12. juli 2015

Niels Lillelund om Villy Søvndals Ryanair-rejse: “… fødderne, den eneste pålidelige meningsmåling.”

Da han var yngre og mere ideologisk underviste han ungsocialister i marxisme, men selvom Muren er faldet, så er det stadig kontroversielt at flyve med Ryanair i visse kredse. Niels Lillelund spidder hykleriet i Jyllands-Posten – Når der stemmes med fødderne.

“Vi lever i fotograferende tider, og forleden blev den forhenværende Villy Søvndal fotograferet i fuld uniform, in casu forvasket T-shirt, i den ferieglade lufthavn. Man kunne tro, han var på vej til Grækenland for med klare, begejstrede barneøjne at se den virkeliggjorte søvndalske socialisme helt tæt på, men det var bare noget med Malaga, og det kan man jo ikke bebrejde nogen i denne meget danske sommer.

Men der var også noget andet med det billede. Villy Søvndal, den danske models ædle ridder, stod nemlig i kø hos Ryanair, Danmarks fjende nummer ét, betvunget af Frank Jensen og gennem fortløbende kampagner i Statsradiofonien trukket gennem det danske søle.

Alligevel stod han altså der, troligt ferieforpjusket og næsten brun. Villy ventede, og hvorfor venter Villy netop her?

Fordi det er billigt. Det kan ikke bortforklares. Som Villy stod der, var han i gang med at stemme med fødderne, den eneste pålidelige meningsmåling. For det kan godt være, at Ryanair er noget snavs, kyniske kapitalister med mistænkelig accent, men prisen er prisen, og den er meget ofte (ja, alt for ofte, hvis De spørger mig) styrende for adfærden hos folk og folkesocialister.”

Oploadet Kl. 23:57 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


30. marts 2015

Lederen af den ‘mest moderate syriske frihedsgruppe’ skamroser al-Nusra-fronten (al-Qaeda-gruppe)

Det er ikke nemt at finde moderate forbundsfæller i Syrien, men hvis de mest moderate intet problem har med den lokale al-Qaeda-gruppe, så skulle vi måske holde os helt ude af konflikten. Villy Søvndal, Søren Pind og Martin Lidegaard burde konfronteres med denne tilkendegivelse fra General Salim Idriss, lederen af den Frie Syriske Hær.

(General Salim Idriss på Twitter, 28. marts 2015)

“Den syriske opposition får nu 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser til den syriske befolkning i de dele af landet, hvor oprørerne har taget kontrollen. … ‘Nogle mener, at man bedst støtter de moderate oprørere ved at give dem våben. Det mener vi ikke, og nu, hvor vi i EU har fået afsluttet diskussionen om våbenstøtte, håber jeg, at vi kan fokusere på det desperate behov for humanitær hjælp i Syrien,’ siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der understreger, at støtten skal gå til den såkaldte moderate opposition.” (Berlingske, 28. maj 2013)

“General Salim Idris er øverste militære leder af den mest moderate syriske frihedsgruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA). Under den to år lange borgerkrig har gruppen modtaget mindre våben og andet militært udstyr fra USA.” (Politiken, 16. september 2013)

“‘… jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,’ siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.” (Berlingske, 19. maj 2014)

“Det bliver nødvendigt at indsætte landstyrker for at knække den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). … Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. … Vesten skal også støtte moderate grupper som den fri syriske hær, mener Venstres udenrigsordfører.” (Information, 25. september 2014)



31. august 2013

Søvndal (2010): Aldrig mere skal soldater i krig ’som FN advarer imod’. Det er ‘derfor’ SF skal i regering

Det er svært at have regeringsansvar, særligt for socialister. Ekstra Bladet har fundet en række citater fra udenrigsminister Villy Søvndal, der i opposition var arg modstander af ‘angrebskrige’ uden et klart FN-mandat, men i dag bifalder militær intervention i Syrien uden samme. Fra Ekstra Bladet – Det sagde Villy (min opsætn.).

“Det er FN og kun FN, som skal legitimere og føre krig. … Det er FN og kun FN, som skal vriste masseødelæggelsesvåben ud af hænderne på diktatorer og andre slyngler. … At gå i krig uden FN’s godkendelse er det samme som at give USA og andre stormagter grønt lys til at begå selvtægt.” (Kronik i Jyllands-Posten, 21. maj 2005)

“Ved ethvert militært indgreb skal der ligge et klart FN mandat.” (SF’s reformprogram, Landsmødet, 2009)

“Vi skal ikke bare traske i hælene på USA – selvom guderne skal videre, at det er bedre at traske efter Obama end efter Bush. … Danmark skal tilbage på FN-sporet og skabe fornyet respekt om folkeretten. … Aldrig mere skal danske soldater sendes ud i en krig, som FN advarer imod. Aldrig! Det er også derfor, at SF skal i regering! (Tale på landsmødet, 2010)

(SF.dk, Villy Søvndals tale til SFs landsmøde 2010)

“Monotont har du (Anders Fogh Rasmussen) svaret, at den danske politik ville være ‘forankret i FN’ eller ‘følge FN-sporet’ … denne ulovlige angrebskrig er jo ikke forankret i FN.” (Kronik i Ekstra Bladet, 25. marts 2003)

Oploadet Kl. 05:13 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


11. december 2012

Udenrigsminister Søvndal efter møde med Syriens kommende ‘Islamist-In-Chief’: Han virkede ‘moderat’

Villy Søvndal er ingen stor politiker. Det er altså børnelærdom, at man som udenrigspolitiker ikke kalder en arabisk leder for ‘moderat’. Fra Jyllands-Posten – Søvndal: Syrisk oppositionsleder er moderat.

“Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har mandag i Bruxelles sammen med de 26 andre udenrigsministre i EU spist frokost med lederen af Den Nationale Koalition for den Syriske Revolution og Oppositionsstyrker, Mouaz al-Khatib.

Og Søvndal er ganske tilfreds med al-Khatib og hans koalition, som Danmark siden søndag har betragtet som “den legitime repræsentant for den syriske befolkning”.

– Vi havde en meget fin drøftelse og et meget opløftende møde. Han er en leder, som virker ikke alene moderat, men også klar på, hvad det er for nogle opgaver, oppositionen står over for, siger Søvndal på et pressemøde efter mødet i Bruxelles.”

(Ahmad Mouaz Al-Khatib Al-Hasani, leder af ‘den Syriske Revolution’)

Fra Foreign Policy – Islamist-In-Chief.

“By dispelling Western fears of growing jihadist influence within the Free Syrian Army, the rebels hope, the new coalition can open the door to increased financial and military assistance from the international community.

The election of the Cairo-based Khatib, a former imam of Damascus’s historic Umayyad Mosque who was imprisoned under Assad, is a crucial part of this strategy. Western media outlets such as the BBC were quick to declare him “a respected figure within Syria” who holds “moderate” political views, citing his trips to Britain and the United States, as well as his teaching experience at the Dutch Institute in Damascus, as evidence. However, public statements posted on the clergyman’s website, darbuna.net, paint a different picture.

Khatib’s website features numerous instances of anti-Semitic rhetoric. In one of his own articles, he writes that one of Iraqi dictator Saddam Hussein’s positive legacies was “terrifying the Jews.” He has also published others’ anti-Semitic observations on his site: In one article, written by Abdul Salam Basiouni, Jews are described as “gold worshipers.” Finally, in an obituary of a Gaza sheikh copied from IslamSyria, Jews are dubbed “the enemies of God.”

While Khatib used his post-election speech to call for equal rights for “all parts of the harmonious Syrian people,” his previous rhetoric toward his country’s minorities has been nothing short of virulent. One of his articles describes Shiite using the slur rawafid, or “rejectionists”; he even goes further, criticizing Shiites’ ability to “establish lies and follow them.” Such language, needless to say, will hardly reassure the country’s Alawite community, a Shiite offshoot to which Assad belongs. …

Khatib is also a fan of Qatar-based Egyptian televangelist cleric Yusuf al-Qaradawi. His website places Qaradawi on equal footing with Tunisia’s Mohamed Bouazizi, whose self-immolation set off the Arab revolutions, and praised the Egyptian preacher as “our great Imam.” Qaradawi is a controversial figure who has been denied entry to France and Britain for his support of suicide bombings — he has described such attacks, when used against Israel civilians, as “evidence of God’s justice.” Given Qaradawi’s Qatari connections, Khatib’s praise of the cleric may be an indication of where his loyalties lie. …

Taken as a whole, these statements raise disturbing questions about whether Syria’s new opposition leader is truly as “moderate” as he has been described in the press. His religious and political views appear divisive and at odds with the reassuring image Syria’s opposition is trying to present — both domestically and on the international front. Rather than a positive step forward, Khatib’s leadership suggests that Syria’s opposition is poised to repeat the same mistakes that have bedeviled it since the beginning of the revolt.

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


3. december 2012

Søvndal er landets næstdårligste leder, Bjarne Corydon scorer højt på succes i ‘kuldsejlet virksomhed’…

Ugebrevet Mandag Morgens utilsigtede sammenligning af kriseramte Vestas og Socialistisk Folkeparti rammer plet. At Bjarne Corydon scorer relativt højt skyldes ifølge professoren tilsyneladende ikke først og fremmest Corydons evner, men hans besværlige kontekst – regeringen. Undskyldningen med, at Corydon ‘kun’ bliver nummer to, fordi Lego har haft medvind, virker bizar i disse økonomiske krisetider:

“Lego-chef Jørgen Vig Knudstorp er den bedste leder i 2012, lyder det fra Mandag Morgens panel af 876 ledere og beslutningstagere i den private og den offentlige sektor. …

Jørgen Vig Knudstorp fik med 5070 point i lederrundspørgen klart flere stemmer end nummer to, finansminister Bjarne Corydon, der fik 3750 point.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ledelse, mener dog, at Corydons præstation næsten er mere imponerende end Knudstorps.

Han medgiver, at Jørgen Vig Knudstorp er en meget dygtig leder, som står i spidsen for et succesrigt selskab.

– Men han har også haft medvind i år. Bjarne Corydon har ikke haft medvind. Hans virksomhed er på vej til at kuldsejle.

Mandag Morgens lederpanel har også kåret årets dårligste lederpræstationer, og den tilfalder Vestas-topchefen Ditlev Engel, der har fået 6400 minuspoint af panelet.

Udenrigsminister og SF’s tidligere formand Villy Søvndal står bag den anden dårligste lederpræstation i år, hvor han uden at sikre arvefølgen i sit parti smed formandstøjlerne fra sig.

(Vestas, kursudvikling – Socialistisk Folkeparti, vælgeropbakning)

Oploadet Kl. 17:43 af Nicolai Sennels — Direkte link5 kommentarer

Blüdnikow om ‘anti-israelske holdninger og antisemitisme’: “… er nu… blevet grundigt sammenblandet”

Bent Blüdnikow i dagens Berlingske.

Modviljen mod jøderne

Jødernes skæbne i Europa spiller stadig en politisk og kulturel rolle. Der kommer en strøm af bøger om nazisternes jødeforfølgelser, men også om den rabiate anti-zionisme og anti-semitisme, som kom til udtryk efter 1945 i de kommunistiske lande, og som blev skildret i en af dette års store læseroplevelser: Heda Margolius Koválys »Under en ond stjerne. Mit liv i Prag 1941-1968«. Venstrefløjen var nemlig også inficeret med jødehad.

Den svenske forfatter Göran Rosenberg har netop fået den fornemme Augustpris for sin familiebog »Et kort ophold på vejen fra Auschwitz«. Rosenbergs forfatterskab er ikke uden problemer, for som maoist dyrkede han selv ekstremt anti-israelske holdninger.
Et emne han endnu ikke har haft mod til at skrive om.

Den negative holdning til Israel og jøder spiller en voksende rolle i Europa. SFs top meldte sig således, få måneder før partiet gik i regering, ud af Boykot Israel-aktionen. Det ville nok se mærkeligt ud, hvis den danske udenrigsminister støttede boykot af Israel. Israel er det eneste land, som SF-toppen har boykottet. SF har det svært med Israel og jøder. I mange år var den tidligere VSer Anne Grete Holmsgaard medlem af SFs folketingsgruppe. Hun nægtede som VSer at tage afstand fra massakren ved De Olympiske Lege i München i 1972. Og hun gav udtryk for jøde-fjendtlige holdninger, hvor hun beskrev alle jøder som fjender uanset deres politiske holdninger.

I sidste uge udviste en anden SFer, Fathi El-Abed, en besynderlig tålsomhed over for ekstreme synspunkter. El-Abed, der er SF-suppleant til EU-Parlamentet, har en facebookside, hvor en af hans facebookvenner, Chafa Ibraham, i sidste uge skrev: »Trist at Hitler ikke udryddede alle zionister inden han begik selvmord… Ja, jeg hylder Hitler for hans folkemord. De fortjener mere end mord, når de myrder på samme måde«. Fathi El-Abed tog siden afstand fra denne ytring, men det er dog besynderligt, at sådanne udsagn går i svang på siden.

En skribent fra netavisen »Den korte avis« rettede henvendelse til SF for at få en kommentar, men fik det ikke. I lande som USA eller Tyskland havde sagen medført en intens mediedækning. Ud over enkelte kommentarer i andre aviser var der ikke nogen journalistisk opfølgning.

Hvad sagen viser, er danskernes fjerne forhold til Anden Verdenskrigs erfaringer. Nazisternes ugerninger var aldrig noget, der for alvor forplantede sig til danskernes nervetråde. Kritik af danskernes massive hjælp til nazisterne i form af eksport blev imødegået af faghistorikeres frisørkorps med henvisning til danskernes hjælp til jøderne i oktober 1943.

Tidligere var det muligt at skelne mellem anti-israelske holdninger og anti-semitisme. De to ting er nu af venstrefløjen og radikale muslimer blevet grundigt sammenblandet. Antisemitismen er på march igen, men i nye gevandter. Vi mangler stadig en litteratur, der behandler fænomenet.



30. november 2012

Et ’skulderklap’ til palæ-ekstremisten Mahmoud Abbas fra den folkesocialistiske danske udenrigsminister

Onsdag kommenterede udenrigsminister Villy Søvndal beslutningen om at give palæstinenserne observatørstatus i FN.

“Det er verdens skulderklap til Abbas for anstrengelserne” (Villy Søvndal til Jyllands-Posten, 28. november 2012)

(Socialistisk Folkeparti – PLO-formand Mahmoud Abbas)

– hylder ‘martyren’ Dalal Mughrabi, der i 1978 myrdede 38 civile israelere under en bus-kapring
– undsiger de officielle tal for Holocaust, og afviser at KZ-lejrenes gaskamre blev brugt til at myrde jøder
– kontrollerer radikaliserende medier, og forfølger kritiske journalister

“A Jewish state, what is that supposed to mean? You can call yourselves as you like, but I don’t accept it and I say so publicly.” (Abbas, 2009)

Oploadet Kl. 08:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


28. november 2012

Villy Søvndal stemmer ja til palæstinensisk observatørstatus i FN, selvom målet er Israels udslettelse

I en tv-debat i sidste uge proklamerede Enhedslistens udenrigsordfører, kommunisten Christian Juhl, at Israel ikke var et naturligt land, blot en ’social konstruktion dannet af FN’. Helt det samme må så også Syrien og Jordan, men det bliver næppe et fikspunkt for regeringens revolutionære støtteparti.

I går kommenterede Rune Engelbreth Israel-Palæstina konflikten på sin Politiken-blog.

“… selvfølgelig er enhver direkte eller indirekte antydning af at ‘fjerne jøderne’ eller ’slette Israel af verdenskortet’ forkastelig galskab. Men virkeligheden er og bliver, at der ikke er nogen realisme bag den kategoriske trusselsretorik. Den validitet, som den tilskrives i Vesten, fjerner imidlertid bevidstheden om dét, der virkelig er sagen: At det ikke er Israel, der er ved at blive slettet af landkortet, men Palæstina.”

I dag kan man læse på Politiken.dk, at udenrigsminister Villy Søvndal agter at stemme ‘ja til palæstinensisk observatørstatus i FN’. Herunder et screencap fra FN’s officielle hjemmeside for palæstinenserne – bemærk logoet. Det siger sig selv, at sålænge palæstinensere ikke anerkender Israels eksistens, så er fred en illusion.

(Permanent Observer Mission of Palestine to the United Nations, UN.INT)

“The Israelis play hard ball, as well they should. They are surrounded by Islamo-Fascists bent on their total destruction, and all they ask for is that their neighbors recognize their right to exist.” (Russell Halley, These New Times)

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


24. september 2012

Villy Søvndal om ‘garagedrengens’ forældre (2003): “… det er oplagt, at man gør uret mod en familie”

En af de store sager i sidste uge, var historien om ‘garagedrengen’ fra Helsingør. Her detaljer fra Helsingør Dagblad, der var først – Politiet fandt hemmeligt barn skjult i garage.

“En familie fra Helsingør, der allerede har fået tvangsfjernet seks børn, har i hemmelighed for myndighederne fået et syvende barn. Da politiet i anden anledning ransagede familiens villa på Skovsgårdsvej og gennemsøgte huset, fandt en politibetjent ved et tilfælde et øjensynligt vanrøgtet barn.

Drengen lå skjult under et tæppe bag en bil i garagen. Dette barn er nu også blevet tvangsfjernet. Drengen var ifølge Helsingør Dagblads oplysninger i dårlig fysisk og psykisk tilstand, da politiet fandt ham i forbindelse med politiaktionen.

Nordsjællands Politi bekræfter over for Helsingør Dagblad, at forældrene er blevet sigtet for vanrøgt i forbindelse med fundet af drengen. Det sker efter straffelovens paragraf 213, der har en strafferamme på op til to års fængsel.”

Drengens forældre er ikke helt ukendte. I forbindelse med tidligere tvangsfjernelser medvirkede de i 2003 blandt andet i DR Dokumentaren ‘Til barnets bedste?’ (2003). Efter udsendelsen fik parret støtte fra flere politikere, lokalpolitisk fra Dansk Folkeparti, senere fra Tove Videbæk (Kristeligt Folkeparti), Line Barfoed (Enhedslisten), og ikke mindst SF’s socialordfører Villy Søvndal.

Sistnævnte optrådte eksempelvis i 19 Direkte på DR1, 3. september 2003 (Youtube).

Villy Søvndal, socialordfører SF: Det er en af de mest absurde sager jeg nogensinde har stødt på, og jeg har trods alt været med til at tvangsfjerne børn i 12 år. som socialudvalgsformand i Kolding Kommune, og jeg har dømt i Allerede da jeg så den her sag første gang, tænkte jeg at der er noget rivende galt. … Vi står med en sag, hvor det er oplagt, at man gør uret mod en familie – mod nogle voksne, og mod nogle børn. Så synes jeg vi har brug for, at nogle opgiver de der meget sikre positioner, og prøver at kigge på sagen igen.

Journalist, DR1: Hvad er det der gør dig så sikker på, at der sker uret?

Villy Søvndal: Det ved at have læst sagen igennem, og allerede da jeg så sagen første gang tænkte, at der er noget frygteligt galt i den her sag her.

Dokumentaren gav sympati for parret, og ingen politikere havde lyst til at være som djævelens advokat. Ekstra Bladet har talt med en skoleinspektør, der dengang var part i sagen.

“Det var den daværende inspektør på Nordvestskolen, Gordon David Lees, der lavede en meget barsk indberetning til Helsingør Kommunes socialforvaltning. En indberetning, han fik mange »bank« og megen kritik for dengang. …

– Børnene kom aldrig i skole. Jeg var ude at banke på hos familien flere gange. Det gjorde jeg altid, når børn udeblev fra skolen. Men jeg kom ikke ind. Familien levede fuldstændigt isoleret. …

– Vi var dybt, dybt bekymrede. Alle alarmklokkerne ringede og til sidst lavede vi her fra skolen en meget barsk indberetning. Vi var helt sikre på, at vi havde en familie, hvor der skete et voldsomt omsorgssvigt, siger Gordon David Lees. …

Det var først mange år senere, at samtlige seks børn blev tvangfjernet fra familien.

Det, der i dag harmer Nordvestskolens daværende inspektør er, at Danmarks Radio gik markant ind på forældrenes side og kørte sagen som »den lille mands kamp mod det store stygge system.«

– En journalist, som jeg desværre har glemt navnet på, klyngede mig op på den barske indberetning, jeg havde formuleret. Blandt andet led det ene barn jo af sukkersyge, som var ubehandlet. … DR-journalisten havde søgt aktindsigt og ringede til mig over min indberetning. Jeg kan huske at jeg ordret sagde til ham:« Du er med til at forhindre, at børn får den rigtige behandling. Hvis du er parat til at tage ansvaret for det, så kom tilbage til mig om fem år og sig, om det var rigtigt. Hvis det ikke var, så vil jeg give dig en offentlig undskyld,« fortæller Gordon David Lees.”

Den pågældende journalist var Nils Giversen, der sidste år blev landskendt da han spillede en hovedrolle i den såkaldte ‘Jæger-sag’.

(fra Kronborglisten.dk, 2012)



12. januar 2012

100 løftebrud på 100 dage med Helle Thorning-Schmidt i rollen som Mrs. Jellyby

Det er 100 dage siden regeringen fik magten, og derfor har BT i dag offentliggjort en længere liste over løftebrud. De fleste omhandler udvidelser af velfærdsstaten der skulle være finansieret på kort sigt, hvad enhver kunne sige der ikke var råd til. Det er ingen løftebrud i forhold til udlændingepolitikken, og mon ikke det skyldes, at regningen for flere indvandrere ikke manifesterer sig på kort sigt, og på lang sigt skjules i den almindelige samfundsøkonomi.

Politik handler om prioritering, og hvis regeringen gik til valg på ‘flere indvandrere – mindre for dine skattekroner’, så ville det aftvinge mere respekt. I Dickens Bleak House fra 1852, beskriver han i en sidehistorie hvorledes den fine Mrs. Jellyby har så travlt med at redde Afrika, at hun vanrøgter egne børn. Fri mig for regeringens ‘teleskopiske filantropi’.

(Charles Dickens, Bleak House, Telescopic Philantrophy, 1994, s. 35)

Fra BT – 100 løftebrud på 100 dage.

1. Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat.
2. Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
3. Straksafskrivning: Virksomhedernes investeringer i nye maskiner skal kunne trækkes 100 pct. fra i skat i 2012. (S-SF)
4. Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
5. Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes (Genopretningspakken). (S-SF)
6. Loft over skattefradrag over alle typer af pensionsopsparinger på 100.000 kr. (S-SF) og 150.000 kr. (RV)
7. Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
8.To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF)
9. I hovedstadsområdet nedsættes prisen på klippekort med 25 pct., og abonnementskort bliver 40 pct. billigere. (S-SF)
10. Helt udenfor hovedstadsområdet sættes abonnementskort 20 pct. ned i pris. (S-SF)
11. Bærbar pc til alle elever. (S-SF)
12. Bevarelse af akutmodtagelse i Svendborg. (S)
13. Aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. af kursværdien. (S-SF)
14. Su-bonus på 20.000 kr. til kandidater, der bliver færdig på normeret tid. (S-SF)
15. Ledige over 30 år uddannes på dagpenge. 5.000, som er mindst 30 år, skal uddannes på dagpengeniveau årligt. Dog højst 10.000 i gang ad gangen. Maks. tre års uddannelse på dagpenge. (S-SF)
16. Maksimal klassekvotient på 24 elever. (S-SF)
17. 1.000 akademikere i løntilskud på højeste dagpengesats. (S-SF)
18. Nedsat vægtafgift for biler på landet. (SF)
19. Alle folkeskoleklasser skal have interaktive tavler. (RV)
20. 100 helhedsskoler uden forældrebetaling. (S-SF)
21. Trepartsforhandlinger inden 60 dage om at finde 15 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. (S-SF)
22. Seniorordning. Tilskud til medarbejdere over 60 år i den offentlige sektor. (S-SF)
23. Tilskud til super-miljøbiler. (S-SF)
24. Gratis årligt tandlægebsøg til unge og lavindkomstgrupper. Der afsættes 135 mio. kr. (S-SF)
25. Flere lægeambulancer (100 mio. kr.) og elektroniske journaler (50 mio. kr.). (S-SF)
26. Afskaffelse af ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. (SF)
27. Fremrykning af letbane i Odense. (S)
28. Børneombudsmand. (S-SF-RV-EL)
29. Afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge. (S-SF)
30. Ret til en gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger. (S-SF)
31. Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning efter fødsel. (S)
32. Nemmere adgang til a-kasserne. Halvering af perioden man skal have været medlem. (SF)
33. Ophæve skattestoppet på bolig fra 2016. (RV)
34. Hjælp til andelshavere og almene lejere, bl.a. offentligt tilskud på 15.000 kr. pr. en millioner kroners andelskøb og betydeligt lavere husleje i den almene sektor. (S-SF)
35. Alle offentligt ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal tilbydes et deltidsarbejde. (S-SF)
36. Tilkøbsydelser i både offentlig og privat hjemmepleje og madservice. (S-SF)
37. Højere standardfradrag for dagplejere. (S-SF)
38. Flere ungdoms- og ældreboliger: Den kommunale grundkapital skal nedsættes fra 14 til syv procent. (RV)
39. Læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse. (S-SF)
40. Sundhedstjek til alle danskere, når de fylder hhv. 40, 50 og 60 år. Desuden skal dem, der ikke benytter tilbuddet, opsøges. (S-SF)
41. Nordjysk vækstplan. (RV)
42. Fradrag for klimainvesteringer for danske virksomheder (1 mia. kr.). (S-SF)
43. Maks-frist på 12 arbejdsuger til nå frem til en afgørelse ved erhvervsrelevante ansøgninger med visse undtagelser. (S-SF)
44. Lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere og flyttetilskud til ressourcesvage beboere. (S-SF)
45. Bedre rammevilkår for danske virksomheder. (SF)
46. Alle erhvervsrelevante ansøgninger, der omhandler investeringer for mere end en mio. kr., skal inden for én til to dage modtage en kvittering fra kommunen om, at ansøgningen er modtaget. (S-SF)
47. Huslejerabatter til erhverv og forretninger. (S-SF)
48. Salg af grunde til under markedspris til alment byggeri. (SF)
49. To mia. kr. til løft af folkeskolen. (S-SF)
50. ’Skolefeer’ på alle skoler. (RV)
51. Skat på banker og andre finansielle virksomheder på to mia. kr. ekstra. (S-SF)
52. Nye erhvervsforskningscentre med 500 mio. kr. i ’frie midler’. (S-SF)
53. Dårlige skoleledere skal fyres. (SF)
54. Nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. (S-SF-RV (-EL))
55. Renteindtægterne fra bankpakke II skal anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne. (S-SF)
56. Obligatorisk efteruddannelse af alle lærere på skoler med flere tosprogede elever. (RV)
57. Der skal oprettes et psykiatriministerium. (SF)
58. Etablering af bioraffinaderi i Kalundborg. (S-SF)
59. Forenkle miljøgodkendelser af landbruget. (S)
60. Skattekredit til biotek-virksomheder. (S-SF)
61. Ny erhvervsstøttepolitik. (S-SF)
62. Investeringer i køkkener på skoler. (RV)
63. Privatskoler skal have en økonomisk gulerod, som motiverer til at optage flere udsatte børn. (S-SF)
64. Rulle ændringer af planloven tilbage. (RV-S-SF (EL))
65. Maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuerne. Der afsættes 100 mio. kr. (S-SF)
66. Etablere et videncenter for sundhedsfremme og forebyggelse. (S-SF)
67. Loft over renter ved f.eks sms-lån. (RV)
68. Rammer for etablering af sundhedshuse, hvor flere praktiserende læger kan bo sammen og leje sig ind i en praksis i stedet for at købe den. Der afsættes 25 mio. kr. årligt. (S-SF)
69. Obligatorisk to dages sikkerhedskurser (arbejdsmiljø). (SF)
70. Hurtigere indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end i dag. (S-SF)
71. Bevare efterlønnen, som den så ud med Velfærdsaftalen. (S-SF)
72. Indføre lokalt omsættelige kvælstofkvoter. (S)
73. Oprettelse af fond, der inden for EUs strukturfondsmidler og de generelle regler for statsstøtte yder hjælp til udvikling af eksisterende virksomheder og iværksættere, der ønsker at omstille deres virksomhed eller etablere sig i yderområder. Der afsættes 75 mio. kr. årligt. (S-SF)
74. 300 mio. kr. i besparelser via øget automatisk fartkontrol. (S-SF)
75. Nedsættelse af hashkommission. (S-SF)
76. Nedsættelse af kommission om erstatning til voldsofre. (S)
77. Afsoningsplan inden syv dage. (RV)
78. Uddannelsesgaranti for indsatte. (RV)
79. Der skal bruges 100 mio. kr. mere på EU-formandskabet. (RV)
80. Anerkende Palæstina som stat. (SF)
81. Hjemmeværnet skal reduceres og sammenstænkes med Beredskabsstyrelsen. (RV)
82. Pentagonmodel: Sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement. (RV)
83. 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutioner. (S-SF)
84. Ændre uhensigtsmæssige skævheder i f.eks boligsikring. (RV)
85. Én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. (S-SF)
86. Det Sociale Opdragelsesnævn – i hver kommune. (S-SF)
87. Hjemmeundervisning af uartige børn. (S)
88. Nedsættelse af en social retssikkerhedskommission. (RV-S-SF (-EL))
89. Rygere på plejehjem skal bære forklæde. (S)
90. Millionærskat – Seks pct. ekstra beskatning af al indkomst over en mio. kr. årligt. (S-SF)
91. 40 pct. kvinder i bestyrelser (kvoter). ((S-)SF)
92. Udnævnelse af frivillighedsminister. (S)
93. Kandidatpant for studerende, der flytter til udlandet. (S-SF)
94. Princip: Ingen skattefinansierede velfærdsstigninger. (RV)
95. Ingen nye fremrykkede offentlige investeringer (væksttiltag), hvis skatterne samtidig sættes op. (RV)
96. Konkurrenceankenævnet afskaffes, og kendelser og bøder ankes til Sø-og Handelsretten. (S-SF)
97. Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder. (S-SF)
98. 200 mio. kr. årligt til et miljøudviklings- og demonstrationsprogram. (S-SF)
99. Boligpakken. Kickstart på boligmarkedet – fritagelse for tinglysningsafgift og boligskat fra 20. august (S-SF)
100. Iværksætterhus til elever og studerende. (S-SF)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper