27. april 2021

Libaneser: “… mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien”

Chadi El-Cheikh Hassan er fætter til Basil Hassan, der forsøgte at likvidere Lars Hedegaard og senere gjorde karriere i Islamisk Stat. Han blev meldt dræbt i 2017, og for tiden kæmper venstrefløjen for at få Islamisk Stat-forgreningen af hans stamtræ til Danmark. Yderst interessant opdatering af Chadi El-Cheikh Hassan, der lige er kommet hjem fra en af de årlige ferier i Libanon.

“Angående debatten om hjemsendelsen af de syriske flygtninge, så kan jeg fortælle jer at mit fly til Beirut fra Kastrup var fyldt med syrere der skulle besøg hjemlandet i Syrien.

1. De har ofte 2 pas. Et rejsedokument ud af DK, men når de skal ind i Libanon så får de et stempel i deres syriske pas, og på den måde kan man snyde myndighederne i DK om at det slet ikke er sikkert at rejse til Syrien. De libanesiske myndigheder er bevidste om problemet og sommetider bliver de afvist og sendt tilbage til Kastrup. Når de lander i Beirut, så rejser de videre til Syrien med en Taxa.

2. Javel så er idlib provinsen ikke sikkert sted da krigen stadig raser, men Damaskus er et sikkert sted.

3. Noget andet som syrerene og venstrefløjen siger: Jamen man kan jo ikke sende folk tilbage til en brutal diktator? Ja, han er en frygtlig og morderisk diktator, og jeg afskyer både ham og hans regime. Men Syrien har været et diktatur i mere end 50 år og de har levet under hans regime længe før krigen startet, endda hvor der var stabilitet og hvor syrerne fik gratis lægehjælp, uddannelse og elektricitet 24 timer i døgnet.

De vil ikke rejse hjem fordi de ved at levevilkårene i DK er bedre end i Syrien.

… Man kan stort set betale sig ud af alt i Syrien hvis man har penge. I Danmark har de heletiden vidst at deres opholdstilladelse var begrænset, og de vidste godt at der vil kom en tid hvor deres opholdsgrundlag vil blive inddraget hvis situationen blev forbedret. Hvis jeg var dem, vil jeg tage imod den pose penge de får med og rejse tilbage med deres værdighed hvis de overhovedet har sådan en tilbage.

Jeg er så træt af dem og deres evig brok. Men jeg ved at de ender på et udrejsescenter, og der vil gå årevis før de omsider rejser hjem igen frivilligt eller med tvang. Vi kan ligeså godt afskaffe flygtningebegrebet hvis folk med midlertidigt beskyttelse ender med at bliver her for evigt. Det er jo det der er sket de sidste 30 år.

Dansk flygtningehjælp, mellemfolkeligt samvirke og alle NGO’er vil altid stå med deres politiske agendaer og skrige i baggrunden om at der ikke er fred uanset hvad. Det er deres arbejde ellers vil de ikke have noget at lave. Den eneste løsning som jeg bakker 100% op er et fuldstændig asylstop, for når de først er sluppet ind, så er de umulige at slippe af med igen. …”

(Chadi El-Cheikh Hassan på Facebook, 26. april 2021)



19. oktober 2020

Sverige: Araberen der ‘antændte bomben’ mod Skattestyrelsen, var i 2014 kandidat for Vänsterpartiet

Faste læsere vil huske bombesprængningen ved Skattestyrelsens indgang sidste år, der gav 23-årige tyrkisk-bulgarske Nurettin Nuray Syuleyman og den 24-årige libaneser Zacharias Tamer Hamzi henholdsvis fire og fem års fængsel. De ankede ikke dommen. Sidstnævnte har flere domme bag sig, og var ifølge politiet en del af bandemiljøet i Malmø. Tilbage i 2014 var han aktiv i en skånsk lokalafdeling af Vänsterpartiet, et parti der minder om Enhedslisten, og kæmper hårdt mod racisme for åbne grænser.

(Zacharias Tamer Hamzi, kandidat for Vänsterpartiet, dømt bombemand; Se evt. BM, Tommy Hansson)

“Dommen fra 9. juli, hvor 23-årige Nurettin Nuray Syuleyman og 24-årige Zacharias Tamer Hamzi blev idømt henholdsvis 4 og 5 års fængsel, står dermed ved magt. De to var i en Citroën Berlingo kørt fra Sverige med en bombe. Syuleyman agerede chauffør, mens Hamzi anbragte og antændte bomben. Hvad motivet var, fortaber sig i det uvisse.” (Politiken, 4. august 2020)

Oploadet Kl. 11:38 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


12. september 2020

Brøndby: Terrordømts lillebror og fire venner smadrede 42-årig, spurgte om hans datter var ‘lyshåret’

Tidligere på året blev fem AEH’ere dømt i en grov voldssag mod en 42-årig mand, der ifølge medierne også var ‘udlænding’. Syrienblog fortæller, at den ene af de dømte er 20-årige Dede Olgun, lillebror til terrordømte Umut Olgun, og bror til Hazel Olgun og Leyla Olgun, der i 2016 rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Den pro-syriske blog har gennemgået retsdokumenterne for den omtalte voldssag, der fandt sted på Brøndby Strand Station den 26. oktober sidste år. Offeret var en 42-årig italiener. Et overfald, der måske nok kan kategoriseres som et røveri, men også et overfald hvor volden er umotiveret, og dominans et mål i sig selv.

“Den 10. marts 2020 blev Dede, Hamed, Sahel, Hussain og Ali dømt for nedenstående forhold ved Retten i Glostrup (CL-16908/2019) i en sag, der har politiets j.nr.: 0700-76313-00023-19.

Sent om aftenen den 26. oktober 2019 tog en italiensk mand bosiddende i Danmark toget fra Nørreport Station. Han havde lige fået fri fra arbejde og var på vej hjem til sit hjem i Ishøj. Normalt får han fri kl. 23, men denne gang havde han taget 2 timers overarbejde. I togvognen i linje A møder han 6-7 unge indvandrere, der retter henvendelse til ham. De bad ham om at tale dansk, men det var han ikke så god til, så han spurgte om de kunne engelsk. De insisterede på at tale dansk, formentlig fordi de ikke er i stand til at tale engelsk.

De spurgte ham hvad han lavede og hvor han boede, samt om han havde en datter, og specifikt om hun var lyshåret. En af fyrene greb hårdt fat i manden og sagde, at han skulle fortælle om sin datter, da han gerne ville kneppe hende. Derefter trådte en anden fra gruppen til og sagde, at det var ‘bossen’ han lige havde talt med, og at man skal ‘lytte til bossen’.

Den italienske mand blev utryg og forsøgte at finde vej til en anden togvogn, men gruppen forfulgte ham nu. Da toget nåede til Brøndby Strand station, forlod han derfor toget i håb om at slippe af med gruppen. Desværre stod de også af og forfulgte ham ned af trappen på stationen. På en parkeringsplads blev han passet op af gruppen og der stod nu 4 personer foran ham og 2 personer bag ham. Den person som havde ført ordet i toget og spurgt efter mandens datter, den såkaldte ‘boss’, beordrede nu manden til at tage alt sit tøj af foran gruppen og give dem alle hans ejendele. Han afleverede sin telefon og jakke, men det var ikke godt nok. De krævede hans bukser, livrem og sko. De var meget aggressive og han forklarede i retten, at han var ekstremt bange.

Da de havde fået alt hvad han havde og han stod rystende på parkeringspladsen kun iført underbukser, var han så bange at han spurgte dem, om de også ville have hans underbukser. Dem fik han lov til at beholde, men ydmygelsen var ikke slut. Han blev nu pisket rundt på parkeringspladsen med sit eget bælte af den såkaldte ‘boss’, kun iført underbukser. Da ydmygelsen endelig var forbi, sagde den selvudnævnte ‘boss’ sætningen ‘Gå i gang’ til de andre i gruppen, der så begyndte at slå og sparke løs på vidnet, bl.a. med et knojern.

Han brækkede næsen og kæben, fik slået flere tænder ind og blodet stod ud af ham. Da det endelig var overstået, løb han væk. Han var så forvirret og forslået, at han ikke vidste hvor han skulle løbe hen. Det lykkedes ham til sidst at komme til Vallensbæk Station, hvor han kun iført underbukser mødte en mand, som gav ham 12,5 krone til en togbillet. Han havde mistet fornemmelse af tid og sted. Til sidst da han kom hjem, var han kold og chokeret. De personer han boede sammen med tilkaldte ambulance og politi, men først dagen efter var han i stand til at tale.

I retten forklarede den italienske mand, der altså boede og arbejdede i Danmark, at han er meget påvirket af overfaldet. Han har svært ved at huske og skal til flere forskellige neurologiske undersøgelser. Et andet problem er hans selvtillid efter ydmygelsen. Han føler skam og har svært ved at se sig selv i spejlet. Han har fået angst for at bevæge sig ud blandt andre mennesker.”

Foruden Dede Olgun (20 år, kurder/tyrkisk pas), blev Ali Yildirim (19 år, kurder), Hussain F Laftàa (19 år, iraker), Sahel Bayankhail (16 år, afghaner) samt Hamed Khaled Hamed Al-Zuwaydee (18 år, iraker) dømt for overfaldet. Alle pånær sidstnævnte har tidligere begået kriminalitet. Ingen blev udvist.

(Brøndby Strand Station ink. højhusene – Indsat: Ali Yildirim og Sahel Bayankhail)

““I 2016 blev 2660 Brøndby Strand, der huser omkring 80 nationaliteter, officielt det første postnummer i landet, hvor danskere er bragt i mindretal.” (Identitær, 2020)

Oploadet Kl. 11:11 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer

Notat: Ikke-danskere udgør nu flertallet af de indsatte i hårde fængsler – Lukkede fængsler (51,5 pct.)

Andelen af ikke-danskere i danske fængsler stiger ligefrem proportionalt med demografiske ændringer, og selv hvis man lukkede grænserne nu, så ville der gå adskillige år før udviklingen blev vendt. Notatet fra Kriminalforsorgen fortæller, at de fængslede kommer fra Libanon (436), Tyrkiet (341), Somalia (283), Irak (267) og fremdeles. 51,5 procent af de indsatte i lukkede fængsler har udenlandsk baggrund, og hele 67,8 procent af indsatte i arresthusene. En historie fra BT.dk – Etnisk danske indsatte er i undertal i landets hårde fængsler.

Over halvdelen af de indsatte i landets lukkede fængsler og arresthuse er indvandrere, efterkommere eller udlændinge.

Det viser et nyt notat fra Kriminalforsorgen, som torsdag blev sendt til Folketingets Retsudvalg.

Her konkluderes det, at personer med dansk oprindelse er i undertal i landets ‘hårde fængsler’.

Det vil sige de lukkede fængsler, hvor man afsoner alvorlige domme, og arresthusene, hvor man typisk sidder varetægtsfængslet, indtil man skal for retten.”

(Kriminalforsorgens årlige redegørelse over indsatte og tilsynsklienters etnicitet…, 2020; Grafik: FT)



2. september 2020

Korsør: Imam mægler i arabisk klanfejde, “… kan lære muslimer at respektere samfundet og reglerne”

Som Peter Skaarup er inde på, så kan imamer der skaber fred, også skabe det modsatte, og hermed har vi en parallel magtstruktur på dansk grund. At imam Hussein El-Khodr også er formand for beboerforeningen i Ringparken, gør det ikke bedre. Mandag stemte et flertal i Slagelse byråd i øvrigt for et permanent muslimsk kulturhus, hvor der der blandt andet skal undervises ‘i Koranen’. En historie fra Berlingske – Imamer har mæglet i tung konflikt på Motalavej: ‘Rækker vi dem en lillefinger, tager de hele armen’ (kræver login).

“Konflikten på Motalavej i Korsør, der har stået på i mere end et år, er således blevet søgt løst via flere imamer. Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået i Slagelse Kommune.

… Den foreløbige ro skyldes ifølge kilder den mægling, som imamen Hussein El-Khodr har forestået over tre måneder. …

Jeg har talt med familierne og de unge om, at de skal respektere samfundet, de danske regler og myndighederne. Hvis de laver ulovligheder nu, skaber det også problemer i fremtiden.’ …

‘… Imamerne kan noget andet end politikerne og politiet, fordi de kan hjælpe med det sociale arbejde. Desuden forstår imamerne måske bedre udlændinges traditioner og kan lære muslimer at respektere samfundet og reglerne. Det er meget vigtigt, at imamer taler med muslimer om det, ligesom en præst lærer de kristne samfundet at kende,’ siger han.”

(Imam Hussein El-Khodr, 2016, tidligere medlem af Nour El Hak; Foto: Facebook)



1. september 2020

Eks-AFA om libanesisk klanvælde i Korsør: “De… terroriserer hele byen med deres kørsel” – ‘livsfarligt’

Der er atter gang i Motalavej i Korsør, og Berlingske har derfor søgt aktindsigt i Slagelse Kommunes interne korrespondance. I den henseende dukker der interessante emails op fra Ditte Brøgger Løjborg, leder af den kriminalpræventive enhed i kommunen. Ditte Løjborg var i sine yngre år aktiv i Antifascistisk Aktion, og plejede som homoseksuel aktivist og socialrådgiverstuderende tæt omgang med Homoaktion-militante, der fik lange fængselsdomme for politisk-motiverede brandattentater. Homoaktion ville åbne grænserne, og gik målrettet efter Udlændingestyrelsens direktører. I dag ville det uproblematisk blive kategoriseret som terrorisme.

Løjborg sad varetægtsfængslet i seks uger, men endte med at blive frikendt på grund af bevisets stilling, som man kan læse i ‘Homoaktion’ mod udlændingestyrelsen (Henrik Vedel Nielsen, 2002), der opridser en række tunge indicier relateret til bekenderskrivelser. Hun var ikke tiltalt for attentatet mod Udlændingestyrelsens direktør, da hun var i udlandet, og det er politiets opfattelse at hendes rolle blev overtaget af Bjørn Frank Jensen. Han sidder formentligt stadig fængslet, efter det knivdrab han begik tilbage i 2014.

Fra Berlingske – To klaner fra Libanon hærger i Korsør: ‘Det er fuldstændig sindssygt, det der foregår’.

“23. april om eftermiddagen modtog en række medarbejdere i Slagelse Kommune en e-mail, der emmede af frustration og afmagt. …

‘Det er – for at sige det ligeud – fuldstændig sindssygt, det der foregår,’ skrev Ditte Brøgger Løjborg, der er faglig leder af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune. …

‘De drøner rundt på en måde, som vi ikke har set i min tid i hvert fald – og terroriserer hele byen med deres kørsel. Det er livsfarligt,’ skrev Ditte Brøgger Løjborg og sluttede så sin e-mail med det, der kunne minde om et opgivende suk:

‘Vi gør det, vi kan – snakker med de unge, snakker med forældrene, kontakter politiet, men det hjælper ikke.’

I centrum for konflikten står to familier med oprindelse i Libanon. Familierne, der består af cirka 70 personer i alt, kommer fra samme landsby i Libanon, hvor de boede i en flygtningelejr. For 30 år siden kom de til Danmark, hvor de nu bor nær hinanden på Motalavej.”

(Ditte Løjborg svarer AFA-leder Andreas Rasmussen på Twitter, 2020)

Ofte tager konflikterne fart, hvis der er et fællesskab at forsvare. Det kan være slægtsrelationer eller andre typer af relationer, der ikke nødvendigvis har noget med selve banden at gøre. Det kan også være æresrelaterede konflikter, som skaber problemet, og det behøver ikke kun at handle om, at der er nogen, der skylder penge. Sådan er det faktisk sjældent.” (Christina Jerne, postdoc ved Institut for Antropologi.)

“I Libanon spiller familier kulturelt og socialt set en større rolle end i Danmark. Hvor det eksempelvis i Danmark i højere grad er staten, der hjælper os og tager konflikten, bruger man mere familierne i Libanon. Familien er symbol på et tilhørsforhold, og det kan være for det gode, men også blive ramme om konflikter og kriminalitet. … Når det er sagt, skal man passe på med at generalisere og konkludere, at problemerne i disse miljøer blot skyldes kulturelle forskelle og klanstrukturer.” (David Sausdal, postdoc ved Center for Global Kriminologi)



11. august 2020

Notat: Eid-fester og somalisk begravelse har spredt smitten i Århus, 70 pct. af de smittede er AEH’ere…

Det står efterhånden klart at corona-smittespredningen har en stærk etnisk slagside, og Århus Kommune tilbyder nu ‘overnatning på hotel’ til smittede der ikke har mulighed for at isolere sig. 85 af de 150 smittede i uge 32 var somaliere, en lidt lavere andel end ugen forinden. BT har fået et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og her bliver det for alvor konkret. Eidfester og en velbesøgt begravelse for den kriminelle somaliske rapper ‘Shmur’ kan aflæses i statistikkerne – Eid-fester og somalisk begravelse: Sådan har smitten spredt sig.

“Nu afslører et nyt notat, som B.T. er i besiddelse af, hvordan smitten ‘muligvis’ har spredt sig blandt folk fra Somalia og Libanon i Aarhus-området.

Der har været nogle større eid-fester i bl.a. Aarhus og Skanderborg og en begravelse for en somalisk mand, og fra flere kilder har det forlydt, at der har været mange med til to eller alle tre arrangementer. Politiet har skønnet, at der var cirka 500 med til begravelsen,’ skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i notatet.

Omkring 70 procent af de 756 smittede den seneste uge er personer af anden etnisk herkomst.

Men efter 10-12 dage med stigende smitte har virussen spredt sig langt ud over indvandrermiljøerne.

De seneste smittetilfælde er bl.a. fundet på plejehjemmet Thorsgården, i hjemmeplejen, en dansk-tyrkisk kulturforening, to sfo’er, tre bosteder, et bryllup med 80 gæster og to fodboldskoler, fremgår det af notatet.”

(Coronasmitte.dk-plakat på somali, april 2020)

“Da somalieren blev likvideret, var han anklaget for indbrud i en villa, biltyveri af en Audi A7 og hærværk/indbrud i en bil.” (Frihedens Stemme om Abukar Muhyadin Hassan Ali alias ‘Shmur’, 1. august 2020)

Oploadet Kl. 02:09 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


30. juni 2020

Rollemodel håner frafalden muslim: ‘Muslimske Hussein inviterer ensomme og fattige til juleaften’

Mustafa Musse Sayegh, der netop har stiftet Foreningen Frafalden, fortæller i et opslag på Facebook, at han modtager en del kritik fra muslimer, herunder blandt andet fra en Hussein Allouch. Han kalder ham for en ‘luder model’: “Ikke engang hans egen familie vil tale med ham mere, pga. det han har gang i” . Anderledes toner lød det tilbage i 2014, da JyskeVestkysten portrætterede libanesiske Hussein Allouch som en slags rollemodel for vellykket integration – Muslimske Hussein inviterer ensomme og fattige til juleaften.

For den 31-årige Hussein Allouch fra Kolding er det julesind og en del af essensen ved dansk jul. Ganske vist er han muslim, men alligevel står den på juletræ, and, rødkål og brunede kartofler og gaver til hans og hustruens tre børn juleaften. … Da han selv fik børn, ville han også gerne introducere dem for den danske julehygge – trods deres tro.

– Mine børn skal også opleve danske juletraditioner, og de skal ikke komme i skole efter jul og høre de andre snakke om julemad og julegaver uden selv at have fået det. Jeg er ligeglad med, hvad andre muslimer mener om det, siger Hussein, der gerne plukker fra danske og libanesiske traditioner efter, hvordan de passer ind i hans syn på livet.

Nogle andre muslimer har reageret negativt på, at Hussein og hans familie holder jul med alt, hvad dertil hører. Men det må de om, lyder det fra ham…

(JyskeVestkysten, 20. November 2014, Muslimske Hussein inviterer ensomme og fattige til juleaften)

(s. 6)

Før Hussein Allouch blev julehelt…

“Til trods for en kriminel baggrund har 21-årige Hussein Allouch fået en chance hos Metalsliberiet ETO. … Siden 4.-5. klasse har han opholdt sig på forskellige institutioner, blandt andet fordi han rodede sig ud i kriminalitet. For nylig afsonede han en fængselsdom på et halvt år for ‘forskellige ting og sager,’ som han udtrykker det. (JyskeVestkysten, 2. januar 2005, Hussein satser på fremtiden)

Efter Hussein Allouch var julehelt…

“… For der faldt dom i sagen mod den 35-årige Hussein Allouch, der var tiltalt for talrige tilfælde af bedrageri og afpresning. Dommen lød på et år og tre måneders fængsel. Blandt andet erkendte Allouch mandag at have narret sin hjerneskadede ven og nabo for et beløb i omegnen af 200.000 kroner, lige som han også var tiltalt for at have afpresset en mand, efter Allouch havde udgivet sig for at være en 13-årig pige, der tilbød manden sex. Et tilbud, som manden takkede ja til. Allouch blev dømt for bedrageriet af sin ven og to andre, der også kæmpede med følgerne af en hjerneskade. I alt havde han ifølge anklagemyndigheden bedraget og afpresset personer og virksomheder for omkring 600.000 kroner i årene 2014 til 2017. (JV.dk, 27. juni 2018)

Oploadet Kl. 02:22 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


14. maj 2020

Berlingske hyldede libanesiske brødre bag vaskeri: Svindlede Forsvaret for ‘et tocifret millionbeløb’…

De libanesiske brødre fik tilbage i 2013 en dobbeltside i Berlingske, hvor deres succeshistorie blev set som et eksempel på iværksætteri blandt indvandrere, selvom de på daværende tidspunkt allerede havde haft en sag om sort ansættelse af asylansøgere til 30 kroner i timen. Foretagsomheden lå i ‘generne’, forklarede Mohammed Warrad, det var et bidrag til samfundsøkonomien, og ‘vores tak til Danmark, der har budt os velkommen’. Virkeligheden overgår ofte fantasien. En historie fra DR Online – Ny mulig svindelsag rammer Forsvaret: Millioner fossede fra styrelse til familiefirma.

“En ny og stor mulig svindelsag har ramt Forsvaret. I årevis flød millioner af kroner fra Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup til det familieejede vaskeri A-Vask i Taastrup.

Firmaet vaskede, strøg og reparerede uniformer og en række andre tekstiler for Forsvaret. Men rene uniformer var ikke det eneste, der blev sendt ud fra de svanemærkede vaskerier i Taastrup og Aabenraa. Oppustede regninger blev angiveligt også overbragt til FMI, der i årevis og uden betænkeligheder betalte millioner af kroner for ydelser, som de aldrig modtog.

Den formodede svindel og overfakturering stoppede først i januar 2019, efter vaskeriet A-Vask kort forinden var blevet opkøbt af milliardkoncernen Berendsen Textil Service, der selv henvendte sig til Forsvaret med svindelmistanken.’

Ifølge DR Nyheders oplysninger er der tale om et tocifret millionbeløb.

(Collage: Bilal og Mohammed Warrad, tidligere ejeren af A-Vask)

Succes. … I begyndelsen af det nye årtusind susede de to libanesiske brødre Mohammed og Bilal Warrad rundt som chauffører med nyvaskede måtter for et stort vaskeri. Pludselig slog det dem: Den her type virksomhed kunne de selv skabe. Bare bedre. … ‘Det ligger i generne,’ forklarer Mohammed Warrad, der er administrerende direktør i firmaet. … ‘Det her er vores tak til Danmark, der har budt os velkommen. Nu betaler vi tilbage ved at tage del i samfundsansvaret...’ … ‘Det bliver ikke ved med pizzeriaerne. Det er ved at vende. I den kommende generation af efterkommere vil der skyde nye selskaber op med for eksempel advokat-og rådgivningsfirmaer, der kan bidrage til det danske samfund,’ forudser Mohammed Warrad.” (Berlingske, 12. december 2013)

Oploadet Kl. 02:19 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


4. december 2019

Odense-haveforening dømt for diskrimination af arabere: Ville ‘forhindre ubehagelige typer adgang’

Jeg har tidligere blogget om islamiseringen af Haveforeningen Biskorup, beliggende et stenkast nord for Vollsmose. TV2 Fyn har en historie om Haveforeningen Løkkegaard, lidt syd for samme – Haveforening: Diskrimination af indvandrere var en nødløgn.

Det var en nødløgn, at Løkkegaards Haver ikke ønskede flere indvandrere end i resten af samfundet, da to mænd med rødder i Syrien og Libanon blev nægtet medlemskab i haveforeningen.

Foreningen blev dømt for ulovlig forskelsbehandling ved et retsmøde 19. november, hvor det også blev fastlagt, at Løkkegaards Haver skal betale en bøde på 5.000 kroner.

Men diskrimination hverken var eller er fast praksis. I stedet var der tale om en nødløgn, der skulle forhindre ubehagelige typer adgang, skriver foreningen. …

– De to herrer havde også medbragt to dørmandstyper, der stillede sig op uden for døren til foreningshuset og holdt opsyn i hver deres retning. De fire herrer så ikke ud, som om de ikke kunne slås, står der i mailen fra haveforeningen.”

(Haveforeningen Løkkegaard, Odensen SØ; Foto: Maps)

“Overvågning passer efter vores opfattelse ikke så godt med kolonihaveliv, men sådan er vilkårene så blevet.” (Jørgen Erik Jørgensen, Odense Havelodselskab)

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper