19. august 2020

MM: “I Polen bliver ‘rodløse unge’ hverken til hellige krigere eller gadekrigere. De findes nemlig ikke!”

Morten Messerschmidt kommenterer i BT – ‘Her hærger de ikke – hvorfor?’

“For et par år siden gæstede jeg Polens gamle, smukke kongeby Krakow. Byen ånder af kultur og historie, kristendom og vestlig civilisation. Under mine vandringer i de gamle gader kunne jeg ikke lade være med at tænke på den skæbne, som til stadighed bliver andre vestlige storbyer til del. …

Lige så usandsynligt er det, at gadebander af unge mænd fra muslimske lande fravrister staten dens autoritet over byområder i Polen, hvor de på bistandshjælp kan udkæmpe stammekrige i deres forfædres ånd og gøre livet usikkert for sagesløse borgere.

… En gadebande i Krakow i stil med Loyal to Familia ville ikke blive mødt af et fakkeltog med et budskab om dialog, forebyggelse, øget integrationsindsats og en tryglende bøn fra indbyggerne om at få ‘vores Krakow tilbage’.

Nej, i Krakow ville Loyal to Familia, Black Army, Black Cobra ikke nå at se to solopgange, førend et spontant græsrodsinitiativ uden hændervridende fællessang tog ‘Krakow tilbage’:

Butiksejere, taxachauffører, vejarbejdere, hjemløse, gadefejere, fodboldfans, studenter, tourguider og turister fra andre polske byer ville gøre kål og polsk pølseret på hele banden, endda uden politiets hjælp, og så hurtigt, at menneskeretsaktivister og kaffeslabberas-fortalere ikke ville kunne nå at komme bandekrigerne til undsætning.

I Polen bliver ‘rodløse unge’ hverken til hellige krigere eller gadekrigere. De findes nemlig ikke! For hverken deres forældre eller bedsteforældre er i millionvis blevet inviteret ind, som det er sket i andre europæiske lande.”

(Krakow, 4. juli 2013; Foto: Uriasposten)

Oploadet Kl. 00:42 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


18. august 2020

Flemming Chr. Nielsen, POV: ‘Messerschmidts inspirator’ er ‘den nazistiske chefteolog Ludwig Müller’

Morten Messserschmidt vil have et mere kristent Danmark, og det må man forstå er rendyrket nazisme. 77-årige Flemming Chr. Nielsen lyder som et et levn fra 90’erne, og konklusionen er intet andet end associationstricket kørt ud i det absurde. Bemærk luftige formuleringer såsom ‘mere eller mindre bevidst plagierer’, ‘åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition’, ‘Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde’, det hele tilsat med lidt associationer om ‘antisemitisme’. Han snyder på vægten, og ved det ganske givet.

Flemming Chr. Nielsen kommenterer hos venstrefløjsmediet POV International – Flemming Chr. Nielsen: DF’s kristendom er ikke kun hyklerisk, den er farlig.

“… hvem er det så, Morten Messerschmidt i stedet og mere eller mindre bevidst plagierer? Såmænd den nazistiske chefteolog Ludwig Müller. …

Her er det til opklaring nødvendigt at henvise til Kierkegaard-forskeren og forfatteren Peter Tudvad, som i et indlæg på Facebook oplyser, at denne Ludwig Müller i 1936 udgav en tysk oversættelse af Jesu Bjergprædiken, og heri oversatte han netop ‘næste’ til ‘Volksgenosse,’ altså ‘folkefælle.’

Nationale kristendom skal ifølge Ludwig Müller tjene til opbyggelse og styrkelse af folket. …

Hermed tilbage til Morten Messerschmidts åbenbare kilde og hjemmelsmand til DF’s ‘næste’-definition, tyskeren Ludwig Müller, altså ham, der som sin senere elev Morten Messerschmidt oversætter ‘næste’ til ‘landsmand’. Han var i 1936 tysk rigsbiskop, og i Dansk Teologisk Tidsskrift kan man læse en større afhandling om ‘Ludwig Müller – nazismens chefteolog.’

… Enhver form for jødisk tankegods skal renses ud, og Müllers antisemitisme lægges tydeligt for dagen ved hans understregning af den fundamentale forskel, der i hans øjne er mellem det jødisk-semitiske og det tyske folks historie og sindelag… Parallellerne til Messerschmidt turde være indlysende. … Det kan kun håbes for Dansk Folkeparti, at det aldrig går op for medierne (og dermed danskerne!), hvem der er chefteolog Morten Messerschmidts inspirator og plagiat-kilde.”

(Ludwig Müller indsættes som Reichsbischof, Berlin, 23. september 1934; Foto: Wiki)



15. maj 2020

‘Det hemmelige Nye Borgerlige’: Overraskende navn dukkede op ved granskning af billeders exif-data..

Ingen andre har skrevet om det, og jeg havde egentligt tænkt mig at afvente medieomtale. Den kom ikke, så here goes. Den 8. maj skrev en kendt NB-støtte, at han havde set nærmere på exif-data på billeder lagt på den anonyme pro-DF blog ‘Det hemmelige Nye Borgerlige’. Han drog ikke vidtgående konklusioner, og det agter jeg heller ikke at gøre her. Exif-data kan ændres efter forgodtbefindende, men har dog altid været et godt udgangspunkt at starte, hvis man vil finde ophavet til en anonym blog. Det er dog ikke desto mindre besynderligt, at mindst fire billeder på den anonyme side havde ‘Morten Messerschmidt’ som ‘maker’ i de indlejrede billet-data.

Jeg downloadede billederne, og kan konstatere, at de her ugen efter er erstattet af identiske i mindre format, nu uden ‘Morten Messerschmidt’. Det drejer sig bl.a. om en overskrift fra Jyllands-Posten (om SU-lån til udlændinge), samt en indrammet Facebook-kommentar fra Pernille Vermund. Sidstnævnte optræder i posten ‘Har Vermund glemt nazi-sympatisørerne i hendes eget parti?’, der er et associationsopkog baseret på venstreekstreme Redox.

(Exif-data fra DHNB-blog, 23. april 2013: NB siger ja til udlændinges ret til danske SU-fordele.)

(Exif-data fra DHNB-blog, 1. maj 2020: Har Vermund glemt nazi-sympatisørerne i hendes eget parti?)

Et af de øvrige billeder i den pågældende artikel er et ældre foto af Povl Heinrich Riis-Knudsen, hvor han taler som formand for DNSB. Billedet er sakset fra Redox.dk, der brugte billedet sidste år, og diskret noterede: ‘Foto: Privat’. Alt indikerer at billedet er taget af arkivar Frede Farmand, men her fremgår navnet ‘CH Claus Haagensen’. Claus Svart Haagensen husker de fleste som fotografen fra ‘Chili foto & arkiv’, der i en årrække var en af de mere aktive Redox-fotografer. Han har formentligt bare efterbehandlet billedet (i 2012). Det originale foto fra Redox blev også exif-renset i denne uge. Helt renset, og ikke som DHNB-blog, der blot har fjernet navnet.

Jeg har anvendt Metapicz til aflæsning af exif-data. Mine kopier af de oprindelige billeder fra DHNB-blog er downloadet d. 9. maj 2020.

(Exif-data fra DHNB-blog, 1. maj 2020: Har Vermund glemt nazi-sympatisørerne i hendes eget parti?)

Som Mandag Morgen skrev i sidste måned (se evt. tidligere post), så var Morten Messerschmidt en af de politikere fra DF, der har været offer for en falsk profil med løgnagtige budskaber. Ph.d-studerende Johan Farkas (venstreradikal, tjek) fortæller vagt, at de såkaldte ‘deep fakes’ kunne være oprettet af personer som ‘ikke kan lide nogen af dem’ (Læs: venstreradikale). Det ville være bekvemt, men det tror jeg ikke – hverken med hensyn til de falske profiler eller den anonyme DHNB-blog. Der er flere inde over, og den virker for uredigeret. For amatøragtigt.

Flere markante DF’ere går i disse uger hårdt til NB, som de beskylder for mere eller mindre direkte for at stå bag ‘Kulturradikalisme Smadrer Danmark’-bloggen, der næsten dagligt kritiserer DF. De nævnte DF’ere er også blandt de første der deler DHNB-artikler på Facebook, ligesom fokus på artiklerne afslører et tæt kendskab til parlamentarisk praksis. Mest markant af disse NB-kritikere er nok den tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen, der sidste år blev valgt ind i partiets hovedbestyrelse. Hans 2017-kronik om MSM er noget bedre end det partipolitiske sofisteri på sociale medier.

Fra en omtale af tvisten hos socialdemokratiske Piopio – Blogs forpester luften mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige (af journalist Jan Kjærgaard, tidl. venstreradikal)

“Første april skriver den Nye Borgerlige-kritiske blog ‘Det Hemmelige Nye Borgerlige’, at Pernille Vermund står bag DF-hadsk blog.

Den fremtrædende DF’er Morten Messerschmidt får øje på blog-indlægget og deler det på sin Facebook-profil.

I Facebook-opslaget skriver Messerschmidt:

‘Men på det seneste har jeg måttet revidere mit syn på Pernille Vermund og Nye Borgerlige. For det, der nu kommer frem, viser, at det for hende ikke handler om Danmark. Det handler om Pernille Vermund. Og det er trist. For dermed bliver Pernille Vermund ikke bare til den politiker‘, hun så inderligt kæmper imod at lade sig kalde. Hun bliver en politiker, der ikke går efter at vinde kulturkampen over de radikale og deres lakajer, men ønsker det dårligt for sine allierede for dermed at gøre det godt for sig selv. Denne afsløring siger desværre alt…’ …

Over for Berlingske afviser næstformand Søren Espersen (DF) og formand Pernille Vermund (NB) på det bestemteste, at deres respektive partier er involveret i de anonyme skriverier… Han oplyser, at hvis medlemmer af DF skulle stå bag anonyme profiler, så vil de få det røde kort:

‘Jeg vil ikke have medlemmer i Dansk Folkeparti, som opretter sider og ikke giver sig ud for, hvad de er. Det vil jeg simpelthen ikke have. Jeg kan fortælle helt sikkert, at finder vi ud af sådan noget, så ryger vedkommende ud.‘”



16. november 2019

Set på Twitter: “Jeg kan ikke bringe mig selv til at have omsorg for personer som Herr Messerschmidt”

Plebejerne på Facebook kan være nådesløse, men Gudskelov så har vi Twitter. Herunder en kommentar til drabet på Morten Messerschnidts 31-årige lillesøster , skrevet af Alex Holst, en selvstændig IT-sikkerhedskonsulent.

(Alex Holst på Twitter, 15. november 2019)

Oploadet Kl. 19:54 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


20. august 2019

DF vil have undersøgt hvad det vil koste at gøre den kollektive trafik ‘gratis’ i socialdemokratiske byer

Der er ikke noget der er gratis her i livet, og ‘gratis’ kollektiv i de fire største byer, betyder blot at bilejere i resten af landet skal betale for byboernes transport over skattebilletten. De fire byer har alle rødt flertal, og set herfra føjer det blot spot til skade. Fra TV2 Online – Dansk Folkeparti overvejer gratis kollektiv trafik.

“Der er stigende trængsel, og det giver problemer i byerne. Derfor vil Dansk Folkeparti se på, hvad det vil koste at få flere til at vælge tog og bus ved at gøre den kollektive trafik gratis.

Det skriver Jyllands-Posten. I første omgang skal der kigges på muligheden i de fire største byer i landet, fortæller klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

– Vi står over for en stor omvæltning i hele transportsektoren i forhold til klima- og energipolitikken. Og der vil vi gerne have belyst, hvad omkostningerne vil være ved at få gjort den kollektive trafik gratis.

“Idéen om gratis offentlig transport får heller ikke opbakning fra Harry Lahrmann, trafikforsker fra Aalborg Universitet. Vil man gøre noget godt for klimaet, skal man gøre det dyrere at køre i bil. (TV2 Online, 19. august 2019)

Oploadet Kl. 00:59 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


27. maj 2019

MSM problematiserer Salvini-gruppen: Ignorerer venstreorienteret EP-medlem, dømt for bombeterror

“Dansk Folkeparti kaster masken og går sammen med Europas ekstreme højre”, skrev David Rehling forleden i en ledende artikel i Information. Italienske Matteo Salvini er dårligt selskab, måtte man forstå.

Som Morten Messerschmidt pointerer, så var medierne tavse om venstrefløjens samarbejdspartnere. Folkebevægelsen mod EU var indtil i går en del af GUE-NGL (European United Left – Nordic Green Left). En gruppe der blandet andet inkluderer nordirske Martina Anderson, der har siddet i Europaparlamentet siden 2012, og formentligt blev genvalgt.

Anderson is a convicted terrorist who served 13 years in prison for Irish Republican Army activities until she was released as a condition of the 1998 Good Friday Agreement. First arrested when she was 18 for causing an explosion in a furniture store in Derry, she was convicted in 1986 for conspiring to cause explosions in England. Her co-defendent Patrick Magee was convicted of carrying out the Brighton hotel bombing that killed five people and nearly claimed the life of then British Prime Minister Margaret Thatcher. Anderson, who topped the vote in the 2014 European election in Northern Ireland, is seen by some as a symbol of reform and reconciliation, but she has never directly apologized for her role in the IRA’s armed conflict against the British state.” (Politico, 2018)

(Martina Anderson, Sinn Fein, nordirsk medlem af GUE-NGL; Foto: Twitter)

“I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel. Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt…” (Anders Vistisen, 16. april 2019)



7. august 2018

Københavnsk imam: “Vi må have en stolt og from hær af troende, der vil marchere fra Nordafrika…”

I sidste udgave af ‘Bedste fjender for evigt’ på Radio24syv, var generalsekretær for Danmission Jørgen Skov Sørensen i studiet til en længere samtale om kristen mission i Mellemøsten. Generalsekretæren kunne ikke rigtigt beslutte sig for, hvorvidt han betragtede Kristendom som sandheden, og herfra gik det fra skidt til værre. Statsstøttede Danmission drev ikke egentligt mission i islamiske lande, men kæmpede for bedre levevilkår for kristne i bred forstand, og så det iøvrigt også som sin opgave at nuancere synet på Islam i Danmark.

Det er svært at slukke brande med benzin. Her er muslimer mere åbne, for at nu at underdrive. En historie fra Kristeligt Dagblad – Københavnsk imam: Europa skal invaderes igen.

Jihad nødvendiggør erobringen af Europa, lød det ifølge instituttet Memri sidste år fra dansk imam, som for nylig blev tiltalt for at bifalde drab på jøder. Det er taget ud af kontekst, siger imamen selvImamen Monzer Abdullah blev sidste uge tiltalt for at bifalde drab på jøder i en tale i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro. Nu er han endnu en gang kommet i vælten – denne gang for angiveligt at opfordre til en muslimsk invasion af Europa.

En videotransmitteret tale på Facebook fra sidste år er nemlig for nylig blevet klippet ned og oversat af det uafhængige amerikanske institut Memri. Ifølge instituttets oversættelse sagde imamen blandt andet i talen:

‘Europa skal invaderes igen.’

Vi må have nye osmannere, der vil gå ind i Balkan og føre området tilbage til islams bryst.’

Vi må have en stolt og from hær af troende, der vil marchere fra Nordafrika og erobre Rom, om Allah vil.'”

(Monzer Abdullah på Facebook, 23. juni 2017 via Memri)



2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



24. januar 2018

Messerschmidt: EU har oprettet organ målrettet ‘fake news’ – Svensk medlem gav pris til AFA-gruppe

Der er to danskere blandt de 39 ‘medie-mennesker’ på listen, der nu på vegne af EU skal overvåge sociale medier, med henblik på at bekæmpe det Bruxelles vælger at kalde for ‘fake news’. De er begge relativt ukendte. En Anja Bechmann fra Aarhus Universitet, og en Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute for Journalism fra University of Oxford. Sidstnævnte forholder sig relativt kritisk til udvidede ‘fake news’-definitioner, men mon ikke et par saftige ben kan mildne stridighederne.

Morten Messerschmidt i Ekstra Bladet – EU-råd vil stoppe ‘fremmedfjendske’ danskere på Nettet (20. januar 2018).

“Danskernes debat på internettet skal kontrolleres af venstreorienterede aktivister fra Sverige, Tyskland og Bruxelles. Kommissærerne i Bruxelles vil pudse et kobbel af sporhunde og et korps af stikkere løs på ‘hadefulde’ og ‘fremmedfjendske’ meninger på internettet.

nu har EU oprettet en komité bestående af 39 europæiske medie-mennesker, en ‘High Level Group on Fake News and Online Disinformation’.

Lad os bare kalde dem for Vogternes Råd. For det er det, de er. Forhistorien til Vogternes Råd er, at EU-kommissionen med trusler om milliardbøder har tvunget IT-giganterne Facebook, Twitter, YouTube, Google og Microsoft til at sværge troskab til EU’s adfærdskodeks.

De fem mastodonter lovede Bruxelles’ kommissærer, at de i fremtiden vil holde nøje øje og øre med ‘intolerante og hadefulde ytringer’ 24 timer i døgnet, de vil selv uddanne særlige had-sporhunde, lukke hjemmesider og konti uden tøven og regelmæssigt aflevere rapporter om deres indsats til EU-kommissionen.

De lovede også at samarbejde med aktivistforeninger, pressionsgrupper, NGO’er, som lever af at jagte racisme og intolerance, og som har ‘en særlig ekspertise i at afsløre ulovligt indhold’.

I Sverige afdækkede den erklæret anti-fascistiske og stærkt voldelige forening AFA, camoufleret som ‘Researchgruppen’, i 2014 snesevis af anonyme bloggere. De havde ganske rigtigt skrevet forbitrede indlæg på indvandrings- og islamfjendtlige hjemmesider; men ingen af dem var offentlige personer, og de skrev intet, som bragte dem i konflikt med svensk straffelov. Alligevel blev de hængt ud med navn, adresse og billeder i dagbladet Expressen, og sammen med deres børn blev de skræmte bloggere konfronteret af ivrige TV-hold foran deres egne hjem.

Her skal der slåes en interessant krølle:

Den antifascistiske ‘Researchgruppe’ blev kort tid efter hædret med en pris for sine dristige personafsløringer, for en banebrydende og innovativ research, som gav ny viden om det anonyme had på internettet.’ Prisen blev overrakt af Hanna Stjärna, som er øverste chef for Sveriges Television.

Hanna Stjärna er nu et af de 39 medlemmer i EU’s nye ‘Vogternes Råd’.

Det er mennesker som Hanna Stjärna, som på EU’s vegne nu skal holde øje med tonen i debatten i Danmark.”

(EU-kommissær Mariya Gabriel om ‘fake news’-problemet; Fotos: Twitter)



28. december 2017

Messerschmidt: Folkelig modstand mod islamisk indvandring vælter regeringer, udsletter gamle partier

Morten Messerschmidt renser luften på EB.dk – EU’s sande ekstremister vil lukke 250.000 migranter ind hvert år.

“Måske er det ved at gå op for EU-partierne, at danskerne ikke vil leve i et multikulturelt anarki?

De danske socialdemokrater ønsker nu en så stram indvandringspolitik, at deres svenske broderparti foragter dem. Og nu taler selv de Radikale og SF om, at asylansøgninger skal behandles i lejre i det nordlige Afrika.

Man må knibe sig i armen; det er ikke mange år siden, at Dansk Folkeparti blev verbalt overspyttet og dets formand blev fremstillet som prostitueret og heks og vælgerne som afføring, svinehunde og skabs-nazister.

Alt var tilladt for de statsministre, redaktører, kunstnere, eksperter og venstreorienterede og andre bedrevidende bøller, som samledes i en godhedens enhedsfront imod Dansk Folkeparti.

Jeg skal ikke skose De Radikale for at bøje sig for folkestemningen. Den seneste meningsmåling fra EU’s Eurobarometer viser igen, at indvandring og terror (og sæt roligt ‘islamisk’ foran begge ord) er de europæiske borgeres to vigtigste bekymringer. I februar i år svarede 55 procent af borgerne i 10 EU-lande ifølge Chatham House, at de ønsker stop for al muslimsk indvandring, mod sølle 20 procent, som ønsker den fortsat i samme målestok.

Den slags vælter regeringer og udsletter gamle partier. Men nede i EU lyder den sædvanlige radikale multikulturelle, dybt naive og destruktive melodi. … I en afstemning i LIBE den 23. oktober vedtog flertallet en såkaldt betænkning om en EU-genbosætningsramme af flygtninge, som er strandet i de såkaldte nærområder. … Som der står i betænkningen:

‘EU-genbosætningsrammen bør tilsigte at genbosætte mindst 25 procent af det forventede årlige globale behov for genbosætning. I 2017 ville dette betyde ca. 250.000 personer’.

… hertil kommer, at LIBE’s betænkning også vil give indrejse til et ukendt antal ‘internt fordrevne’, udover de 250.000.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper