20. februar 2009

Ekstremisten Karen Jespersen (Hardis, Arzrouni, Krause-Kjær)

Arne Hardis i Weekendavisen – Ytringer: Tiefriheden (ikke online).

“Abdul Wahid Pedersen har uden større held forsøgt det modsatte, men uanset hvor meget han siger, har han det næsten lige så svært som Fogh, når denne prøver at få os til at forstå, at han ikke vil være Natos boss. Folk tror, Fogh vil væk fra dansk politik, og folk tror, at Abdul Wahid Pedersen går ind for stening. Sidstnævnte nok især, fordi han selv har sagt det. For eksempel i 2002 på religion.dk:

»…stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme. De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer.«

Eller i Politiken fra denne måned:

»Hvis jeg – med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer.«

Eller fra Jyllands-Posten ligeledes i denne uge:

»Og så er det absurd at blive ved med at spørge om, hvad jeg eller andre muslimer mener om det. Hvis jeg tog afstand fra stening, ville jeg melde mig ud af islam.«

For det utrænede øje ligner det en tilkendegivelse af, at Wahid er på stenernes side, om end de stenede skal vide, at det også gør ondt på imamen. Alligevel er det Karen Jespersen, der tegnes med selvmordsbombe-bælte i Berlingske, hvor hun også af bloggeren Niels Krause-Kjær betegnes som et ekstremistisk tilfælde. Det er vistnok det, der hedder borgerlig anstændighed.

I synet på islam er Abdul Wahid Pedersen i øvrigt enig med – Geert Wilders, naturligvis. I den tale, Wilders skulle have holdt i det britiske Overhus, fastslog han ligesom Abdul, at der ikke er plads til gårdsangere i islam, som synger falsk, så at sige: »Der findes muligvis moderate muslimer, men der er ikke nogen moderat islam. Islam vil aldrig forandre sig. Det vil den ikke, da den bygger på to piller, der er evige, to fundamentale trossætninger, der aldrig vil ændres, aldrig vil forsvinde.«

Måske gjorde man bedst i at tie herfra for ikke at forulempe Wahids ytringsfrihed, men det må da være en smal sag for danske muslimer at dementere den onde hollænder og vælge sig en bedre gårdsanger end Wahid?”

Mere.

  • 16/2-09 Jyllandsposten – Christopher Arzrouni: Forskel på ekstremister.
  • I et holdningsløst samfund er enhver, der har en holdning, dømt til at blive kaldt ekstremist. Lad det ikke anfægte de principfaste. Som salig Barry Goldwater sagde i 1964, da han blev republikansk præsidentkandidat og gav USA en forsmag på Reagan-æraen: »Jeg vil minde jer om, at ekstremisme i forsvaret for frihed ikke er nogen synd. Og lad mig også minde om, at tilbageholdenhed i håndhævelsen af lov og ret ikke er nogen dyd.«”

  • 16/2-09 Berlingske Blogs – Niels Krause-Kjær: Tilfældet Karen Jespersen.
  • Karen Jespersen har den for ekstremister afslørende vane med at fokusere på ganske få ting som forklaring på snart sagt ethvert problem… Hendes karriere som V-politiker og Superminister har ikke været nogen succes, og intet tyder på, at hun står særlig højt på listen, når regeringen Løkke Rasmussen på et eller andet tidspunkt måtte blive aktuel. Karen Jespersen synes på vej ud. Spørgsmålet er blot, hvem der kommer først med at knalde døren i: Fogh, Løkke eller Jespersen. Erfaringen tilsiger, at Karen Jespersen som ægte ekstremist vælger martyriet og kommer først. Bevægelsen er sat i gang.”

    Oploadet Kl. 21:11 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    19. februar 2009

    Abdul Wahid Pedersen går ikke ind for stening, sådan da

    Abdul Wahid Pedersen og Karen Jespersen var sat stævne i dagens Go’ Morgen Danmark på TV2, og her var der nye boller på suppen fra top-islamisten. Bombastisk, men dog alligevel tvetydig – en retorisk klassiker.

  • 19/2-09 Go’ Morgen Danmark, TV2 – Politisk diskussion .
  • Abdul Wahid Pedersen, Imam: Lad mig sige det meget klart, fuldstændigt utvetydigt: jeg går ikke ind for stening. Jeg går ikke ind for stening.

    Cecilie Frøkjær, TV2: – Men tager du afstand fra stening?

    Abdul Wahid Pedersen: Jeg går ikke ind for stening, og det er det som jeg er blevet beskyldt for et hav af gange ude i medierne – det gør jeg ikke… Her og nu vil jeg sige, som jeg lige har gjort det for et øjeblik siden – jeg går ikke ind for stening.

    Debatten gentages i aftenens sene Deadline, hvor imamens tvetydige udmeldinger forhåbentlig hudflettes. Tøger Seidenfaden betragter selve debatten, som udtryk for diskrimination – i dagens Politiken formuleret en anelse mere absurd end normalt – Katolske kannibaler – religiøsitet er ikke ekstremisme.

    Hvornår tager danske katolikker afstand fra kannibalisme? Spørgsmålet trænger sig på efter den seneste uges diskussion udløst af velfærdsminister Karen Jespersen, der har stemplet Muslimernes Fællesråd som »ekstremistisk«…

    Abdul Wahid Pedersen kalder stening for »en afskyelig straf«… Men han vil ikke tage afstand fra stening, som den eksisterer i shariatraditionen, fordi han ikke mener at kunne »botanisere« i islam. Det er denne teologiske spidsfindighed, der aktualiserer den katolske kannibalisme. Kristne indtager som bekendt Kristi blod og legeme, hver gang de går til alters. Og hvor dette noget besynderlige ritual i protestantismen forstås symbolsk, så insisterer katolikkerne på, at det bogstavelig talt er Jesu blod og legeme, der er tale om. Skal de tvinges til at tage afstand fra denne teoretiske kannibalisme, for at undgå at blive stemplet som ekstremister?”

    Oploadet Kl. 18:42 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    

    11. februar 2009

    Er Abdul Wahid Pedersen virkelig en god vejleder?

    Sagen om brugen af imamen Abdul Wahid Pedersen (AWP) viser om noget, hvor lidt vilje etablissementet har til at tage et konsekvent opgør med islams ekstreme sider.

    Sagen tager fart, da Karen Jespersen i gårdagens udgave af Jyllands-posten udtaler skarp kritik af Københavns Kommunes samarbejde med ledende personer i paraplyorganisationen Muslim­ernes Fællesråd, herunder imam Pedersen.

    Beskæftigelses- og integrations­borgmester Jakob Hougaard (S) – der har deltaget i møderne på rådhuset – har imidlertid

    “ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister,”

    [ tv2.dk ]. Karen Jespersen uddyber senere til Ritzau:

    – Senest kan jeg pege på, at Abdul Wahid Pedersen i Kristeligt Dagblad har slået til lyd for, at man skal indskrænke ytringsfriheden af hensyn til religionen. Jeg mener, at det er en ekstrem holdning, at man vil bygge et samfund på Koranen, siger hun.

    Der har været flere kommentarer i blogland. Bl.a. på Bohemian Rhapsody, hvor William Jansen på baggrund af AW Pedersens udtalelser om stening må konkludere at manden er ekstrem. Citatet fra 15. apr 2002 17:54 står stadig at læse på religion.dk :

    Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.
    De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.
    Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

    På Wiliams blog finder man også et (ikke efterprøvet) citat fra Præsteforeningens Blad, nr. 42, 1998:

    Spørgsmål til Wahid Petersen i panelsamtalen i KB-hallen “Hvem tror hvad”? 1998: “Vi sidder i et panel, der skal handle om religionsfrihed-religionslighed, jeg kan ikke forestille mig, at du vil gå ind for dødsstraf og forfølgelse af folk, som får andre til at skifte religion…Hertil svarede Wahid Petersen at det var da helt rigtigt, at man blev dødsdømt, hvis man ville forlade islam. “Som muslim må man være konsekvent og følge sharialovgivningen…(islamisk lov)”.
    Spørgsmål: “Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?”. Wahid Petersen: “Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført”.

    Politiken har selvfølgelig fundet en forsker [ Jørgen Schøler Nielsen ] som mener at det er Karen Jespersen, der med sine udtalelser skader integrationen.

    Monokultur undrer sig over at Politiken ikke har fundet en forsker der er enig med regeringen, til at kvalificere debatten, og konkluderer i sin glimrende gennemgang af sagen at

    Den megen forvirring mellem politikerne og eksperterne bunder i det ubehagelige faktum at islam er en ekstrem religion i sig selv, hvorfor Wahid Petersen ikke kan betegnes som en ekstrem muslim blot han påpeger de mest banale trossætninger. Man kan heller ikke underkende hans holdninger i forhold til ekstremisme da man ville udelukke alle imamer og størstedelen af de muslimske borgere, hvilket jo ville være meningsløst, hvis man ville have dem i tale. Forskellen på Wahid Petersens islam og de unge brushoveders han ifølge Hougaard skulle opdrage på er at Petersen vil gennemføre grusomme, uhyggelige og forfærlige straffe for at være menneske og især kvinde – i god ro og orden!

    Idag kan man læse i Politiken, at Københavns Kommune udvider samarbejdet med AWP, for som halalforskeren Kate Østergaard siger:

    Hele idéen er at samle sunnimuslimerne bredt. Hvis det her råd bliver stemplet som ekstremt, så er der ikke mange religiøse muslimske autoriteter, man kan samarbejde med«

    På Bohemian Rhapsody filosoferer William Jansen i en ny blogpost over 3 forskellige tolkninger af AWPs adfærd, men alle muligheder fører til samme konklusion: stop samarbejdet!

    Senere kan man på Politiken læse at AWP sammen med PET underviser højskoleelever om radikalisering. Man bemærker bl.a. følgende udtalelse fra højskoleforstander Jakob Mejlhede Nielsen :

    »Jeg mener, at man skal imødekomme Muslimernes Fællesråds engagement og ønske om at involvere sig i så alvorlige emner. Vi er glade for at have opnået et frugtbart samarbejde med Danmarks største muslimske paraplyorganisation. Dermed kan vi sammen være med til at virkeliggøre det, som mange politikere har efterspurgt i flere år – at forhindre at unge mennesker radikaliseres og tiltrækkes af ekstreme grupper«.

    samt følgende velkendte svada fra Center for Terroranalyse (CTA) under PET:

    »CTA anbefaler, at man undgår at bruge begrebet, da det kan virke polariserende for almindelige muslimer at sammenkæde fundamentalisme med negative fænomener som terror«.

    CTA og PET skriver fremhæver desuden: »Der er ingen entydig sammenhæng mellem islamisme og terrorisme«.

    Jo, det går sandelig godt!

    opdate:

    Flere citater:
    AWP og Zions vise protokoller: [ Hodja ]

    AWP på slap line sammen med Muslimer i Dialogs Fatih Alev aug. 2001 [ kopi af Humanistisk Debatforum ]

    

    29. oktober 2007

    Hanstholm-tur

    Turen gik til Hanstholm i den forgangne weekend, og så måtte jeg jo lige se lidt på resterne af det omfattende fæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Flere hundrede bunkers spredt på egnen…

    Kanonbrønd for en af fire 38 cm kanoner. Kanonrøret alene vejede 110 tons. Afmonteret i 1951-52.

    En måge blandt mange omkring fiskekutterne på havnen.

    Fra turen hjemad. Ødum ved Hadsten, Favrskov kommune.

    Oploadet Kl. 15:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    6. marts 2007

    Socialdemokraten Johannes Lundsfryd Jensen om den helt vildt onde højrefløj

    Når argumenterne slipper op, så må man skrige lidt højere. Socialdemokraten Johannes Lundsfryd Jensen i en kronik i dagens Jyllandsposten – Om Karen Jespersen og den milde fascisme.

    “I disse dage for syv år siden indgik Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard et politisk tvangsægteskab. Kan man ikke få den, man elsker, måtte Fogh nu elske den, han fik. Han var ganske enkelt afhængig af at have Maren i kæret på holdet. Hvad kun få kunne forudse var, at Foghs flirt med Maren i kæret ville ende med Karen i kanen. Det blev ikke desto mindre resultatet, da Karen Jespersen for nylig så stort på tvangsægteskabet og meldte sig under Venstres nynationale faner.”

    […]

    Vi tror på individet. Og personligt kan vi finde en række muslimer, kinesere og afrikanere, som vi har mere politisk og kulturelt til fælles med end George W. Bush, Karen Jespersen eller den franske nationalistleder Jean-Marie le Pen.

    […]

    Samme afsæt i nationalstaten som organisme findes i Dansk Folkeparti, der til dels er præget af den korporative tankegang. Her findes ikke forskellige interesser i samfundet. Alle danskere har i denne opfattelse de samme værdier. Der findes i sig selv ingen modsætningsforhold og konflikter i denne gode danske nationalstat. Ingen konflikter mellem eksempelvis arbejdsgivere og arbejdstagere. Eneste modsætningsforhold gælder de ikke-danske kulturer eller fortalerne for, at der skal være plads til alle i et multikulturelt samfund. Dermed placerer Dansk Folkeparti sig med en tænkning, der også var grundlaget for fascismen i Italien og andre dele af Europa i begyndelsen af det 20. århundrede.

    […]

    Individualisterne er derfor problematiske, da de kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne sandheder. Derfor må sandhedsbenægterne udslettes eller sættes på lister over landsforrædere, som der efterhånden er tradition for blandt flere højrenationale grupper, især i USA men også flere steder i Europa.

    […]

    Organismen, nationalstaten eller stammen kender naturligvis ikke til indbyrdes uenighed.

    Derfor kan der drages klare paralleller mellem modoplysningens tænkning og de fundamentalistiske tendenser på USAs kristne højrefløj, i nogle fundamentalistiske muslimske bevægelser og hos Europas yderste højrepartier. George W. Bush, pave Johannes Paul II og den saudiarabiske terrorleder Osama bin Laden er beslægtede.

    Hvis man kunne shame sig i regering, så havde vi idag haft en SR-regering. Måske skulle Lundsfryd skifte strategi.

    

    12. februar 2007

    “Ingen Karen Jespersen-effekt for V”, lød det…

    Siden Karen Jespersen d. 1. februar offentligt stod frem som medlem af Venstre, har der være to meningsmålinger – Rambøll for Jyllandsposten og Synovate Vilstrup for Politiken. På baggrund af Rambølls undersøgelse kunne man igår læse at Karen Jespersens partiskifte ikke havde haft effekt.

  • 11/2-07 DR Online – Ingen Karen Jespersen-effekt for V.
  • Grafen medtager ikke seneste måling, der viser at Venstre og Socialdemokratiet begge står til at vinde 49 mandater (52-3; 47+2) – dvs. er lige store, og styrkeforholdet er således uændret siden januar-målingen der gav begge partier 27,7 pct. af stemmerne.

    Karen Jespersen-effekt: Ikke videre sandsynligt.

    I dagens Politiken kan man så læse resultaterne af seneste Synovate Vilstrup-måling.

  • 12/2-07 DR Online – Vilstrup: Venstre atter størst.
  • Grafen medtager ikke seneste måling, der viser at Venstre er gået frem til 29 pct., og Socialdemokratiet tilbage til 28,3 pct. Venstre har således overhalet Socialdemokratiet, og er atter landets største parti.

    Karen Jespersen-effekt: Meget sandsynligt.

    Igår headlinede Jyllandsposten med Karen J.- effekt udeblevet, men hvis Politiken idag havde fortalt at Karen Jespersen har gjort Venstre til landet største parti, så havde det været bedre dokumenteret.

    

    8. februar 2007

    To eksempler på foragt for det nationale…

    Jo mere det multikulturelle projekt spiller fallit, jo mere hadsk bliver de intellektuelle imod det nationale. Politiken er avisen, og idag er skribenten en journalist ved navn Klaus Laursen – Karen J. er lige så farlig som islamister.

    “Karen Jespersen får min glæde [over at være dansker] til at isne. Hendes gamle tolerante socialisme er blevet til grum national socialisme, som fremkalder fortids skræmmebilleder. Hun ønsker krigen i Irak, som kun har øget hadet mellem dem og os. Hun ønsker at holde Tyrkiet ude af EU, som kun vil øge hadet mellem dem og os. Hun vil sende irakere og deres børn hjem til et land, hvor vi med vores tilstedeværelse er med til at slå over 40.000 af dem ihjel om året. Resten af de fremmede har hun ønsket at internere. Hun vil forhindre unge mennesker i at gifte sig af kærlighed på tværs af landegrænser. Hun vil indkapsle danskheden og vores gennem tiderne tvivlsomme kultur i et lille og selvtilstrækkeligt land med åbenhed og tolerance som de store tabere. Hun slås især for ytringsfrihedens ret til at spotte og såre de andre. Vel har vi brug for en vis regulering i vores land, men hun lukker kort og godt øjnene for en verden, som er ved at åbne sig, og som vi i fremtiden får mere og mere brug for. Det er for dumt.

    Jeg frygter hendes nationale socialisme og fatter ikke, at hun med sit forkrampede menneskesyn og ønske om at isolere Danmark fra omverdenen – og den fra os – ikke tog springet helt over til Dansk Folkeparti. At Venstre har taget imod hende, undrer mig lige så meget.

    Jeg forstår, når Politikens nye politiske kommentator skriver (5.2.): »Alene mistanken om, at leddet lukkes op for horder af mørkhudede indvandrere, såfremt regeringsmagten skifter, vil i et fremmedangst vælgerhav betyde fire år mere til Fogh«.”

    Glem bare ophavet til ovenstående læserbrev – i næste uge siges det samme af en anden med andre ord. Det værste er på sin vis ikke at Politiken stigmatiserer politiske fjender på underlødig vis, men den refleksagtige afstandtagen til alt nationalt det automatisk medfører blandt folk som burde vide bedre.

    P1 Formiddag med Poul Friis havde idag inviteret lektor Henrik Jensen i studiet til en samtale om det danske samfunds sammenhængskraft, og sædvanen tro hudflettede han det multikulturelle projekt uden at omtale det med et eneste ord. Flere verdensborger-utopister forstod dog godt det væsentlige, og det er tankevækkende at selv en fornuftig mand som Henrik Jensen, ikke tør konfrontere en vævende kvindelig udgave af Jan Øberg.

    Kvindelig lytter: Jeg tror ikke det fortsætter, det der glamour der. Der er nogle andre lande der bliver fattigere, på baggrund af, at det går rigtigt godt et sted ik’. Omkring i resten af verden ik’. Der er også den globale solidaritet, og den er der jo heller ikke så meget af, på den her måde her, og jeg tror ikke det bliver ved, altså det er bare min personlig forestilling, at på et eller andet tidspunkt, så går det altså ikke så forfærdelig godt længere i Danmark.

    Poul Friis, P1: Men det kan jo også godt være at den fortælling, som så Henrik Jensen han angler efter vi får lavet, slet ikke er den her nationale danske fortælling, men måske den globale fortælling om at vi er mennesker i den her verden, som alle har en del i både at hjælpe og blive hjulpet.

    Henrik Jensen, RUC-lektor: Ja, altså jeg ville slet ikke kalde det en national fortælling, sådan som jeg har forestillet mig, det er jo overhovedet ikke nationalistisk, så det er mere en fortælling, om om om et samfund, og det er muligvis et samfund, der er på vandring kan man sige, altså ligesom folkevandringerne for et par tusinde år siden, hvor vi jo også bevægede os sydpå herfra, så er vi måske på en åndelig vandring, først ind i Europa, og derfra videre.

    Poul Friis: Jamen Henrik, for at tale om et samfund, der bliver du nødt til at have en vis afgrænsning [Henrik Jensen: Jamen, det er klart] Du kan ikke tale om at det er hele jordens befolkning…

    Henrik Jensen: Jamen, jeg vil bare helst ikke have at vi forestiller os der er mure omkring det her…

    Opdate 09/2-07. Fra bagsiden af dagens 24timer.

    Opdate 11/2-07. Monokultur har mere om Dæmoniseringen af Karen Jespersen.

    

    1. februar 2007

    RUC-lektor Rasmus Jønsson om Karen Jespersen

    Det er altid interessant se hvorledes politiske kommentatorer altid får virkeligheden til at stemme overens med egne ideosynkrasier. For blot 16 dage siden fastslog en Analyse Danmark-måling, at Karen Jespersen alene er ni mandater værd. Således var ordene fra RUC-lektor Rasmus Jønsson i BT – Karen trækker ni mandater.

    “Den politiske kommentator Rasmus Jønsson, ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenter, er overrasket over, at Karen Jespersen kan trække ni mandater alene. »Hun er en politiker, der deler vandene. Og hun har åbenbart stadig mange fans, selv om det er nogle år siden, vi har hørt noget til hende,« siger Rasmus Jønsson. »Hun har stadig en meget markant profil på indvandrerområdet. Hun er stærk til at kommunikere og har et meget overbevisende personligt brand. Ikke mange politikere formår at opbygge et så solidt brand.”

    Idag skete det så. Karen Jespersen meldte sig ind i Venstre, og Jønsson er på banen igen. Fra Jyllandsposten – Vurdering: Jespersen vil ikke kapre S-vælgere.

    “Men hen over midten tror jeg ikke, at det vil betyde det store. I forhold til at tage stemmer fra Socialdemokraterne vil Karen Jespersen ikke have den store effekt,” siger han. Samtidig peger han på, at så stort et holdningsmæssigt spring, som Karen Jespersen har taget fra først VS, siden Socialdemokraterne og nu Venstre, kan være svært at kapere. “Det gør, at hun mister noget på troværdighedskontoen, og man skal passe på med at overvurdere effekten,” siger han.”

    Tro på det Jønsson…

    Oploadet Kl. 19:49 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    6. september 2006

    P1 var velforberedt på angrebet…

    Igår udkom Karen Jespersen og Ralf Pittelkows seneste bog Islamister og naivister, der giver hård kritik af islam-appeasende danske meningsdannere. P1 var velforberedt, og allerede før boghandlerne åbnede dørene igår kunne man høre Tøger Seidenfaden give sin version af virkeligheden over en lille time.

    Islamister og naivister (5/9-06; 52,09 min)

    Islamisterne er en trussel mod de demokratiske samfund i Europa, fordi de ønsker, at europæerne skal indordne sig under islamiske regler, skriver Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i en ny debatbog.

    Samtidig anklager forfatterne en række danske politikere og meningsdannere for at være naive og for at svigte kampen for demokratiet, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tager afstand fra de fundamentalistiske muslimer.

    Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, er en af de anklagede, og han er gæst hos Poul Friis i P1formiddag tirsdag den 5. september.

    Et fyldigt uddrag af samtalen blev tillige sendt på P1 Eftermiddag.

    P1 kæmper iøvrigt stadig for at sin udlægning af Muhammedsagen. Sidste fredag kunne man i P1 Morgen (cirka 8-9.00) høre en talsmand for Mellemfolkelig Samvirke kritisere den danske Jantelov for at have været en medvirkende årsag til Muhammedsagen. Et par timer senere i P1 Formiddag var det så en talsmand for fransklærerforeningen der argumenterede for flere sprog i gymnasiet, og henkastet udlagde Muhammedsagen som et resultat af “manglende evne til at afkolde sproglige koder”.

    

    4. september 2006

    Debat mellem Tina Magaard og Jørgen Bæk Simonsen om ‘Islamister og naivister’

    Der er masser af interessant stof som må blogges idag, og derfor må det gå lidt stærkt. Fra dagens Orientering på P1 – en interessant duel mellem Tina Magaard og Jørgen Bæk Simonsen, i et 23 minutter langt indslag om Karen Jespersens og Ralf Pittelkows seneste bog. 

    Hjørnet: Islamister og naivister

    Islamismen er på bekymrende fremmarch, og en naiv elite herhjemme hjælper den på vej, ved at give efter for islamisternes pres i stedet for at stå fast på vores grundlæggende værdier.  Sådan lyder det i en ny bog, et anklageskrift, fra Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.
     
    “Islamister og naivister. Et anklageskrift,” hedder bogen, og den beskriver islamismen som vor tids nye totalitære trussel og advarer om at den er i “bekymrende” fremmarch, ikke mindst blandt unge muslimer over hele Europa.
     
    Men vores samfunds “naivister” ser det ikke og bøjer sig alt for ofte for islamisternes pres, og giver  på den måde islamisterne blod på tanden.  Det var dét , der ifølge forfatterne, skete under konflikten om Jyllands-Postens Muhammedtegninger.
     
    Naivisterne finder forfatterne i eliten, blandt politikere, meningsdannere og akademikere, der som det beskrives i bogen reagerede “vaklende og vigende og hændervridende af skyldfølelse” på Muhammedkrisen. Medvirkende: Jørgen Bæk Simonsen fra Carsten Niebuhr-afdelingen på Københavns Universitet og Tina Magaard fra Institut for Statskundskab i Århus.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper