9. februar 2010

Debat om muslimsk kvindesyn blev til en debat om politisk modstand mod kvindemøde

Fremragende klumme af Ralf Pittelkow i søndagens Jyllandsposten – Forrykt debat om skolemøde.

“SF’s formand Villy Søvndal er kommet under heftig beskydning fra egne rækker. Det skyldes hans kritik af et møde på Holberg-skolen i København, der var forbeholdt elevernes mødre…

Berlingske Tidende lavede en meningsmåling (Gallup), hvor man spurgte til, hvad folk mente om “kønsopdelte møder” og Villy Søvndals modstand mod dem. De fleste SF-vælgere erklærede sig uenige i det, der blev fremstillet som Villy Søvndals holdning.

Men Villy Søvndal har på intet tidspunkt i denne debat taget afstand fra, at man holder et møde for kvinder. Han tog afstand fra, at en skole lavede et kønsopdelt møde med den begrundelse, at der var muslimske mænd, som ikke ville have deres koner med til møder, hvor der var andre mænd…

Ingen af de politikere eller meningsdannere, som har kritiseret skolen, har angrebet selve det, at man holdt et møde for kvinder. Alle har specifikt rettet deres kritik mod skolens begrundelse for det kønsopdelte møde…

… Noget tyder på, at skolelederen fik kolde fødder, da han i løbet af torsdagen opdagede, hvor megen ballade hans udtalelser til Berlingske Tidende gav anledning til. Måske har der også været folk udefra, som inspirerede ham til at korrigere sin argumentation.

Samtidig bragte TV-Avisen torsdag et indslag, hvor man lod, som om kritikken af skolen gik på, at man holdt et kvindemøde… TV-Avisen fortsatte med samme fordrejede vinkel om fredagen.

Selv om skolelederen trak i land, måtte journalisterne vide, at han havde sagt noget andet, som skabte debatten… Dette er ikke nogen enkeltstående foreteelse…

Politisk korrekthed kan friste journalister til at lave om på virkeligheden. En debat om nogle muslimske mænds kvindesyn bliver til en sag om, at politikere vil forhindre kvinder i at få sig en kvinde-tilkvinde snak.

(TV-avisen, 5. februar 2010 Kl. 18.30)

Oploadet Kl. 17:40 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


12. august 2009

Tidligere kommunist som økonomiminister – Politiken som medie

Det vakte voldsom debat i de danske medier, da Pia Kjærsgaard (på opfordring), erklærede, at det ville være naturligt hvis Dansk Folkeparti på et tidspunkt fik ministerposter og regeringsansvar. Det hele kulminerede med en Catinét-måling for Ritzaus Bureau, og den forventelige overskrift på DR Online – Danskerne: Nej til DF i regering (9/8-09).

I mandags proklamerede Villy Søvndal på et pressemøde, at det var ‘fuldstændigt utænkeligt’, at SF ved rødt flertal efter næste valg, ikke blev en del af regeringen. Det var tilsyneladende helt ukontroversielt. Der har ikke været debat om risikoen for at få tidligere DKP-formand Ole Sohn som økonomiminister, og Catinét har heller ikke ringet mig op, for at høre om jeg syntes det ville være en god ide.

Det var Politiken der skabte debatten om Dansk Folkeparti i regering, og hensigten er ikke ligefrem en hemmelighed, hvad en ledende kommentar af redaktør Lars Trier Mogensen konkretiserer – Pump mere luft i DF.

Problemet i dansk politik er ikke, at Dansk Folkeparti er blevet så store, men snarere at oppositionen ikke har ladet udbrydergruppen fra det gamle Fremskridtsparti vokse sig endnu større…

I et dristigt træk satser Norges socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, her i valgkampens slutspurt frem mod Stortingsvalget om under fem uger på at gøre Fremskrittspartiet til hovedmodstanderen… Umiddelbart strider Stoltenbergs strategi mod alt, hvad centrum-venstrepartierne har gjort her i Danmark i de senere år for at dæmme op for Dansk Folkeparti…

Resultatet af den danske model er tvetydigt: Dansk Folkepartis politik er blevet legitimeret ved at blive kopieret, men til gengæld har pianisterne aldrig opnået støtte fra over 17 procent af vælgerne. Hverken til valg eller i meningsmålinger .

I Norge er det omvendt: Siden succesvalget i 2005, hvor Fremskrittspartiet blev det næststørste parti, har opbakningen ligget på over 30 procent. Til gengæld har partiet ingen indflydelse og har svært ved at samarbejde med andre partier…

Også i Sverige er det lykkedes for socialdemokraterne og venstrefløjen at udfordre det nationalpopulistiske parti, Sverigedemokraterna. Ikke ved at pumpe dem mere op, men derimod ved konfrontere dem direkte. Den rød-grønne konfrontationskurs i Sverige har virket så effektivt, at de borgerlige heller ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterna.”

Når Lars Trier Mogensen skriver, at socialdemokraterne i Sverige har ‘konfronteret Sverigedemokraterne direkte’, så betyder det i den praktiske virkelighed, at Socialdemokraterne bevidst har undladt at debattere med Sverigedemokraterne, af frygt for at legitimere partiets politiske synspunkter.

Politikens lederkollegium behøver ikke elske Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet eller Sverigedemokraterna, men der er noget helt galt med den demokratiske forståelse, hvis man mener det er god politisk strategi, at udskamme politiske modstandere, så de kan ignoreres parlamentarisk.

Opdate. Overskrift i Metroxpress (12/8-09): “SF vil være ryggrad i rød regering – Optimistiske toner fra Villy Søvndal og co.



8. juni 2009

Breaking News: Helle Thorning-Schmidt er på vej hen mod Villy Søvndal

En bekendt proklamerede igår, at uanset hvad der sker, så er han og familien, altid i ’strålende humør, når deter gået ad helvede til for De Radikale. Sådan har jeg det også lidt, og så gør det ikke noget socialdemokraterne drikker et glas ’sejrsgin’ efter endnu et rekord-nederlag.

Jeg så ikke valgaftenen igår, men har ladet mig fortælle, at umiddelbar før Pia Kjærsgaards tale, havde Dan Jørgensen og Helle Thorning-Schmidt talt ubrudt i mere end 20 minutter. Politikere der taler er trist tv, men pludselig skift til billeder af Thorning-Schmidt og Søvndal i øm seance, mens Svend Auken og Ole Sohn drømmende ser til i baggrunden, bringer minder om et naboland hvor det største parti går til valg ‘mod uretfærdighed’.

Pia Kjærsgaard (live): I skal vide nu, at TV2 er på, Danmarks Radio… var lige blevet engageret i Helle Thorning-Schmidt.



26. august 2008

Fuck Danmark – I love Allah

Michael Brammer er bedst kendt for engang i 1990erne, at have udstillet udstoppede hundehvalpe, men han har med egne ord “aldrig lavet kunst for at provokere” (24Timer, 25/8-08). Herunder to produktioner fra hans seneste værk Marketing stinks sucks and kill a lot.

  • Brammergallery (news) – All leftwings 10% off (Villy Søvndal & Stalin).
  • Oploadet Kl. 12:51 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    

    5. juni 2008

    Søvndal: “… tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige”

    Fra dagens Berlingske Tidende – Søvndal til angreb på tørklædet.

    “For første gang nogensinde går en SF-formand til principiel modstand mod det muslimske tørklæde. I sin grundlovstale i dag siger Villy Søvndal, at tørklædet i hans øjne er én ting: Kvindeundertrykkende.

    »For mig – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige,« siger Søvndal, som dermed endnu engang flytter rundt på møblementet i SF…

    »For mig er det underlige, at mænd ikke bærer tørklæde!«”

    (fra Ole Nørskov Nielsen: Grundlovsfester i Varde 1857-1915)

    Oploadet Kl. 09:33 af Kim Møller — Direkte link210 kommentarer
    

    11. april 2008

    “Jo mere kultur, jo bedre integration”, sagde SF-lokalformand Marianne Hovmand

    Virkeligheden kan tvinge socialisten til fornuft, men fornuft bliver aldrig en integreret del af socialisme. Fra Politiken – Baglandet er uenig med Søvndal.

    “Trods historisk gode meningsmålinger er store dele af SF’s bagland lodret uenige med ledelsen i afgørende dele af partiets politik…

    Således afviser næsten halvdelen af de 58 lokalformænd, der har svaret på politiken.dk’s spørgsmål, at den kultur, som indvandrerne tager med til Danmark, står i vejen for vellykket integration.

    Det var ellers formand Søvndals kontroversielle budskab, da han i begyndelsen af marts erklærede, at indvandrere, der kommer hertil fra for eksempel Somalia, »skaber kulturelle problemer«.

    27 lokalformænd erklærer sig uenige, mens 23 bakker op om synspunktet.

    »Jeg er meget uenig og meget overrasket. Jeg kan slet ikke forstå, at kulturen skulle være et problem, hvis man kommer med en anden etnisk baggrund end dansk. Jo mere kultur, jo bedre integration«, siger Marianne Hovmand, lokalformand for SF i Næstved, da politiken.dk beder hende uddybe sit svar…

    »Hvis Villy virkelig mener, at kulturen står i vejen for integrationen, så mener jeg, at han er galt afmarcheret. Jeg så gerne, at man ikke kom med sådan nogle statements. Men det er måske en formands opgave«, siger en anden lokalformand, Ole Bergmann fra Fredensborg…

    Det var i går ikke muligt at få Villy Søvndal til at forholde sig til baglandets røst, men SF’s gruppeformand Ole Sohn nedtoner spliden…

    »Det er selvfølgelig ikke én kultur, der er problemet. Men der kan være kulturelle træk, som er væsentligt forskellige fra vores. For eksempel er vi nået langt med hensyn til ligestillingen i Danmark, og det er der indvandrergrupper, der ikke er.«…”

    Oploadet Kl. 09:32 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    26. marts 2008

    DR-vært Kristian Leth om de stadig mere racistiske danskere (hudfarve, religion)

    Fra tirsdagens 24 timer. Patetisk klumme af DR-værten Kristian Leth – Det usagte (ikke online).

    “Politik er fuld af forenklinger og forklejnede budskaber. Journalistikken er så fortravlet, så begrænset – i hvert fald i de største medier – og så overskriftsorienteret, at det for politikerne næsten er umuligt at udfolde nuancerede argumenter. Derfor ser vi stor succes hos to slags politikere: Dem, der bliver ved med at beskæftige sig med populistiske og overfladiske løsninger, der kan udtrykkes i one-liners (for eksempel Lene Espersens kendte ’sæt straffen op’). Og så hos dem, der fremstår som klartseende med deres skæren igennem og deres ’no nonsense’-svar, der til gengæld er alt for enkle og forenklede (Lars Løkke, Søren Krarup og de andre ’gamle, vrede mænd’).

    Sådan er det vist overalt, hvor nyhedsstrømmen dikterer et samfunds opfattelse af, hvordan det egentlig går. I USA er denne tilstand ekstrem. I Danmark holder mange – i hvert fald jeg – meget af at gøre grin med landets vilde politiske ræs, der handler om alt det, der ser godt ud i overskrifter – homoseksualitet, utroskab, stjernestatus – og overser alt det, der betyder noget – ulighed, skolevæsen, racisme. Derfor er det utroligt, at Barack Obama – min korte livstids mest formidable politiker – holdt ’race-talen’ sidste uge… Hans pointe var, at den politiske sandhed ikke er en one-liner. Og det er noget, man må tage til efterretning, når danske Villy Søvndal svælger i succes.

    Partiformanden har ikke været modig, da han sagde ’de dumme er dumme’. Det er der nok meget få danskere – ligegyldig hvilken etnicitet de er af – der vil være uenige med ham i. Men med den forenkling er vores debat om det multikulturelle land, vi lever i, endnu en gang blevet reduceret til ’os og dem’. Og samtidig er fokus fjernet fra et problem, der er meget større end den totalt fiktive trussel mod vores ytringsfrihed: At danskerne, på grund af debatter som denne, langsomt er ved at blive mere og mere racistiske og fordomsfulde uden evne til at skelne mellem mennesker, der har en anden hudfarve eller religion.

    

    18. marts 2008

    Villy Søvndal ramte en guldåre…

    Da Mogens Camre for ti år siden drog konklusioner på basis af sine erfaringer med multikulturen, blev det betragtet som fordomsfuldt, eller endnu værre – som udtryk for racisme. I dag siger Villy Søvndal stort set det samme, og det præsenteres som som en prisværdig ‘erkendelse’. Stort interview med Villy Søvndal, der om ikke andet, så må roses for at holde masken. Fra Jeg taler så folk kan forstå mig. (s. 6).

    “Han står i spidsen for et parti, der er på en historisk fremmarch, som et langt stykke hen ad vejen skyldes formandens personlige indsats. Med sine udfald mod antidemokratiske muslimer og sin erkendelse af problemer i visse indvandrerkredse har han ramt en tone, der er gået rent ind hos masser af offentligt ansatte, som i kraft af deres arbejde dagligt støder ind i problemer i børneinstitutioner, skoler, plejehjem og sygehuse. »De seneste ti år har Hizb-ut-Tahrir og Islamisk Trossamfund udskreget hadefulde sætninger, der er blevet besvaret lige så hadefuldt af Dansk Folkeparti. Men jeg tror på, at 90 procent af danskerne mener, at vi skal finde ud af det her sammen, at vi skal bo sammen og give hinanden en chance. Hvis det kun er de ekstreme holdninger, der står og skriger til hinanden, så er det umuligt for andre at komme til orde. Derfor tror jeg, at jeg har ramt en guldåre i debatten,« siger Villy Søvndal…”

    

    13. marts 2008

    Søvndal smager sin egen medicin ~ “alting har konsekvenser, sådan er det bare”

    Når man kritiserer islam eller islamister, går den store motivanalyse i selvsving, og underlødighederne har gode kår. Mange vil huske hvorledes den nuværende integrationsminister fejlciterede Jesper Langballes ord om ‘pest over Europa’, og i dag kan de danske medier fortælle om en lignende sag involverende Villy Søvndal. Den statsejede egyptiske avis El-Gomhuriah, bragte i mandags en notits på forsiden, hvori Søvndal citeres for det synspunkt, at “Muslimer kan gå ad helvede til”.

    Ærgeligt for Søvndal, men når nu han i ugevis konsekvent har sammenlignet Dansk Folkeparti med Hizb ut-tahrir, så kan man næsten sige han har fortjent at smage sin egen medicin.

    Ekstra Bladet filosoferer lidt over, hvorvidt Villy Søvndal, “som andre der ytret sig tydeligt i værdikampen” (sød lille eufemisme), nu skal til at have beskyttelse af PET-vagter døgnet rundt. Hertil kommenterer en Preben Lauridsen…

    “- Det første jeg tænkte, da Søvndal markerede sig med sine udtalelser, var, at nu skal samfundet igen stille to personer til rådighed til beskyttelse af et brushoved døgnet rundt, året rundt. Det betyder formentlig op at op imod 10 personer i den mest produktive alder sættes til at følge Søvndal døgnet rundt. Denne samfundsudgift kunne have været undgået, hvis Søvndal havde vist fornøden respekt for andre folkeslag og tiet stille.

    Mere spitze-apologi.

  • 4/3-08 JP Århus – Andreas Hansen, stud. scient. pol.: Stadig smilets by.
  • “Vor ytringsfrihed er unik i verden, men alting har konsekvenser.

    29/2 Langede Poul Erik Andersen voldsomt ud efter Århus og betegnede byen som en skammens by, specielt på to faktorer:

    1) at Kurt Westergaards kone var blevet opsagt i sit job efter pres fra forældre, og 2) at Radisson SAS Scandinavia Hotel havde »smidt KW ud«.

    Denne kritik kan jeg overhovedet ikke følge med i. Hvis det var mit barn, der gik i den omtalte børnehave, ville jeg også føle mig meget utryg ved situationen, efter at mordplanerne er kommet frem.

    Hvem ved, hvad der sker næste gang?

    […]

    Misforstå mig ikke, vi skal have ytringsfrihed, men når det er pressen, der igen puster til ilden ved endnu en gang at trykke tegningerne, må det også være den, der skal kæmpe for den, ikke daginstitutioner og hoteller.

    Man må lære, at her i livet er der mange ting, der har konsekvenser, og selvom KW sikkert ikke ville have kunnet forstille sig, hvor galt det ville gå for ham selv og hans nærmeste, så må denne forstå, at alting har konsekvenser, og sådan er det nu bare.

    Ja, vi har ytringsfrihed herhjemme, men vi må forstå, at dette er noget helt unikt for vores del af verden… Vi må begynde at respektere muslimer og deres tro, for at vi kan bede om respekt for vores måde at leve på. Kun den vej kan vi fungere sammen i denne verden.”

    

    12. marts 2008

    “Margrethe Vestager er blevet sur over, at vi har sagt, at man også bør kigge på integrationspolitikken i et kulturelt perspektiv.”

    Jeg håber Villy Søvndal hygger sig i de her dage, for der kommer en dag hvor det ikke er nok at sige det indlysende, en dag hvor han må vælge mellem at maksimere problemerne eller gøre vold mod sine vælgeres ideologiske tankegods. Det skal nok blive underholdende. To relaterede historier – en fra hver sin politiske fløj.

  • 11/3-08 Politiken – SF: Vestager misforstår ordet kultur.
  • “Ord er blevet erstattet af forslag til konkret handling fra SF’s side.

    Under overskriften ’Integration i et demokratisk samfund’ har SF’s integrationsordfører, Astrid Krag, udarbejdet et forslag til tredive konkrete initiativer, der kan styrke integrationsindsatsen i Danmark.

    Initiativerne falder i syv hovedpunkter blandt andet inden for uddannelse, arbejde, fritidsliv og boligpolitik… Astrid Krag har fundet frem til de tredive punkter ved at kigge på de områder, hvor Socialdemokraterne, de radikale og SF ifølge Astrid Krag er enige, og de var ikke svære at finde

    »Det var en meget opløftende opgave for mig at lave det her, fordi det blev tydeligt for mig, hvor enige vi langt hen af vejen er i oppositionen…«, siger Astrid Krag.

    Hun mener, at der reelt kun er to punkter, hvor partierne er uenige.

    »Kigger man efter, er det to knaster, der er imellem os – det er 24-års reglen og reglerne om tilknytningskravet, men når vi kigger på den nødvendige integrationspolitik, så er der altså en overvældende fællesnævner, og det synes vi er vigtigt at få frem, og det vil vi gerne bidrage til på vores første møde«, siger hun.

    […]

    Astrid Krag havde udspillet med på SF’s gruppemøde i dag, og har sendt det til både Socialdemokraterne og de radikale her til aften.

    Hvorfor har du også sendt udspillet til de radikale – de har jo afvist, at være med i S og SF’s integrationsudspil?

    »Jeg tror, at det handler meget om ord. Margrethe Vestager er blevet sur over, at vi har sagt, at man også bør kigge på integrationspolitikken i et kulturelt perspektiv. Men jeg tror faktisk ikke, at der er nogen i det radikale, der vil være uenige i, at en familiekultur, hvor piger skal stoppe deres uddannelse, fordi de skal være hjemmegående husmødre er noget, der ikke passer særligt godt med et ligestillet Danmark. Det er en virkelighed som vi må forholde os til, og det kan man kalde kultur, eller man kan kalde det normer«, siger Astrid Krag.

    Hun mener, at hun har en anden opfattelse af ordet kultur end Margrethe Vestager.

    »Som jeg har hørt Margrete Vestager opfatter hun ordet meget generaliserende, og der har jeg ikke helt den samme oplevelse af det ord. Det synes jeg er ærgerligt, for når vi kigger på de konkrete politiske forslag er vi enige, og derfor er det ærgerligt, hvis det er ord, der skal skille os ad…«.”

  • 12/3-08 Jyllandsposten (læserbrev) – Eyvind Vesselbo: Villy Søvndals dobbeltspil .
  • “SF’s udlændingepolitik er uændret. Det eneste, der er ændret, er retorikken. Hvis SF’s udlændingepolitik bliver en realitet, vil mindst 3.000 flygtninge få opholdstilladelse i Danmark hvert år.

    Det kræver SF stadig.

    På nuværende tidspunkt er der under 1.000 asylansøgere, som får opholdstilladelse hvert år. Både 24-års-reglen og starthjælpen vil blive fjernet.

    Alt det skriver Villy Søvndal i et indlæg på SF’s hjemmeside 7/3.

    Man må derfor spørge, hvad det egentlig er, der har ændret sig i SF’s udlændingepolitik.

    Svaret er ganske enkelt. Intet har ændret sig.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper