4. maj 2016

Ulla Sandbæk (Å): “Der er ingen forskel på om man er født her eller kommet hertil, hvis man bor her.”

Jeg bloggede første gang om Ulla Sandbæk i 2004, og så tidligt det bloggosfæriske potentale i præstepolitikeren fra Viborg. Hun er på niveau med Uffe Elbæk, og hermed må man sige, at Danmark med Alternativet har fået en pendant til svenske Miljöpartiet. Koncentreret idioti til venstre for virkeligheden.

En venlig sjæl har lagt et lille minut fra tirsdagens førstebehandling af ‘L 175 Meddelelse om indfødsret’ på Youtube. Det er artige sager, fra kvinden der for blot et år siden argumenterede for at Hamas havde ret til en stat. Det samme gælder tilsyneladende ikke Danmark, at dømme efter det nye partis indfødsretsordfører. Alle der tilfældigvis er i Danmark er dansk, og den suveræne nationalstat er blot et goldt territorium for multikultur. Et frilands-eksperimentarium for alt andet end danskhed.

Christian Langballe (DF): Det at tildele statsborgerskab, det betyder jo at vi stiller nogle bestemte krav til det at blive dansker. Og det er nogle krav der skal opfyldes. Men jeg kan så forstå, at de flygtninge der kommer nede fra kugleregnen og tager herop, de bliver åbentbart næsten mere traumatiserede, af ikke at få et statsborgerskab. Vi tager dem jo faktisk ind. Vi har taget imod dem, og det vil sige ordføreren mener per definition, at de mennesker har ret til et statsborgerskab.

Ulla Sandbæk (Å): Jeg mener ikke de har ret til statsborgerskab. Jeg mener vi bør tildele dem et statsborgerskab, når de kommer for at blive her i landet. Vi ved at de ikke kan vende tilbage til Syrien. Vi ved at de kommer til at leve hele deres liv i Danmark. Hvorfor skal de så leve som andenrangsborgere i Danmark, fordi de ikke kan opfylde en statsborgerskabsprøve, og fordi de ikke kan lære dansk på et tilstrækkeligt ordentligt grundlag. Jeg mener ikke man skal gøre sig fortjent til at være dansk. Der er ingen forskel på om man er født her eller kommet hertil, hvis man bor her.

(Ulla Sandbæk i Folketinget, 3. maj 2016)



17. marts 2015

Alternativets Ulla Sandbæk: Israel har ikke ret til selvforsvar, “Hamas er en frihedskæmperbevægelse”

“Er det ikke svært at være udenrigsordfører for et parti som ikke har en udenrigspolitik?”, spurgte Radio24syv her til morgen sognepræst Ulla Sandbæk, der er spidskandidat for Alternativet og partiets officielle udenrigs- og asylordfører. Hun var netop blevet sat på plads af partileder Uffe Elbæk. Fra det originale interview i Det Røde Felt, der startede det hele – Har Alternativet et alternativ til den første udenrigs- og asylpolitik? (15. marts 2015).

Lars Trier Mogensen, Det Røde Felt: Hvad mener Alternativet om Israel/palæstina-konflikten, og hvad er det for nogle løsninger I ser for Jer?

Ulla Sandbæk, Alternativet: Vi ser for det første den løsning, at vi er nødt til at anerkende Palæstina, som man jo ikke har været villig til at gøre. Og så siger vi også, at man er nødt til at anerkende, at Palæstina er et besat område. Det vil sige, at hele den italesættelse af, at Israel har ret til at forsvare sig selv, den bliver vi nødt til at holde op med. En besættelsesmagt har ingen ret til at forsvare sig selv. Sådan er det rent lovmæssigt, statsligt. Og derfor så er Hamas heller ikke nogen terrorbevægelse. Hamas er en frihedskæmperbevægelse, og før vi anerkender Hamas, og dermed anerkender, at for at der kan komme en to-statsløsning, således at Palæstina kan opstå som stat, så er Gaza og Vestbredden nødt til at blive et sammenhængende område. Det bliver de ikke, så længe man siger at Hamas er en terrorbevægelse.

(Alternativets 3. vej – lidt mindre Israel, lidt mere Hamas; Foto: collage)

“En af mine pointer var, at israelerne nærer en mistillid til palæstinenserne. Når mere end 50 pct. af palæstinenserne støtter jihadistiske grupper, der vil udslette Israel og når skoler bliver opkaldt efter mordere og terrorister, så får israelerne den klare opfattelse, at freden ikke er inden for rækkevidde.” (Jonatan Møller Sousa i Deadline, 16. marts 2015)



5. september 2004

Ulla Sandbæk fra Junibevægelsen om Bush – Lidt farligere end andre massemorder

Den yderste venstrefløj har alle dage haft det svært med USA. Ulla Sandbæk fra Junibevægelsen er, at tolke efter et interview i fredagens Kristeligt Dagblad bestemt ingen undtagelse. Hun er som tidligere formand for EU’s udvalg for kvinders rettigheder netop nu i London til befolkningskonferencen Countdown 2014.

“Man burde anklage Vatikanet for massemord. De opfordrer kvinderne til afholdenhed, men de fleste kvinder har slet ikke noget valg. Det samme gælder de meget islamistiske lande, der ikke kun forbyder abort og prævention. De lemlæster også kvinderne med omskæringer. Men farligst er den kirkelige fundamentalistiske højrefløj i USA, som igennem præsident George W. Bush laver kraftig lobbyvirksomhed i Europa.”

Vatikanet er massemordere fordi de ikke afliver fostre, og islamiske lande er ligeså slemme fordi de lemlæster kvindekønnet. Bush og USA er dog lidt værre.

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper