17. marts 2007

Nyhedsavisen har travlt med at positionere sig – Frank Aaen i Afghanistan

Min puls stiger ikke fordi Uriasposten omtales mindre flatterende, og det var egentligt ikke meningen jeg ville kommentere det. Nuvel, den ligger lige til højrebenet. Nyhedsavisen fik en del kritik i egne rækker for at sætte spot på DR’s hemmelige krig, og det er svært at betragte denne uges Frank Aaen-apologi som andet end positioneren.

Journalisterne Knud Brix og Anna Rossman Thejsen fortæller idag at Torturrygter om Aaen spreder sig på nettet. Under-overskriften taler om Smædekampagne, men det er nu engang tilladt at tænke selv.

Artiklen går i rette med Mette Herborgs kronik om Frank Aaen, trykt i Berlingske Tidende d. 31. juli 2001. Titlen er Frank Aaen gav ingen pardon, og det fortælles at “Frank Aaen nærmede sig betænkeligt en overtrædelse af FNs tortur-definition”. At kommunisterne systematisk begik tortur i lejrene er så rigeligt dokumenteret, men Herborg har ganske rigtigt ikke et fældende bevis.

Jeg har fjernet indscanningen af
artiklen (pixelstørrelse 350 x 469), det journalist Knud Brix mener
jeg hermed har overtrådt Ophavslovens § 3 stk. 2.
Mere om sagen her
.

Kommenterede uddrag.

“På det populære net-leksikon Wikipedia fremstår det for eksempel som fakta, at Aaen deltog i borgerkrigen og i afhøringer af tilfangetagne muslimer… Nyhedsavisen kunne tirsdag afsløre, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og en række borgerlige toppolitikere i årevis har spredt de usande rygter om Enhedslistens politiker… Politikerne bygger deres anklager på påstande fremsat i en kronik fra 2001. Her påstår journalist Mette Herborg, at Frank Aaen nærmede sig tortur, da han i 1980 til et kommunistisk blad interviewede en tilfangetagen egypter i et fængsel i Kabul. Nyhedsavisen har sammen med eksperter gennemgået kritikernes dokumentation, og det kan på ingen måde bevises, at Frank Aaen har deltaget i eller overværet tortur.

Artiklens ‘eksperter’ er Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, og Heidi Steffen fra Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier som for en gangs skyld ikke lader tvivlen komme ofrene til gode. Nuvel, jeg er på sin vis enig. Det er ikke bevist at Frank Aaen begik tortur, ej heller at interviewet “nærmede sig tortur”, men interviewet fandt sted i overværelse af kommunistiske soldater, og fangens tilståelse virker lidt for påtaget. Samtidig må man huske på, at Aaen ikke kan have været uvidende om de overgreb mod fangerne der fandt sted i denne tid. Naiv er ikke det rigtige ord at bruge om Aaen.

“Flere steder på nettet lever myten om Aaens torturfortid dog videre i bedste velgående. På den højreorienterede hjemmeside Uriasposten.net bruges Herborgs kronik som dokumentation, og på Wikipedia.dk er Aaens egen artikel og Herborgs kronik da også eneste kilde og sandhedsvidne til rygterne.”

Jeg har på intet tidspunkt hævdet at Frank Aaen begik tortur. Jeg fandt Herborgs kronik interessant, og skrev en postering med overskriften Mette Herborg dokumenterer omfanget af Frank Aaens hykleri. Min introduktion lyder i sin helhed:

“Der går næsten ikke en uge uden en af Enhedslistens folketingsmedlemmer forsøger at gøre en sag ud af diverse danske officerer som i Afghanistan og Irak ikke har vist terrormistænkte behørigt respekt. En af dem der ofte udtaler sig er Frank Aaen, og det er vist ved at være til genlæsning af Mette Herborgs kronik om samme fra Berlingske Tidende 20. juli 2001.

Her lidt fra Frank Aaen gav ingen pardon:”

Min pointe var således at fremhæve Aaens hykleri, ikke at dokumentere tortur, og intet jeg har skrevet understøtter artiklens udlægning. At hykleriet er mit fokus, fremgår klart af posteringens to opdateringer, indsat 2-3 dage efter.

Den første (dateret 14. septeber 2005) citerer Frank Aaen fra Enhedslistens hjemmeside:

“- Der findes ingen omstændigheder hvor mishandling og tortur af mennesker, der af den eller anden grund er i andres varetægt, er i orden. Får man oplysninger om sådanne overgreb, så er man moralsk forpligtet til at gøre sit yderste for at undersøge om oplysningerne er korrekte, for i givet fald at kunne medvirke til at stoppe overgrebene.

Den anden (dateret 15. september 2005) henviser til en rapport fra Human Rights Watch med titlen ‘Tears, Blood and Cries’ – Human Rights in Afghanistan since the Invasion 1979-1984 (122 s., pdf – se nederst).

Artiklen slutter af med følgende svada.

“Tilbage står nu kun ét udokumenteret rygte: At Aaen deltog i afhøringer af tilfangetagne muslimer.”

Flotte ord, men der foreligger jo det man normalt ville kalde en tilståelsessag.

“Ziauddin Mahmoud [tilfangetagen egyptisk muslim] søger at fremstille sig som en lille brik i spillet, en stakkels vildført. Vildførte er der ganske vist mange af i Afghanistan, men det er ikke mange af dem, der har været på træningsophold i Vesttyskland – det er ikke nødvendigt for blot at lære at skyde og lave et par bomber. Ziauddin Mahmoud har givet spillet en større rolle, end han vil være ved. Vi spurgte ham [Aaen deltog…], om han kendte CIAs ledere i området. Han svarede nej – men hans ansigt sagde tydeligvis noget andet [… i et interview må have haft karakter af en ‘afhøring’].”

Kilde [hermed dokumenteret: Frank Aaen; Røde blade, 15. april 1980.

I HRW-rapporten jeg linkede til, fremgår det at torturen blev “systematic” (s. 131) efter den sovjetiske invasion i december 1979 under præsident Babrak Karmal. Alene i Kabul-området blev der beviseligt begået tortur otte steder. Human Rights Watch citerer Amnesty International, der fortæller at de “interviewed a number of prisoners who had been tortured in Pol-e Charkhi Prison” (s. 134), men at fangerne typisk blev forhørt inden de blev sendt til Pol-e Charki. Det fortælles endvidere at Pol-e Charki havde en speciel-afdeling for “the more important prisoners” (s. 136). Det fremgår tillige klart at torturen havde et omfang, så Aaen næppe kunne have været i tvivl om hvad hans ideologiske fæller begik af overgreb i denne tid. Her et citat fra s. 152: “All the women suffered from body sores.”



13. februar 2007

Paula Larrain til Frank Aaen: “… du har også været med… under tilblivelsen af den her film”

Nyhedsavisen kunne for et par uger siden fremlægge dokumentation for at Enhedslistens Frank Aaen samarbejdede med Christoffer Guldbrandsen (og hermed DR), hvad Aaen selvfølgelig benægtede efter bedste evne.

I kommentarene her på siden har flere henvist til et interview Paula Larrain havde med Frank Aaen i 21-TVavisen d. 1. december sidste år, hvor førstnævnte mere end antydede et samarbejde. Hvad har givet Paula Larrain det indtryk otte uger før Nyhedsavisen optrævlede hele affæren, kan man kun gisne om, men mon ikke der har været snak i kulissen. I samme nyhedsudsendelse præsenterer TVavisens Kristian Sloth sagen skulder mod skulder med Christoffer Guldbrandsen.

Paula Larrain, TVavisen: … jamen nu er det jo sådan at vi er allierede med amerikanerne, og du har også været med på sidelinien under tilblivelsen af den her film, kan du ikke forstå at det kan give noget mistanke om at filmen er en politisk dokumentar og ikke kun dokumentaristisk.

Frank Aaen, Enhedslisten: Jeg har ikke været med til at lave den her film. Jeg har heller ikke set filmen, jeg har set det der har været i fjernsynet og det jeg har kunne læse i aviser.

[kopier: bubblare; screencap]

Fra Simon Andersens kommentar på Anna Rossman Thejsens blog.

“Nogle eksempler på hvordan Enhedslisten har deltaget i Guldbrandsens kampagne – og omvendt.

1) De to journalister bag programmet, Christoffer Guldbrandsen og Niels Giveren, har ifølge en journaloversigt forsøgt at få aktindsigt i det direktiv, der handlede om de udsendte danske soldaters mulighed for at bruge magt. Det skete senest 3. april 2006. Forsvarsministeriet svarede den 5. maj 2006 – samme dag blev der via Folketingets forsvarsudvalg stillet spørgsmål om udlevering af direktiver for specialstyrkerne i Afghanistan i 2001-2002. Frank Aaen stillede den 17. oktober 2006 yderligere fire spørgsmål – S274, S275, S276 og S277.

2) Danmarks Radio bad i 2005 om at få aktindsigt i rapporterne fra de to operationer hvor der blev tilbageholdt fanger. Det fik journalisterne i overstreget form. Den 14. september 2005 bad Frank Aaen (S3664) om at få de samme situationsrapporter.

3) Nu bliver det lidt kompliceret. I sin gennemførte iscenesættelse af filmen, plantede Christoffer Guldbrandsens nogle af filmens centrale påstande i store aviser.

Torsdag den 30. november 2006 viste Guldbrandsen klip fra filmen til journalist Mathias Seidelin fra Politiken. Det drejer sig om de klip, der vedrørte danske soldaters overlevering af 31 fanger. Historien blev bragt fredag den 1. december 2006.

Det interessante er at Guldbrandsen samme dag, den 30. november 2006, viste andre klip til journalist Anders Langballe fra Jyllands-Posten i håb om at også Jyllands-Posten ville bringe en historie og skabe størst mulig opmærksomhed om filmen. Klippet handler om en jurists krav om at der blev indledt rigsretssag mod forsvarsministeren fordi han undlod at fortælle Folketinget at han – ifølge påstandene – var orienteret om at USA ikke ville overholde konventionerne.

Jyllands-Posten valgte ikke at bringe historien – men den 1. december, dagen efter Langballe blev præsenteret for klippene, stillede Frank Aaen følgende spørgsmål i Folketinget: ”Var statsministeren orienteret om, at den amerikanske regering ikke ville overholde Geneve-konventionen i Afghanistan, da danske soldater i foråret 2002 overlod krigsfanger i amerikansk varetægt?” – det ser unægtelig ud som om (men jeg kan ikke bevise det) at Frank Aaen var fuldt vidende om at Christoffer Guldbrandsen havde vist disse klip til Jyllands-Posten og at begge troede at det ville blive den store sag i Jyllands-Posten, samme dag spørgsmålet blev stillet. Og at Aaen i det hele taget var orienteret om de centrale pointer i filmen. Meget tyder på at Frank Aaen var fuldt ud informeret.

4) Den Hemmelige Krig skulle have været vist i oktober 2006, men blev senere udskudt.

I oktober – den 5. – anmeldte Enhedslisten to beslutningsforslag, hvoraf det ene detaljeret spiller på det samme som Christoffer Guldbrandsen senere gør i sin film, nemlig at fanger, danske soldater måtte have taget under krigsindsats, risikerer en ukendt skæbne.

Filmen bliver dog udskudt til november og senere til december. Danmarks Radio oplyser, vist i slutningen af november, at filmen skal bringes den 11. december.

Enhedslistens beslutningsforslag skal til afstemning den 5. december 2006. Partiet beder nu i en mail den 28. november 2006 om at behandlingen af forslaget flyttes. (Senere bliver filmens tv-premiere rykket igen og filmen vises den 7. december). Det afviser Folketinget og forslaget trækkes derfor tilbage. Enhedslisten selv oplyser at forslaget ikke blev trukket tilbage, fordi filmpremieren blev rykket, men alene fordi forslaget på grund af travlhed ville blive behandlet meget sent.

Vi ved altså:

At Enhedslisten flere gange har stillet de spørgsmål, Danmarks Radio ikke kunne få svar på.

• At Enhedslisten den 1. december 2006 stillede et spørgsmål i Folketinget, der præcist fulgte op på indholdet i en artikel, Christoffer Guldbrandsen dagen før forsøgte at plante i Jyllands-Posten – men som Jyllands-Posten i sidste øjeblik besluttede ikke at bringe. Enhedslisten kan kun fra Christoffer Guldbrandsen være vidende om hvad der skulle have stået i Jyllands-Posten.

• Enhedslisten fremsatte den 5. oktober – det var på det tidspunkt planen at filmen skulle bringes i oktober – to beslutningsforslag, hvoraf det ene helt præcist berører nøjagtigt det samme spørgsmål, Guldbrandsen rejser i sin film: Spørgsmålet om behandling af fanger, der under krigsaktioner overlades til USA.

Danmarks Radio beslutter at bringe filmen, først i november, siden den 11. december. Enhedslistens beslutningsforslag er programsat til at komme til debat i Folketinget den 5. december 2006, altså før filmen skal bringes på DR2. Enhedslisten beder om at debatten flyttes, men det afviser Folketinget. Derfor aflyses den.”



30. januar 2007

Guldbrandsen samarbejder med Enhedslisten, alt imens han imødegår kritik på DR’s vegne

Nyhedsavisen fortsætter idag ydmygelsen af DR.

Fra DR-film lavet sammen med Enhedslisten.

“Danmarks Radio har samarbejdet med den yderste venstrefløj i forbindelse med dokumentarfilmen ‘Den hemmelige krig’…

En gennemgang af sagen viser, at Enhedslisten har bistået Danmarks Radio med at forsøge at tvinge oplysninger ud af forsvaret og Forsvarsministeriet. Blev Guldbrandsen nægtet adgang til hemmelige oplysninger, brugte Frank Aaen i flere tilfælde sin ret som medlem af Folketinget til at stille de samme spørgsmål.

Og da filmen oprindeligt skulle have premiere i november, var Enhedslisten klar med to forslag i Folketinget – blandt andet at trække danske soldater ud af Afghanistan. Men da filmens premiere blev udskudt, tog Enhedslisten pludseligt sine forslag af bordet.

Fra DR satte journalist til at undersøge sig selv.

“Forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) fik et chok, da han den 11. januar modtog svar på sin klage over det omdiskuterede dokumentarprogram ‘Den hemmelige krig’. Danmarks Radio havde nemlig sat filmens instruktør Christoffer Guldbrandsen til at svare på klagen over sit eget arbejde.

[…]

Ifølge DR’s programetiske retningslinier bør »en DR-medarbejder ikke svare på kritik eller klager over sig selv, men videregive sagen til sin redaktør, enhedschef eller direktør.«

[…]

Det var DR2-redaktør Gitte Rabøl, der oprindeligt modtog klagen fra Helge Adam Møller og videresendte den til instruktør Christoffer Guldbrandsen, som hun bad om at svare på den.

»Han kendte jo filmen bedst og kunne svare på de enkelte detaljer. Men det er jo mig, der står inde for behandlingen og skriver under,« siger DR2-redaktøren.”

Opdate. Se Simon Andersens afslørende oplysninger til sagen i kommentarfeltet i denne postering.

Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


21. januar 2007

Nyhedsavisen gik tæt på Den hemmelige krig, og DR måtte erkende citatfusk

TVavisens ikke-historie om danske soldaters identitetsmærkater fik lørdag uventet modspil fra Nyhedsavisen, der i høj grad var med til at kvalificere debatten.

Fra DR erkender fusk i Afghanistan-film (forside).

“Men tv-kanalen undlader både i filmen og i indslaget at gøre opmærksom på, at forhørslederen tager forbehold for, at det kun er »så vidt han husker.« Chefen for TV-Avisen erkender, at de har undladt et væsentligt forbehold. »Vi har et problem. Ordet ‘måske’ burde tydeligt være fremgået – det vil jeg sørge for, at vi får rettet. Hans forbehold går dog kun på, om hvor mange gange han har set flaget på danske soldater. Det er en vigtig skelnen,« siger Henrik Keith Hansen.

I samme tv-indslag bliver vist billeder af soldater med danske flag – men det er ikke specialstyrker, men soldater fra en eskadron på Bornholm. En af dem Anders Urban, der blev hårdt såret i Musa Kala, der nu påpeger:
»Jeg føler mig misbrugt.«

Præcis det samme føler forsvarsminister Søren Gade. Han vil nu klage til Danmarks Radios generaldirektør for femte gang. »Det er beskæmmende, at de bruger forkert oversatte og manipulerede udtalelser. Og jeg er ikke ømskindet. De manipulerede citater bliver nu misbrugt politisk,« siger ministeren. Danmarks Radio har nemlig undladt en oplysning, der kunne have frikendt ministeren. De lavede nemlig også et interview med en soldat, der påpegede, at de aldrig brugte danske flag på uniformen.

David Trads kommenterer fint på sin blog – TRADS: DR er fuld af løgn!

“Ifølge regeringen har danske tropper to gange afleveret afghanske krigsfanger til amerikansk varetægt. Det modsiger Chris Hogan, der i 2002 var amerikansk chef for forhørslederne i fanglejren i Kandahar, imidlertid med følgende citat i DR’s oversættelse:

”Det særegne flag blev set på soldater, der afleverede fanger – fem, seks gange.”

Det er et stærkt citat, som Mogens Lykketoft, Villy Søvndal og Frank Aaen har svælget i. Hvis det var rigtigt, hvad Hogan sagde, havde regeringen jo løjet for Folketinget. Der er bare et alvorligt problem, for her er, hvad Chris Hogan faktisk sagde – inden DR begyndte at klippe og fejloversætte:

”Det unikke danske flag blev – så vidt jeg husker – måske, måske set i fangelejren medbringende fanger fem, seks gange.”

Med andre ord ikke bare ét forbehold, men tre – ’så vidt jeg husker’, ’måske’ og ’måske’. Det er et groft brud på god journalistik at fjerne så afgørende forbehold – ja, det får DR til at være fuld af løgn.

Fra Havde danske soldater flag på skuldrene? (s. 6-7).

“Selvom danske specialstyrker har deltaget i et hav af internationale operationer, så findes der fortsat ingen skriftlige regler, om soldaterne skal gå med flag eller ej, når de er i kamp. Og ingen af de to chefer fra specialstyrkerne i Afghanistan 2002 kan huske, om de har bedt deres soldater om at bære flag – eller netop bedt dem om at lade være, oplyser Forsvaret, der dog mener, at det var ‘praksis’ at tage sit flag af.”

Stefan Nonboe, tidligere frømand: Ja, vi havde flag på. Altid.
Chris Hogan, am. forhørsleder: Ja, jeg har selv set det.
Diverse billeder: Engang imellem.
Forsvarskommandoen: Nej, kun sjældent.
Forsvarsminister Søren Gade, 8/1-07 folketinget: Som udgangspunkt nej.
Poul Dahl, tidl. chef for jægerkorpset: Helt utænkeligt.

Ifølge Ekstra Bladet stillede Enhedslisten i fredags 42 nye spørgsmål til forsvarsministeren angående brugen af Dannebrog i Afghanistan. Demokratisk vagthund eller obstruktion af den politiske proces – døm selv.

Oploadet Kl. 22:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


19. januar 2007

DR gør vold mod journalistiske idealer for at kickstarte sin hemmelige krig

Den hemmelige krig var en dyr affære for DR, og igår aftes forsøgte public service-kanalen for Gud ved hvilken gang at kickstarte det der kun kan betegnes som et direkte angreb mod den folkevalgte regering. (se indslag)

Sagen blev præsenteret igen, og det nye angreb blev indledt med skyts fra den tidligere frømandssoldat Stefan Nonboe, som påstod at “soldaterne fik ordre oppefra til altid at bære flag”.

Hvis Nonboe taler sandt, bekræfter det således vidneudsagnet fra den tidligere forhørsleder Chris Hogan, der hævder at danske soldater fem-seks gange har afleveret fanger. Han huskede ifølge dokumentaren “the unique danish flag”. To af episoderne har forsvaret forlængst redegjort for (“indrømmet” på DR’sk), og afgørende for oppositionen og TVavisen var hvorvidt Søren Gade havde misinformeret folketinget.

Gade har tidligere afvist at danske soldater normalvis bar dannebrog, og det samme gentog han onsdag i sidste uge, som svar på et §20-spørgsmål fra Frank Aaen.

TVavisen interviewer blandt andet Frank Aaen, og viser herefter et skilt med det pågældende svar, som Aaen mfl. mener skulle medføre ministerens afgang.

“Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan.” (skilt*)

TV2News interviewede her til morgen Søren Gade, og det er meget opklarende, og udstiller med al ønskelig tydelighed DRs rolle i dansk politik anno 2007. Gade fortæller at TVavisen undlod at bringe hele hans svar – direkte fra Hørsholm…

“Se hvis nu Danmarks Radio, de igår, havde valgt at bringe hele mit svar til folketinget, så ville der i anden del stå, at man jo ikke kan afvise at enkelte soldater have et dannebrogs-mærke på skulderen, men Danmarks Radio valgte ikke at bringe anden del af svaret, ligesom Danmarks Radio valgte ikke at bringe et interview med den patruljefører som førte soldaterne i felten, og som flere gange, også offentligt har sagt, at hans soldater i forbindelsen med operationerne hvor man tilbageholdte afghanere – der bar man ikke identitetsmærker, og hvilken begrundelse skulle jeg have for at give andet svar end det som den pågældende patruljefører har oplyst til forsvaret, og det svar er videregivet til mig. Man har heller ikke engang gidet at gøre sig den ulejlighed at spørge forsvaret hvorfor man har svaret som man har gjort. Man har kun taget et udsagn, og så første del af et svar der er gået til folketinget, og det synes jeg er tendensiøst. At Holger K. og oppositionen kræver min afgang, ja, det er jo næsten blevet en daglig foreseelse, og det er ligefør jeg tager det som et ridderslag.”

Smutter man en tur ind på folketingets hjemmeside, så er det nemt at finde omtalte §20-spørgsmål.

Spørgsmål S 1693:

”Bar de danske specialstyrker nationalitetsmærker på uniformerne under aktionen, hvor de 31 blev tilfangetaget?”

Svar:

Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation.

DRs rolle er grotesk. De ikke bare godtager oppositionens dagsorden i sin helhed, men begår vold mod journalistiske dyder for at kunne berette om det der præsenteres som et “Krav om Søren Gades afgang”. Indslaget får mere end fire minutter og en central placering. Der vises klip fra Den Hemmelige Krig, interviews med Holger K. og Frank Aaen, og det hele pakkes ind som en afsløring – velvidende at det konkrete dokument det hele baseres på frikender Søren Gade fuldstændigt og absolut, ikke mindst når det ses i sammenhæng med udtalelser fra frømandens overordnede.

Oppositionen har interesse i at snakke om Afghanistan, men det eneste konkrete der skulle kunne påvirke regeringen er hvorvidt Søren Gade har misinformeret folketinget eller ikke. Alt andet er kulørt cellofan.

Den omtalte patruljefører, Norman Kristensen, blev iøvrigt interviewet til TV2 Nyhederne d. 22. december sidste år.

Mere

  • 18/1-07 (22.21) DR Online – Gade modsiges i sag om Afghanistan-fanger.
  • 19/1-07 (06.33) DR Online – Opposition kræver forsvarsministerens afgang.
  • 19/1-07 (10.46) DR Online – DF om Aghanistan: Den sag er død.
  • 19/1-07 (14.29) DR Online – Fogh: Gade har svaret korrekt i Folketinget.
  • Se evt.

  • 19/12-06 Uriasposten – Christoffer Guldbrandsen afslører: Der blev ikke serveret lagkage under afhøringerne.
  • Skilt* Det er i skrivende stund ikke lykkedes mig at tage et screencap af skiltet hvor TVavisen citerer ude af kontekst. Udover det halve citat på skrift, ser man lige akkurat nok af dokumentet til ikke at kunne se det faktiske citat. Michael Moore må være idealet.

    Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
    

    19. december 2006

    Lars Hedegaard om det problematiske menneskesyn, der førte til politiets uvarslede overfald

    Overdrivelse fremmer forståelsen… og det er den der mangler. Lars Hedegaard i dagens Berlingske Tidende.

    Det nye Guantanamo
    Efter søndagens tildragelser på Nørrebro har idealisterne fra Ungdomshuset ikke fået den bedste presse. Lederartiklerne går fra det decideret negative til det mildt bebrejdende, og i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er tålmodigheden helt sluppet op. Ryd så det hus, lyder det uden mange omsvøb. Har de unge nu tabt kampen om mediernes gunst? Ingenlunde. Hvad, vi har oplevet, er første akt, og den bliver erfaringsmæssigt kort. Om et par dage vil vi begynde at læse beretninger om politiets brutale adfærd over for sagesløse unge mennesker. En uge senere er søndagens begivenheder blevet til et lumpent politioverfald på en fredelig demonstration. Derefter vil politikere som Frank Aaen, Anne Baastrup og Rune Lund begynde at udtrykke deres uro over det indtrufne. Der vil blive stillet spørgsmål til justitsministeren, og om ca. 14 dage vil der blive rejst krav om en uafhængig undersøgelse af hele begivenhedsforløbet. Statsministeren vil føle sig tvunget til at sige, at der ikke er noget at komme efter, og Villy Søvndal og nogle radikale vil svare, at det er typisk. Forinden vil Politiken have rejst så megen tvivl om, hvad der i det hele taget er foregået, at fem internationale organisationer vil kritisere regeringen for at have overtrådt en række konventioner og kræve en forklaring. Omkring 1. februar vil DR blænde op for en rystende dokumentar, der hedder »En søndag i december«, som viser politiets uprovokerede overfald på hjemløse mindreårige med påfølgende tortur af specielt de udenlandske arrestanter. Det hele minder uhyggeligt om Abu Ghraib og Guantanamo, lyder nu den samstemmende kritik fra oppositionen. De Konservative vil få problemer med at støtte det menneskesyn, der førte til politiets uvarslede overfald, men vil henføre denne eksempelløse udartning af dansk politik til Dansk Folkepartis begrædelige indflydelse.

    

    15. november 2006

    Hukommelsen vinder sit slag mod intetheden… dog ikke på DR2

    Det er absolut påkrævet DR sætter spot på kendte danskeres samarbejde med og sympati for diverse kommunistiske regimer pre-1989, men DR2-serien Det var engang så brunt! – DDR2 ni år efter virker lidt som damagecontrol. Ole Sohn-udsendelsen (29/10) var mere sjov end egentlig kritisk historisk, og som det fremgår af en Minut-postering, så blev Lotte Heise-udsendelsen (3/11) et romantisk tilbageblik til en svunden tid, med den aldrende ungkommunist storskrydende i sin Freie Deutsche Jugend-skjorte.

    Det virker som om Tzvetan Todorovs berømte ord ikke rigtig har tyngde i en dansk kontekst…

    Livet har tabt sin kamp mod døden,
    men hukommelsen vinder
    sit slag mod intetheden.

    Kilde: Les Abus de la mémoire (citeret i Courtois, Stéphane: Kommunismens Sorte Bog, 2003 – oversat af Peer F. Bundgaard).

    PS: Frank Aaen-udsendelsen lyder til at være bedre, men jeg vil se det før jeg tror det.

    “F.eks historien om Enhedslistens Frank Aaen, der ikke mente, at Ole Sohns kritiske lykønskningstelegram til Rumæniens diktator Causescu kunne gå an. Derfor rettede han i teksten, så den fremstod som et skulderklap til partikammeraten. Telegrammet blev afsendt blot en måned før Causescu blev afsat og henrettet!”

    

    26. januar 2006

    Kaare R. Skou: Dansk Politik A-Å (2005) – Stikprøvekontrol

    For få måneder siden udgav TV2’s politisk redaktør Kaare R. Skou opslagsværket Dansk Politik A-Å på ikke mindre end 783 sider – her er resultatet af en lille stikprøvekontrol, som blot bekræfter fordommene. Højrefløjen hetzer, forfører og lyver – venstrefløjen forholder sig kritisk, engageret og er meget vidende.

    Keld Albrechtsen (s. 86).

    “Hans facon har ofte virket både provokerende og irriterende på såvel politiske modstandere som tilhængere, men ingen har kunnet anfægte hans indsigt i de emner, han har beskæftiget sig med.”

    Centrumdemokraterne (s. 136f).

    “Det har endvidere taget stærkt afstand fra de borgerlige partiers til tider hetzagtige forfølgelse af flygtninge og indvandrere.”

    Dansk Folkeparti (s. 164f).

    “Dansk Folkeparti er et konservativt, yderliggående nationalistisk parti… ”“Således tøvede partiet ikke et øjeblik med at støtte Danmarks placering som krigsførende land i Irak-krigen 2003 – også ud fra en betragtning om, at krigen var en religionskrig, en moderne udgave af korstogene, hvor den kristne kultur forsvarer sig mod den islamiske.”

    “Ved valget 2001 opnåede Dansk Folkeparti 22 mandater… Dansk Folkeparti blev regeringens faste parlamentariske grundlag og var i stand til at presse flere af sine synspunkter igennem, dog uden i realiteten at kunne forhindre kraftige besparelser på de sociale områder, som partiet ellers i dets program havde prioriteret højt.”

    “På det sidste område efterhånde godt hjulpet af Socialdemokratiet, der under Mogens Lykketofts ledelse lagde sin politik på dette og andre felter om og i vid udstrækning begyndte at lytte til de kræfter i befolkningen, der havde båret Pia Kjærsgaard frem til placeringen som en af landets mest magtfulde politikere.”

    Enhedslisten (s. 194).

    “Under Anders Fogh Rasmussens regering fra 2001 til valget 2005 har specielt Keld Albrechtsen og Søren Søndergaard (f. 1955) gennem kritiske spørgsmål formået at problematisere regeringens og ikke mindst Dansk Folkepartis politik og fremvise adskillige brud på løfter fremsat af især Dansk Folkepartis politikere.”

    Mogens Glistrup (s. 288f).

    “Først på et senere tidspunkt blev den indædte modstand mod flygtninge og indvandrere og frygten for islam, der hos ham grænser til paranoia, en del af hans politik.”

    Anne Grete Holmsgaard (s. 325).

    “Som SF’er har Anne Grete Holmsgaard især beskæftiget sig med energipolitik samt forskning og de højere uddannelser. Hun var blandt de første SF’ere til at indtage en mere pragmatisk holdning til EF/EU.” (intet om antisemitisme)

    Pia Kjærsgaard (s. 373).

    “Hun placerede hurtigt sit nye parti som et traditionelt nationalistisk-konservativt parti…”“At partiet gang på gang ikke lever op til at være den garant for den sociale velfærd, som hun lover vælgerne, betyder mindre – de tror på hende og lytter til hendes ord…”

    “Hendes største politiske indsats er den stramning af politikken over for flygtninge og indvandrere, som blev gennemført af daværende integrationsminister Bertel Haarder, en politik, som bragte Danmark til grænse af, hvad folkeretlige konventioner forpligter landet til. Pia Kjærsgaard anser imidlertid ikke overtrædelser af internationale aftaler og konventioner som et større problem, og hun er flere gange, især på partiets landsmøder, kommet med udtalelser, der nærmer sig racisme.

    Villy Søvndal (s. 656f).

    “Villy Søvndal gjorde sig hurtigt bemærket i Folketinget for sit dybe sociale engagement, ikke mindst til fordel for marginaliserede grupper i velfærdsstaten.”“Denne brug af spørgetiden i Folketinget udviklede han i sin kritik af Anders Fogh Rasmussens beslutning om dansk deltagelse i Irakkrigen til næsten en institution, hvor statsministeren uge efter uge måtte bruge timer på at besvare spørgsmål.” (intet om Fort Bragg)

    (intet om Fort Bragg)

    Frank Aaen (s. 719f).

    “I Folketinget har han især beskæftiget sig med erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik og har en omfattende viden om danske virksomheders forhold.”

    

    24. januar 2006

    Ingen CIA-fængsler i Europa… og lidt om venstrefløjens mange svære valg

    Frank Aaen havde forlængst fastslået det, og Orientering på P1 konstaterede det for mere end en måned siden – men nej, den foreløbige Europaråds-rapport kan ikke dokumentere eksistensen af CIA-fængsler i Europa. DR Online fandt dog noget de kunne bruge længere nede i teksten:

    CIA har bortført mennesker i Europa
    “Der er ingen tvivl om at den amerikanske efterretningstjeneste CIA har fanget terrormistænkte i europæiske lande og bortført dem til tredjelande.”

    Personligt bekymrer jeg mig langt mere om potentielle iranske atomvåben end terrormistænkte der udsættes for grov tale, eller noget der eventuelt er værre i fængsler der måske eksisterer. For danske venstrebloggere er problemet ikke først og fremmest iranske atomvåben, men hvad Israel/USA vil gøre for at stoppe iransk mobiliseren – intet nyt under solen, men om ikke andet så er det da fint de tvinges til at vælge side.

    Flere svære valg venter – også fra DR Online:

    Sunnier kæmper mod al-Qaeda i Irak

    Sunni-muslimske oprørere er begyndt at kæmpe mod udenlandske al-Qaeda-folk i Ramadi.Det var en bombe ved den lokale politiskole, der dræbte 80 rekrutter tidligere på måneden, der fik lokale stammefolk og oprørsgrupper til at slå sig sammen for at tvinge al-Qaeda ud.Opgøret ses som et tegn på, at nogle sunnier er ved at opgive det væbnede oprør og i stedet går ind i politik.

    Ifølge Reuter har seks væbnede irakiske grupper i en erklæring i en avis meddelt, at de standser samarbejdet med al-Qaeda.

    Det har ført til tre drab på ledende personer fra begge lejre.

    Oploadet Kl. 19:30 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    7. december 2005

    Egon Balsby om Frank Aaens skarpe syn

    Det var meningen jeg ville skrive lidt om Frank Aaen her til morgen, men Egon Balsby siger vist der skal siges i dagens Berlinger.

    Krystalklare Frank
    Samme dag som to kvinder sprang sig selv og mindst 36 unge politifolk i luften på en politiskole i Bagdad, og samme dag som det irakiske politi fandt mindst 16 bagbundne mænd skudt i baghovedet og smidt i en grøft, trådte alle terroristers evige beskytter – Enhedslistens Frank Aaen – endelig i karakter.

    Som akkompagnement til den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rices Europa-besøg politianmeldte Frank Aaen i går de amerikanske flyselskaber og deres besætninger, som CIA angiveligt benytter til at fragte fanger rundt i verden og herunder »ulovligt« har benyttet sig af det danske luftrum samt oven i købet ved sjældne lejligheder har landet i danske lufthavne.

    I politianmeldelsen skriver Aaen bl.a.: »På baggrund af oplysninger i international presse, rapporter fra internationale menneskerettighedsorganisationer og øjenvidneskildringer har besætningerne på en række fly medvirket til kidnapning, ulovlig tilbageholdelse og tortur, ved at flyve til hemmelige fængsler eller fængsler i tredielande, hvor fangerne holdes fængslet uden rettergang og udsættes for tortur«.

    Det er en ganske så mageløs viden, Frank Aaen har samlet sammen på sit varme kontor på Christiansborg fjernt fra verdens uhyggelige vrimmel. Groft sagt kan kun applaudere hans nye skarpsyn, efter han i størstedelen af sit politiske liv omhyggeligt undlod at se, hvad der skete i hans elskede Sovjetunionen.

    En mand, der kalder tilfangetagelse af terroristmistænkte for kidnapning, er i sandhed en klartskuende sjæl.

    Hvor var det iøvrigt befriende forleden at høre DIIS-forsker Mikkel Vedby Rasmussen med udgangspunkt i Enhedslistens mange Irak-kampagner, fortælle at nogen postulerer en masse om USA af indenrigspolitiske årsager. [P1, 5/12-05] Han nævnte specifikt det faktum at det eneste hidtil inspicerede CIA-fly viste sig at indeholde bryllupsgæster. Lidt senere var det Venstres Troels Lund Poulsen i debat med Aaen, som måtte bruge det meste af sin tid på at korrigere det Aaen betragtede som sikker viden. Når Aaen talte om CIA-fængsler i Polen, så måtte Lund Poulsen fortælle ham at Polens ministerpræsident netop havde afvist rygtet – og fremdeles.

    Oploadet Kl. 09:03 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper