31. juli 2021

Tiefenböck: Ungarn blev lagt for had af EU-lande pga. grænsehegn, Litauen hyldes nu for det samme…

Freelancejournalist Ota Tiefenböck er chefredaktør for det udmærkede Mr. East, der ofte udstiller massemediernes blinde vinkler. Her en fin kommentar fra Kontrast.dk – De europæiske værdier under forandring.

“… Lukasjenko har foreløbigt sendt omkring 1.500 migranter til Litauen, men har i sin plan glemt en vigtig ting: Nemlig at et grænsehegn ikke længere er i strid med de europæiske værdier. Et grænsehegn mod illegal migration er nemlig blevet helt legitimt, viser bl.a. et billede af EU-præsident Charles Michel (formand for Det Europæiske Råd, red.), som for nylig besøgte Litauen og blandt andet inspicerede det grænsehegn, Litauen er i fuld gang med at bygge på grænsen til Hviderusland.

Sådan har det ikke altid været. Det vil det europæiske enfant terrible, Ungarns premierminister og initiativtager til det første europæiske grænsehegn, Viktor Orbán, med sikkerhed kunne fortælle en del om. Ungarn byggede det første europæiske grænsehegn mod migration i 2015 og kom i en sand storm af kritik fra de vesteuropæiske ledere og medier.

Nogle af dem, som f.eks. den daværende østrigske premierminister Werner Faymann, sammenlignede endda Ungarn og Viktor Orbán med fascisme og tyskernes hærgen under 2. verdenskrig. Diverse NGO’er fordømte dengang Ungarn og arrangerede underskriftsindsamlinger imod hegnet, flere diverse bevægelser som Refugees Welcome så dengang dagens lys. Hvad sker der i dag? Intet!

Flere lande har i dag et grænsehegn, selv Østrig… Et grænsehegn symboliserer ikke længere xenofobi og fremmedhad, men er tværtimod et udtryk for demokrati og en del af de europæiske værdier. … De samme ledere, som efter at have kritiseret Ungarn i 2015 nu har skiftet holdning og pludselig ikke ser et grænsehegn som et problem.

(Formand Charles Michel ved Litauens Hviderusland-grænse, 5.-6. juli 2021; Fotos: Europa.EU)

(Charles Michel til præmierminister Ingrida Simonyte)

(Officielt pressefoto: PEC visits Padvarionys border crossing point, 6. juli 2021)



17. august 2020

BT-eufemismer om diktator: Lidt af ‘en sovjetisk figur’, der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’

Alexander Lukasjenko opnåede genvalg ved det nyligt afholdte præsidentvalg i Hviderusland, og nu hvor det er alment anerkendt, at valgene ikke var frie, undrer man sig over at medierne ikke per refleks associerede ham med højrefløjen. Han kaldes ‘autoritær’ og ‘diktator’, men Lukasjenko har tilsyneladende ingen ideologi.

Politiken er imod ham, og mener vi skal støtte ‘revolutionen’ og ‘frihedens vinde’ i Hviderusland, og ikke engang en to-siders portræt i BT, finder plads til et et par linjer om hans ideologiske udgangspunkt. Han er dog jf. en udsendt, lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden’. En mand der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’…

Nærmere kommer vi ikke i MSM, men Wikipedia og Brittanica har det faktuelle på plads. I 1979, da han var 24-25 år, meldte han sig ind i Communist Part of Soviet Union (CPSU). På daværende tidspunkt var han leder af en lokalafdeling af All-Union Leninist Young Communist League (Komsomol), og i årene der fulgte gjorde han karriere i kolkhoz-systemet. Muren faldt, og i 1991 var Lukasjenko, som medlem af Communists for Democracy eneste parlamentsmedlem der stemte imod traktaten der opløste Sovjetunionen. I 1994 blev han valgt på en anti-korruptionsdagsorden, og siden har han konsolideret magten med socialistisk politik i den populistiske ende, blandt andet med modstand mod privatiseringer. Han er stadig kommunisternes foretrukne.

(Collage: Alexander Lukasjenko)

“Alexander Lukasjenko er i disse dage en forhadt mand mange steder i Hviderusland. B.T. tegner et portræt af den kontroversielle præsident. Han kaldes ‘Europas sidste diktator’, og i gaderne skriger folket på forandring og demokrati, mens knippelregnen hagler ned over dem.

… Men hvem er han, Hvideruslands brutale leder, som gennem 26 år har styret sit land med hård hånd? Som kalder det bedre at være diktator end bøsse…

Han er lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden og overhovedet ikke har føling med, at hans folk har udviklet sig. Han befinder sig stadig i starten af 1990’erne,’ lyder den overordnede vurdering fra DR’s ruslandkorrespondent, Matilde Kimer.

… Først i 1990, hvor Hviderusland var på vej til at blive en selvstændig nation, og han blev valgt ind i republikkens øverste råd, begyndte en politisk karriere at tegne sig for den 36-årige Lukasjenko. Takket være en ihærdig indsats mod korruption var hans popularitet i befolkningen så stor, at han løb med 80,1 pct. af stemmerne, da han valgte at stille op til landets første demokratiske valg i 1994. Et tal, der dengang ikke var grund til at betvivle. Modsat alle de efterfølgende valg. Inklusive det netop afholdte.

‘Men dén Lukasjenko, som de valgte i 1994, er ikke ham, de har i 2020. De fik en præsident, der lovede stabilitet og sikkerhed. Og det gav han. Men han sugede også enhver form for globalisme ud af det politiske system og centraliserede magten hos sig selv,’ siger Matilde Kimer om dén forvandling, som Alexander Lukasjenko har gennemgået i de 26 år, han har siddet benhårdt på magten.” (BT, 16. august 2020: Europas sidste diktator)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper