17. juli 2007

Tour de France med børneværten Huxi Bach og cyklisten Svend Auken

Vil man følge Tour de France i radioen, så er man overladt til P3, der dækker etaperne live med et fire timer lang program med Maja Rosager og Huxi Bach som værter. Sidstnævnte taler som om han var vært på et børneprogram, og det gør det selvfølgelig ikke bedre at han absolut intet ved om sport, cykling eller Tour de France.

Det var egentligt ikke meningen jeg ville bashe Huxi (hvad f….. er det for et navn?) her på siden, for hans barnligheder er for så vidt apolitiske. Men igår var der hviledag på touren, og før jeg nåede at skifte kanal kom jeg for skade at overhøre et interview med cyklisten Svend Auken.

Efter et par minutter havde han talt sig varm, og pludselig drejede det hele sig om truslerne mod demokratiet, den ‘autoritære’ Fogh, og om de politiske tilstande i Frankrig. Sarquzy’s magtfuldkommenhed var problematisk og kunne føre noget kriminelt med sig, for som han sagde, så mindede Nicholas Sarquzy en del om Napoleon – de var eksempelvis ikke særligt høje…

  • Cubavenner.dk – Svend Auken (195+ cm): En påskeaften i Havanna med Fidel Castro.
  • Oploadet Kl. 11:19 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    

    25. april 2007

    Svend Auken om Polen…

    Svend Auken var gæst i dagens P1 Formiddag med Poul Friis, der havde EU’s forfatningstraktat som emne. Her forsøger han at fordreje forholdet mellem Polen, dens befolkning og dens folkevalgte regering, i et forsøg på at gøre polske værdier til et fænomen koncenteret omkring den konservative Kaczynski-regering.

    P1-Lytter: … Polen er jo netop et land som lige pt træder meget i EU’s vande, hvis man kan sige det sådan. De bevæger sig utroligt meget på grænsen af nogle af de fundamentale regler i det gamle Europa. Såsom menneskerettigheder, og den slags ting der – overfor homoseksuelle, og overfor tidligere kommunister, og jeg skal komme efter dig, og der viser Polen jo helt klart at der er enorme problemer med at få integreret de nye lande…

    Svend Auken: … du kan også vende det om, og sige, at grunden til at det ikke går helt galt i Polen med det der lidt bizarre styre de har i Polen i øjeblikket, ja, det er netop at de er medlem af EU, og underkastet en masse regler, som ligesom tvinger landene til ikke at være ens, men til at operere indenfor nogle demokratiske spilleregler, og det tror jeg spiller en stor rolle i Polen. Glem ikke, at i Polen er det sådan at politikerne er kritiske overfor EU-samarbejdet, men befolkningen er meget positive overfor. Befolkningen bliver mere og mere positive overfor samarbejdet…

    Oploadet Kl. 17:58 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    22. oktober 2006

    Anker Jørgensen til Il-Sung: “Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau”

    Blandt venner der betragter Dansk Folkeparti som onde højreorienterede, omtaler jeg ofte partiet som det nye socialdemokrati. Her et citat af Pia Kjærsgaard fra et længere interview i dagens Politiken, der sådan set er selvforklarende. Politik burde altså handle mere om holdninger end om mandatmaksimering.

    “Vi har jo netop sat den politiske dagsorden, at vi siger nej til skattelettelser til fordel for velfærd. Hvorfor skal Socialdemokraterne dog have den fjer i hatten.

    Punditokraterne er ikke så vilde med reformsocialister, hvadenten de tilhører Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet, og det må her være på sin plads at henvise til Jens Ringsmoses historiske tilbageblik – Anker hos Kim. Her lidt fra Anker Jørgensens tale til Kim il-Sung i Nordkorea 1984.

    “Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke...

    Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

    Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau. (citeret fra Berlingske Tidende, 16. maj 1984)

    Ole Birk Olesen tilføjer at Svend Auken faktisk også gæstede Kim il-Sungs Nordkorea i 1980erne, og henviser til dette manipulerede fotografi.

    På billedet fra venstre mod højre: Christen Amby, nn, Gert Petersen, Kim Il-Sung, Svend Auken, nn.

    Tidligere på året gæstede Svend Auken som bekendt den cubanske diktator Fidel Castro. Det kom der en længere artikel ud af, som kan læses på partiets hjemmeside – Fidels anden revolution.

    Opdate 23/10-06. Billedtekst er tilføjet. Billedet må iøvrigt være taget før 1984.

    

    27. september 2006

    Ole Hyltoft om naivister og moneteister…

    Fra dagens Jyllandsposten. Ole Hyltoft skriver om danske islamappeasere, og stiller spørgsmålet: Er de naivister, eller…?. Her et afsnit hvor han omtaler klikedannelse blandt de ‘velmenende’.

    “For nogle måneder siden var jeg til frokost for den bulgarske præsident. En større, blandet forsamling af avis- og tv-folk, toppolitikere, organisations- og forretningsfolk mødtes i en sal på Christiansborg, inden vi gik ind til bordene.

    Ind ad døren træder Svend Auken. Han bevæger sig ikke hen til nogle af de mange politiske kolleger eller partifæller. For i det samme træder Silketråden ind. De to lyser op ved synet af hinanden og danner deres eget lille hold.

    Kort efter kommer Marianne Jelved. Også hun har et stort valg mellem ca. 80 gæster, hun kan gå rundt og hilse på. Men også hun vælger uden tøven det snævre partnerskab med Auken og Silketråden. Og holder sig til disse sine to meningsfæller.

    Så arriverer DI’s direktør Hans Skov Christensen. Ikke tale om at han går hen til nogle af de mange tilstedeværende forretningsfolk fra DI. Næ, hos Auken-Silketråden-Jelved hører han hjemme. Ingen andre tilslutter sig den lille klike. Og kliken søger ikke andet selskab. Der står de, islams pr-mæssige hjernetrust i Danmark: Det Radikale Venstre, Politiken, Auken-fløjen i S og Dansk Industri. På tværs af politiske skel holder de sammen disse fire, der har ført landet i våde gennem deres ansvarsløse indvandringspolitik. Tre ideologer og en monetist.

    En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt hinandens selskab?

    

    1. juni 2006

    Svend Auken om fætter Castro der går ind for “sociale menneskerettigheder”

    Svend Auken er netop hjemkommet fra et ophold i Cuba, hvor han blandt andet var i audiens hos sit store idol – Fidel Castro. Idag redegjorde han i et længere indslag på P1 Eftermiddag for besøget, og som ventet blev det til en solid gang kommunisme-apologi, og de sædvanlige absurditeter Her lidt fra Auken møder Castro:

    Svend Auken“Vi mødte ham lige efter klokken seks om aftenen, manden er høj, en flot mand…”

    […]

    Svend Auken: “Han er meget meget konkret som menneske, meget optaget af historie, meget optaget af konkrete samfundsforhold og meget lidt optaget af langvarige ideologiske ræsonnementer. Dem er der ingen af, det er lige på og hårdt, og synes jeg – meget charmerende.”

    Svend Auken: “Det var faktisk en meget god samtale, og han var meget optaget af de danske erfaringer. Han sagde, han havde hørt jeg blev kaldt vindkraftens fader, må jeg ikke være din fætter, så sagde jeg, at det måtet han selvfølgeligt gerne. Tænk at have sådan en fornem fætter i Havanna.

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Jeg ville jo godt have spurgt dig om de gode ting ved Cuba, men nu har du jo selv lovprist og fremhævet alt det gode, hvad er det – hvis du skal være kort, der er det mest negative du kan sige om Cuba…

    Svend Auken: Ja det mest negative, det er selvfølgelig fattigdommen. Det er et fattigt samfund, og det andet der er negativt, det er at der er en ret voldsom dirigering af pressen for eksempelvis… Til gengæld virkede det som man kan lave meget kritiske film om Cuba, man kan skrive kritisk om Cuba, der hvor ensretningen sætter meget kraftigt ind, det er på krafter som ønsker et andet samfundssystem i Cuba, og som man mistænker for at samarbejde med amerikanerne. Amerikanerne har sat 400 mio. kroner af på deres budget til at vælte Fidel Castro og det kommunistiske system, og give jorden tilbage til de gamle godsejere og så videre. Og det er klart, at det er svært, tror jeg, at være oppositionel i Cuba.

    Katja Gry Svensson, P1: De har ikke så meget lov til at mødes og diskutere frit, og der er også nogle begrænsninger i bevægelsesfriheden, blandt andet bevægelsesfriheden ud over landets grænser.

    Svend Auken: Ja, jeg tror nu den største begrænsning på bevægelsesfriheden er nu at man ikke har råd til at rejse, det virker altså som et meget åbent og frit land. Jeg har været i mange kommunistiske lande i mit liv, eksempelvis kommer jeg meget i Kina. Det her virker meget mere pluralistisk, åbent, spændende, medmenneskeligt end andre kommunistiske lande. Men det er et kommunistisk land, og vores bedste chance for – syntes jeg, at tilskynde til politiske reformer som jeg tror ville være godt for landet, det ville være at sige til omverdenen – hold nu op med det pres. Tag nu det alibi væk fra de kommunistiske magthavere, så vi kan se et demokratisk socialistisk Cuba udvikle sig med flere partier, flere meninger og så videre.

    Katja Gry Svensson, P1: I hvilken grad kan man acceptere de forhold der eksisterer på Cuba nu?

    Svend Auken: Jeg syntes man kan acceptere meget når man ved der virkeligt bliver gjort noget i forhold til de fattige. Der bliver gjort noget i forhold til de sociale problemer, at alle mennesker får en uddannelse og har en ordentlig sundhedstilstand og så videre, så syntes jeg at det basale er på plads.

    Katja Gry Svensson, P1: Havde du på forhånd gjort dig nogle tanker på konkret at nævne nogle af Cubas problematiske forhold til menneskerettighederne overfor Fidel Castro?

    Svend Auken: Jeg, nævnte dem overfor alle, og havde det selvfølgelig også forberedt overfor Fidel Castro, men nu kom vi til at snakke om Grønland, klima og energi og så videre, og det var en utrolig spændende samtale og jeg havde nævnt det så mange andre steder. Et svar vil jeg gerne referere, da jeg siger til parlamentsformanden som var min vært, Rivardo Alaconte, som også er en af heltene i Cuba, så siger jeg til Alaconte – hvad med de politiske fanger på Cuba, så siger han – det er rigtigt, de er mange hundrede politiske fanger, de sidder fængslet uden lov og dom, som bliver undergivet tortur, som ikke får lov til noget som helst, som bliver pint og plaget på en måde som giver anledning til kritik over hele verden. Jeg tænkte, det var alligevel voldsomt – ja, siger han – de sidder på Guantanamo. Det gør det jo også svært for os andre når vi kommer, der er måske 100 politiske fanger, hvad ved jer – 120 politiske fanger i Cuba, at vi så kommer med vores kritik, samtidig med at vi er allierede med nogle som har 600 mennesker siddende uden lov og dom på en flådebase i det sydøstlige Cuba selv.

    P1-vært: Men hvorfor prioriterede du ikke, nu havde du en rigtigt mange gerne vil møde, men her havde du chancen – hvorfor prioriterede du ikke at nævne det her med menneskerettighederne for ham.

    Svend Auken: Der tror jeg, der tror jeg ik’ du er klar over hvordan – hvad min hovedinteresse var at jeg skulle sidde og om jeg så må sige – køre på ham, eller var det for at vi kunne få en ordentlig samtale om noget der virkeligt optager os begge to. Nemlig spørgsmålet om energi, miljø, klodens overlevelse, det var nok så vigtige emner… jeg ville heller ikke, hvis jeg sad sammen med Bush bruge al min tid på at tale om Guantanamo, fanger, eller forholdene i fængsler i Amerika eller sådan noget, jeg ville tale om andre spørgsmål. Hvis jeg mødte Bush så ville jeg tale også om klima også om energieffektivitet og sådan noget.

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Hvis nu du havde afleveret et par velvalgte ord om menneskerettighederne til Fidel Castro, manden selv, den store revolutionshelt, hvordan tror du så han ville have reageret på det?

    Svend Auken: Det er jo det jeg hører fra alle hele tiden, det tror jeg såmen nok, så havde vi fået en lang snak om Amerika, hvor meget pres de er udsat for,  om hvor få det drejer sig om, hvor mange de lige havde sluppet løs, og at langt de fleste politiske fanger på Cuba de sad i amerikansk varetægt på Guantanamo-basen og sådan noget. Og alle de svar kunne jeg skrive ned på forhånd. Det andet her var langt mere spændende.

    Katja Gry Svensson, P1: Altså fordi han ville alligevel ikke have givet sig?

    Svend Auken: Der vil standard-svarene på, det er  – hvis man spørger Anders Fogh Rasmussen om Muhammedkrisen så kan jeg skrive svarene ned på forhånd inden jeg…

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Gælder det så også når Anders Fogh sidder og taler med George Bush, at der er vigtigere ting end menneskerettigheder og Guantanamo?

    Svend Auken: Det er ikke vigtigere ting end menneskerettigheder. Jeg mener noget af det vigtigste ved menneskerettigheder overhovedet, det er retten til sundhed og det retten til uddannelse og så videre, og de menneskerettigheder, blandt andet de sociale menneskerettigheder er godt sikret i Cuba.

    […]

    Svend Auken: Der er jo nogle der har så fastlåste meninger, at de kun kan se verden i sort og hvidt. Jeg kan se masser af gode ting, og så er jeg fascineret af en mand der har overlevet 25 attentater på sit eget liv. 25 attentater, prøv at forestille dig – 25 attentater af et andet lands efterretningstjenester, et andet lands gangstere, og alligevel i sit firsindstyve år ikke optaget af luksus, af store biler og kan stå i timevis at diskutere hvilke er de bedste køleskabe, kummefrysere og riskogere og så videre for det cubanske folk – det var fantastisk.  

    

    12. december 2005

    Mere anti-amerikanisme fra Svend Auken & Jørgen Dragsdahl – denne gang dog med modvægt

    Nyhedsmagasinet Ræson har netop udgivet bogen Bushs Amerika, der med bidrag fra fire forfattere giver sit bud på Bush som person og politiker. Bogens to forord er skrevet af Uffe Ellemann-Jensen… og Svend Auken. Begge var gæster i fredagens Go’Morgen Danmark på TV2 hos den altid yndige Henriette Honoré. Auken tog som sædvanligt det meste af taletiden, men kom ikke udover egne fordomme.

    Her har man lagt en strategi fra Bushs nærmeste rådgivere, at ved at mobilisere sin egen basis i det kristne højre, i det politiske højre, så kan man sætte en dagsorden, og så kan man regere… Dette voldsomme ryk til højre som er sket i amerikansk politik, og som jo først nu har vist sige at ryge ind i alvorlige vanskeligheder – det er noget meget nyt i amerikansk politik. Man har sagt, at selvom republikanere og demokrater kan markere sig meget markant under valgkampen, så når det kommer til den daglige politik, så må man lave kompromisser. Det har han ikke måtte Bush.”

    “Så giver man massive skattelettelser til de aller- aller- allermest velhavende amerikanere. Altså, det er de fattige der sender sønnerne, det er de fattige der betaler krigen, dem helt oppe i toppen de slipper fordi de er støttere for Bush.”

    “Han er ikke ubegavet og dårlig, han er en meget snu og meget dygtig politiker… han er meget anti-intellektuel, men han er meget meget snu.”

    “Han er meget bundet til de der dybt reaktionære kredse.”

    Modparten Uffe Ellemann-Jensen gjorde det fint, og pointerede blandt andet at republikanerne i forhold til frihandel var langt mere åbne end demokraterne, ligesom han også rettede fokus på det faktum at et flertal i USA jo næppe alle kunne være kristne fundamentalister. Han påtalte endvidere at Auken jo også betegnede Ronald Reagan for en skydegal cowboy, hvad Auken ikke mente var korrekt. (citatet)

    Søndag aften var bogens fire forfattere gæster i Deadline, og mens punditokraten Peter Kurrild-Klitgaard og historiker David Gress forsøgte at give objektive analyser af Bush fra højre, og det samme vistnok blev forsøgt fra venstre af Niels Bjerre-Poulsen, så gik Orienterings Jørgen Dragsdahl rutinemæssigt i selvsving.

    Kurrild-Klitgaard og Gress korrigerede begge nogle af af de mange medieskabte myter om Bush, og talte så ellers konkret om Bushs politik, hvorimod Bjerre-Poulsen og Dragsdahl mere gik efter personen. Da sidstnævnte blev bedt om at spå hvordan Bushs eftermæle ville blive, svarede han et sted mellem “det rimeligt negative til det grotesk negative”. Manden har forlængst overskredet sin salgsdato – Muren er faldet.

    

    5. december 2005

    Magasinet Søndag om dødsstraf i USA – Svend Auken om den ufornuftige præsident

    Magasinet Søndag havde igår dødsstraf som gennemgående tema, og Kim Bildsøe Lassen, korrespondenten Steffen Gram og Svend “mere som USA-kender end som politiker” Auken gav den sædvanlige gang pseudo-analyse. Anledningen var henrettelsen af dobbeltmorderen Kenneth Lee Boyd – nummer 1000 i USA siden dødsstraffens genindførelse i 1976. (et tal der svarer til 3-4 måneder i Kina, naturligvis ikke oplyst).

    Hvordan kan det være USA fastholder dødsstraffen blev Steffen Gram spurgt, og nogle sekunder efter kørte han løs med det religiøse argument, historien om dommer Scalia og det gamle testamentes ‘Øje for øje tand for tand’. To tredjedele af amerikanerne var for dødsstraffen lød det, og når man blot ignorerer at kun 10-12 pct. af amerikanerne er evangelisk kristne – så er der intet paradoks.

    Dernæst var der fire ubehagelige minutter med Svend Auken, som lyste af harme, mens han forklarede at USA ikke ville kunne blive medlem af EU?!? Så talte han lidt om Scalia, om det fromme bibelbælte som var det virkelige Amerika, lidt om amerikanske tortur-fængsler i Europa (??) og slutteligt lidt om senator McCain – “som fremlagde denne resolution i det amerikanske Senat, hvor 92 pct. af senatorerne stemte for den – så der er en bred fornuft – det der kan chokere mig er den amerikanske præsident ikke vil følge senatet i det her spørgsmål.”

    Dødsstraffen har været et stort emne i de danske medier i en lille uge. Jeg har endnu ikke set en analyse som belyser emnet fra begge sider. Hvorfor må danskerne ikke få at vide, at dødsstraf i USA har reddet uskyldige menneskeliv?

    Oploadet Kl. 20:28 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    14. november 2005

    Claes Kastholm Hansen om Svend Aukens analytiske evner og brugen af samme…

    Claes Kastholm Hansen i lørdagens Berlingske Tidende om Svend Auken og islamisk terrorisme. Her lidt fra Et stik i hjertet:

    “Han [Svend Auken i Politiken] skrev bl.a.: »Ikke et ord om årsagerne til terrortruslen: Danmarks deltagelse i Irak-krigen, den officielle indvandrer- og antiislamretorik, marginaliseringen af andengenerationsindvandrere i samfundet, manglende respekt for og samarbejde med moderate muslimer og en positiv integrationspolitik. Kun flere penge og mere magt til politiet.«

    I min tidligste journalisttid skrev jeg af og til lidt satirisk om tidens konge inden for TV-underholdningen, Otto Leisner, som jeg i øvrigt syntes var fabelagtigt dygtig. En dag blev jeg ringet op af en dame, som med svag stemme, nærmest som en døende, sagde til mig: »Vil De ikke godt lade være med at kritisere Otto Leisner? Det giver et stik i mit hjerte, hver gang De gør det!« Dette gav mig en alvorlig forskrækkelse. Jeg ville jo nødig have, at en god læser faldt død om af at læse mig. Men på en måde er jeg selv i samme situation nu. Jeg sætter nemlig stor pris på Svend Auken. Jeg har en anden politisk holdning end han, men som forskningsassistent Tina Magaard mindede om i en klog kommentar (Berlingske Magasin 9.11), så fastslog Plutark for 2.000 år siden, at man godt kan være uenige uden at være fjender. Svend Auken er én af landets betydeligste politiske begavelser. Derfor giver det et voldsomt stik i mit hjerte, når han siger noget, der ligger langt under hans eget videns- og intelligensniveau. Nu er jeg vist nok ved godt helbred, men hvor mange stik kan et hjerte tåle?

    Svend Auken ved jo godt, at terroren og terrorens kilder intet har med danske forhold at gøre. Han kender de russiske nihilisters terror. Han kender den serbiske »Sorte Hånds« terror, de nationalistiske såkaldte frikorps’ terror efter Første Verdenskrig, nazisternes terror, inden de kom til magten og statsautoriserede den, IRAs terror, De Røde Brigader, Rote Armee Fraktion, Blekingegadebanden og mange, mange flere terrorbevægelser alene i Europa. Og apropos Rote Armee Fraktion, så har han sikkert også læst terroristen »Bommi« Baumanns selvbiografi »Wie alles anfing«, og der er ingen tvivl om, at han kender succesjournalisten og topterroristen Ulrike Meinhofs historie. Hvorfor skriver han så, at terroren har noget med debattonen, islamkritikken og integrationen i Danmark at gøre? Det er jo noget helt andet, der er på spil.

    Psykologisk bærer terroristen på en byrde af umådeligt mindreværd kompenseret af storhedsvanvid. I et fremragende essay i Der Spiegel (7.11) kalder Hans Magnus Enzensberger ham for »den radikale taber«, en type, der findes til alle tider, men bliver farlig for andre end sig selv og sine nærmeste, når han finder fællesskab i en ideologi. For Ernst Röhm og hans brune bander hed den nationalsocialismen. For Rote Armee Fraktion marxismen. For vore dages terrorister er det islamismen. Til fælles har disse ideologier det destruktive had til Vesten og deres selvhøjtidelige henvisninger til nogle skrifter. Til fælles har de også den hensynsløse fremfærd mod deres egne, når disse ikke tænker som dem. Glem ikke, at langt det største antal ofre for den islamiske terrorisme er muslimer. Det, der først og fremmest adskiller bin Laden-terrorismen fra de terror-ideologier, vi kender så godt, er modernitetens grænseoverskridende teknologi, og så det forhold, at der nu er store skarer af fredelige muslimer i alle Vestens lande, som terrorismen forsøger at udnytte som gidsler og ofre. Alt dette ved Svend Auken lige så godt som jeg. Derfor giver det et stik i mit hjerte, når han udnytter terrorismen til dansk indenrigspolitik. Terrorismens væsen og metoder er ikke ukendte for os. Den kan aldrig sejre. Men den kan gøre frygtelig meget skade i vore samfund, hvis ikke vi selv gør os umage for at skelne mellem den og alle mulige andre problemer.

    Oploadet Kl. 20:38 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    19. september 2005

    Karen Jespersen om sine erfaringer med P1

    Karen Jespersen redegjorde i lørdagens Berlingske Tidende for sit syn på P1 og den famøse ‘anmeldelse’ af hendes selvbiografi. Her lidt fra Da P1 sendte mig til psykolog:

    “Der synes at være en virksomhedskultur på P1, hvor man i vid udstrækning tager bestemte meninger for givet – for eksempel at den stramme udlændingepolitik bør fordømmes.

    Onsdag aften hoppede jeg ind i min bil for at køre fra Dragør til København, hvor jeg skulle i biografen med en veninde. Jeg tændte for radioen og slog over på P1, som jeg jævnligt gør, når jeg kører bil. Jeg kan godt lige at lytte til programmer som for eksempel Poul Friis og Lasse Jensens. Men indrømmet: Jævnligt tænder jeg også ud fra en anden form for forventningens glæde. Jeg skal høre, hvilke varianter af politisk korrekthed den står på i dag – leveret af forudsigelige gæster med forudsigelige meninger til en forudsigeligt nikkende interviewer. Med forudsigelig nedrakning af folk, der har forkerte meninger.

    Jeg blev ikke skuffet på min tur til København. Henrik Dahls ugentlige program havde Svend Auken som gæst. Inden du når Rådhuspladsen bliver der talt ilde om dig, tænkte jeg. Ikke fordi jeg har specielt dårlige erfaringer med Henrik Dahl. Men det kom simpelthen over mig som en refleks ud fra mine erfaringer med både P1 og Svend Auken. Den konstellation måtte næsten munde ud i, at der skulle siges noget grimt om Karen Jespersen.

    Ganske rigtigt. Interviewet bevægede sig ind på Aukens erfaringer med venstrefløjen i 1970’erne. Han benyttede lejligheden til at give lytterne det indtryk, at jeg, der i min ungdom befandt mig på venstrefløjen, dengang var en rablende venstreekstremist, der i dag er røget helt ud på højrefløjen. I hans tid som arbejdsminister kaldte jeg ham næsten dagligt for (klasse)forræder, kunne han fortælle P1’s lyttere. Påstanden, som han har fremført ved anden lejlighed, er pure opspind. Heller ikke dengang brugte jeg den slags ord. Formålet med at sige det var let gennemskueligt: Jeg skulle fremstilles som en person med hang til outrerede standpunkter – men pakket ind i en pseudo-jovial form: ”Jeg fortæller jo bare en sjov historie”. Denne tvetydige insinuerende debatform har altid været en Auken-specialitet.

    Opdate.

  • 7/8-08 Jyllandsposten – Læserbrev: Pragtværk eller makværk? (af Herluf Hansen, Kirke Såby).
  • “Ralf Pittelkow underholder. Det er der ikke noget nyt i. Hans og Karen Jespersens bog ”Islamister og Naivister” var et paranoidt pragtværk, eller var det makværk, som højst kunne have interesse for personer, der studerer psykiatri.

    Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    
    Ditlev Tamm om Svend Auken – Kasper Støvring om venstrefløjen

    Fra lørdagens Berlingske Tidende. Ditlev Tamm om altmuligeksperten-Svend Auken

    Norske tilstande
    Det er gået de norske socialdemokrater godt ved valget i Norge, og det glæder naturligvis gamle socialdemokratiske hjerter som vores Svend Aukens, der i dagens anledning taler om, at man nu igen kan bruge ord som »solidaritet« og »retfærdighed«, hvilket åbenbart, uden at vi andre har opdaget det, hidtil har været et problem i Norge. Set fra dansk side har det til gengæld været et problem, at det rige Norge ikke har investeret så meget i de rigtig dyre uddannelser som lægestudiet, og at danskerne derfor er med til at betale for, at norske studenter, der burde læse i Norge, tager pladser op her, fordi der ikke er studiepladser nok i Norge. Til gengæld er der så ikke pladser nok til danske studerende. Nu skal det blive interessant at se, om Svend Aukens partifæller fortæller den kommende nye norske regering, at når man nu går i gang med offentlige udgifter i større stil, så har vi her fra Danmark en forventning om solidaritet og retfærdighed, hvilket på uddannelsesområdet altså vil sige, at et tilsvarende antal studiepladser i Norge på medicin og andre af nordmænd her søgte uddannelser stilles til disposition for danske studerende i mindst forholdet én til én.

    Svend Auken var hidkaldt som ekspert på TVavisen her til morgen, denne gang om det tyske valg. Angela Merkel, valgets vinder, var “meget konservativ”

    Kasper Støvring har en god analyse af venstrefløjen i seneste Weekendavisen. Her et bid fra Fra politik til moral hvor han hudfletter den moralske stigmatiseren.

    “Denne dæmonisering begynder i det små. Først stempler man sine højreorienterede modstandere med præfikser som »ultra-«liberalister eller »ærke-«konservative. Man gør dem altså til suspekte ekstremister.

    Siden anholder man grundløst deres antidemokratiske tendenser. Det skete, da Henrik Gade Jensen blev anklaget for fascistiske sympatier, da Søren Krarup blev beskyldt for antisemitisme, da Dansk Folkeparti på De Radikales landsmøde sidste år blev associeret med nazisme og senest, da Christopher Arzrounis ansættelse som spindoktor blev problematiseret, fordi han er libertarianer. Det vil sige »ultra«-liberalist.

    Præcise betegnelser for historiske forbrydelser bliver hyppigt anvendt i flæng og tømmes efterhånden for indhold. Prædikaterne politiseres og reduceres til blotte skældsord. Derfor har vi svært ved at identificere demokratifjendtlige kræfter, når vi virkelig møder dem, både til højre – og til venstre.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper