3. november 2020

Bonnichsen: Muhammedtegninger svarer til, at vi viser ‘fotos af deres mødre, mens de blev voldtaget’

Flere aviser takkede ja til at trykke Nye Borgerliges Muhammedtegninger, men venstreorienterede Charlie Hebdo nægtede at give tilladelsen, og her strandede projektet. For PET & Co. er fred altid vigtigere end frihed, og Bonnichsen er naturligvis på de kulturfremmedes side. Der er intet genialt i at brænde Koran’er eller trykke Muhammedtegninger, men nogle gange er det bare nødvendigt med ‘territorieafpisning’. Alle gulerødderne er spist, der er kun pisken tilbage. Brug den indtil det ikke er nødvendigt mere. Hans Jørgen Bonnichsen kommenterer hos POV International – Muhammedtegninger i reprise – en fantasiløs provokation, der underminerer PET’s arbejde.

“Jeg havde håbet på , at tiden ville læge alle sår, så tegningerne ikke længere ville være et radikaliseringsredskab, der kan bruges til at mobilisere ubesindige mennesker til at foretage sig rædselsfulde handlinger.

Da jeg havde med sagen at gøre, var der unge velintegrerede muslimer, der fortalte mig, at vi ikke anede, hvilke krænkelser, vi udsatte dem for. Det svarede til, at vi gang på gang viste fotos af deres mødre, mens de blev voldtaget.

Tegningerne kan stadig kan få blodet i kog og har medført de tragiske aktuelle begivenheder i Frankrig. Jeg havde håbet på, at tegningerne efterhånden var gået i glemmebogen. Det er ikke tilfældet.

Jeg havde håbet på, at vores reaktioner var intelligente, besindige og velovervejede ikke mindst i en erkendelse af, at ytringsfriheden vel aldrig har været antastet, men tværtimod udviklet sig eksplosivt, så visse mennesker tror, at denne ret er en ytringspligt og en håneret. …

Det er skammeligt i en så alvorlig situation at provokere for provokationens skyld.”

(Pernille Vermund på Facebook, 2. november 2020)

Oploadet Kl. 01:07 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Birgithe Kosovic: “Den stat, der ikke kan beskytte sig imod indre eller ydre fjender, lever på en løgn.”

Endnu et terrorangreb, denne gang i Wien. Flere dræbte og sårede ‘i umiddelbar nærhed af synagogen’, skriver DR Online. ‘Staten skal generobre sit voldsmonopol’, skrev Merete Risager for et par år siden, og blev korrekset af Carolina Magdalene Maier, der i dag er sekretariatschef for Dansk Folkeoplysnings Samråd. Sublim kronik af Birgithe Kosovic, der i Berlingske kommenterer skolelærernes vægring ved Muhammedtegningerne – Friheden til at lade sig halshugge (kræver login).

“… Mord for mord har guerillaen afsløret for os, hvem der i virkeligheden bestemmer. Det er guerillaen, der sætter standarden for tilladt og forbudt. …

Den stat, der ikke kan beskytte sig imod indre eller ydre fjender, lever på en løgn. Det er en af den slags løgne, som altid ender med at afsløre sig selv med allerstørste gru.

… når lærere spørger sig selv, hvordan de skal håndtere deres frygt for at betale måske endda den højeste pris for at passe deres arbejde, er politikernes svar: Lærernes frihed til at planlægge deres undervisning vil vi da ikke blande os i. Eller: Vi gør tegningerne til obligatorisk pensum.

Ingen nævner det afgørende: Hvordan besejrer man guerillaen? … Vesten har historisk kodet sig selv til at forstå og håndtere politisk fjendskab som en aktivitet, der kun kan finde sted imellem stater. Denne opfattelse gør, at vi ikke har begrebsapparatet til at forstå, hvad der foregår, når den politiske dødsvold udgår fra ikke-statslige aktører, og derfor tager vi heller ikke det ideologiske fjendskab helt alvorligt. I stedet benytter vi et sprog, der hører til inden for psykologiens og moralens domæner: Guerillaen er psykisk syg. …

Nu er vi konfronteret med en ny guerilla. Denne gang i vores egne stater, i vores egne gader, på vores egne koncertsteder og togstationer. Det er en guerilla, som træder frem af den civile flok fra staten i staten. For parallelsamfundet er et parallelt retssamfund med egne eksplicitte love, egne domstole i form af religiøse autoriteter og eget udøvende politi i form af familie, klan og rygtesamfund, der delvist tilskynder til og delvist effektuerer dommene. Det skete for Samuel Paty… I virkeligheden har staten i staten og den vold, hvormed den opretholder sig selv, eksisteret i årtier, men vi var nærmest ligeglade, for det parallelle politi var kun udøvende over for de parallelle borgere. Det eneste nye er, at staten i staten er begyndt at vende sin vold mod os andre. Beskeden er klar: De parallelle love skal også gælde for os. Henrettelsen af Paty fortæller os dette en gang til. Det her er ikke en samtale. Der er intet at forhandle om.

Hvad skal der til? Den gamle stats voldsmonopol er nu så kompromitteret, at det ikke yder tilstrækkelig beskyttelse for helt almindelige mennesker i deres helt almindelige liv. Politikere og vælgere, der pynter sig med idealer om frihed og lighed, mens de psykologiserer og moraliserer over dem, der frygter guerillaen og den nye stats politi, har intet at sige om frihed i vores tid.

Tilbage står: Hvad skal der til, for at skolelærere kan passe deres arbejde uden at frygte at blive henrettet? Hvordan genvinder de vestlige demokratier voldsmonopolet? Kan vi undgå franske tilstande, hvor militæret er fremtrædende i det offentlige rum? Hvilke andre midler kan sikre, at fjenden bliver udskilt fra det civile samfund? Finder vi ikke de rigtige svar, betaler nogle dyrt, andre med den højeste pris. Det lyder ekstremt, men sådan er virkeligheden. Et demokrati, der ikke beskytter de tolerante imod de intolerante, er kun demokrati af navn.

(Terror i restaurant tæt ved synagoge i Wien, 2. november 2020; Foto: Twitter)



23. oktober 2020

Hans Gammeltoft-Hansen & Co. kræver flere syrere til Danmark: “Appellen handler om humanisme…”

Det er ikke noget mere hyklerisk, end den velnærede overklasse, som pudser sin glorie med masseindvandring på bekostning af den gennemsnitlige dansker. Gennemsnitsalderen for de fire selverklærede humanister er 74 år, og inkluderer eksempelvis Bedsteforældre for Asyls 82-årige Jørn Nerup, der bor i Hørsholm, et stenkast fra Øresund. Lidt længere oppe ad kystbanens rute bor 76-årige Hans Gammeltoft-Hansen på Roligheds Allé. Langt fra den af dem ønskede masseindvandring. Den logiske konsekvens af deres ‘humanisme’, er reelt åbne grænser.

Læserbrev af Hans Gammeltoft-Hansen, Jørn Nerup, Peter Skov-Jakobsen og Knud Vilby i Politiken – Flygtningebørn: Rasmus Stoklund forsøger at forsvare det uforsvarlige

“Socialdemokratiets udlændinge-og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, nedgør i et indlæg i Politiken 14. oktober en lang række danskeres bekymring over, at Danmark bevæger sig væk fra idealerne om medmenneskelighed, retfærdighed og retssikkerhed. Det kommer han ikke heldigt fra. I sit ironisk nedladende forsøg på at forsvare, hvad der ikke kan forsvares, forvrider og fortier han fakta.

… Rasmus Stoklund nævner ikke børnene med et eneste ord. Hans ærinde er ikke medmenneskelighed, men er alene et mislykket forsøg på at nedgøre en kritik, der gør ondt. …

Appellen handler om humanisme og retssikkerhed. … Flere skandinaviske og europæiske regeringer har valgt en mere medmenneskelig tilgang – ikke mindst til de børn, der lider i lejrene.

Danske ministre som Rasmus Prehn og Mattias Tesfaye har også tidligere krævet solidaritet i forhold til børnene på Lesbos, ved at man skaber ‘trygge rammer for børnene uden for flygtningelejrene’. Men hvad de mener og har tænkt sig at gøre, er uklart. Og hverken de eller regeringen har hidtil fulgt udtalelserne op med handling.
Rasmus Stoklund har en dårlig sag at forsvare, og han slipper da heller ikke godt fra forsøget.”

(Collage: Hans Gammeltoft-Hansen, Roligheds Allé)

“Hvor langt kan man komme i retning af et regelsystem, som mest muligt imødekommer de direkte berørtes behov og ønsker?… Tænkte man sig nu den fulde konsekvens draget af det humanitære synspunkt, ville den i al sin enkelhed bestå i en lovgivning, der gav fuld bevægelsesfrihed ind over landets grænser for alle personer med et rimeligt behov herfor. (Hans Gammeltoft-Hansen, Juristen og Økonomen, december 1981; Cit. i Morten Uhrskov, Et delt folk, 2008, s. 32-33)



6. oktober 2020

Venstreradikal forsker i ‘tykfobiske strukturer’ fra et ‘queerteologisk og befrielsesteologisk perspektiv’

Bogaktuelle Henrik Dahl er nok den skarpeste danske modstander af identitetspolitik, og jeg kan anbefale at høre ham i diverse podcasts: Jalving ser rødt (Jyllands-Posten) og Cordua & Steno (Berlingske). Forleden bragte han historie om et såkaldt ‘tykfobi’-studie på Teologisk Fakultet i Århus, og det er helt på niveau med Rokokoposten.

Storm over Europa sætter ord på et af de mest surrealistiske studier, jeg til dato har blogget om. Dina Amlund er kendt fra Fed Front, og den første venstrefløjser jeg har set med budskabet ‘Fatties Against Fascism’. Fra Facebook – Tykaktivist får ph.d.-stipendiaty hos teologi.

“Du og jeg ved, at vi lever i en klovneverden, men alligevel tager den af og til nogle drejninger, som overrasker. I dag fandt jeg så ud af, at Dina Amlund, som igennem flere år har siddet og tudet i artikler på venstreradikale medier, i radioen og på TV nu er blevet ph.d. studerende på teologi. Ja, du læste rigtigt, hun skal skrive ph.d. på teologi. Men er det så et emne, der er relevant for teologi, som hun skal skrive om? Er det nye sider hos Løgstrup, Luther eller Grundtvig? Er det noget andet spændende teologisk forskning hun skal bedrive?

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Dina Amlund skal naturligvis skrive om det eneste, som interesserer hende: hun skal skrive om at være smældfed. Dina Amlund skriver selv:

Første september påbegyndte jeg mit ph.d.-projekt, som går ud på at undersøge tykfobien som ældgammel struktur i eurocentrisk kultur med quazi-religiøs dyrkelse af tyndhed og allestedsnærværende had til og frygt for tykhed. Jeg har længe gravet rundt i kulturhistorien efter både kropsidealer og kropsforsagelse, og jeg oplevede stor interesse for mit arbejde fra forskellige forskere på forskellige universiteter. Da jeg besluttede at tage imod en af opfordringerne til at søge ph.d. gik det så ekstremt hurtigt, at jeg næsten ikke har kunnet følge med. Jeg vidste kun ganske kort inden jeg startede, at jeg overhovedet skulle starte.’

Formålet er altså at bevise, at disse ‘tykfobiske strukturer’ eksisterer og gennemtrænger vores kultur og historie. Da det jo er på teologi, skal der naturligvis være et teologisk perspektiv og her har Amlund valgt queerteologisk og befrielsesteologisk perspektiver. Jeg tvivler på, at Amlund overhovedet er troende, og naturligvis har hun valgt de mest ukristelige former for kætteri. Befrielsesteologien er som du måske ved et forsøg på at forklæde ugudelig kommunisme som katolicisme, og queerteologi? Well, lad os bare sige, at der jo er visse ting, der er uforenelige med kristendommen.

Amlund skal således lave præcist det samme, som hun har lavet hele tiden: været overvægtig og tude over, at hun er undertrykt. Nu med obskure teologiske perspektiver. Det nye er, at det foregår under dække af at være ‘forskning’, og naturligvis, at du betaler for det. …”

(Henrik Dahl på Facebook, 2. oktober 2020)

“Hvis hun færdiggør projektet, ender hun med at få en titel, der blåstempler hendes aktivisme og giver den en fernis af videnskabelighed. Man skulle undre sig meget, hvis hun kommer frem til et forskningsresultat, der ikke harmonerer med hendes aktivisme. … Hele den her postmodernistiske og dekonstruerende tradition er komplet pseudovidenskab. Selvom du er mesterkok, kan du ikke lave god mad af fordærverede råvarer, og råvarerne i denne del af forskningen er simpelthen fordærvede. Det er enormt mærkeligt, at Det Teologiske Fakultet udbyder et ph. d.- projekti pseudovidenskab.” (Henrik Dahl, Kristeligt Dagblad, 6. oktober 2020)

Oploadet Kl. 01:31 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


24. september 2020

Tidligere nyhedsvært til Gotfredsen: ‘Håbløst umoderne’ at kræve balance, modige Linde baner vejen…

Sexisme-debatten raser, og som en debattør pointerede på Radio4 i går, så er ‘alle’ kvinder udsat for sexisme i ‘en eller anden grad’. Patriarkatet undertrykte kvinder, og alle mænd er klamme svin… i en eller anden grad. Samme pointe har journalist Lotte Thor Høgsberg (tidligere Thor-Jensen) i en kommentar, hvor hun går i rette med Sørine Gotfredsens afbalancerede indlæg.

Lotte Thor et bedst kendt som tv-journalist, men er også ‘kandidat i minoritetsstudier & diskursanalyse’. Som tidligere forside-model for diverse mandeblade har hun tiltrukket sig en del opmærksomhed, men jeg husker nu bedst hendes 2006-interview om de ’10-12 gange’ hun er stødt på fartbøller i trafikken, der tilfældigvis havde ‘anden etnisk baggrund end dansk’. Herunder BMW-ejeren, der truede hende med tæsk og tilføjede: “Prøv lige at hør her, din luder.” Kommentar fra Berlingske.dk – Sørine Gotfredsen, du er håbløst umoderne (kræver login).

Sørine Gotfredsen, hvad vil du dog med din kommentar i søndags i Berlingske? Illustrere at du er håbløst umoderne? Beklager, men at hævde, som du gør, og jeg citerer dig, at ‘diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning,’ er forkert og umoderne. Diskussionen rummer alt det, vi godt ved, desværre er ægte. Tiden er til modige kvinder, og det kræver mod at sige fra over for underlødige bemærkninger og skadende handlinger.

Mod til at ændre adfærd! Du forsøger at skabe en diskussion om mod, men det lykkes ikke. For mod er det, Sofie Linde viste. Hun baner vejen for nye, bedre tider…

Handlinger kan få konsekvenser. Det er vores børns fremtid, vi former nu.

(Lotte Thor Høgsberg, tidligere Thor-Jensen, som 21-årig nyhedsvært i 1992; Foto: Youtube)

“Den proportionsforvrængede debat har ikke blot på malplaceret vis genoplivet udenrigsminister Jeppe Kofods 12 år gamle sag om seksuelt samvær med en 15-årig pige. Diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning. Derfor er det en misforståelse at opfatte Sofie Lindes opførsel som udtryk for mod. Snarere illustrerer den vor tids magtfulde medløberi. En ting er nemlig, at Sofie Lindes ord faldt i et selskab af komikere, skuespillere og mediefolk, der på rygraden ved, hvordan man bliver på den progressive banehalvdel, hvor krænkede kvinder for tiden står højt i hierarkiet. Noget andet er, at Linde stort set ingenting sagde. Vi fik en anekdote fra en julefrokost, som ingen kan kontrollere, og da hun ikke vil sætte navn på den, hun anklager, har Linde primært lært os, hvordan det medieeksponerede individ uden at tage et reelt ansvar for egne ord med stor effekt kan koble sig på dyrkelsen af det såkaldt ’strukturelle problem’. Tanken om dette – altså, at visse magtforhold eksisterer, uden at vi nødvendigvis tænker over det – præger tidens diskussioner om racisme, kønsdiskriminering og minoriteter og giver den enkelte mulighed for omkostningsfrit at skyde efter en slags usynlig fjende. … De gør sig selv til en front af upersonlig bitterhed, der lægger en dyne af splid og offermentalitet hen over landet her, og som naturligvis i urimelig grad mistænkeliggør mandekønnet som sådan.” (Sørine Gotfredsen, Berlingske, 20. september)



11. september 2020

Biskopper undsiger omskæringsforbud: Et slag mod dansk kultur, “… handler om åndsfrihed og frisind”

Jeg har ikke en stærk holdning til emnet, men hvis jeg tænker over det, så tilslutter jeg mig et forbud. Argumentet om at jøderne nu ikke kan være i Danmark, køber jeg ikke. Blot 15-20 jøder omskæres hvert år, og så det er alt andet lige kun et mindretal af herboende jøder, der praktiserer skikken. Det undrer mig lidt, at debatten helt går udenom herboende muslimer. Flere argumenterer sobert imod et forbud, men de citerede biskopper herunder er langt fra skiven. Fra Kristeligt Dagblad, der har talt med nu ud af landets 10 biskopper – Biskopper: Stor fejl at indføre omskæringsforbud.

“Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjær, er en af dem: ‘Jeg synes, der er en manglende forståelse for, hvad et forbud betyder for det jødiske samfund og dele af det muslimske. Ritualet er en central del af den jødiske religion, og jeg vil advare mod et forbud. Danmark bliver ikke et mere demokratisk eller rigere land, hvis det viser sig, at jøderne ikke kan være i landet uden at blive kriminaliseret,’ siger han.

Henrik Stubkjær bakkes op af Roskilde Stifts Peter Fischer-Møller, der udtaler sig i lignende vendinger. …

Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, var i 2015 medunderskriver på en erklæring imod et forbud fra gruppen Jødisk-Kristent-Muslimsk Forum i København adresseret til Folketingets politikere.

‘Hvis du spørger mig, om jeg går ind for omskæring, siger jeg nej, det har vi i kirken ikke gjort i 2000 år. Men jeg vil ikke et øjeblik sætte spørgsmålstegn ved min jødiske eller muslimske nabos adgang til den skik. Det her handler om åndsfrihed og frisind. Du behøver ikke at være bange for, om det er forsvarligt, for det er det. Hvis omskæring på nogen måde ikke var det, ville det hele forholde sig helt anderledes. Også blandt jøder,’ siger den københavnske biskop, som bakkes op af Roskilde Stifts Peter Fischer-Møller, der udtaler sig på lignende måde. …

Biskop Marianne Christiansen er med egne ord ’stærkt foruroliget’ over den aktuelle udvikling. ‘Et forbud vil være en stor fejl og et slag mod religionsfriheden og dansk kultur. …,’ siger Marianne Christiansen.”

(Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stifts biskop)

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


9. september 2020

Selsing anm. ‘Hordernes hærgen’: “Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært.”

Morten Uhrskov kalder identitetskampen for ‘nykommunisme’, og det dækker ganske godt. Eva Selsing har anmeldt Douglas Murrays seneste bog, og selvom sengebordets stak af ulæste bøger vokser og vokser, så lyder det til at ‘Hordernes hærgen’ er svær at komme udenom. Bogen kan købes hos Forlaget Ellekær for 295 kroner. Forstå dine fjender.

Fra Selsings veloplagte anmeldelse på Berlingske.dk – 6 stjerner: Bog om identitetspolitikkens rødder og endemål er uhyggelig læsning (kræver login).

“Har De svært ved at forstå, hvorfor nogle ekstremister fra amerikansk e universiteter fylder så meget i resten af verden? Og ved De ikke, hvad De skal sige til det? Den britiske kommentator og forfatter Douglas Murrays forklarer og besvarer disse og relaterede spørgsmål i sin nye bog, ‘Hordernes hærgen’. En ekskurs ud i identitetspolitikkens rødder og endemål – og det er uhyggelig læsning.

‘Hordernes hærgen’ handler om det, der rettelig er (post)marxismens dødsmarch hen over vores institutioner – akademia, offentlig debat, medier – over vores køn, vores fællesskab og sandheden som sådan. …

Murray identificerer det, han kalder ’snubletråde’ – altså fælder, som tilhængerne af den migrerende totalitarisme lægger ud for almindelige mennesker. Det kan være ord, man pludselig ikke må bruge. Individer, man ikke må associeres med. Bøger, man ikke må læse. Tanker, man ikke må give udtryk for. Den slags. I virkeligheden er der tale om, at man opstiller problemer, der ikke kan løses. Man reaktiverer gamle konflikter, åbner lægte sår, og etablerer et volatilt, boblende minefelt, som man sender Gud og hvermand ud i (og nyder at se eksplodere). Man fremmaner et billede af ekstreme uretfærdigheder i verdenshistoriens mest retfærdige samfund. Hvorfor?

Snubletrådene er pointen. Meningen er ikke at påpege nogle problemer og så løse dem. Meningen er splittelse. Konflikt. Opvigling. Had. Meningen er at gøre almindelige mennesker usikre på alt – thi usikre mennesker er mere medgørlige for hvem, der end har magten. Hvilket tilfældigvis i stigende grad er de identitetspolitiske militser.
Murray viser, hvordan idégrundlaget for hele baduljen er old school marxisme. Med totalitarismens mest genkendelige ingrediens: Sandhedsværdien af et udsagn afhænger ikke længere af, hvad der siges, men af hvem, der siger det.

Et morsomt afsnit gennemgår alle selvmodsigelserne, de forskellige intersektioner imellem. Hvordan trans-fortalerne har et essentialistisk syn på køn, mens homoaktivisterne er arge modstandere af enhver snak om kønsessens. Hvordan vi er gået fra at være farveblinde til at være besatte af race. … Hvordan kvinder i feminismen insisterer på at være sexede, men ikke seksualiserede.

Bogen giver talrige eksempler på, hvordan de nye venstreekstreme identitetspolitiske bevægelser har støvletramp i ascendanten. … Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært. Murray viser hvorfor.”

(Douglas Murray til TFS-møde i Landstingssalen på Christiansborg, 2015)



2. september 2020

Kosovic: “Som en stat med flere folk befinder vi os i en latent krisetilstand..”, “Det er ekstremt farligt.”

Forleden dag røg jeg i debat med en bosnisk kvinde, der angreb alle i en tråd, der støttede Stram Kurs’ aktiviteter i Malmø. Hun lød usædvanlig uintelligent, men jeg blev alligevel overrasket, da jeg erfarede, at hun var kommunist, og stor tilhænger af Jugoslaviens afdøde diktator Tito.

Birgithe Kosovic har serbiske aner, og er i en helt anden boldgade intellektuelt. Citater fra et formidabelt interview i Kristeligt Dagblad – Bogaktuel forfatter: Danmark er blevet en stat med flere folk (af Johannes Henriksen, 22. august 2020). Læs det hele på

“‘Dels handler det om, at folk fra volds- og frygtkulturen har en anden mentalitet. Dels handler det om, hvordan den almindelige politiske debat og kamp mere eller mindre frivilligt genererer en fortælling om os-og-dem. … og skal man kunne håndtere dette, kræver det en vredesparathed, og at man kan sætte en ære i at ofre sig for sine egne. Det er en offer-bøddel-mentalitet. Samtidig er det et vilkår for alle stater med flere folk, at de genererer en politik, der forholder sig til, at der er et os-og-dem. På godt og ondt. …’

‘… sammenstødene i en stat med flere folk bliver hårdere, fordi du ikke uden videre kan skifte træk fra den ene kultur til den anden. Du kan ikke både være muslim og kristen. Der er ikke den samme smidighed i det, der skiller og samler folk, som i almindelige politisk uenighed i en stat uden flere folk.’ …

‘… De kulturelle og religiøse konfliktlinjer, vi oplever i dag, er langt vanskeligere at overvinde og nærværende i det offentlige rum. Som en stat med flere folk befinder vi os i en latent krisetilstand, hvor brudlinjerne altid truer med at blive til kløfter. Alle konflikter, der ikke handler om religion og kultur, vil kunne ende med at handle om det. …’ …

‘… Vi vil se tydeligere, at vi ikke tilhører samme gruppe, og at den ene gruppe ikke vil den anden gruppe det godt – og vice versa. Det er ekstremt farligt.‘ …

‘… enten så gifter vi os med hinanden, har en masse sex, får en masse børn med hinanden, spiser hinandens mad, prøver hinandens klædedragter og så videre. Ellers bliver det værre. Og jeg ser ikke tegn på, at det er den vej, det går. Tværtimod. Indtil nu har vi bare undladt at gifte os med hinanden, men nu begynder vi også at se, at de unge ikke gider at gå i skole med hinanden.

Gruppen af indvandrere, der ikke kunne drømme om at sætte sig i familie med en dansker, vokser. Det kan du se på antallet af tørklæder. Tørklædet kan betyde mange ting, men der er en ting, som det altid betyder: Jeg gifter mig ikke med en dansker. … ‘”



21. august 2020

Nørgaard & Fog: Forskere bekæmper ‘den menneskelige natur’ – “Køn er et biologisk fænomen…”

Den yderste venstrefløj er gode til at institutionalisere deres mærkesager, og i disse dage belemres danskerne med Pride-propaganda og en integreret LGBT-dagsorden, der indtil for få år siden kun var noget Enhedslistens Queer-udvalg forholdt sig seriøst til. Det handler ikke om at retten til at leve som homoseksuel, men om at smadre søjlerne, der holder det borgerlige samfund oppe. “Keep the pressure on”, lyder Saul D. Alinskys ottende regel i Rules for Radicals (1971). God kronik i Politiken af forfatter Lone Nørgaard og biolog Kåre Fog – Ja, biologien er dybt uretfærdig. Så fat det dog (kræver login).

“Den franske feminist og filosof Simone de Beauvoir skrev i 1949: ‘Man fødes ikke som kvinde, man bliver det’. Den amerikanske feministiske filosof Judith Butler hævdede i 1990, at kønnet, også den fysiske udformning af kønnet, er en social konstruktion. Hverken de Beauvoir eller Butler bragte nogen som helst evidens for disse påstande.

Der er derimod evidens for den modsatte påstand: Køn er et biologisk fænomen, og mange af de typisk kvindelige og typisk mandlige træk er indkodet allerede før fødslen. Disse træk ligger og venter på at bryde frem, når tiden er inde – ligesom anlæggene til mælketænder og til blivende tænder ligger gemt i kæben.

Hvor gerne end fortalerne for socialkonstruktionisme og identitetspolitik vil afskaffe biologien som forklaring på kønsforskelle, støder de ind i det faktum, at den biologiske videnskab viser, at de fleste kønsforskelle har kønshormoner som årsag.

De fleste – men ikke alle – forskelle i hjernen skyldes f. eks., at hormonerne har indflydelse på nervecellernes udvikling. Det sker især i fostertilstanden kort efter det tidspunkt, da hjernen er dannet. Hvis fosterets hjerne udsættes for virkningen af testosteron, så bestemmer det mange træk i personens adfærd senere i livet: Personen føler, tænker og handler som en mand. Hvis hjernen derimod kun udsættes for små mængder testosteron, så bliver hjernen feminin. Dette kalder man hormonernes organiserende virkning. …

På universiteternes humanistiske og samfundsfaglige fakulteter går man per automatik ud fra, at kønnet er en social konstruktion. Biologisk viden modsiger alt, hvad der her undervises i om køn, men denne viden ignoreres og udelades. Der udklækkes tusinder af kandidater, hvis kundskaber om køn bevidst er gjort ensidige og fejlagtige. …

… Vi hører ekstreme argumenter om, at hvis nogen i debatter taler om biologisk bestemte kønsforskelle, så leverer disse ‘onde mennesker’ hadtale; virkningen af de biologisk betingede kønsforskelle er uretfærdig, og derfor er det uetisk at henvise til biologiens betydning. Det er så det ultimative argument imod at anerkende biologiens betydning. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i udlandet. Folk er blevet fyret for at omtale biologiens betydning. … vanviddet skal have modspil i form af en sandhedssøgende, forsknings- og faktabaseret nedbrydning af myter og ideologi.”

(TV3+, nu med Pride-farver, 19. august 2020)

Oploadet Kl. 02:19 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


5. august 2020

Søren J. Damm: Ingen får det bedre, fordi du ‘lægger et billede af dig selv med trutmund på Instagram’

Sociale medier gør alt mere overfladisk end nødvendig, men intet overgår selverklærede ‘influencere’ på Instagram. Fortiden høstes der gratis point med hashtagget ‘Challengeaccepted’. Oprindeligt var det meningen at hashtagget skulle støtte voldsramte kvinder i Tyrkiet, men det vidste sangerinden Szhirley intet om, og da hun blev gjort opmærksom på det, lød det vredt: “… ukollegialt IKKE at oplyse os andre, som i god tro har lagt det op.”

Hun kunne også have undersøgt det selv før deling, men måske var det vigtigere for den pæne kvinde, at bekræfte egen godhed med et sort/hvidt foto. Den knivskarpe Søren Jacobsen Damm kommenterer tidens ‘virtue signalling’ hos Berlingske – Så mange tyrkiske kvinder hjælper du, når du er lækker på Instagram: 0 (kræver login).

“Den seneste tid har internetfænomenet challenge accepted gået sin sejrsgang på mange kvindelige Instagram-og Facebook-profiler. … Som det dog ofte er tilfældet med den her slags kampagner, så bliver det oprindelige formål hurtigt afkoblet, og kampagnen reduceres til form uden indhold, i dette tilfælde var formen dog så attraktiv for mange unge kvinder, at den overlevede på trods af, at indholdet hurtigt fordampede.

Challenge accepted er det seneste eksempel på det udbredte fænomen virtue signalling, som kort fortalt handler om, at man hele tiden forsøger at signalere, at man har de rigtige holdninger i tiden. Det er en livsnødvendig del af porteføljen i tidens tsunami af mere eller mindre rationel og berettiget politiske korrekthed, der skyller ind over den vestlige verden.

… Skulle man koge en fond på challenge accepted, kunne det opsummeres til: ‘Se, hvor god jeg er, men pssst, bemærk også lige, hvor pivlækker jeg er.’

Skal vi være helt ærlige, så ændrer danske kvinders smukke, retoucherede sort/ hvide fotos af sig selv ikke en fløjtende skid. Der er INGEN, der bliver mætte, får betalt deres skolegang eller bliver løsladt fra et totalitært regimes fængsel, fordi du lægger et billede af dig selv med trutmund på Instagram. Ikke en eneste.

… Jeg forstår inklinationen, men der er noget tiltagende tomt i de her kampagner, skallen bliver hele tiden tyndere, mens indholdet for længst er sivet ud. Men det føles nok rart i mavsen.

(Szhirley brokker sig over, at ingen har fortalt hende om baggrund for deling)

‘Influencere’

“Undskyld smukke, dygtige og pisseseje veninder og kollegaer, der har delt et S/H billede med et hashtag for at sætte fokus på at hylde kvinder. Det er ikke for at udstille jer. Jeg selv var 2 sekunder fra at dele et billede med en storslået tekst om feminisme og female empowerment. Ligesom mig er I alle oplyste, kloge og skønne kvinder, der gør ALT i en god mening. Så lad os ikke pege fingre. Lad os oplyse i stedet! ❤️ Men lad os lige stille skarpt et øjeblik. Kvinder slåes ihjel i Tyrkiet. Uden grund. Det var dét man oprindeligt ville sætte fokus på. Så undskyld at jeg ikke i denne omgang støtter op om ‘bølgen’ af smukke, dygtige og pisseseje kvinder, der sætter fokus på hinanden, når det i virkeligheden er problemerne et helt andet sted i verden, som vi burde fokusere på. …” (Annemette Voss)

“Jeg er helt enig med dig og har lige postet en story om netop dette. Dog synes jeg er det er TOP ukollegialt IKKE at oplyse os andre, som i god tro har lagt det op, ligesom du selv var lige ved, når de af vores kollegaer som ser at nogen af os poster noget, som de ved er misforstået, og så IKKE gør os opmærksom på det. @jasmingabay var så sød og cool at gøre mig opmærksom på det virkelige budskab. Og havde andre valgt samme fremgangsmetode, kunne vi alle have brugt vores stemmer og store profiler til at sprede det RIGTIGE og VIRKELIG vigtige budskab. … Det virker også på mig som at selviscenesætte sig og pudse glorien på sine kollegaers bekostning. #NotCool” (Szhirley)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper