19. april 2021

Mikael Jalving om ideologi: “Immigrationen er først og fremmest en viljesakt, venstrefløjen vil den…”

‘Det reaktionære er ikke en ideologi. Det er et forsøg på at forsvare sig mod en’, skriver Mikael Jalving, og det er helt korrekt. Det er ikke ideologi, at ville sikre sine børn en tryg opvækst, ej heller at bruge sin løn på egen families ve og vel. Det er før-ideologisk sund fornuft, og havde venstrefløjen ikke sat sig tungt på definitionerne, så ville den kulturelle selvskade være et løseligt problem. Henvisningen til Arthur Schopenhauers ‘Vilje’-begreb er skøn. God blogpost af Mikael Jalving – Nu forstår jeg omsider, hvorfor venstrefløjen er så ivrig efter mere indvandring.

“… venstrefløjen har konstrueret en ideologi ud af indvandringen fra muslimske lande og det voksende antal efterkommere i Danmark. Derfor kan det hverken komme på tale at diskutere de sociale eller økonomiske omkostninger forbundet hermed. Ej heller volden og voldtægterne. Indvandring er godt, stop, og derfor skal der helst ikke være grænser eller bremseklodser. For vi lever vel i en fri verden.

Immigrationen er først og fremmest en viljesakt, venstrefløjen vil den, og denne vilje producerer en ideologi med et utopisk mål hinsides kulturel og demografisk bekymring: fri bevægelighed i det globale, det multikulturelle samfund i det lokale. Hvordan tingene skal hænge sammen, melder historien intet om. Heller ikke, hvor pengene til det sidste skal komme fra.

Den store tyske filosof, menneskekender og polemiker Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden definerede verden som vilje og forestilling, ville næppe have været overrasket. Mennesket, dette begærlige, forfængelige og selviske væsen, kan slet ikke lade være med at ville. Vi er så at sige født til det via krop og biologi, og vores vilje går forud for fornuften, forud for erkendelsen – og trænger hele tiden intellektet i baggrunden. Det er viljen, der skaber vores forestillinger, sådan som viljen også skaber ideologier. Fremtrædelsen er viljens spejl.

Koblingen mellem vilje og ideologi bunder med andre ord i egoismen. Uanset om den er rød, hvid eller sort, udspringer den ideologiske impuls af viljen til at sætte sin egen dagsorden igennem ved hjælp af slør, forstillelse og romantik – eller ved hjælp af politisk rationalisme uden hensyn til kultur, tradition og praksis. Netop dette er et fællestræk ved ideologer; det er deres adelsmærke. De kan digte virkeligheden væk og tale Jorden helt op til stjernerne.

Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


29. marts 2021

Jalving om liberale blødhjerter: “Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild.”

Det er ikke et Mahler-citat, men citatet beskriver meget præcist borgerlighedens deroute. God kommentar af Mikael Jalving om liberale blødhjerter, der formentligt vil dyrke principperne lige til den dag, der ikke er nogen til at håndhæve dem. Fra JP.dk – En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv.

“… En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling.

… Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. …

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: ‘Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild’.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

(Citatet der fejlagtigt tilskrives komponisten Gustav Mahler)

“Tradition ist nicht die Anbetung der Asche, sondern die Weitergabe des Feuers.” (Attr. Gustav Mahler)



7. december 2020

Mikael Jalving: “Den nye kønsforskning og museumsforvanskning er marxisme på nye flasker…”

Kvindemuseet i Århus skifter navn, fortæller Mikael Jalving, og kommenterer en bizar klumme af museets direktør Julie Rokkjær Birch. Sakset fra JP.dk – Derfor skifter Kvindemuseet navn: ‘Kvinde’ lugter af krænkelse og traditionelle kønsroller.

“‘Museer er ikke monumenter. De skal følge samfundsudviklingen,’ udtaler museets direktør, Julie Rokkjær Birch, som repræsentant for tidens progressive disciple i stat, kommune, kulturliv og akademia. Samtid og ‘frigørelse’ er godt, fortid er skidt, og museer lige så ‘flydende’ som køn, universiteter og sprog. Kultur er bare ‘røverhistorier’ og ‘fortællinger’, som direktøren understreger i en klumme i avisen.

… Julie Rokkjær Birch er en moderne leder, der skjuler sagens kerne, som er, at begrebet ‘kvinde’ ikke længere er acceptabelt i toneangivende identitetspolitiske kredse. …

Biologien er det første offer for den amerikanske syge. Den fortæller os ellers, at alle mennesker er født med et entydigt køn (undtagen en mikroskopisk gruppe hermafroditter). Det er akkurat på grund af de to entydige køn, at vi overhovedet eksisterer, for det kræver to køn at skabe liv. Nogle – ofte ganske ulykkelige – eksistenser føler sig som det modsatte køn. Fred med det. Men at nogle mænd gerne vil være kvinder og klæder sig og lever derefter, gør dem ikke til kvinder. Virkeligheden er given og fuld af politisk ukorrekte begrænsninger.

Den nye kønsforskning og museumsforvanskning er marxisme på nye flasker: Man vil ikke nøjes med at beskrive verden, nej, man vil omforme den. Lige siden Marx & co. er venstrefløjen gået gennem historien med en konstant iver efter at revolutionere alting. Først var det kapitalismen og den private ejendomsret. Så kom turen til nationale identiteter, slut, forbudt! Derpå var det den borgerlige kultur og dens institutioner, der skulle ødelægges.

Kampen mod det biologiske køn er en tak mere gak end de tidligere projekter. Vist kan man smadre nationale identiteter ved hjælp af masseindvandring, det er vi allerede godt i gang med. Men kønsidentiteter, forankrede som de er i biologiske, entydige køn? Ja, det afholder ikke vore dages projektmagere fra at forsøge. De er bare ikke forskere, men forkæmpere. Forkæmpere for den seneste venstrefløjsfantasi, der forhåbentlig vil lide skibbrud på virkelighedens klipperev.

(Julie Rokkjær Birch, Kvindemuseet, 2017; Foto: Youtube)

“Harry Styles’ projekt er et frigørelsesprojekt. Vi så det med kvinders hår under armene i 70′ erne og brug af skulderpuder i 80′ erne – nu er mændene klar til at sige: ‘Hey, vi kan være mænd på mange måder’. Det med køn bliver kun ‘noget farligt’, fordi det er svært. Vi er allermest bange for dét, vi ikke ved noget om. Kom ind i varmen, venner! PS: Det er vinter, og jeg har virkelig meget hår under armene. Jeg føler mig toplækker… (Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør)



2. juli 2020

Mikael Jalving: “Folk med anstændige postnumre er bare ligeglade. Og nu er det forresten sommer. “

Jeg har ikke set den nævnte rapport i de danske medier, men det overrasker ikke. Når loonier på den yderste venstrefløj kan samle 15.000 under corona-lockdown for en imaginær sag, så kan det ikke overraske, at der det frodige bagland er et latent voldspotentiale. Postulerede højreradikale begår ikke hærværk, de fjerner det.

Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Ingen demo for mordene i Reading

“I fredelige, lille Danmark blev der sidste år foretaget 21 anholdelser, og to terrorangreb blev forsøgt gennemført, et i Aalborg og et i København. Folk med anstændige postnumre er bare ligeglade. Og nu er det forresten sommer. Danskerne demonstrerer som bekendt kun i skoletiden, hvor de unge kan lokkes med.

Men det er naturligvis ikke kun derfor, at demoer, sympatierklæringer og politisk korrekte hashtags udebliver, og at Reading for længst er glemt. En god dansk demo skal være til fordel for de rigtige mennesker, og de rigtige lige nu er dem med sort hud.

Hudfarven er bare ikke afgørende i Europa. Ifølge Eurostats årlige rapport har der været 21 jihadangreb i 2019. Det er lidt færre end de to foregående år. Sammenligner man med terror fra højre og venstre, var der 6 terrorangreb med motiver langt ude til højre, og hele 26 fra venstre. Dertil kommer 57 separatistiske angreb, som kan være både højre- og venstreorienteret.

Venstrefløjen ser med andre ord ud til at være førende, når det gælder terror, hvilket naturligvis ikke er en historie, som kommer i tv og radio, er du da rigtig klog? Her dominerer historien om den voldelige højrefløj, og rigtigt er det, at den som i tilfældet Breivik kan være meget bestialsk.

Radikalitet og politisk dogmatik kan imidlertid antage flere former og farver og bekymrer sig først og fremmest om renhed og rettroenhed og ser fuldkommen bort fra, at et offer er et offer.

Det samme gør gadens selektive parlament. For de aktivistiske medlemmer af dette er nogle ofre langt mere ofre end andre, hvorfor hvide, midaldrende, arbejdende og myrdede mænd forbigås i demonstrativ tavshed.

(EU Terrorism situation and trend report, 2020, s. 11)

Oploadet Kl. 12:36 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


24. april 2020

Mikael Jalving: “Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier…”

Mikael Jalving kommenterer Bibelselskabets nye Bibel – Israel fjernet fra Det Nye Testamente.

“Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.”

(Birgitte Stoklund Larsen mfl. i Jyllands-Posten, 1. januar 2016)

“Vi, der for et øjeblik befinder os på den forkerte side af muren om Betlehem, er gæster fra danske kirker. Vi rejser som repræsentanter for Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd for at se på det humanitære hjælpearbejde og høre om forholdene for de palæstinensiske søsterkirker. …

Checkpointet ved Betlehem er blot et af tegnene på den ualmindelige tilstand, som er blevet hverdag i Israel og Palæstina. Alle fredsprocesser er kæntret. Palæstinenserne på Vestbredden er i dag de facto et folk i husarrest, og den israelske besættelse håndhæves ifølge bl. a. FN i åben strid med international humanitær lovgivning, som staten Israel har tilsluttet sig. Hvad situationen gør ved folk, fik vi et klart indtryk af gennem samtaler med kirkefolk og andre, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmål.” (Birgitte Stoklund Larsen, Anders Gadegaard og Marianne Christiansen i Jyllands-Posten, 1. januar 2016: ‘I har set -og er nu nødt til at fortælle’)



18. februar 2020

Mustafa Panshiri, tidl. politimand: Unge kriminelle udlændinge går ‘målrettet efter etniske svenskere’

Jeg kan kun anbefale at se søndagens debat på SVT, hvor afghanskfødte Mustafa Panshiri diskuterer udviklingen i ungdomskriminalitet hinsidan, blandt andet med en politisk korrekt kriminolog. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Mit gæt er, at det ender med en mur.

“Sidste uges lavpunkt indtraf, mens jeg sad og spiste kanelkringler langt ude i en skov i Småland, og statsminister Stefan Löfven fra Socialkammerateriet blev spurgt, hvad han mente om, at flere og flere børn i Sverige stjæler fra andre børn.

Tyvene kan være helt ned til syvårsalderen, og tyverierne foregår gerne som røveriske overfald i grupper. Et særligt twist er, at ugerningen ofte filmes med mobilkamera, eller at offeret fratages alt sit tøj, tvinges til at kysse gerningsmændenes fødder eller må finde sig i at blive urineret på. Ofret skal ikke alene bestjæles, men også ydmyges. Förnedringsrån, hedder det på nysvensk.

Sagen i en nøddeskal: Svenske børn stjæler som aldrig før og på en helt ny, eksotisk, fremmedartet måde. Det oplagte journalistiske spørgsmål er: Hænger det sammen med, at der bor flere og flere børn i Sverige, som ikke er svenske, og for hvem ydmygelsen er mindst lige så vigtig som byttet?

Det samme spørgsmål kan man stille i forbindelse med bombesprængninger, mord, voldtægter, overfald osv.: Hænger det mon sammen med, at mellemøstlige klaner og normer om ære, skam og blodhævn har befæstet sig i Sverige?

Det spørgsmål var er der selvfølgelig ingen, der stiller – offentligt – thi i Sverige er det, som en klog mand har formuleret det, meget værre, hvis der sker noget i sproget, end hvis der sker noget i virkeligheden.

En tidligere politimand ved navn Mustafa Panshiri var dog en sjælden undtagelse, da han i et debatprogram i svensk tv pegede på et etnisk aspekt ved den nye type af overfald. Gerningsmændene går gerne efter etnisk svenske drenge, fordi de netop ikke tilhører en klan og derfor er frit bytte både moralsk og praktisk.

Hvad sagde statsministeren ellers? Jo, han gav den tidligere regering skylden for den eksplosive børne- og ungdomskriminalitet. Fordi regeringen sænkede skatten og skar ned på ‘velfærden’. …”

(Tidligere politimand Mustafa Panshiri om ungdomskriminelle, SVT Agenda, 16. februar 2020)

Der findes et etnisk aspekt. De her gerningsmænd går fuldstændigt målrettet efter etniske svenskere som de kan overfalde. … Vi kommer til at se at den etnisk svenske befolkning tager loven i egen hånd, hvis ikke vi får styr på det her. … Når først det rammer folks egne børn så ophører alle spilleregler.” (Mustafa Panshiri)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



26. september 2019

Radio24syv lukker, P1 er stadig vulgær-rød: JP-podcast med Mikael Jalving om borgerlighed…

Radio24syv sender for sidste gang den 31. oktober, og selv hvis kanalen fortsætter på DAB, så er det allerede kommet frem at programmer såsom ‘Q&A’, ‘Cordua og Steno’, ‘Datolinjen’, ‘Det Røde Felt’ og ‘Fitness M/K’ lukker. For ligesom at indstille mig på den nye radio-virkelighed, downloadede jeg i dag DR Radioa-app’en, og kom ind i ‘Kulturen på P1’.

P1 kan være hård kost, og første servering var et interview med en filminstruktør, der fortalte om ‘en ekstremistisk Liberal Alliance’-person, herefter Politikens tegner Roald Als, der forklarede hvorfor han tegnede Anders Fogh Rasmussen som hulemand og Pia Kjærsgaard som en laset person i en muddergrøft. Herefter et indslag der problematiserer, at vi ikke har køns-neutrale filmpriser, og afslutningsvis præsentation af en bog af syriske flygtninge, der hver især fortalte deres historie med poesi og fiktion.

Gudskelov findes der alternativer, eksempelvis JP-podcasten Jalving ser rødt.

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2019

Jalving om Atwoods patriarkalske dystopi: “Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen…”

Jeg er lige startet med ‘Breaking Bad’, og jeg kommer næppe til at se ‘The Handmaid’s Tale’, trods det anti-feministiske plot. Mikael Jalving advarer med udgangspunkt i et Politiken-interview med den canadiske forfatter Margaret Atwood. Sakset fra JP.dk – Nu må I holde op på venstrefløjen: Alt kan ikke handle om Hitler.

“Atwood. f. 1939, er nok mest kendt for sin dystopiske roman Tjenerindens fortælling (1985), der er levendegjort i HBO’s tv-serie The Handmaid’s Tale om regimet Gilead, hvor kvinder bruges som avlsdyr, og mænd kører med klatten.

Skildringen er gruopvækkende i sig selv; alene kvindernes gulvlange, burkalignende kåber, lovbefalede kyser og nedslåede blikke får mig til at gyse… Vigtigere er det, at tjenerindens fortælling peger hen på steder og systemer, hvor kvinder bruges som fødemaskiner, underlægges social og seksuel kontrol, reguleret af en streng og uforsonlig religion med en stærk patriarkalsk logik. Hvad kunne det mon være for én?

Nej, ikke den. For nu har Margaret Atwood skrevet en fortsættelse, som på dansk kommer til at hedde Gileads døtre, og af interviewet forstår vi, at det, der får stjerneforfatteren til at ligge vågen om natten, såmænd er Donald Trump.

Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen over alle trusler for Gileads døtre i dag… Præsidenten minder Atwood om noget fra 30’ernes Tyskland. Naturligvis, havde jeg nær sagt: ‘A-L-T kan komme tilbage’, udbryder hun, alt! Således også Hitler og SS og SA og alt det andet.

Politikens journalist Emilie Maarbjerg Mørk har fået hele seks sider til interviewet i søndagstillæget. Alligevel falder det hende ikke ind at spørge, om der kunne være andre spor, træk eller kræfter i vor samtid, som vil begrænse kvinders ret til egen krop? Jeg mener, ud over ham der med den orange hår.”

(The Handmaid’s Tale, 2017- ; Foto: IMDB)



22. august 2019

Anders Krab-Johansen: “De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne.”

Ikke ny viden, men et ganske fint oprids. Kommentar af Anders Krab-Johansen i Berlingske – Kirken er tabt, højskolerne er tabt, folkeskolerne er tabt – de røde overtager dannelsen.

“Jeg er vokset op som søn af en præst og en lærer. … Der var masser af lilla bleer og akustisk guitar dengang, det var trods alt 1970erne. Men præsterne var ofte borgerlige, lærerne var sjældent politiske ekstremister, og de liberale huserede på højskolerne. Venstrefløjens dominans var isoleret til en lilleskole og i fagbevægelsen.

Billedet er karikeret, men dannelsen foregik blandt folk, der havde bred politisk forankring. Sådan er det ikke længere. Til min gru har jeg gennemgået meningsmålinger, som viser, at Folketinget ville have blodrødt flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet og de Radikale, hvis det kun var præster, lærere og højskolelærere, som stemte. Blandt højskolelærere stemmer omtrent 90 procent på rød blok, blandt lærerne er det 84 procent, og hos præsterne er det to tredjedele. Den borgerlige fløj er reduceret til politiske statister. Det er usundt.

De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne. Derfor taber det konservative og liberale tankegods også i civilsamfundet, hvor interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Red Barnet nu ledes af de tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Maria Reumert Gjerding og Johanne Schmidt-Nielsen.”

(Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet, tidl. Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten; Foto: FB)

“I praksis har vi konservative kun bloggen, læserbrevet og de sociale medier tilbage, som ovenikøbet styres af californiske censurhipstere. Alle andre fora – sandelig også radioen – er domineret af venstreliberale, postmodernister, dekonstuktivister, kønsneutralister eller slet og ret socialister. … Under mangfoldighedens faner vokser homogeniseringen frem. (Mikael Jalving, 21. august 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper