5. august 2010

Mediernes relativering – DR’s partiskhed

Politiken har kørt hårdt på Lene Espersen i flere måneder, men nu hvor man har fundet det belejligt at relativere Thornings usandheder væk med Espersens kompetencer, føler Tøger Seidenfaden (og SF) pludselig et behov for en mindre personfikseret debat.

Kirsten Sarauw i gårsdagens Berlingske Tidende – DR-journalisternes partiskhed (ikke online)

“Journalisterne på DR bliver ofte anklaget for mikrofonholderi og vinkling af historier til fordel for politiske synspunkter, som de selv deler. Det bliver i reglen pure afvist af DR. Sidste skud på stammen er håndteringen af Helle Thorning-Schmidt-sagen. DRs partiskhed har været ud over alle grænser synlig for enhver, der har nogenlunde normale øjne i hovedet. På DR har man valgt i alle indslagene at sammenligne Helle Thornings flossede moralske habitus med Lene Espersens udeblivelse fra et udenrigsministermøde i EU, som det iøvrigt ikke er kutyme for danske udenrigsministre at deltage i. Man har indforskrevet såkaldte eksperter, politiske kommentatorer og mangfoldige parteigenossen til at bekræfte, at Lene Espersen står langt dårligere end Helle Thorning, som man til gengæld roser for hendes håndtering af sagen ved at vende hjem fra ferie før tid ( modsat Lene Espersen) og komme op med nok en søforklaring (undskyldning for sløseri) i lufthavnen.

… Som om man kan sammenligne en udenrigsministers disposition, som kan være kritisabel eller ej, med en strafbar løgn over for de offentlige myndigheder, der giver hovedpersonen selv en klar økonomisk fordel.

En kommende minister, der ikke selv overholder, hvad befolkningen under strafansvar skal overholde, og lyver lige op i fjæset på myndighederne, hvad behager? Det er åbenbart blevet ligegyldigt for en del af den politiske elite, hvad sandheden drejer sig om, når blot en politiker er ‘god til at kommunikere’.

Sandheden er ikke noget, der eksisterer som et samvittighedsanliggende, det er noget man jonglerer med efter forgodtbefindende – også i DRs øjne.”

(DR Update, 5. august 2010: Lene Espersen er til grin; Intet om Thorning-sagen)

Mere.

  • 4/8-10 Politiken – Leder: Kritikken af Espersen er gået i selvsving.
  • 5/8-10 TV2 Online – SF: Stop angreb på Thorning og Lene E..
  • 

    2. august 2010

    Lene Espersen i mediemøllen

    Helle Thorning-Schmidt havde en hård weekend, men nu er det mandag, og alt handler atter om Lene Espersens påståede dovenskab. Medierne er sjældent set værre, og bunden skrabes for mig at se af Ekstra Bladet. En avis der gentagne gange smider Lene Espersen på forsiden med grove insinuationer, og herefter lader chefredaktør Poul Madsen gå på TV2 News og forklare, at fakta er mindre væsentligt nu hvor sagen er gået i selvsving.

    Fra Berlingske Tidende – Espersen rejser hyppigere end Per Stig.

    “Lene Espersen er flittigere end sin forgænger, Per Stig Møller… Det viser en optælling af de to ministres rejser i månederne maj, juni og juli i henholdsvis 2009 og 2010. Per Stig Møller, der nu er kulturminister, gennemførte i perioden otte rejser, hvoraf hovedparten fandt sted i maj 2009…

    Lene Espersen rejste i samme periode 13 gange… Yderligere tre rejser blev forsøgt, men måtte af forskellige grunde opgives.

    Den 11. maj skulle ministeren have deltaget i Europarådets møde i Strasbourg, men blev forhindret på grund af askeskyen, der lammede lufttrafikken. I slutningen af maj skulle hun have deltaget i et uformelt udenrigsministermøde i Sopot i Polen, men måtte i sidste øjeblik aflyse, fordi hun skulle deltage i forhandlingerne om regeringens genopretningspakke.

    Og endelig måtte deltagelsen i donorkonferencen i Kabul i juli opgives, da lufthavnen i Kabul lukkede som følge af et raketangreb. Hvis det var lykkedes at gennemføre de tre rejser, ville Lene Espersens rejseaktivitet med 16 mod otte være blevet præcis dobbelt så stor som forgængerens.

    Lene Espersen sendte i tremånedersperioden afbud til en række andre møder, som hun kunne have deltaget i. Det gjaldt blandt andet EU-rådsmødet den 26. juli, som ingen dansk udenrigsminister har deltaget i i de seneste 10 år.

    

    9. april 2010

    Lene Espersen eller Per Stig Møller – konservative værdier

    Jeg er ikke vild med Lene Espersen, men seneste sag relateret til hendes Mallorca-ferie med familien virker for mig at se tynd. Politikere er også mennesker, et ministerliv er stressende, og den bedste politiker er ikke nødvendigvis den der trykker hånd med flest.

    “Jeg lytter til forventningerne om, at man som udenrigsminister deltager mest muligt. Men jeg tror også, det et vigtigt at få sagt, at man ikke kan tillade sig at være dårlig mor eller far. Det passer ikke til de konservative værdier. (Lene Espersen, Newspaq, 9/4-10)

    Et flertal blandt Konservative lokalformænd foretrækker ifølge Berlingske Tidende Per Stig Møller som udenrigsminister. Her lidt fra et interview med Per Stig Møllers søn, Asger Stig Møller, trykt i Ekstra Bladet, 13. september 2002 – Per Stigs udstødte søn (ikke online).

    “- Jeg elsker jo min far. Asger Stig Møller har det indtrængende blik i øjnene. Bliver hans budskab forstået? Foran os på bordet i lejligheden på det ydre Nørrebro ligger bogen ‘Patienten O ’s tilståelser ‘, der udkommer på forlaget Attika 1. oktober. Erindringsbogen, selvbiografien, fra den 37-årige ministersøn, der hiver skeletterne i den politiske Møller-familie frem fra skabene.

    … I brudstykker en offentlig storvask, men som helhed et nødråb til den far, barnet Asger Stig Møller savnede så stærkt…

    Det er historien om en lille dreng, der blev lukket ude fra lejligheden i Paris og strejfede om i gaderne alene, da han bare var ni. Om en stedmor, der ifølge Asger Stig Møller led af depressioner og var alkoholiker… Om teenageår, hvor konflikten mellem Asger og Sally udviklede sig til regulær krig og om den totale udstødelse af familien, Asger Stig Møller har levet med i over seks år. Og først og sidst en bog om en far, der bare aldrig var der, og en søn, der ikke kunne få kontakt til den far, han hele tiden eftersøgte. – Jeg skriver jo intet om, at min far var et svin, men jeg anklager ham for at have haft hovedet et andet sted. Jeg elsker ham virkelig, og det har jeg gjort, siden jeg var en lille dreng.

    […]

    I bogen beskriver han det således: – ‘Desværre forsonedes vi ikke, idet familien ikke gav tilladelse til mit besøg på hospitalet. Ceremonien ved jordfæstelsen blev også lukket for mit vedkommende’. At bogen kan være et hårdt slag for Per Stig Møller, kan Asger Stig Møller ikke rigtigt forstå: – Der står jo så meget smukt om ham i bogen. Han gjorde nogle år af min barndom til et eventyr, og han var mit idol, da jeg var dreng. Når han sad og læste og stregede ud, stregede jeg ud i mine drengebøger for at efterligne ham. Det er mærkeligt, at han er så bange for, at noget om Møller-familien skal slippe ud. Møller-familien skal bare fremstå som fuldstændig clean, og den drikker tynd te, men han kan da ikke få større kærlighedserklæring end min. Når jeg angriber ham for at være fjern, er det jo en følge af hans egen barndom, siger Asger Stig Møller. Idolet Per Stig Møller ender i bogen med at blive mere og mere fraværende. I dag er der ingen kontakt mellem far og søn. – Det er fire-fem år siden, jeg sidst mødte ham hemmeligt i en skov, efter at jeg var blevet udstødt af familien. Siden har jeg ikke talt med ham. Bogen er en reaktion på det, siger Asger Stig Møller…

    – Når man har været så fraværende, som min far var, kan han da ikke forvente sig mere. Jeg starter med at beskrive ham som en afgud og slutter med en kærlighedserklæring til ham.

    […]

    ‘Han (Poul Møller, red.; Per Stig Møllers far) tøffede, eller rettere slæbte sig ind i stuen som en invalid, åbnede en skuffe og kastede to sammenkrøllede hundredekronesedler hen for mine fødder. Og med dette i ydmygelsens tegn skulle skyldneren nu straffes. Poul Møller beklagede, at hele byen talte om mig. Om hvad? Jo, at jeg var en lænkekugle for min fars karriere i politik. Den fattigdom, jeg tilbragte mine dage i, ville obstruere min fars vej til taburetten som statsminister. – Din far skammer sig over dig. Jeg vil ikke læse de bøger, du har sendt mig. Kryb ned, ta’ mine penge og forsvind.‘”

    Mere.

  • 12/1-10 BT – Per Stig Møllers søn fundet død.
  • Oploadet Kl. 22:57 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
    

    23. marts 2010

    ‘Synligt hår er en tradition i Danmark. Det må man respektere’ (frit efter Lene Espersen)

    Fornuftige ord fra udenrigsminister Lene Espersen, der mandag gæstede Afghanistan.

    “I Danmark siger vi ofte “skik følge, eller land fly”. Tørklædet er en tradition i Afghanistan. Det må man respektere, når man besøger landet.” (Lene Espersen; DR Online, 22/3-10)

    Egenligt ville det være bedre, hvis ordene kom fra integrationsministeren. Altså, den danske – Afghanistan har ingen. ‘Synligt hår er en tradition i Danmark. Det må man respektere’.

    Oploadet Kl. 06:51 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper