kom jeg ind i Folkebevægelsens miljø. Men det var ud fra en europæisk og ikke en nationalistisk tankegang, og som sagt blev jeg fanget af, at ja-siden ikke sagde sandheden.” (Jens-Peter Bonde, NOTAT, 2012)

(Collage: Jens-Peter Bonde, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1975-1992)

Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død. Han gjorde siden 1970 politisk karriere på at kritisere EU for svindel, manglende demokrati og åbenhed. Valgt ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Oprindelig med krav om dansk udmeldelse, men efter folkeafstemningen i 1986 som konstruktiv kritiker. Også efter at han i 2008 holdt op som parlamentariker, fortsatte han med at operere på den europæiske politiske scene for et reformeret, demokratisk samarbejde.” (Mindeord af Uffe Østergaard, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


20. marts 2021

Facebook: Den værdipolitiske højrefløj får klart fleste negative smileys (Zenia Stampe, blot 2,73 pct.)

I en tid hvor Nye Borgerliges Vermund og Thiessen kritiseres for selfie-opdateringer, og medierne tærsker langhalm på hetz mod venstrefløjspolitikere på Facebook, er det rart med håndfast statistik. ‘Likes’ fortæller ikke den fulde sandhed, men giver dog et udgangspunkt for en kvalificeret samtale.

Otte ud af ti politikere, der har fået fleste hjerte-smileys tilhører den værdipolitiske venstrefløj (til venstre for Socialdemokraterne), folk som Torsten Gejl (Alternativet), Özlem Cekic (SF), Samira Nawa (De Radikale) og Victoria Velasquez (Enhedslisten). De omtales som ‘kærlighedsspredende’, men lalleglæde har aldrig været et godt udgangspunkt for at drive et land. Jeg ville kalde dem for populister, og det må nævnes at forfatteren til undersøgelsen, en Anton Lykketoft, selv er en del af venstrefløjen. Når højrefløjen får negative smileys, er det hermed ikke udtryk for antipati/had fra venstrefløjen, men udtryk for at politikerne ’spreder Facebook-vrede’.

De mest ‘vredesfremkaldende’ er den værdipolitiske højrefløj, og særligt Dansk Folkeparti er i de her år mål for antipati. Otte ud af ti politikere på listen er medlem af partiet. Listen toppes af Kenneth Kristensen Berth (32,5 pct. vrede smileys), efterfulgt af Peter Skaarup (25,9 pct.) og Lise Bech, Dansk Folkepartis fødevareordfører (24,0 pct). Selvom de er mål for vrede, så er det politikere såsom Zenia Stampe (2,73 pct.) og Pernille Rosenkrantz-Theil (1,1 pct.), der medvirker i dokumentarer om hetz på sociale medier. Mærkeligt nok. Berth har fået sin del.

Her lidt fra en yderst oplysende undersøgelse set hos Kommunikationsforum – Rød love – blå vrede.

“Hvilke politikere er danskerne vildest med? Hvem spreder mest kærlighed? Og hvem gør os mest vrede? Vi har analyseret samtlige Facebookopslag siden sidste valg for næsten 200 danske politikere. Og helt banebrydende viser det sig, at røde politikere får flere kærlige reaktioner, mens de borgerlige får markant mere vrede. … I den anden ende af ‘Facebook-følelsesspektret’ er selvfølgelig vrede. Og der er ingen, der gør danskerne mere vrede på Facebook end politikere fra Dansk Folkeparti. …

På individuelt niveau kan det være svært at danne et generelt billede. Men vi fandt alligevel, at de politikere, der spreder Facebook-kærlighed, primært tilhører rød blok, mens de politikere, der spreder Facebook-vrede, primært tilhører blå blok – mere specifikt Dansk Folkeparti.

Kan man derfor sige, at der er mere god karma i rød blok og mere vrede og surhed hos de blå?

Inddeler vi politikerne efter blok – og summer reaktionerne på samtlige opslag siden folketingsvalget i ‘19 – bekræftes den umiddelbare tendens. Politikere fra rød blok spreder mere kærlighed, mens de borgerlige spreder mere vrede.

Citater af og om Astrid Carøe, ukendt SF’er, der får relativt fleste hjerte-smileys

“Jeg bliver både vred og ked af det når jeg hører, hvad LGBT+ personer udsættes for i skolegården. … Det er så vigtigt, at den danske folkeskole er inkluderende og mangfoldig.” (Astrid Carøe, Facebook, 9. februar 2021)

“…sandheden er nok, at Carøe topper listen primært af to andre årsager. For det første skriver hun mest om meget værdipolitiske og følelsesladede emner. Det fremtvinger naturligvis følelsesmæssige reaktioner.” (om Astrid Carøe)

Andel af reaktioner: Vrede-smiley / Hjerte-smiley



5. marts 2021

Corona-kampen om de danske vælgere: ‘Tvangstestning’ i ghettoer, “… og så må de tvangsisoleres”

Corona-indsatsen viser klart, at udlændingedebatten på ingen måde er lagt død. Venstrefløjen vil have arabere vaccineret før danskere, og det er ikke ikke nyt. Allerede sidste år forslog Enhedslisten, SF og De Radikale, at man først vaccinerede ‘folk, der bor i socialt belastede boligkvarterer’, for eksempel Gellerupparken. Pointen er klar, hvis man godtager det postulerede trusselsniveau: Småborgerlige danske skatteydere, der nidkært følger retningslinjerne i villakvarterne, må dø for at andre kan leve.

Torsdag steg incidenstallet i Vollsmose til 973 – en naturlig konsekvens af de lokales ‘Vi tror ikke på corona’-tilgang blandt unge: “De tror ikke på myndighederne… De går ikke med mundbind, og de holder ikke afstand.”

Udenfor Enhedslisten & Omegn er der andre løsningsmodeller, der er fremherskerende: Tvangstestning og tvangsisolation. Ingen instrumenter er fremmede for os, forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke, der i lighed med de borgerlige forstår, at retorisk slaphed blokerer adgangen til ministerbilerne. ‘Når krybben er tom, bides hestene’, og hvis vælgerne så småt begynder at forstå kulturens betydning, så er corona-hysteriet vel ikke det værste.

“Hvornår lærer de at indordne sig? Jeg ser simpelthen ikke anden udvej end at indføre tvangstestning i ghetto-områder med højt smittetryk, og så må de tvangsisoleres, hvis de ikke selv kan finde ud tingene. Det kan simpelthen ikke passe, at de skal ødelægge det for alle andre…” (Inger Støjberg, Facebook, 5. marts 2021)

“Vi har at gøre med nogle befolkningsgrupper, som af forskellige årsager altså ikke indretter sig efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det kan vi ikke tolerere. Vi skal sætte ind hårdt, for resten af Danmark står altså og vil ud af den her smitte. … I sætter alt det på spil, som 5,5 millioner mennesker har kæmpet for i et år. Det kan I ikke være bekendt.” (Jakob Ellemann-Jensen, TV2 Fyn, 5. marts 2021)

Der er ingen instrumenter, der vil være fremmede for os. Myndighederne ser på det her både i dag og i morgen og vurderer, hvad næste skridt skal være.” (Sundhedsminister Magnus Heunicke, TV2 Fyn, 5. marts 2021)

(Tvangsisolering af muslimske uighurer, Xinjiang, Kina, 2021; Foto: DW)



11. februar 2021

Institut for Menneskerettigheder vil lette adgangen til statsborgerskab: Radikal politiker på forsiden…

Det skal være nemmere for unge udlændinge at blive danske statsborgere, mener Institut for Menneskerettigheder, og henviser til egenproduceret rapport. Det har aldrig været langt mellem De Radikale og Institut for Menneskerettigheder, og det undrer ikke, at rapporten har en radikal politiker på forsiden. Institut for Menneskerettigheder er statsstøttet, ligesom Mino Danmark, hvor kurdiske Jino Victoria Doabi sidder i repræsentantskabet. Socialdemokraternes Udlændingeordfører Rasmus Stoklund er harm, men det er kun et par måneder siden hans parti bevilligede millioner til den fortløbende propaganda. Fodr ikke krokodillen!

(Jino Victoria Doabi, radikal politiker, Institut for Menneskerettigheders postergirl)

“Interviewet med Jino Victoria Doabi blev lavet 23. oktober, interviewet blev skrevet færdig 3. november, og fotos blev taget 11. november. … Jino Victoria Doabi gjorde 10. december en medarbejder på instituttet opmærksom på, at hun er kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i november 2021. Kandidaturet diskuteredes blandt medarbejdere op til lanceringen. De vurderede, at Jino Victoria Doabi stadig kunne optræde på forsiden af rapporten og som case på hjemmesiden. Det var en klar fejl.” (Menneskeret.dk, 9. februar 2021)

IMR har alle dage været klar over at jeg er kandidat. For at understrege: jeg er ikke valgt til noget, hvorfor jeg ikke er politiker. Jeg synes, vi skal bevare foreningsfriheden.” (Jino Victoria Doabi, Twitter, 8. februar 2021)



26. januar 2021

Fadel Juanmiry, voldsdømt radikal, integrationskonsulent: Udlændingestramniger skader integrationen

Tilbage i 2012 harcelerede iranske Fadel Juanmiry i flere medier over, at han ikke kunne få statsborgerskab. Derfor gik han ind i politik, og blev kandidat til Borgerrepræsentationen for De Radikale i København. I 2015 fik han statsborgerskab, og det reddede ham, da han den 30. september sidste år ved Retten på Frederiksberg fik en dom for vold efter straffelovens § 244. Han havde ifølge anklageskriftet blandt andet ‘grebet fat om halsen’ på en person foran sin Frederiksberg-lejlighed, og blev idømt 30 dages betinget fængsel, samt en bøde på 4500 kroner. Han udeblev fra retssagen. Fadel er uddannet på RUC, og arbejder i dag som integrationskonsulent i Solrød Kommune.

(Collage: Fadel Juanmiry, tidl. kandidat til Borgerrepræsentationen for De Radikale)

“Hvornår er man dansk nok til at få statsborgerskab? Selv om jeg i løbet af seks år har gennemført en gymnasial uddannelse og har studeret to år på universitetet, er jeg ifølge loven stadig ikke ‘integrationsparat’. De urimelige og i mine øjne meningsløse stramninger af udlændingereglerne, som har gjort mere skade end gavn for integrationen, har gjort, at jeg ikke har fået statsborgerskab. … Desværre var det kun en illusion, fordi uretfærdighed og urimelighed ikke kun var fænomener i Irak og i Jordan, men uden omsvøb også i Danmark. Derfor valgte jeg allerede i 2008, efter at jeg havde boet i Danmark i 2 år, at gå ind i politik…” (Fadel Juanmiry, Politiken, 21. august 2012)

“Det er min fornemmelse, at mediernes sprog og deres valg af stof om indvandrere er ofte kritisk og fremmedfjendsk. Det sætter kun fokus på kriminalitet blandt unge nydanskere og deres mangel af lyst og vilje til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, på uddannelsessystemet og i de politiske og frivillige foreninger rundt omkring landet. Det er min konstatering, at det også omtaler indvandrere og indvandring som et problem for danskernes tryghed og sikkerhed og ikke mindst for landets fremtid.” (Fadel Juanmiry, RUC, Pressen og indvandrerdebatten, 2012)

“Antiindvandringspartiet Dansk Folkeparti bidrager yderligere til had, umenneskelighed og grusomhed. Denne gang med forsøget på at udsende en kampagnevideo med et frygteligt budskab om, at vi knuser din drøm, hvis du vælger at søge asyl i Danmark. Et menneskesyn, som ikke alene er i direkte modstrid med de danske kristne synspunkter og værdier, men også i høj grad bidrager til fremmedhad, umenneskelighed og racisme i vort lille Danmark.” (Fadel Juanmiry, Politiken, 19. juli 2015)

Oploadet Kl. 02:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper