16. juli 2005

Mener Svend Auken & Jan Øberg at stabile diktaturer er et mål i sig selv

Svend Auken var P1s gæst i denne uges Politisk debat, og blandt de mange absurditeter han fik afliret i udsendelsens godt 51 minutter må fremhæves hans tolkning af Irak ligenu – som ender med konklusionen: “Det eneste man kan sige, er at den [situationenen] vil være meget mere ustabil end under Saddam Husseins Ba’ath-styre.” – Som om stabile diktaturer var et mål i sig selv. Samme relativistiske tankesæt med et hvidt flag som baggrund hører man normalt kun fra hardcore-loonier såsom fredsfantasten Jan Øberg, der gudskelov ikke bruges af seriøse medier.

Fra dagens Information – et citat fra Hvis bomber er de værste?:

Terroristernes angreb på Vesten er ikke nødvendigvis værre end vores angreb på Irak. Ofrene er lige uskyldige, og Vestens bidrag til terrorisme i verden er langt større end Mellemøstens, så det er absurd at skelne mellem ’utilsigtede følgevirkninger af krig’ og ’barbarisk terrorisme’, mener Jan Øberg, ph.d. i sociologi og direktør i Transnationella stiftelsen för freds- och framtidsforskning i Lund.”



7. juni 2005

Carl Pedersen, Ritt Bjerregaard og Svend Auken om EU ligenu

Søndagens Europa ligenu på P1 havde ikke overraskende afstemningerne i Frankrig og Holland som emne. I P1s optik kræves der naturligvis først en hård motivationsanalyse af USA begået af ingen ringere end SDUs Carl Pedersen, der som vanligt udspyede sin foragt for Bush og de ‘neo-konservative’ – denne gang baseret på det faktum at Bush-administrationen slet ikke har kommenteret udviklingen. Anti-amerikanisme fra det lektorale overdrev har man efterhånden vænnet sig til, og langt værre var det at høre Ritt Bjerregaards analyse af EU ligenu.

“Det er sjuskeri fra politikernes side…”

“Det er da klart det ikke er egnet til folkeafstemning…”

“Vi kommer igen til at høre diskussionerne om Europa i to hastigheder…” (underforstået Frankrig/Holland bag Danmark)

“Jeg tror det er en advarsel til politikerne…”

I dagens 18-Radioavisen supplerede Svend Auken analysen med en bemærkning om at:

“… Vi må prøve at takle denne situation sammen med vore europæiske partner, og prøve at få noget ud der er et værdigt svar i forhold til de befolkninger der er, desværre, kommet dybt i tvivl om det europæiske projekt.”

Et nej ved en folkeafstemning giver ikke et gult kort, men et postkasserødt ditto. Hverken hollænderne eller franskmændene var i tvivl – den rubrik fandtes ikke, men et stort flertal i begge lande afviste forfatningstraktaten. De EUforiske borgerlige politikere gjorde det ikke stort bedre i dagens forespørgselsdebat i Folketinget, og det er svært ikke at føle en dyb foragt for professor Jørn Henrik Petersen der vil løse problemet ved slet ikke at lade danskerne stemme om emnet.

England har nu udsat sin folkeafstemning, og det ser ud til at Anders Fogh Rasmussen og de øvrige regeringschefer håber på et mirakel under EU-topmødet i næste uge – så nej’erne blot bliver historiske parenteser. Det skal nok fjerne politikerleden…



30. maj 2005

Mikael Jalving om EU-forfatningen: “skræddersyet til Europas socialdemokrater”

Hårde borgerlige ord mod EU-forfatningen af Mikael Jalving i dagens Berlingske Tidende, hvor han revser EUs socialiserede traktatgrundlag – som mangler et skud rå kapitalisme. Her lidt fra EU-topia om traktaten der er:

… skræddersyet til Europas socialdemokrater, der naturligvis fryder sig ved tanken om at gøre en fransk, spansk eller italiensk socialist til udenrigsminister for hele foretagendet, endda med den lille dessert, hvis man altså hedder Svend Auken, at EU fremover vil være en rambuk imod markedet og imod USA. Velbekomne!”

Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


28. april 2005

EUforiske Auken i propaganda mod Dansk Folkeparti

Dagens gæst i P1 formiddag med Poul Friis var socialdemokraternes nyvalgte EU-ordfører Svend Auken, der talte vidt og bredt om fordelene ved et stærkt EU som modvægt mod USA. Værst var dog følgende brug af associationstricket:

“Ja, jeg tror der er ved at at danne sig nogle nationalistiske holdninger i Europa, og at det er især de højreorienterede partier som ser disse nationalistiske strømninger – og fælles for dem alle sammen, det kan vi også se med Dansk Folkeparti i Danmark. Fælles for alle disse yderlige højrepartier det er deres modstand mod et forpligtende europæisk samarbejde. Så man kan sige, at på grund af nationalismen vokser i lyset af folks frygt for internationalisering, indvandringen – alle de problemer som man ser – så kommer der en nationalisme, og den nationalisme vendes så mod det forpligtende europæiske samarbejde. Derfor er Le Pen i Frankrig og Pia Kjærsgaard i Danmark imod den nye forfatningstraktat.

Det kunne aldrig falde Uriasposten at komme med slet skjulte antydninger, men det er da påfaldende at såvel de danske nazister som Svend Auken var modstandere af Irak-krigen…

Oploadet Kl. 18:14 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


27. januar 2005

Egon Balsby diagnosticerede Svend Auken: ‘Stoltenberg-syndromet’

Egon Balsby diagnosticerede Svend Auken i tirsdagens Berlingske Tidende. Et citat fra Aukens virkelighed:

“Groft Sagt vil ikke hævde, at Svend Auken er en direkte løgner. Der er snarere ‘Stoltenberg-syndromet’, der har ramt Auken på ny. Dette syndrom kan bedst forklares som følger: Passer virkeligheden ikke ind i Aukens kram, er han ikke det mindste bleg for at oprinde sin egen.”

Oploadet Kl. 22:14 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


24. januar 2005

Svend Auken løj om arbejdsløshed under valgmøde

Fra dagens Politiken – Auken grebet i fejl under debatmøde:

“Under duellen i Frederiksborg Hallen i Hillerød gik Svend Auken til angreb på VK-regeringen med denne bemærkning: »Hver tiende arbejdsplads i industrien er nedlagt. Man siger altid, ja, det er udlandets skyld. Men hvorfor stiger arbejdsløsheden så hurtigere i Danmark end i noget andet EU-land«.”

“Danmark har stigningen fra november 2001 til november 2004 været på 0,9 procentpoint. Tyskland har i samme periode haft en stigning i ledighedsprocenten på 1,7 procentpoint. Det samme gælder Sverige… Den danske arbejdsstyrke er på 2.897.000. En stigning på 0,9 procentpoint svarer til, at 26.073 danskere er blevet ramt af ledighed. Hvis stigningen i Danmark havde været på niveau med den svenske og tyske ville tallet være 49.249.”

Oploadet Kl. 20:48 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


6. januar 2005

Svend Auken prædikede følgende – denne gang fra en kirke

Så kom Svend Aukens nytårsprædiken med Jyllands-Postens hjælp endelig online. Her blot fire citater fra I er Jordens salt og Verdens lys:

“… Kristne værdier giver ikke forrang til bestemte ideologier. Afstandtagen fra andres holdninger i Jesu eller kirkens navn giver ingen evangelisk legitimitet. Noget af det mest ubehagelige er forfølgelsen af andre religioner med det Nye Testamente løftet som et bøddelsværd.

Engang var det jødedommen der var genstanden for nogle ‘kristnes’ forfølgelse. Nu er det Islam og de millioner der lever som muslimer, der vækker andre kirkelige retningers selvretfærdighed og trang til forfølgelse. Her tænker jeg ikke på den nødvendige kritik af de fundamentalistiske islamister og bekæmpelse af islamistisk terrorisme. Nej, jeg tænker på den massive undsigelse af Islam som religion. Prøv engang at tage hvad der skrives om muslimer i Danmark, og så indsæt ordet ‘Jødedom’ hver gang der står Islam, og ordet ‘jøder’ hver gang der står muslimer, og man vil se hvilket skråplan vi er på vej nedad.”

Den deprimerende krig i Irak udkæmpes ikke blot som en strid om olie og sikkerhed overfor national selvbestemmelse, men som en krig mellem to projekter der begge påberåber sig de højeste idealer. Den ene part føler sig berettiget til at dræbe tusinder for at skænke Irak vestligt demokrati, den anden foranstalter bagholdsangreb og bombeaktioner og dræber andre tusinder af uskyldige irakere for at beskytte den hellige lære mod Vestens vantro.”

“Modstanden mod Vietnamkrigen blev i USA anført af aktive kirkefolk, kampen mod kommunismens undertrykkelse i DDR blev til indenfor rammerne af den evangeliske kirke, og krigen i Irak har mødt universel afstandtagen fra alverdens kirkesamfund.”

Se evt. tidligere kommentar.

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


1. januar 2005

Nytårsgudstjeneste med to gange Auken – verden er grum

2005 var ikke mange minutter gammel før DR begyndte at fornærme licensbetalerne. Faktisk kunne man stadig høre nytårsraketterne brage da DR sendte ‘Nytårsgudstjeneste’ fra Vartov kirke – Margrethe Auken ved alteret, storebror Svend Auken på prædikestolen og champagnen smagte endnu mere bitter. [Tro på DRog tro på hvad som helst]

Opdate 5/1-04: JP leder: Pinligt Auken-præk

“… hvad gjorde Svend Auken da? Jo, han holdt en politisk valgtale, spækket med indenrigs- og udenrigspolitiske synspunkter, som han ad besynderlige omveje fik flettet sammen med dagens tekst, hvor Jesus siger til disciplene: »I er Jordens salt«. Og der er nok at tage fat på, gentog han igen og igen, mens han så os i øjnene. Miljøspørgsmål, krigen i Irak osv. osv. “

“Bagefter tog søster Margrete over med en udførlig bøn, som var endnu mere politisk præget. Suk og atter suk…”

Læs også Niels Dujardin-læserbrev: Oh, hellige Auken og JP-artikel: Uro om Aukens nytårsprædiken.

Opdate 6/1-05: Aukens politiske prædiken kom så endelig online.

Oploadet Kl. 21:14 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


31. december 2004

Året ifølge P1, ødelagte køkkenradioer og licensfornægtende indiepop anno 1991

Claus Hagen Pedersens Ugen på spidsen (P1) gav her til formiddag en slags kavalkade over årets nyheder. Bushs genvalg var naturligvis et af emnerne, og Svend Auken blev trukket frem som en kanin af hatten. Han fablede i flere minutter om Bushs mediekontrol, og den “trosbaserede fundamentalisme” som ifølge ham herskede i USA – hvad 2-3 gange direkte blev sammenlignet med den mellemøstlige islam. ‘Som modvægt’ til Aukens gennemførte anti-amerikanisme var der herefter et indslag med Holger K. Nielsen, som på baggrund af Bushs genvalg anså stadig tættere EU-integration som værende nødvendigt.

Umiddelbart herefter kunne man høre medieforsker Stig Hjarvad (KU) forsvare Christian S. Nissen, hvis fyring – noget ukonkret blev betragtet som værende politisk motiveret. Glemt var budgetoverskridelsen på 300 mio…

Så slukkede jeg for radioen. P1 har trods alt kostet mig to køkkenradioer i 2004. Lidt apropos surfede jeg [via Lars Hvidberg] forleden ind på Samizdata, som havde en god postering om et besøg til Christiania. Inkluderet var nedenviste foto af en parabol påskrevet ‘Kill your TV’.

Hvilket bringer mig tilbage i tiden, mere præcist til 1991 – hvor indie-bandet Neds Atomic Dustbin udgav det uforlignelige album Godfodder med ‘hittet’ KILL YOUR TELEVISION.

Nok om det. Jeg vender frygteligt tilbage i det nye år:-)

Oploadet Kl. 15:16 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


17. november 2004

Ole Ernst om det racerene Danmark som ønsket af hellige præster i Dansk Folkeparti

TV2s Go’ Morgen Danmark havde idag Svend Auken som gæst, og i egenskab af ‘USA-iagttager’ fortalte om han blandt andet om Colin Powells “fabelagtige charme”, hvad falder fint i tråd med TV-Avisens betegnelse for samme i forgårs – som værende “den venlige mand” i USAs regering. Disse latterlige etiketter er klart udtryk for Good CopBad Cop-ligningen, og havde der været en mere svenskrød (‘moderat’ på DR’sk) republikaner i Bush-regeringen, så ville samme medier uden tvivl have kaldt ham den venlige og charmerende. Så havde Powell været hovedansvarlig for de civile dødsfald under den første Golfkrigs Operation Desert Storm, og fokus var så istedet rettet på hans nære kontakter med Carlyle Group. Nuvel, nok om det.

Senere i udsendelsen var skuespilleren Ole Ernst i studiet for at fortælle om et billede han på foranledning af TV2 havde fundet, og minsanten om ikke han benyttede lejligheden til hetze den nuværende regering og dens udlændingepolitik – og ikke mindst Dansk Folkepartis indflydelse på samme. Det kunne næppe gøres mere skingert. Et uddrag af dialogen:

Ole Ernst: “Jeg kan godt lide billedet fordi det er det vi lever med, vi skal leve med, og må leve med. På trods af det der sker i øjeblikket, at der er sket den udvikling der er sket…”

Michael Meyerheim, TV2: Tænker du på herhjemme?

OE: “Jeg tænker på herhjemme, hvor vi er igang med at sætte pigtråd rundt omkring den lille kolonihave, måske – om at gøre Danmark racerent eller hvad det er vi gør…”

OE: “Jeg har selv indtil for nyligt boet på Nørrebro i halvandet år, og jeg har aldrig haft det så sjovt og så skægt, og så hyggeligt og behageligt, som derude med alle de der behagelig købmænd og fremmede butikker og dufte og så videre og så videre. Jeg kan ikke forstå den udvikling der er igang, med at vi skal af med flygtninge…”

MM: Hvordan ser du den udvikling? Hvordan opfatter du den?

OE: “Jamen jeg opfatter den ihvertfald politisk, fordi den er jo politisk. Der er jo ingen tvivl om, at vi ved jo at regeringen har et flertal sammen med [trækker vejret dybt] Dansk Folkeparti – som jo er hovedkraften bag den politik med at sende flygtninge hjem. Altså fremmede hjem – ‘dem skal vi ikke ha’ her’.”

MM: Når nu du sidder og siger… nogen vil sige du lukker øjnene for problemerne?

OE: “Det kan der da godt være noget om, som sagt, jeg er ikke den der store politiske begavelse, men jeg tror bare at det der ikke kommer frem, det er det der neden under, altså politikere og danskere i al almindelighed – jeg tror der er mange der ikke bryder sig om de fremmede, altså følelsesmæssigt ikke bryder sig om dem. Jeg mener der er to eksempler med to hellige præster, som er medlem af Dansk Folkeparti, og jeg har en fornemmelse af, at de argumenterer politisk og er vældig begavet, men de bryder sig ikke om folk af anden herkomst. Det kan jeg ikke li'”

MM: Det er sådan du opfatter det. De ville jo garanteret sig noget andet hvis de var her?

OE: “jo økonomi og så videre – de belaste vores samfund…”

OE: “… Bill Gates sagde igår, at vi skal lukke folk ind, for vi kommer til at mangle arbejdskraft. Men alle de der politiske økonomiske, sproglige ting, som der bliver taget hånd om – forhåbentligt…”

OE: “Jeg er bare bange for at man er ved at kriminalisere en masse på grund af enkelte tilfælde hist og her. Ekstra Bladet havde igår en artikel om nogle taxichauffører der kører for stærkt om natten, og det eneste billede de viser er en taxichauffør af fremmed herkomst. Og den der kriminalisering, for der er sikkert danske taxichauffører der kører ligeså stærkt om natten – whatever – det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes man skal passe meget meget på, at det ikke bliver sådan et racerent Danmark. Racerent, ordet lyder genkendeligt – et eller andet sted i mine ører…”

MM: Men det er vel heller ikke en del af debatten, det du siger her? – de ord som du bruger.

OE: “Nej, og det er måske også lige på kanten, på vippen et eller andet sted. Jeg tror danskere er istand til at elske meget mere end de gør, overfor de fremmede. Der er en stor angst til stede. Pressen er meget meget slemme synes jeg – som skaber angsten…”

Ole Ernst er som han selv sagde ‘ikke den der store politiske begavelse’, men der er nu alligevel en grænse for hvor naivt man kan udtale sig – ikke mindst når man samtidig beskylder 60-80 pct. af den danske befolkning for i realiteten at ønske et racerent Danmark. Afslutningsvis gav han udtryk for at han som kunstner følte sig forpligtet til at ytre sig om politiske spørgsmål… Et svar dertil kunne være ordsproget afledt af en af reglerne i Erik af Pommerns store Købstadsforordning af 1422 : Skomager bliv ved dit læst.

Oploadet Kl. 15:58 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper