21. september 2015

Niels Lillelund om Henrik Arnstad: “Med det selvretfærdige følger en massiv antiintellektualisme…”

Endnu en forrygende kommentar af Niels Lillelund i Jyllands-Posten – De skamfulde (kræver login).

“Det er sært med den officielle fortælling om syrerne. Da syrerne begyndte at komme, fik vi at vide, at de alle sammen var højt uddannede, hjertekirurger og svagstrømsingeniører, what have we. Morten Østergaard lagde hovedet på skrå, det var da bedre at få de her folk i arbejde. Ingen, absolut ingen journalister fandt på at spørge ham, hvordan han selv synes, det er gået med den radikale udlændingepolitik og i forhold til at få folk i arbejde.

Senere forstod vi , at kun fem procent af syrerne var arbejdsmarkedsparate. Det er nok godt, de ikke skal til USA, der er arbejdsmarkedsparathed et grundvilkår. Det er det ikke i Danmark, og vi nærmer os her kernen i den problemstilling, der synes at forbigå de selvretfærdige, nemlig at det er deres egen højt besungne velfærdsstat, der står for fald. Den falder, længe før den såkaldte danske kultur forsvinder, og Tivoli lukkes af Københavns imam. For det kan godt være, at vi har brug for arbejdskraft, men velfærdsstaten kan ikke leve af arbejdskraft, der ikke arbejder.

… Den regning forsvinder ikke, fordi man finder en masse smukke eksempler på solstrålehistorier om flygtninge og indvandrere, der har klaret sig strålende. De eksempler findes, og pressen elsker dem, forståeligt nok, men en ophobning af gode eksempler ændrer ikke statistikken.

(SVT Debatt, Dannmark Sverige, 17. september 2015)

Med det selvretfærdige følger en massiv antiintellektualisme, godheden er hårdnakket i sin resistens mod argumenter og kan blive ganske uanstændig i sin selvgodhed, som da den svenske debattør i Debatten reelt ikke have andet at sige til Mikael Jalving end, at han mindede ham om jødeforfølgelserne i 1938. Det faktum, at jøderne faktisk er truet i Europa i dag – ikke af Mikael Jalving, men af muslimer i Malmø, Paris og mange andre steder – preller ganske af, ja, man vender hånligt ryggen til problemet.”



19. februar 2015

Den myrdede filminstruktør deltog i TFS-arrangementer: Har Redox billeder af Finn Nørgaard i arkivet?

“Ekstremisterne skal mærke vores ånde i nakken”, skrev Berlingske i går om mindehøjtideligheden i København, og illustrerede artiklen med et foto af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Det Radikale Venstres Morten Østergaard, begge synligt berørte. Nøgternt set er ekstremisterne den værdipolitiske venstrefløj de selv tilhører. De har en revolutionær agenda, og repræsenterer kun en brøkdel af befolkningen. Enhedslisten forfølger den kommunistiske utopi, Det Radikale Venstre den multikulturelle. Begge vil ændre radikalt på det Danmark du kender.

Begge partier er ikke bare imod videoovervågning (der hjalp med at opklare Omar Husseins terrorangreb), men har i årtier været garanten for en lempelig udlændingepolitik, og her tænker jeg ikke specifikt på Palæstinenserloven af 1992, hvor radikaliserede politikere uddelte statsborgerskaber i flæng. Det Radikale Venstre har sågar gjort det til en mærkesag, at man ikke vil sortere asylansøgere efter religion. Vi tror på de fremmede, som det så smukt lyder på radikale valgplakater. Politisk idioti på højeste niveau.

Enhedslisten (der ikke vil bekæmpe Islamisk Stat militært), har ligefrem PFLP-støttere centralt placeret i partiet. En terrororganisation der for blot tre måneder siden likviderede fire jøder i en synagoge i Jerusalem. En af Enhedslistens mærkesager de senere år har meget sigende været et ønske om boykot af G4S, da sikkerhedsfirmaet også beskytter jøder mod militante palæstinensere. Da det efter Charlie Hebdo-massakren blev diskuteret i Borgerrepræsentationen i København, hvorvidt man skulle øge sikkerheden og overvågningen ved Det Jødiske Museum, valgte Enhedslisten som eneste parti at stemme imod.

Så vidt hykleriet hos partier, der ofte har udskammet Trykkefrihedsselskabet (TFS) som værende islamofobiske højreorienterede der bærer irrationel antipati for Islam. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard følte sig formentligt mere hjemme ved Lars Vilks Komitéens arrangementer, men han deltog faktisk ved flere arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet. Flere husker ham, og en kilde nævner specifikt deltagelse i mødet med Mark Steyn (2010) og et af arrangementerne med Geert Wilders.

(Mulig Finn Nørgaard til TFS-arrangement med Geert Wilders, København, 2010; Foto: Snaphanen)

Jeg har ikke deltaget i mange TFS-arrangementer, men er flere gange blevet foto-registreret af den yderste venstrefløj ved sådanne lejligheder. Første gang i 2008 af et kendt medlem af Researchkollektivet Redox, og sidst af en fyr tilhørende samme segment, da jeg deltog som taler i 2012. De er der altid, ikke kun når Geert Wilders er på besøg, også når herboende jøder demonstrerer for Israel eller retten til at gå med kalot på Nørrebro.

(Simon Bünger til TFS-møde med Wilders, 2014 – Indsat: Wilders/Malmø, 2012; Kalot-demo, 2014)

Fast fotograf ved alt TFS-relateret i 2009-2010 var venstreloonien Carl-Erik Zølck, der eksempelvis foto-registrerede deltagere ved et arrangement med den franske gymnasielærer Robert Redeker, der år forinden var gået under jorden på grund af islamistiske reaktioner på hans islamkritik.

Et af billederne Carl-Erik Zølck tog til et TFS-møde i foråret 2009 endte senere på Redox’ hjemmeside i en udgave han ikke selv havde lagt online. Året efter slog PET til, og blotlagde at Researchkollektivet Redox reelt var identisk med erklærede militante Antifascistisk Aktion. Da Redox genopstod var det med Simon Bünger Paulsen som ansvarshavende chefredaktør, der ofte ses på gaden når islamismens modstandere mødes offentligt. I august sidste år fotograferede han jøder og sympatisører ved Rasmus Jarlovs kalot-vandring, og blot tre måneder senere fotograferede han systematisk alle deltagere ved et arrangement på Christiansborg. Et arrangement der havde Geert Wilders som hovedtaler.

(Carl-Erik Zølck til TFS-møde med Robert Redeker, 2009; Se evt. I, II, III, IV)

Det bliver ikke mig der laver den store diskurs-analyse af Det Radikale Venstre, men som Aia Fog og Morten Uhrskov så rigtigt har skrevet, så har radikale politikere et medansvar. Alt har konsekvenser. Kæmper man for indvandring fra islamiske lande, så gør man livet farligt for herboende jøder. Det er ikke raketvidenskab.

Med hensyn til Enhedslisten og den revolutionære venstrefløj, så er der ingen tvivl – de agiterer for åbne grænser, kæmper offensivt mod jøderne, og danner hermed front med islamisterne. Eksemplerne er mange, og det påvirker også mediedækningen.

Blandt dem der i disse dage kloger sig om Omar Hussein er sociolog René Karpantchof. Han støttede tidligere Blekingegadebanden, en militant PFLP-sympatiserende gruppe, der ligefrem førte arkiv over danske jøder. Karpantchof mener selvfølgelig, at det er højrefløjens ekskluderende retorik der drev Omar Hussein til jødedrab, og sådan kan medietrænede forskere tilpasse virkeligheden egen stålsatte ideologi.

Herunder ses han i udkanten af den store pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen tilbage i 2009. Han står lige ved siden af en aggressiv araber (der senere heiler på tv). Karpantchof ser ham ikke. Han kigger på jøder og sympatiserende danskere, nogle af dem med et Dannebrog i hånden.

(Karpantchof ser på jøder og sympatisører til demo for Israel, 2009 – t/h: araber der senere heiler)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper