11. maj 2021

EB: ‘Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden’

Groft sagt er der kun tre positioner i dansk politik lige nu. Nogle støtter Mette Frederiksen, nogle er imod regeringen fra venstre, og nogle er imod fra højre. Den servile journalistik er der flere eksempler på, eksempelvis ‘En rose til en rose’-indslaget på DR1 sidste år, eller Netto-magasinet Limes nylige ‘Hele Danmarks Mette’.

Kritikken fra venstrefløjen er overalt hele tiden, særligt i forhold til udlændingepolitikken, men ikke kun. Ekstra Bladets kritik af asyllejre i Rwanda tager ingen gidsler i den henseende, men partiet gik faktisk til valg på samme. Ingen medier pisker regeringen, for ikke at have oprettet asyllejre som lovet, og det sker stort set aldrig, at den journalistiske kritik korrelerer med højrefløjens politiske ønsker. Hvorfor egentligt ikke?

(Collage: Ekstra Bladet, 6. maj 2021 – Lime, maj 2021)

“Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden” (Venstrefløjens position, jf. Ekstra Bladet)

– Den røde tråd i mit politiske engagement har altid været kampen mod uretfærdighed. Som statsminister er der ikke en bestemt retning, der kan drive mig, for min opgave er at passe på hele Danmark. At gøre os rigere og stærkere. Derfor er en sag ikke vigtigere end en anden, men det var kampen mod uretfærdighed, der vækkede min lyst til at blive politiker og ændre verden. I dag tror jeg mere end nogensinde på, at man skal bidrage, hvor man kan. Uanset om det er i familien, i foreningslivet eller i samfundet som helhed.” (Socialdemokraternes position, jf. Lime)



10. maj 2021

Socialdemokraterne på Ærø bryder med partiets udlændingepolitiske linje: Vil have flere ind, færre ud..

Kærligheden til arabere er ligefrem proportional med den fysiske afstand til samme, og det undrer ikke at Socialdemokraterne på Ærø vil have flere ind og færre ud. Det har ingen personlige konsekvenser for dem, og det giver en god følelse i maven, når emnet diskuteres over kaffen. Lokalformanden bor på en brostensbelagt gade i en hyggelig købstad med stokroser opad facaden, lutter danske naboer: Anne, Birthe, Hans, Margaret og Aase.

Fra Fyens Amts Avis – Ærøske socialdemokrater til partitoppen: Behandlingen af syriske flygtninge er utålelig.

“De lokale ærøske socialdemokrater er ikke tilfredse med moderpartiets håndtering af syriske flygtninge og de danskere, der sidder i syriske fangelejre.

Derfor besluttede man på generalforsamlingen torsdag at sende to ‘indtrængende’ opfordringer direkte partitoppen på Christiansborg. Det fremgår af en pressemeddelse fra Socialdemokratiet på Ærø.

For det første opfordrer man til at hjemtage danske børn og mødre i syriske fangelejre snarest muligt, og for det andet opfordrer man til at forlænge de midlertidige opholdstilladelser for syriske flygtninge i Danmark, indtil Syrien igen er en internationalt anerkendt retsstat.”

(Socialdemokraterne på Ærø, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 13:14 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


7. maj 2021

Bjarke Larsen til Stampe & Co.: Flertallet er ligeglad med, at I skammer Jer over at være dansker…

Tilbage i 2018 offentliggjorde Socialdemokraterne en større plan med titlen ‘En udlændingepolitik der samler Danmark’. Punkt 1 var oprettelse af ‘et modtagecenter udenfor Europa’. Det var det partiet gik til valg på året efter, og det var en af de væsentligste grunde til at Dansk Folkeparti er sendt til tælling.

Ikke desto mindre gik det værdipolitiske venstre i selvsving, da de opdagede at Mattias Tesfaye havde forhandlet en plan med Rwanda, formentligt med henblik på oprettelse af modtagecentre. Radikale Zenia Stampe mener ‘højrepopulismen’ har inficeret dansk politik, men det er vel nærmere sådan, at flertallets holdning ikke mere trynes af et svenskrødt mindretal.

God klumme af Bjarke Larsen, der kan siges at tilhøre den mere realistiske venstrefløj. Set hos POV International – Bare (u)rolig – der kommer mange flere stramninger.

“7,6 pct. 11,9 pct. eller 16,0 pct. De tre tal fortæller, hvor stor en andel af den danske befolkning, der vil være muslimer i 2050 alt efter, hvordan udviklingen går i de kommende år. I 2016 var tallet 5,4 pct. De tre tal udgør en væsentlig del af forklaringen på, at et stort flertal i Folketinget står bag den ene stramning efter den anden af reglerne for at få asyl, familiesammenføring mv. Og forklarer, hvorfor den ophidsede debat om hjemsendelse af syriske flygtninge og oprettelse af et asylcenter i Rwanda langt fra er de sidste diskussioner om nye stramninger, vi vil se. …

Skal de ‘indvandringsvenlige’ vende denne udvikling og stoppe stramningerne, skal de gå i dialog med ’strammerne’ om, hvordan flertallet af danskere oplever ovennævnte problemer i hverdagen. Altså dialog for alvor, hvor de tager de problemer, flertallet oplever, alvorligt, forholder sig til dem og anviser realistiske måder at løse udfordringerne på.

Det gælder ikke mindst de ”indvandringsvenlige” partier: hvornår har Zenia Stampe eller Pernille Skipper af egen drift taget disse problemer op? De handler altid reaktivt (altså reagerer på udspil og debatindlæg fra andre) og ikke proaktivt (hvor man af egen drift tager et problem op), og fremstår derfor utroværdige for ”strammerne”, når de påstår, at de skam også tager problemerne alvorligt.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten. Så længe flertallet føler sig overbevist om, at det kræver to, tre eller fire generationers hårdt arbejde at få alle integreret med succes (i modsætning til førnævnte chilenere, vietnamesere eller amerikanere), vil der være solidt flertal for den strammest mulige kurs.”

(Mattias Tesfaye i Rwanda, 28. april 2021; Foto: Twitter)

“Jeg har tænkt mig at kæmpe lige så indædt mod Socialdemokratiets magtarrogance og fremmedfjendske politik, som jeg kæmpede mod de borgerliges ditto. Og ærligt talt: Vi har ikke brug for en ny midte mellem to sorte huller. Vi har brug for et opgør med den højrepopulisme, som har inficeret dansk politik og ædt både liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen op.” (Zenia Stampe, Facebook, 5. maj 2021)

(Zenia Stampe på Facebook, 27. april 2021)



21. april 2021

Radikal politiker i tåre: “Fremover skal fængselsdømte ikke længere kunne få dansk statsborgerskab.”

Jeg har endnu ikke stødt på en udlændingepolitisk stramning, som jeg ville stemme imod, og dagens nye tværpolitiske indfødsretsaftale er da bestemt et skridt i den rigtige retning. ‘Liberal tears’ er i den henseende en behagelig sidegevinst. Fra DR Online – Strammere krav for at få rødbedefarvet pas: Ingen fængselsdømte skal have dansk statsborgerskab.

Fremover skal fængselsdømte ikke længere kunne få dansk statsborgerskab. Regeringen har indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om at skærpe kravene for at få dansk statsborgerskab.

– Blandt indvandrerne er der nogle, der klarer sig godt, og så er der nogle, der klarer sig dårligt. Vi vil gerne være sikre på, at dem, som får det danske statsborgerskab, er faldet godt til i det danske samfund og har taget Danmark til sig – også de danske værdier, fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Den nye aftale betyder blandt andet, at det ikke længere vil være muligt for personer med en betinget såvel som en ubetinget fængselsdom at blive danske statsborgere.

På samme måde udelukker aftalen personer, der eksempelvis har fået en bøde på over 3.000 kroner for socialt bedrageri, fra at få dansk statsborgerskab i seks år.”

(Collage: Jino Victoria Doabi, radikal politiker)

Det her er mit ansigt efter at have grædt i en time. Hvad skal det til for? … Tænk sig at være et identitetsløst menneske, som 28-årig. Det er jeg. Ansvaret er ikke hos mig. Det er staten. … Det her giver mig ikke lyst til at bidrage til et land som behandler mig, som fremmedgør mig fra den identiet, som jeg har dannet gennem min integration i Danmark. Som jeg ellers har elsket og æret. Jeg gider ikke læse. Jeg gider ikke være en del af noget foreningsliv. Jeg gider ikke noget.” (Jino Victoria Doabi, Instagram, 20. april 2021)



24. marts 2021

Sundhedsminister Heunicke (2020): ‘Vaccine-bevis’ el. lignende bliver ikke et krav i det offentlige rum

Corona-pandemien minder lidt om den evige krig mellem Oceanien, Østasien og Eurasien i George Orwells 1984, og det der for få måneder siden var en konspirationsteori fra overdrevet går i dag igennem folketinget stort set uden modstand. ‘Vores mandater skal ikke misbruges til at give Mette Frederiksen mere magt’, skriver Nye Borgerliges Pernille Vermund, men med fire mandater, så vakler stolen ikke ligefrem under statsministeren.

Således svarede vor sundhedsminister Heidi, der den 12. december sidste år spurgte ind til det her ‘Covid pas’, som inden længere implementeres.

Heidi:Er det korrekt at der laves covid pas og at der er planer om at de skal bruges således at der er begrænsninger på hvordan man kan færdes i livet uden vaccine? Altså at det indirekte bliver frivillig tvang? Feks hvis man vil i skole og have en uddannelse eller blive i sit job i sundhedssektoren?
Håber virkelig du vil give dig tid til at svare Magnus🙏 God jul🎄

Magnus Heunicke … Hej Heidi, det bliver ikke sådan, at man skal have vaccine-bevis af den ene eller anden slags for at deltage og færdes i det offentlige rum, offentlig uddannelse, skole, offentlige job mm, som du skriver om. Hav en god aften

Detaljer

“Fra 6. april skal coronapasset bruges som adgangsbillet til de liberale erhverv, når de genåbner: Frisører, skønhedsklinikker, massører og tatovører. To uger senere – 21. april – kan passet bruges til at få adgang til udendørsservering på restauranter og cafeer samt museer og biblioteker. Yderligere to uger senere – 6. maj – er det planen, at coronapasset skal bruges som adgangskort til indendørsservering på restauranter, i biografen, på spillesteder og i forbindelse med indendørs idræt. I sidste omgang – 21. maj – åbner de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Samtidig kan indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoologisk have og legeland åbne – for dem, der har styr på coronapasset.” (Berlingske, 23. marts 2021)

Oploadet Kl. 02:17 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


20. marts 2021

Facebook: Den værdipolitiske højrefløj får klart fleste negative smileys (Zenia Stampe, blot 2,73 pct.)

I en tid hvor Nye Borgerliges Vermund og Thiessen kritiseres for selfie-opdateringer, og medierne tærsker langhalm på hetz mod venstrefløjspolitikere på Facebook, er det rart med håndfast statistik. ‘Likes’ fortæller ikke den fulde sandhed, men giver dog et udgangspunkt for en kvalificeret samtale.

Otte ud af ti politikere, der har fået fleste hjerte-smileys tilhører den værdipolitiske venstrefløj (til venstre for Socialdemokraterne), folk som Torsten Gejl (Alternativet), Özlem Cekic (SF), Samira Nawa (De Radikale) og Victoria Velasquez (Enhedslisten). De omtales som ‘kærlighedsspredende’, men lalleglæde har aldrig været et godt udgangspunkt for at drive et land. Jeg ville kalde dem for populister, og det må nævnes at forfatteren til undersøgelsen, en Anton Lykketoft, selv er en del af venstrefløjen. Når højrefløjen får negative smileys, er det hermed ikke udtryk for antipati/had fra venstrefløjen, men udtryk for at politikerne ’spreder Facebook-vrede’.

De mest ‘vredesfremkaldende’ er den værdipolitiske højrefløj, og særligt Dansk Folkeparti er i de her år mål for antipati. Otte ud af ti politikere på listen er medlem af partiet. Listen toppes af Kenneth Kristensen Berth (32,5 pct. vrede smileys), efterfulgt af Peter Skaarup (25,9 pct.) og Lise Bech, Dansk Folkepartis fødevareordfører (24,0 pct). Selvom de er mål for vrede, så er det politikere såsom Zenia Stampe (2,73 pct.) og Pernille Rosenkrantz-Theil (1,1 pct.), der medvirker i dokumentarer om hetz på sociale medier. Mærkeligt nok. Berth har fået sin del.

Her lidt fra en yderst oplysende undersøgelse set hos Kommunikationsforum – Rød love – blå vrede.

“Hvilke politikere er danskerne vildest med? Hvem spreder mest kærlighed? Og hvem gør os mest vrede? Vi har analyseret samtlige Facebookopslag siden sidste valg for næsten 200 danske politikere. Og helt banebrydende viser det sig, at røde politikere får flere kærlige reaktioner, mens de borgerlige får markant mere vrede. … I den anden ende af ‘Facebook-følelsesspektret’ er selvfølgelig vrede. Og der er ingen, der gør danskerne mere vrede på Facebook end politikere fra Dansk Folkeparti. …

På individuelt niveau kan det være svært at danne et generelt billede. Men vi fandt alligevel, at de politikere, der spreder Facebook-kærlighed, primært tilhører rød blok, mens de politikere, der spreder Facebook-vrede, primært tilhører blå blok – mere specifikt Dansk Folkeparti.

Kan man derfor sige, at der er mere god karma i rød blok og mere vrede og surhed hos de blå?

Inddeler vi politikerne efter blok – og summer reaktionerne på samtlige opslag siden folketingsvalget i ‘19 – bekræftes den umiddelbare tendens. Politikere fra rød blok spreder mere kærlighed, mens de borgerlige spreder mere vrede.

Citater af og om Astrid Carøe, ukendt SF’er, der får relativt fleste hjerte-smileys

“Jeg bliver både vred og ked af det når jeg hører, hvad LGBT+ personer udsættes for i skolegården. … Det er så vigtigt, at den danske folkeskole er inkluderende og mangfoldig.” (Astrid Carøe, Facebook, 9. februar 2021)

“…sandheden er nok, at Carøe topper listen primært af to andre årsager. For det første skriver hun mest om meget værdipolitiske og følelsesladede emner. Det fremtvinger naturligvis følelsesmæssige reaktioner.” (om Astrid Carøe)

Andel af reaktioner: Vrede-smiley / Hjerte-smiley



5. marts 2021

Corona-kampen om de danske vælgere: ‘Tvangstestning’ i ghettoer, “… og så må de tvangsisoleres”

Corona-indsatsen viser klart, at udlændingedebatten på ingen måde er lagt død. Venstrefløjen vil have arabere vaccineret før danskere, og det er ikke ikke nyt. Allerede sidste år forslog Enhedslisten, SF og De Radikale, at man først vaccinerede ‘folk, der bor i socialt belastede boligkvarterer’, for eksempel Gellerupparken. Pointen er klar, hvis man godtager det postulerede trusselsniveau: Småborgerlige danske skatteydere, der nidkært følger retningslinjerne i villakvarterne, må dø for at andre kan leve.

Torsdag steg incidenstallet i Vollsmose til 973 – en naturlig konsekvens af de lokales ‘Vi tror ikke på corona’-tilgang blandt unge: “De tror ikke på myndighederne… De går ikke med mundbind, og de holder ikke afstand.”

Udenfor Enhedslisten & Omegn er der andre løsningsmodeller, der er fremherskerende: Tvangstestning og tvangsisolation. Ingen instrumenter er fremmede for os, forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke, der i lighed med de borgerlige forstår, at retorisk slaphed blokerer adgangen til ministerbilerne. ‘Når krybben er tom, bides hestene’, og hvis vælgerne så småt begynder at forstå kulturens betydning, så er corona-hysteriet vel ikke det værste.

“Hvornår lærer de at indordne sig? Jeg ser simpelthen ikke anden udvej end at indføre tvangstestning i ghetto-områder med højt smittetryk, og så må de tvangsisoleres, hvis de ikke selv kan finde ud tingene. Det kan simpelthen ikke passe, at de skal ødelægge det for alle andre…” (Inger Støjberg, Facebook, 5. marts 2021)

“Vi har at gøre med nogle befolkningsgrupper, som af forskellige årsager altså ikke indretter sig efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det kan vi ikke tolerere. Vi skal sætte ind hårdt, for resten af Danmark står altså og vil ud af den her smitte. … I sætter alt det på spil, som 5,5 millioner mennesker har kæmpet for i et år. Det kan I ikke være bekendt.” (Jakob Ellemann-Jensen, TV2 Fyn, 5. marts 2021)

Der er ingen instrumenter, der vil være fremmede for os. Myndighederne ser på det her både i dag og i morgen og vurderer, hvad næste skridt skal være.” (Sundhedsminister Magnus Heunicke, TV2 Fyn, 5. marts 2021)

(Tvangsisolering af muslimske uighurer, Xinjiang, Kina, 2021; Foto: DW)



2. marts 2021

Kokkedal: Corona-udbrud efter fredagsbøn, “… 14 tilfælde kan henføres til religiøs aktivitet i moskeen”

Kultur har stor betydning for hvordan mennesker agerer. De fleste danskere er autoritetstro, og følger nidkært retningslinjerne. Autoritetstroen kan være et problem i sig selv, men det er en stor fordel under en corona-pandemi. Andre kulturer er mindre autoritetstro, og lader sig ikke sådan lige stresse af politiske udmeldinger.

En historie fra Sjællandske Nyheder – Nyt smitteudbrud stammer fra moske.

“Stigende smittetal i Fredensborg Kommune er båret af et udbrud efter bøn i moskeen i Kokkedal, der drives af Kokkedal Islamisk Menighed. 14 tilfælde kan henføres til religiøs aktivitet i moskeen, der lukkede den 23. februar. …

Om der er flere smittede som følge af bønnen, er vanskelig at kortlægge, oplyser centerchef Hans Bækvang, der leder indsatsen mod Covid-19 i Fredensborg Kommune. Han oplyser, at den største stigning i smitten er i Nivå og Kokkedal. Smitten er angiveligt sket til fredagsbønnen den 19. februar.”

(Kokkedal Islamisk Menighed på Facebook, 23. februar 2021)

“I har håndteret det hele så fint. Har levet op til myndighedernes krav og anvisninger under hele pandemien, og nu her ved smitteudbrud i vores kommune har I sørget for at ringe til alle smittede med vejledning på forskellige sprog om test og selvisolation mv., selvom flere af jer selv var syge af corona. Det er samfundssind. (Louise Mehnke, socialdemokratisk byrådsmedlem, Facebook, 28. februar 2021)

Oploadet Kl. 11:15 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


11. februar 2021

Institut for Menneskerettigheder vil lette adgangen til statsborgerskab: Radikal politiker på forsiden…

Det skal være nemmere for unge udlændinge at blive danske statsborgere, mener Institut for Menneskerettigheder, og henviser til egenproduceret rapport. Det har aldrig været langt mellem De Radikale og Institut for Menneskerettigheder, og det undrer ikke, at rapporten har en radikal politiker på forsiden. Institut for Menneskerettigheder er statsstøttet, ligesom Mino Danmark, hvor kurdiske Jino Victoria Doabi sidder i repræsentantskabet. Socialdemokraternes Udlændingeordfører Rasmus Stoklund er harm, men det er kun et par måneder siden hans parti bevilligede millioner til den fortløbende propaganda. Fodr ikke krokodillen!

(Jino Victoria Doabi, radikal politiker, Institut for Menneskerettigheders postergirl)

“Interviewet med Jino Victoria Doabi blev lavet 23. oktober, interviewet blev skrevet færdig 3. november, og fotos blev taget 11. november. … Jino Victoria Doabi gjorde 10. december en medarbejder på instituttet opmærksom på, at hun er kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i november 2021. Kandidaturet diskuteredes blandt medarbejdere op til lanceringen. De vurderede, at Jino Victoria Doabi stadig kunne optræde på forsiden af rapporten og som case på hjemmesiden. Det var en klar fejl.” (Menneskeret.dk, 9. februar 2021)

IMR har alle dage været klar over at jeg er kandidat. For at understrege: jeg er ikke valgt til noget, hvorfor jeg ikke er politiker. Jeg synes, vi skal bevare foreningsfriheden.” (Jino Victoria Doabi, Twitter, 8. februar 2021)



6. februar 2021

Niels Lillelund: “Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn – men altså gerne med andres.”

Skøn klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Den ‘moderate’ muslim er et politisk fantom, et tegn på magtens afmagt (kræver login).

“Der er ikke noget principielt islam iboende til hinder for, at man kunne være muslim på en mere fredsommelig måde. Forestillingen om en religion an sich er i sig selv ret fundamentalistisk.

Det uheldige er, at der for nærværende ikke rigtigt er hausse i Tesfayes drømmescenarie om en dansk islam. Islam har svært ved at respektere vigepligten, både her og i verden omkring os. Der er ikke tegn på, at islam har tænkt sig at ‘tilpasse’ sig Danmark.

Der er intet, der tyder på, at den berømte ‘moderate muslim’ har medvind ret mange steder – tværtimod er demokratiet så godt som ikke eksisterende i lande med muslimsk flertal. Hvad er egentlig en ‘moderat muslim’? I begrebet ligger jo en erkendelse af det modsatte: den ekstreme muslim. Som er ordførende i disse tider. Det er de faktisk forhold i halal-industrien, en million kronikker fra Tesfayes hånd kommer ikke til at lave om på det.

… Integrationen er sådan en smuk drøm.

‘Tjalfe, Anna og Fatima skal kende hinanden,’ mener børne-og undervisningsministeren og… tordner mod opdelte gymnasier, det skal forbydes, men hvordan opstår de? Hun kan prøve at spørge sin chef, som sendte begge sine børn i privatskole. Og hvis Mette Frederiksen ikke er til rådighed, kan hun prøve at få fat i Helle Thorning-Schmidt, som gjorde det samme.

For rent principielt er det vigtigt, at vi kender hinanden og går i den samme skole, men lige netop for disse børn af de socialdemokratiske ledere gjaldt helt særlige forhold. Kan vi nok forstå. Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn – men altså gerne med andres. Og med Danmark, desværre.

Oploadet Kl. 17:03 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper