13. juni 2021

Professor om radikale venstreorienterede krav: ‘Det samlede forskningsmiljø har været ganske tavst’

Jeg er ikke helt enig med professor Asmus Leth Olsen, og mener ret beset at folkestyret også skal have lidt styr på forskningen. Det er ikke naturgivet at skatteyderne skal finansiere venstrefløjens aktivistiske overdrev, og selvom det kan være svært at sætte grænserne i praksis, så skal de sættes. Indspiste venstrefløjsmiljøer fremmer ikke den ideologisk balance, og havde universiteterne været helt almindelige private virksomheder, så havde venstrefløjen krævet nationaliseringer for at undgå karteldannelse.

Den hykleriske kritik af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt udstilles dog fint af den nævnte professor i en kommentar i Berlingske – Hvor var protesterne, da venstrefløjen krævede opgør med ‘neoliberal’ økonomisk teori og lukning af DTUs Center for Olie og Gas?

“‘Regnearkshåndværk.’ Sådan var karakteristikken af studiet af økonomi på danske universiteter fra Christian Poll, forhenværende medlem af Folketinget for Alternativet, da han i 2019 havde indkaldt forskningsministeren i samråd med afsæt i spørgsmålet: ‘Hvad vil ministeren gøre for at sikre et åbent og frit forskningsmiljø på økonomistudierne?’.

Poll går meget op i klimakampen, og mener ikke, at den økonomiske videnskab, der bedrives på danske universiteter er nok optaget af det spørgsmål, fordi ‘man lærer et håndværk inden for en bestemt teori … den neoliberale model’.

På samrådet spørger Poll igen og igen til, hvordan ministeren vil gribe ind i den økonomiske videnskab på universiteterne: ‘Hvad ministeren vil gøre, vil man appellere eller simpelthen gå ind og ændre de her forhold?’

Selv ikke det mest fine måleinstrument fra DTU ville kunne kende forskel på Polls kritik, og så de generelle kritikpunkter af for eksempel kønsstudier, som de lyder fra DF og LA. Men Polls intervention blev ikke mødt med ramaskrig og underskriftindsamling blandt alle forskere.

‘Lukning af Center for Olie og Gas’. Sådan lyder et af fem simple krav, som en række studenterorganisationer samlede underskrifter for i 2019. Kravene var stillet af en bred vifte af studenterorganisationer som Den Grønne Studenterbevægelse og Studenterrådet ved Københavns Universitet. Det er ikke perifere grupper, men derimod helt centrale aktører i det studenterpolitiske miljø på KU.

Ledelsen på KU tolkede (korrekt) initiativet som et meget direkte angreb på forskningsfriheden. Men ellers blev det meget radikale krav mødt med tavshed fra den samlede danske forskningsverden.

Kontrasten til denne uges reaktioner er slående, og det er svært ikke at tænke, at forskerne reagerer mere på, hvilke fag der kritiseres, og hvem der står som afsender for kritikken, end de går i brechen for akademisk frihed for alle til alle tider. Dermed vinder kritikerne en halv sejr.”

(En af underskriverne diskuterer på Reddit, 10. juni 2021; Fotos: Tilsendt)

“As someone who signed the letter, I can’t see there’s anything wrong with it as it is… How many excuses can Berlingske make for the far-right pushing this anti-research ideology here in Denmark? … I write in English, but don’t think I don’t understand anything of Danish politics. I strongly disagree with your definition of far-right. DF is definitely far-right, as they have particular views on immigration and racism which are authoritarian, ultranationalist, and nativist. This also has impact on their approach to research, which reflects these views.” (Anonym forsker)



8. juni 2021

Forskere: Demokratisk problem at politikere kritiserer forskere, “Messerschmidt og Dahl udskammer..”

Vi har haft en kønsforsker, der i sine unge år var nært tilknyttet den venstreradikale ‘Homoaktion’-gruppe, og vi har sågar set en Osama bin Laden-støttende islamforsker. Tidligere på ugen bloggede jeg om et åbent anti-israelsk brev fra 40+ Mellemøstforskere, og sådan kan man blive ved. Jeg har haft flere sager med Dansk Magisterforbund, der nogle år efter Murens fald gjorde VS’eren Per Clausen til formand. Hvis statsansatte forskeraktivister føler sig presset på deres levebrød, så kunne de jo bare springe ud som fuldtidsaktivister, og få 100 pct. uafhængighed.

Fra Forskerforum.dk – Ny DM-undersøgelse: Forskere trækker sig fra den offentlige debat af frygt for trusler og hård tone.

“En del af forskerne ved landets universiteter har valgt at trække sig fra den offentlige debat og udtaler sig ikke længere om emner, de har faglig indsigt i. Det viser en analyse lavet af fagforeningen DM blandt medlemmerne som arbejder som forskere. …

Han siger, at hetzen har fået hele forskningsområder til kollektivt at beslutte at forsøge at ‘flyve under radaren’ og ikke længere vil have deres navne på titelbladet på rapporter om kontroversielle emner som eksempelvis islam.

‘Det er dybt alvorligt og et kæmpe demokratisk problem, fordi politikerne får et skævt, fordrejet og filtreret billede af virkeligheden, når forskere ikke tør formidle deres viden. Ansvarlige politikere og universitetsledelserne burde sige fra’, siger Heine Andersen. …

‘Politikerne skal ikke fodre den hårde tone. Jeg ved godt, at det gør det lettere at trænge igennem i medierne og på SoMe med en hård retorik, men når Messerschmidt og Dahl udskammer de forskere, som de ikke er enige med, så sætter det sig i forskningsmiljøerne som selvcensur, og det er et problem. På den måde er de i hvert fald ikke med at understøtte den gode tone i den offentlige debat’, siger Camilla Gregersen.”

“Det er ironisk, at lige netop Dansk Magisterforening udviser bekymring for den gode tone overfor forskerne, for gennem et års tid kørte DM selv en hetz mod mig i deres tidsskrift Forskerforum. Det førte bl.a. til, at jeg syv gange klagede til Pressenævnet, som syv gange afsagde en kendelse om at Forskerforum havde overtrådt de presseetiske regler. Hetzen standsede først, da jeg stævnede DM ved Københavns Byret (sagen blev afsluttet med et forlig og jeg modtog en kontant erstatning). Siden har Forskerforum selv valgt at slette 2.600 af deres artikler…” (Klimaforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, Facebook, 3. juni 2021)



8. april 2021

Dahl: ‘Den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt’

Identitetspolitikken er normalisering af venstreradikalt tankegods, og meget få konkretiserer den problematiske udvikling ligeså godt som Henrik Dahl. Her lidt fra en længere kommentar på JP.dk – Derfor er det nødvendigt, at vi genopliver debatten om indoktrinering.

“Gennem en fælles bekendt fik jeg for nylig præsenteret et uddrag af noget undervisningsmateriale, der i dagens Danmark anvendes til at undervise i begrebet ‘køn’.

Her kan man blandt andet læse, at begrebet kan opdeles på følgende måder: biologisk køn, juridisk køn, sprogligt køn, kønsidentitet og kønsudtryk. … Om begreberne cis og trans kan man i det samme materiale læse: ‘Når man taler om identitet og køn, kan man dele folk ind i to kategorier: Cispersoner og transpersoner.’ …

På den ene side kan man sige, at det ikke er løgn. På den anden side kan man sige, at det er en helt absurd fortegning og forvrængning af det store billede, hvor et numerisk marginalt fænomen sidestilles med et, der er over 99 gange større. Under dette ligger selvfølgelig en modvilje mod at bruge ordet ‘normalt’. …

Hele idéen om, at man ‘tildeles et juridisk køn’ er kort og godt en sproglig manipulation, der er beregnet på at skjule, at det, passet og personnummeret viser, er en fuldkommen objektiv og nøgtern afspejling af det biologiske køn. …

Normkritikken bør altid være voldsomt kontroversiel og bør altid være noget, der udfordres. Og hvorfor så det? … Denne indoktrinering med venstreorienterede idéer i enhver dansk dannelsesinstitution skal den omtrentlige halvdel af befolkningen, der ikke er venstreorienteret, naturligvis afvise.

… det er uacceptabelt at fremstille kontroversielle antagelser, som om de var ukontroversielle.

Dette er desværre, hvad der sker i disse år. Fordi den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt, og stort set intet borgerligt lys er i stand til at slippe ud fra de sorte huller af venstreorienteret dominans og ideologi, der er opstået.

(Morten Messerschmidt på Facebook, 8. april 2021)



18. marts 2021

RUC-lektor: Mit videnskabelige fokus er “… det antiracistiske, antikapitalistiske og antipatriarkalske.”

Jeg har tidligere blogget om Julia Suárez-Krabbe, men kronikken herunder er udenfor kategori. Hun mener ikke at Messerschmidt og Dahl er kompetente til at kritisere ‘postkolonial-, kritisk raceteori, hvidhedsstudier, migrations- og racismeforskning’, da de er henholdsvis jurist og sociolog. Hun indrømmer åbent, at hendes akademiske virke har et overordnet politisk mål, og ser intet odiøst i det. RUC er et venstreradikalt ekkokammer, og det ville være befriende hvis Julia Suárez-Krabbe & Co. fik den ultimative forskningsfrihed. Forsk endelig i ’statssanktioneret racisme’ og danske ‘deportationslejre’, men gør det før og efter din lørdagsvagt i Bilka Hundige.

Kronik af lektor Julia Suárez-Krabbe i Berlingske – Forsker svarer igen: Messerschmidt og Dahls kritik af min forskning er absurd.

“… offentlig kritik og diskussion er fint, når det sker på et velinformeret grundlag, der ikke drives af en politisk agenda. …

Jeg kommer fra en latinamerikansk videnskabelig tradition… I dag er den tradition mest kendt som den dekoloniale retning. Dens stamtræ rækker tilbage til den antikoloniale tænkning, der opstod under den tidlige kolonialisme, altså siden 1492. Lignende traditioner findes verden over.

Eftersom jeg arbejder i Danmark, bruger jeg indsigter fra den dekoloniale retning og mange andre videnskabelige bidrag fra nord og syd, øst og vest, til at forankre mit arbejde konkret i forhold til de problemer, vi står over for her. Så jeg har for eksempel arbejdet omkring statssanktioneret racisme, som den kommer til udtryk i den danske udlændingelovgivning og udøvelsen af den i deportationslejrene, af politikerne kaldet ‘udrejsecentre’. Jeg arbejder også meget omkring at bidrage med at finde veje ud af en fremtid dikteret af racistiske, kapitalistiske, naturødelæggende og patriarkalske strukturer.

… Som mange af de andre angrebne forskningsområder er mit forskningsfelt lødigt: den lever op til standarder for videnskabelig forskning, men er derfor nødvendigvis ulydigt overfor politisk pres. … Flere af de angrebne forskningsområder har som mit et afsæt i kendsgerningen om, at videnskaberne historisk har været vigtige i skabelsen, legitimeringen og opretholdelsen af racistiske, patriarkalske og kapitalistiske strukturer. Videnskaberne har altså været med til at frembringe de kriser, vi nu står i. Vi nægter at være med til at forevige dén grusomme fejl.

… i felter som mine udvides den videnskabelige samtale ofte til at inkludere de mennesker, som vores arbejde kredser om: de grupper, der historisk er blevet konstrueret som et problem. De tæller blandt andre den koloniseredes, den slavegjortes og heksens efterkommere. … Dermed modsætter vi os også den arbitrære hierarkisering af viden, der ofte ligger til grund for markeds- og politisk bestemte krav til forskningen.

Vi sætter os ikke op på en imaginær sky og lader som om, vi ikke er en aktiv del af verden. Vi ved, at vi er aktive medskabere af den, lige så meget som Messerschmidt og Dahl er det. Så når mit arbejde foregår i krydsfeltet mellem det antiracistiske, antikapitalistiske og antipatriarkalske, ligger der en stillingtagen. Men den er ikke politisk dikteret, den er videnskabeligt kvalificeret.

(Collage: Julia Suárez-Krabbe, lektor)



6. oktober 2020

Venstreradikal forsker i ‘tykfobiske strukturer’ fra et ‘queerteologisk og befrielsesteologisk perspektiv’

Bogaktuelle Henrik Dahl er nok den skarpeste danske modstander af identitetspolitik, og jeg kan anbefale at høre ham i diverse podcasts: Jalving ser rødt (Jyllands-Posten) og Cordua & Steno (Berlingske). Forleden bragte han historie om et såkaldt ‘tykfobi’-studie på Teologisk Fakultet i Århus, og det er helt på niveau med Rokokoposten.

Storm over Europa sætter ord på et af de mest surrealistiske studier, jeg til dato har blogget om. Dina Amlund er kendt fra Fed Front, og den første venstrefløjser jeg har set med budskabet ‘Fatties Against Fascism’. Fra Facebook – Tykaktivist får ph.d.-stipendiaty hos teologi.

“Du og jeg ved, at vi lever i en klovneverden, men alligevel tager den af og til nogle drejninger, som overrasker. I dag fandt jeg så ud af, at Dina Amlund, som igennem flere år har siddet og tudet i artikler på venstreradikale medier, i radioen og på TV nu er blevet ph.d. studerende på teologi. Ja, du læste rigtigt, hun skal skrive ph.d. på teologi. Men er det så et emne, der er relevant for teologi, som hun skal skrive om? Er det nye sider hos Løgstrup, Luther eller Grundtvig? Er det noget andet spændende teologisk forskning hun skal bedrive?

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Dina Amlund skal naturligvis skrive om det eneste, som interesserer hende: hun skal skrive om at være smældfed. Dina Amlund skriver selv:

Første september påbegyndte jeg mit ph.d.-projekt, som går ud på at undersøge tykfobien som ældgammel struktur i eurocentrisk kultur med quazi-religiøs dyrkelse af tyndhed og allestedsnærværende had til og frygt for tykhed. Jeg har længe gravet rundt i kulturhistorien efter både kropsidealer og kropsforsagelse, og jeg oplevede stor interesse for mit arbejde fra forskellige forskere på forskellige universiteter. Da jeg besluttede at tage imod en af opfordringerne til at søge ph.d. gik det så ekstremt hurtigt, at jeg næsten ikke har kunnet følge med. Jeg vidste kun ganske kort inden jeg startede, at jeg overhovedet skulle starte.’

Formålet er altså at bevise, at disse ‘tykfobiske strukturer’ eksisterer og gennemtrænger vores kultur og historie. Da det jo er på teologi, skal der naturligvis være et teologisk perspektiv og her har Amlund valgt queerteologisk og befrielsesteologisk perspektiver. Jeg tvivler på, at Amlund overhovedet er troende, og naturligvis har hun valgt de mest ukristelige former for kætteri. Befrielsesteologien er som du måske ved et forsøg på at forklæde ugudelig kommunisme som katolicisme, og queerteologi? Well, lad os bare sige, at der jo er visse ting, der er uforenelige med kristendommen.

Amlund skal således lave præcist det samme, som hun har lavet hele tiden: været overvægtig og tude over, at hun er undertrykt. Nu med obskure teologiske perspektiver. Det nye er, at det foregår under dække af at være ‘forskning’, og naturligvis, at du betaler for det. …”

(Henrik Dahl på Facebook, 2. oktober 2020)

“Hvis hun færdiggør projektet, ender hun med at få en titel, der blåstempler hendes aktivisme og giver den en fernis af videnskabelighed. Man skulle undre sig meget, hvis hun kommer frem til et forskningsresultat, der ikke harmonerer med hendes aktivisme. … Hele den her postmodernistiske og dekonstruerende tradition er komplet pseudovidenskab. Selvom du er mesterkok, kan du ikke lave god mad af fordærverede råvarer, og råvarerne i denne del af forskningen er simpelthen fordærvede. Det er enormt mærkeligt, at Det Teologiske Fakultet udbyder et ph. d.- projekti pseudovidenskab.” (Henrik Dahl, Kristeligt Dagblad, 6. oktober 2020)

Oploadet Kl. 01:31 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


9. april 2020

Magisterbladet holder mikrofonen for socialister et al: “Er covid-19 nyliberalismens dødskys?”

Epidemien beviser blandt andet, at Liverpool er det bedste fodboldhold i England, at Beatles er bedre end Stones, ja, kart sagt, beviser den alt det ‘jeg hele tiden har ment’, ironiserer Henrik Dahl. Den suveræne nationalstat træder i karakter i disse uger, men uvist af hvilken årsag vælger Magisterbladet at spørge en række socialister om deres holdning til det de kalder ‘nyliberalisme’. Fra Magisterbladet.dk – Staten genfødt: Er covid-19 nyliberalismens dødskys?.

“Mange økonomer drager sammenligning med krige, når de skal forklare den aktuelle situation. De peger også på en afgørende forskel. Vi er i krig mod Covid-19, og hele samfundet er sat ind. Men denne gang er værktøjet ikke mobilisering, det er en omfattende demobilisering. Vi har lukket os selv inde og økonomien ned.

Som den engelske økonomihistoriker Adam Tooze har skrevet i The Guardian: ‘Vi har med fuldt overlæg iværksat en af de mest alvorlige recessioner nogensinde’.

Hans pointe er, at vi med en ukendt omkostning har prioriteret liv og fællesskab over økonomisk logik. Dermed udfordrer vi det dogme, der siden 1990’erne har gjort markedet til det udgangspunkt, som alle institutioner, ikke mindst staten, var indrettet efter.

den politiske kommentator Lars Trier Mogensen har peget på, at Mette Frederiksen (S) har genskabt troen på en stærk og social velfærdsstat, forudser Ove Kaj Pedersen, at krisen vil føre til en større regulering af markedskræfterne og større accept af statslige indgreb fremover.

Økonomiprofessor emeritus Jesper Jespersen er knap så opmuntret. Han har svært ved at se, at det politiske system pludselig skulle være parat til at tilbagerulle ‘de seneste 30-40 års liberale fejltagelser’.

‘Min erfaring har vist mig, at der er en betydelig træghed i tænkemåder, og konkurrencestaten kom ikke overnight. Velfærdsstaten blev allerede kritiseret i 1970’erne, men vi skal helt op i 1990’erne, før det slog igennem i dansk økonomisk politik. Så man skal passe på med at lade sig forblænde af et øjebliks overraskende begivenheder. …

Jesper Jespersens pointe er, at danske regeringer i ly af finanskrisen hovedsageligt fulgte det nyliberale dogme om, at udbuddet af arbejdskraft kan forøges ved at reducere velfærd gennem skattelettelser og forringelser af dagpenge og kontanthjælp. Modsat vil en keynesiansk tilgang indebære øgede offentlige udgifter i nedgangstider for herigennem at stimulere økonomien og øge efterspørgslen efter arbejdskraft.

Og selvom et enigt folketing godt nok lige nu pumper milliarder ud i økonomien i form af hjælpepakker, advarer Jesper Jespersen mod proportionsforvrængning.

‘Jeg sidder med en fornemmelse af, at man i hvert fald ikke underdriver det, staten gør. Hvis man lægger tallene sammen, kommer man op på 287 mia., men de 221 mia. er reelt blot udskudte skatter og moms samt garantier for virksomheder, altså ikke ekstra penge, men et midlertidigt sikkerhedsnet. …’

Andre er mere forhåbningsfulde. På venstrefløjen mener Pelle Dragsted, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, at coronakrisen kan resultere i en ny epoke med ’grøn keynesianisme’.”



14. januar 2020

Dahl: Fra ‘afvisning og latterliggørelse’ til ‘en bevægelse, kun de færreste vovede at lægge sig ud med’

En af talerne til Scandza-mødet sidste år sagde noget lignende. Selvom vi griner af det venstreradikale overdrev lige nu, så har historien vist, at det stille og roligt bliver mainstream i løbet af et årti eller to. Det lader sig kun ske på grund af det Henrik Dahl kalder ‘medløberiet på højrefløjen’, og man kan i sagens natur ikke vinde en kulturkamp med hvide flag. Kronik af liberale Henrik Dahl i Jyllands-Posten – Venstreekstremismen er blevet stueren (kræver login).

“I sommeren 2012 opsendte Radikale Venstres daværende ligestillingsordfører, Sofie Carsten Nielsen, en såkaldt prøveballon. Hun foreslog, at cpr-numre og pas i fremtiden af hensyn til transpersoner skulle være kønsneutrale. Kunne det ikke lade sig gøre rent politisk, lød et alternativt forslag på, at man frit skulle kunne vælge sit køn i passet og cpr-nummeret. … På denne liste var blandt andet forældremyndighed til fire personer, kønsneutrale pas og cpr-numre, kommunalt kursus om homokompetencer samt kønsneutrale børnehaver. Mindre end 10 år senere er der ingen, der vover at lave grin med kønspolitiske forslag fra den hylde.

Risikoen for at blive overskyllet af en flodbølge af udskamning og politisk korrekthed er blevet for stor til, at de fleste kan leve med den. I stedet diskuteres det i fuld alvor, om børn helt ned til seks år skal have lov til et juridisk kønsskifte. Københavns Kommune har i budgettet for 2020 afsat 7,3 millioner kroner til at undervise lærere i normkritisk sprogbrug. Det vil blandt andet sige utraditionel brug af det danske pronominalsystem, så man kun anvender den del, der er kønsneutral.

På Københavns Universitet raser debatten om den rette brug af pronominalsystemet også, efter at Institut for Kunst og Kulturvidenskab op til starten på efterårssemestret i 2019 udsendte besked om, at lærere skulle undgå at bruge kønsspecifikke betegnelser om de studerende. Fra begyndelsen af det forrige årti til dets afslutning kunne man iagttage, hvordan den såkaldte normkritiske tilgang til køn bevægede sig fra afvisning og latterliggørelse til at være en bevægelse, kun de færreste vovede at lægge sig ud med (og som slog institutionelle rødder flere steder). Dermed kunne man også iagttage, hvordan et politisk projekt på et enkelt årti gik fra at være ekstremistisk til om ikke at være mainstream, så dog i det mindste stuerent.​​

… der er tale om en regulær tendens. Og det vil få store konsekvenser for samfundet, hvis tidligere tiders venstreekstremistiske synspunkter i fremtiden vinder indpas som alment acceptable opfattelser.

Før vi diskuterer årsagerne og de virkemidler, der kan forhindre samfundet i at udvikle sig i en venstreekstremistisk retning, så lad os betragte nogle flere eksempler. I gamle dage – for 10-20 år siden – var det alment accepteret, at mennesket var natur. I vore dage er naturen trumf alle vegne. Undtagen når det gælder mennesket. ​

… Det, naive mennesker i gamle dage kaldte ‘virkeligheden’, skrives ud af pensum på gymnasier og universiteter til fordel for sociale konstruktioner. … En vigtig grund til, at venstreekstremismen gennem det seneste årti er gledet ind i midten af den politiske samtale, er uden tvivl, at centrale og helt afgørende samfundsinstitutioner som skolerne, gymnasierne, universiteterne, højskolerne og sågar folkekirken i vore dage har et massivt flertal af medarbejdere, der politisk ligger i spektret mellem Radikale Venstre og Enhedslisten.”

(Sarah Elizabeth Daley aka ‘En feminists bekendelser’ på Facebook, 11. december 2019; NB: Collage)

Oploadet Kl. 23:28 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


24. september 2019

Henrik Dahl (LA): At bekæmpe økonomisk ulighed og kæmpe for mere indvandring er ’selvmodsigende’

Henrik Dahl er god til at udstille venstrefløjens hykleri. Her en klumme fra BT – Det giver jo ingen mening.

“Forleden havde jeg på Christiansborg besøg af en klasse fra en uddannelsesinstitution, der arbejdede med to emner: Ulighed og migration.

Og det, de fleste – herunder lærerne – forekom mig at mene, var for det første, at ulighed er et stort onde, vi må bekæmpe. Samt for det andet, at vi bør have mere af den slags migration, den stramme udlændingepolitik er opfundet for at begrænse.

… Det er helt fint at være imod ulighed. Men hvad vil der ske, hvis der kommer mere af den migration, Folketingets flertal prøver at begrænse?

Arbejdsløsheden i migrantgruppen vil vokse. Blandt andet fordi efterspørgslen på lavt uddannede mennesker, der ikke kan dansk, er mikroskopisk. … Så derfor ville den økonomiske ulighed mellem en næsten kronisk arbejdsløs gruppe af migranter og resten af samfundet vokse.

At forlange kamp mod uligheden og mere migration er derfor lige så selvmodsigende som at kræve al produktion afviklet og mere velstand. I begge tilfælde er det sådan, at det ikke giver nogen mening at ville det ene, hvis man også vil det andet.

Det mærkelige er, at det ikke bare er en tilfældig skoleklasse, der besøger mig på Christiansborg og mener begge dele. Det er også holdninger, der deles af adskillige af regeringens støttepartier.

Oploadet Kl. 01:03 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


10. september 2019

Henrik Dahl (LA): “Enhver hjemmel til at udøve magt… er fysisk begrænset til Danmarks territorium.”

Forleden dag hørte jeg et politisk magasin på Radio24syv. En kvinde forklarede, at der måtte nye former for beskatning til, nu hvor nationalstaten var ved at forsvinde. Det opsummerer fint dele af venstrefløjens holdning til det Danmark og danskerne – et skattebetalingsgrundlag – intet andet.

Endnu en god kommentar af Henrik Dahl (LA). Fra Berlingske.dk – Det nærmer sig fortrængning, hvis man tror, at konservative har patent på det nationale

“Der er opstået en uvilje over for det nationale, som jeg ærlig talt har svært ved at forstå. … Den magt, som regering, folketing og domstole tildeles, er meget betydelig. Men den standser ved grænsen, hvor blandt andet svensk og tysk magt afløser den danske.

Alene derfor er det noget pjat, at nogle danske politikere sætter spørgsmålstegn ved det nationale. Hans eller hendes magt er dansk magt og stopper ved grænsen. Ikke abstrakt magt, der går til den anden ende af universet. Det gælder, hvad enten den pågældende i øvrigt er socialist, liberal eller konservativ.

At en dansker vender ryggen til det nationale, kan man kalde flyvsk og abstrakt, men langt hen ad vejen er det vedkommendes egen sag. At en dansk politiker gør det, er til gengæld udtryk for en mangel på selvindsigt, der er betænkelig. Enhver hjemmel til at udøve magt stammer i sidste instans fra borgerne i staten Danmark og er fysisk begrænset til Danmarks territorium.

Sammenfatter man alt dette, må konklusionen blive, at det nærmer sig fortrængning og fornægtelse, hvis man tror, at det er konservative, der har patent på det nationale. Hvad enten man er socialist, socialdemokrat eller liberal, er man rundet af noget konkret og historisk og forankret i dette.

Derfor kan det aldrig blive magtmisbrug at have Dannebrog hængende i Folketinget. Det er blot en konstatering af noget, der burde være selvfølgeligt.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper