23. januar 2012

Minister er i tvivl om muslimer kan integrere sig, men taler helst om ‘køns-stereotypt’ legetøj

I sidste uge kritiserede Ligestillingsminister Manu Sareen Lego-koncernen, for at producere og sælge en ‘køns-stereotyp’ serie målrettet piger. Det er godt den gode minister fokuserer på det væsentlige i dansk politik, så det hele ikke går op i petitesser. Nicolai Sennels refererer samtale med Manu Sareen på Jihadwatch.

“I met the new Danish Church Minister, Manu Sareen, a couple of years ago in a live debate on national TV. During the debate he criticised me for saying that integration of Muslims is not possible. When the cameras were turned off I asked him if he himself really thought that integration of Muslims was possible.He answered, “Sometimes I think yes. Sometimes I must admit that I lose hope.

(Mekanikeren Olivia, del af Lego Friends 2012, som Manu Sareen kritiserede)

Oploadet Kl. 16:44 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


29. december 2011

Kirkeminister introducerer religionsneutrale julekort med ‘glade børn fra forskellige kulturer’

For nogle måneder siden fejrede danske muslimer EID-fest i Folketinget, til stor begejstring for Manu Sareens partifæller. Fra Kristeligt Dagblad – Kirkeminister sender religionsneutrale julekort

“”Season’s Greetings”.

Sådan står der på årets officielle julekort fra ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R). De tidligere år har julekortet haft et kristent præg med en ”glædelig jul” og kirkelige motiver. Men i år viser kortets forside en jordklode omkranset af glade børn fra forskellige kulturer og en tekst, som kan oversættes til ”Årstidens hilsen”. Inden i kortet står der ”Glædelig jul og godt nytår”.

Ifølge ligestillings- og kirkeministeren har han valgt det kort, fordi det viser ”julens glade budskab”.”

(Kirkeminister Manu Sareens religionsneutrale julekort: “Season’s Greetings”

“Han vil gerne sende julekort – men det skræmmer ham at bruge ordet “jul”. For kunne det nu fornærme nogen? Kunne det ødelægge den gode stemning? Men helt ærligt – hvem er der at frygte? Hvem er det, man fornærmer ved at ønske en glædelig jul? Ateisterne? Næppe. Muslimerne? Hvordan skulle de, som ved enhver lejlighed kræver samfundets respekt for deres traditioner, ikke vise os en tilsvarende agtpågivenhed over Kristi fødsel? Svaret er, at det ganske vanskeligt at se, hvem Sareen glæder ved at fjerne julen fra julen. Andre end den kulturelite, som definerer sig i modsætning til alt blivende, følt og historisk samlende – nemlig de radikale. (Morten Messerschmidt, 27. december 2011)



27. november 2011

Bitter blog om adskillelse af kirke og stat og homoseksuelle vielser

Torsdagens Debatten på DR2 havde folkekirken som emne, og flere har kommenteret Manu Sareens bidrag, landets radikale ‘Ligestillings- og Kirkeminister’. Via Kimpo – et citat fra Bitter blogs humoristiske syn på Kirkebøsserne.

“De liberale er – som altid – lidt mere klare i blikket: Adskil kirke og stat, og så må kirken gøre, hvad de vil. At de så samtidig forkaster tusinde års kulturarv for en dille, der har varet i cirka fyrre år, er totalt ligemeget. På denne måde minder de om de radikale: Kast børnene ud i ligegyldigheden, giv dem et verdensbillede hvor alt er gråt, og hvor der ikke kan ses forskel på Henrik og Pernille, for de skulle jo nødig forskelbehandles. Tjah, jeg er egentlig ligeglad, for jeg har ikke børn og jeres kan for min skyld brænde skrigende op i helvede. Alligevel hælder jeg måske mere til denne version (ikke bare fordi, jeg får en mulighed for at se jeres børn blive voldtaget og myrdet i gaderne, når jeg sidder på mit topsikrede privatplejehjem, men ..), fordi det kunne være sjovt at se homoerne lave deres egen version af biblen, der omfavner deres seksuelle perversion. Ikke fordi jeg er fordomsfuld, men jeg gætter på, det ville være noget med gummimasker, mystiske huller i teltduge, nitter på korsene og en helvedes masse unge, veltrænede, olivenolieindsmurte disciple, der konstant danser til hård techno i Sodoma. Kjortlerne får de sikkert lov til at beholde. I hvert fald de første tredive sekunder.

Det mest interessante indspark til debatten kom fra Ateistisk Selskab, der spurgte, hvorfor ikke alle trosretninger skal tvinges til at vie homoer. Der er ingen grund til at pakke det ind. De kunne lige så godt have spurgt: Jamen, skal muslimerne så ikke også vie bøsser? Det er genialt, fordi det sparker benene væk under alle parter i debatten med retfærdig undtagelse af de homoseksuelle. Intet, intet, kan provokere en kulturradikal, politisk korrekt byboer mere, end at nogen begynder at stille krav til yndlingsofrene, muslimerne, over hvilke de pøser deres misforståede godhed som ventil for opvækstmæssigt og kulturelt selvhad.



4. juni 2011

“Det er et udtryk for god integration”, sagde Marianne Jelved

avisen.dk kan man læse, at Trine Pertou Mach (SF) og flere topfolk fra rød blok har planer om at føre valgkamp på arabisk. Manu Sareen (DRV) mener sådanne tiltag kan fremme politisk integration, og pointerer, at der ved seneste folketingsvalg blot var en stemmeprocent på 17 i Tingbjerg. Mere ‘integration’ i Kristeligt Dagblad – Gymnasium for tosprogede.

“Efter sommerferien åbner Danmarks første gymnasium målrettet tosprogede i København. Foreløbig har omkring 55 elever meldt sig til Københavns Private Gymnasium. … Foruden den tætte faglige opfølgning får eleverne ifølge Crilles Bacher også mulighed for at danne et kulturelt miljø, der ikke på samme måde som traditionelle gymnasier er præget af den danske alkoholkultur.

“Det bliver en skole, hvor der er mulighed for at tage en dansk studentereksamen uden at skulle forholde sig til fester og alkohol. Det, ved vi, er et problem for mange unge med tosproget baggrund,” forklarer Crilles Bacher. …

De Radikales integrationsordfører, Marianne Jelved, roser forældrene bag initiativet.

“Jeg er tilhænger af de frie skoler, og jeg er ikke i tvivl om, at de unge, der forlader det pågældende gymnasium , bliver dygtige. Det er et udtryk for god integration, at en gruppe forældre bruger de frihedsrettigheder, de har i Danmark,” siger Marianne Jelved.”



26. november 2010

Manu ‘Not In My BackYard’ Sareen

Manu Sareen fortæller til BT, at han ikke ikke havde skænket antallet af indvandrere en tanke, da han valgte skole, og når nu den radikale kernevælger tror på multikulturen, så kan det da godt være, de kan overbevises om det. Fra BT – Manu Sareen sender sine børn på ‘hvid skole’.

“Den radikale toppolitiker Manu Sareen bliver nu taget i at sige ét og gøre noget andet.

Selv om indiskfødte Manu Sareen i et interview har kaldt danskere, der fravælger skoler med mange tosprogede elever for hyklere, har han selv valgt en skole med få indvandrere til sine egne børn.

Et af hans egne børn går således på Skolen ved Sundet på Amager med blot godt fem procent tosprogede elever – mens der er over en trediedel elever med indvandrerbaggrund på flere naboskoler…

– Danskerne vælger ikke ‘de sorte skoler’. Det er jo hykleri, når man tænker på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse. Og det kan få fatale konsekvenser i form af social opsplitning, hvis ikke alle indser, at integration består i at være sammen på kryds og tværs, sagde Manu Sareen til ugebrevet A4 i 2005.

Da han et par år efter flyttede til Amager, valgte han at få sin datter ind på Skolen ved Sundet – der både har den laveste indvandrerandel på Amager, og hvor eleverne får nogle af byens højeste karakterer. I dag har datteren skiftet skole – mens Manu Sareens søn nu går på skolen…”

Oploadet Kl. 19:04 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


12. marts 2009

Metroxpress manipulerer en meningsmåling: »Bandekrigen er indvandrernes skyld«

Under normale omstændigheder ville det være en journalistisk dødssynd ikke at skelne mellem indvandrerbander og den enkelte indvandrer, men vil man postulere fordomsfuldhed hos danskerne, så gælder der helt andre regler. Metroxpress’ forsidehistorie onsdag var virkelig slem.

Avisen havde bedt analysebureauet YouGov Zapera undersøge hvem danskerne mener “bærer ansvaret for, at de seneste måneders bandeuro”.

Der var flere svarmuligheder, men konfliktens to parter modstilles – rockere og indvandrergrupperne. Et stort flertal mente sidstnævnte bar hovedparten af skylden.

Det kan udlægges på flere måder, men når avisen på forsiden opsummerer danskernes holdning i citatform “Bandekrigen er indvandrernes skyld”, så er det ikke bare dårlig journalistik, men bevidst manipulation.

Underoverskriften lyder “tre ud af fire peger på indvandrere som ansvarlige for bandekrigen“, og gentager således springet fra indvandrergrupper til indvandrere. Emnet for artiklen bliver i kraft af den postulerede konklusion til integrationsproblematikken, og det hele går fra skidt til værre, når journalist Martin Kjær Jensen samtidig lader tre eksperter underbygge postulatet.

“Der er ikke nogen, der har styr på, præcis hvem de er. De er jo slet ikke så nemme at identificere i gadebilledet som rockere. Det skaber en allestedsnærværende utryghed, fordi alle med anderledes hudfarve og en bestemt type tøj bliver betragtet som potentielle bandemedlemmer (Kirsten Hviid, AAU)

Alle de uskyldige unge med indvandrerbaggrund får bekræftet en tro på, at danskerne slet ikke kan lide dem, og det kan få store konsekvenser.” Manu Sareen, integrationskonsulent)

“Vi skal huske, at langt de fleste kun oplever den her krig gennem radio, tv og aviser. Så det, medierne vælger at fokusere på, har en meget stor afsmitning.” (Michael Hviid Jacobsen, sociolog)

De tre citerede kender næppe undersøgelsens eksakte ordlyd, og kommenterer således på ren fiktion, og bidrager således mere eller mindre ufrivilligt til det der bliver en cirkelslutning. Det eneste artiklen fortæller, er reelt at Metroxpress mener danskerne er fordomsfulde.



29. juni 2006

Elmqvist om æresdrabet: Det danske samfund må have “en meget sort samvittighed”

Dagens P1 debat havde æresdrabet i Slagelse som emne, og gæsterne var forsvarsadvokaten (tidl. radikal minister) Bjørn Elmqvist og integrationskonsulent (radikale) Manu Sareen. Selv en Vagn Greve virker moderat i forhold til Elmqvist, der desværre ikke blev konfronteret bastant nok af Manu Sareen. Her det værste fra For hårde domme i sagen om æresdrab? (17,59 min.).

Eva-Marie Møller, P1: Vi ville ikke have dømt det samme for ti år siden ha du sagt. Hvad mener du med det?

Bjørn Elmqvist: Jeg mener med det, at de krav som skal stilles i et civiliseret retssamfund som Danmark, om bevisførelse, krav om uskyldsformodningen, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og at der i tilfælde af rimelig eller begrundet tvivl, der skal det komme den tiltalte til gode. Disse principper kommer, og har været under beskydning i den her sag, på grund af alle de fordomme, som vi, i det danske samfund har overfor udlændinge, og derfor lagde jeg i min procedure ud med at komme med en lille beretning fra den danske provinsby X-købing, om familien Andersen, og ikke Abbas, men Andersen, hvor faren ikke hed Gulam Abbas, men Gunnar Andersen, og sønnen, der så endte jeg at slå sin søster ihjel – han hed ikke Achmed Abbas, men Anders Andersen, og søsteren Ghazala hed så ikke Birgitte. Men altså når jeg siger, at det her ikke ville være sket for ti år siden, så har det at gøre med, at jeg føler at  indvandrerdebatten – og den almindelige gennemsnitlige holdning hos os danskere, og nu skynder jeg mig at solidarisere for ikke at pege fingre. At den har i de sidste ti år ændret sig i uhyggelig grad, så at vi er på vagt, vi er skeptiske, og vi vil ikke finde os i noget.

[…]

Bjørn Elmqvist: … men, det må ikke være noget der skal appeleres til nævninge, til juridiske dommere – at nu skal vi have sendt et signal om at det her vil vi ikke finde os i – Gu’ skal vi ej, undskyld udtrykket…

[…]

Eva-Marie Møller, P1: … Er det [dommene, Kim] udtryk for at det danske samfund er gået ind i en sådan fordømmelsesproces?

Bjørn Elmqvist: – I de sidste ti år, og ikke bare overfor udlændinge, men mod minoriteter, overfor ‘de andre’. Altså de folk der taler om at de er kriminelle og sådan noget. Så det synes jeg retsfølelsen, og ikke den distante holdning, den kølige vurdering af beviserne. Retsfølelsen, sådan som vi føler og fornemmer, tænker med hjertet – det har haft noget at sige.

[…]

Bjørn Elmqvist: … Vi skal ikke diskutere den enkelte sag, jeg vil meget hellere diskutere hvordan vi kommer videre herfra, og hvordan hjælper vi de stakkels unge mennesker, kvinder typisk, men også unge drenge-mænd der kommer i den her situation – og hvad gør vi for at samle de her familier op, der føler at det danske samfund vender dem ryggen.

[…]

Bjørn Elmqvist: … hvorfor var der ingen der prøvede på at få parterne til at forliges – det som politiet skulle have gjort, det var at de havde prøvet på at få parterne, begge parter i tale.

[…]

Manu Sareen: … det handler om dialog, og vi kan se det har en voldsom positiv efffekt, når vi går ind og gør det…

[…]

Bjørn Elmqvist: I den her sag er der kun tabere, og her interesserer, eller relaterer jeg mig i første omgang til de direkte involverede parter – Ghazala, er om nogen taber, for hun er borte og død… Hendes mand har det meget meget skidt, og har formentligt en psykose der vil vare lang tid, en post-traumatisk stress syndrom, og han har ny identitet og så videre og så videre. Familien er banket i fængsel og alt muligt. Og hvad med det danske samfund, jeg mener at vi sidder tilbager med en meget meget sort samvittighed, og jeg siger udtrykkeligt vi, jeg siger ikke andre har det – jeg deltager i den der, fordi vi har, vi byder ikke de tilpasse rammer der skal til, og de åbne og de tolerante rammer der skal til. Vi tager ikke det første skridt. Vi så det i Muhammed-krisen, vi er ikke dem der tager det første skridt frem i et forsøg på forsoning. Vi vil godt have de andre forsoner sig med os, under forudsætning for at de siger undskyld – vi skal ikke sige undskyld, for vi har jo ikke begået nogen fejl vel, så vi er tabere alle sammen.

Eva-Marie Møller: Skal vi sige undskyld, Manu Sareen?

Manu Sareen: Jeg ved ikke om vi skal sige undskyld…

[…]

Eva-Marie Møller: Lige til sidst Bjørn Elmqvist, du har tidligere været inde på at vi også i dansk kultur, har vi haft sådan nogle æresdrab, og vi også burde kunne forstå dem.

[…]

Bjørn Elmqvist: et drab fordi man vil have 50 øre den anden har i lommen, det er også modbydeligt [afbrydes af Eva-Marie Møller] Ja, men igen så siger jeg, det er jo også den retlige virkelighed, som retten nu engang har forestået, eller har fastslået var der. Det er den retlige virkelighed.   



25. november 2005

Wallait Khan – historien om svigt, bedrageri, vold, islamisk fascisme og mafia-metoder…

Dagens Jyllandsposten har mere om Wallait Khan-sagen. Her lidt fra Nye anklager mod Khan – helt præcist, det eksakte citat fra Monthly Sahil International (nov/2005) som var en del af hans valgkamp.

“Wallait Khan har altid støttet indvandrerorganisationer for, at de kan få økonomisk støtte. Når nogen indvandrerskoler eller indvandrerorganisationer har været på tale, så har han altid gjort alt for at støtte dem, og han har altid bakket dem op i deres sag. Der har været nogen sager, hvor man har forsøgt at lukke tyrkiske skoler, og der har været hele denne kampagne mod Minhaj ul-Quran eller Hizb ut-Tahrir, Wallait Khan har altid støttet disse foreninger, skoler og institutioner alt, hvad han kunne.

Seneste nummer af Weekendavisen har en hel del mere om Wallait Khan, og det er ikke artige sager. Her lidt fra Tvetunget:

“I forvejen er Khan tidligere blevet beskyldt for økonomiske uregelmæssigheder i forhold til SF, som han var medlem af, før han skiftede til Venstre, og i forhold til pakistanske landsmænd i Danmark, der beskylder ham for at stå bag voldelige overgreb mod sine modstandere. I det danske urdusprogede månedsmagasin fastslår Wallait Khan, der på dette tidspunkt stadig var repræsentant for Venstre, at han vil arbejde for at få afskaffet 24 års-reglen og for fortsat økonomisk støtte til private immigrantskoler…

En pakistansk journalist i København, der af frygt for Wallait Khan ikke ønsker sig citeret ved navn, siger til Weekendavisen:
»De pakistanske samfund i København er meget overrasket over, at venstrefløjen og De Radikale vil betale så høj en pris for en borgmesterpost. Khan har aldrig respekteret de danske demokratiske værdier. Hvordan kan de være så blinde, at give ham et sådant ansvar, at han f.eks. kan komme til at modtage Dronningen på Rådhuset.«…

»Jeg synes, det er umoralsk, at Wallait Khan nu bliver fremhævet som en rollemodel. Samfundet bør vide, hvad han er for en mand, og hvordan han har handlet,« sagde tidligere bestyrelsesmedlem i Den Pakistanske Forening i Danmark, Perwez Iqbal, dengang. Han hang på en gæld på mere end 70.000 kroner efter at have stiftet bekendtskab med Wallait Khan i foreningssammenhæng. »Det er en interessant rollemodel, Søren Pind dér har fundet,« lød kommentaren fra Svend Milthers, der var formand for SFs afdeling i København, der måtte vinke farvel til både partiskat, som Wallait Khan ifølge SFs regler var forpligtet til at betale, og samtidig måtte betale en privat regning for Khan. Selv afviste Wallait Khan alle beskyldninger…

Det begyndte med formandsvalget i Den Pakistanske Forening i begyndelsen af firserne, hvor de pakistanske indvandrere i Danmark skulle vælge mellem to kandidater: Ch. Sharif og Wallait Khan. Sattar Mohd Naz støttede ivrigt Wallait Khans kandidatur. Men modstanden mod Khan hos flere af indvandrerne var så voldsom, at hans modstandere mente, at den eneste måde at slippe for ham på, var at myrde ham. De opsøgte ham på hans daværende arbejdsplads i Roskilde for at likvidere ham, men Khan var sygemeldt og gruppen maltrakterede i stedet to af hans venner og dræbte en tredje. Overfaldet gjorde Khans og Naz’ venskab tættere. Indtil nogle år senere hvor Naz’ søn irriterede Khan ved at opføre sig uhøfligt på hans kontor. Da Khan bad ham stoppe, fortsatte drengen. Det irriterede Khan så meget, at han og nogle venner tog ud til Naz’ hjem i Rødovre med baseballbats, for at give Naz’ søn en lærestreg. Da drengen kom ud af hjemmet, blev han gennemtævet af Khan og hans tæskehold. Naz blev ærgerlig over overfaldet og begyndte at tale dårligt om Khan i de pakistanske indvandrerkredse. For at lukke munden på ham, bestilte Khan et tæskehold til at ordne hele familien Naz. Holdet fangede familien Naz og støtter på Vesterbro og det udviklede sig til regulære gadekampe på Istedgade og Viktoriagade. Dernæst var der ro, men ifølge Wallait Khan forsøgte en af Naz’ sønner senere at køre ham ned foran Minhaj ul-Qurans moské i Valby.

Nu mangler der så bare historien om hvordan Khan med gangsterlignende metoder blev en del af Venstres top i København…

Måske det her skal bemærkes, at Minhaj ul-Quran og Hizb ut-Tahrir i Khans hjemland begge er foreninger som ønsker verden regereret efter Koranvers, og at disse organisationer på dansk grund (jvf. besøgstallene til arrangementerne), er de to største muslimske organisationer herhjemme. I sandhed skræmmende.

Jeg er ikke altid enig med de radikales Manu Sareen – men ligesom med Naser Khader, så må man respektere hans personlige mod når han går i rette med fundamentalisterne. Skåret ind til kernen kan man inddele indvandrerpolitikerne i to grupper – en gruppe som kæmper for indvandrernes rettigheder, og en gruppe som kæmper for at gøre Danmark til et bedre sted at være. Forskellen er alt.

Oploadet Kl. 11:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


4. november 2004

Manu Sareen blotlægger Malene Grøndahls og Fahmy Almajids fordomme

Hårde ord fra Manu Sareen til Malene Grøndahl og Fahmy Almajid, som forleden kritiserede ham og Naser Khader i en kronik. Et citat fra læserbrevet i dagens Jyllands-Posten – Fordomsfulde påstande:

De skriver bl.a., at vi ved at sætte fokus på problemerne er med til at forværre dem. Ligeledes mener de, at medierne kun sætter fokus på undertegnede, fordi jeg har brudt den sociale arv, undgået tvangsægteskab, er vokset op i en ghetto og har klaret mig godt.

Påstanden fra de to kronikører viser med al tydelighed, hvor fordomsfulde de begge er. Jeg har aldrig været i nærheden af et tvangsægteskab, ligesom jeg er vokset op i et parcelhus på Amager med begge mine forældre og min søster.

Vedrørende mit brud med den sociale arv så har min pensionerede far drevet forretning i mange år, og min mor har været skolelærer, så der er ingenting at hente der omkring den sociale arv. Det kan kun undre, hvor de har deres påstande fra, og hvorfor de egentlig finder det nødvendigt at skrive sådan i deres kronik. Det falder dem ikke ind, at årsagen til, at jeg beskæftiger mig med integrationsproblemerne i Danmark er (modsat dem begge), at jeg er uddannet socialpædagog og har arbejdet inden for dette område i 13 år.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper