1. april 2021

Landstræner Hjulmand om Qatar-aktion: Medierne skal ikke kalde det politik, “… det er ikke politik”

Onsdag morgen kunne man på TV2 News høre fodboldlandsholdets træner Kasper Hjulmand forklare, at landsholdets aktion mod Qatar intet havde med politik at gøre, men omhandlede ‘menneskerettigheder’. I artiklen herunder henviser han til et møde med Amnesty International, helt præcist med den venstreorienterede NGOs Trine Christensen. Det var hende og hendes forening, der for to år siden førte kampagne imod lovforslag L 140, en opstramning af udlændingeloven på flere niveauer, vedtaget af et tværpolitisk flertal.

Selvom det ikke er lykkedes international-socialisterne (eller globalistiske liberalister) at få skabt et grænseløst verdensrige, så er der mange der lever i den illusion, at lige præcist den vestlige elite dikterer det apolitiske udgangspunkt. Det er naturligvis helt forkert. Det regerende regime i Qatar bestemmer selv deres udlændingepolitik, ligesom et folketingsflertal gør i Danmark. Hjulmand og Amnesty International har ret til at ønske en anden politik end den førte, men de skal holde op med at skjule det bag plusord. Ingen har stemt på Amnesty International eller FN. Historien set hos Bold.dk – Hjulmand er glad for Qatar-debat: Ikke politik.

“Landstræneren pointerer samtidig, at Qatar-debatten og markeringen ikke handler om politik, men om helt basale rettigheder.

– Jeg tror, det er en meget, meget vigtig pointe – og ikke kun inden for sporten, men også i politik egentlig – at der er nogle græsrodsbevægelser, og der har I (medierne, red.) også en rolle i ikke at kalde det politik, for det er ikke politik.

– Det er menneskerettigheder og de 17 verdensmål, det handler om. Det er ikke politik. Det er ikke rød og blå, eller hvad man tror på. Det er helt grundlæggende ting i verden, som, FN har besluttet, skal gøre verden til et bedre sted. Det er ikke politik, siger han.

Kasper Hjulmand roser på et generelt plan spillerne for at tage stilling i debatten.

– Jeg kan godt lide, at spillerne… og de har taget sig tid. Jeg sad selv til mødet sammen med spillerne og Trine (fra Amnesty, red.) i tirsdags. Tænk at vi har så kort tid sammen, og vi sidder virkelig og bruger tid på at tale om menneskerettigheder sammen med Amnesty, og de tager sig tid til at lytte og tage det ind.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 13:20 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


30. marts 2021

Sportsjournalister fører kampagne mod VM i Qatar 2022: Og nej, Qatar er ikke ‘det modsatte’ af Mekka

Det helt store emne på diverse podcast-magasiner omhandlende fodbold er det kommende VM i Qatar. Journalister mener danske spillere skal give udtryk for deres holdning til Qatar som værtsnation, og det ligger i kortene, at der kun kan være en holdning til den sag. Kort før gårsdagens kvalifikationskamp mod Moldova var landsholdet kortvarigt iført en særlig trøje, der ifølge DBU skal sælges, og generere penge til ‘migrantarbejdere i Qatar’.

Således indledte Mediano analysen af søndagens landskamp.

Peter Brüchmann, Mediano: Det går godt for de danske landshold. De voksne er godt begyndt og har lagt skinnerne med retning mod, ja i hvert fald ikke Mekka, nok snarere det modsatte nemlig det VM som stadig er planlagt at finde sted i Qatar september 2022. Der er i øvrigt kun godt 1000 kilometer mellem Mekka og Qatar, så den geografiske retning er ikke helt forskellig.

Der har været afholdt VM i fodbold 21 gange, og det kommende verdensmesterskab bliver det første som finder sted i en af klodens 57 islamiske lande. Det bliver således det første VM som finder sted i et land med sharia-lovgivning, leveregler baseret på Muhammeds liv og levned. Et liv der kulminerede med erobringen af Mekka.

Det er derfor det den dag i dag er forbudt for ikke-muslimer at besøge Mekka, og det er derfor Qatar stadig praktiserer pisk og stening, ligesom der er dødsstraf for frafald og homoseksualitet. Mekkaneren Muhammed sanktionerede slaveriet religiøst,og det er i den optik man skal se arbejdsforholdene for (ikke-muslimske) migrantarbejdere i Qatar. Med andre ord. Uanset hvad sportsjournalist Peter Brüchmann mener, så er Qatar i VM-regi det nærmeste vi kommer Mekka – Islams kerne.

According to Qatar’s Constitution, Sharia law is the main source of Qatari legislation… Sharia law is applied to family law, inheritance, and several criminal acts (including adultery, robbery and murder). In some cases, Sharia-based family courts treat a female’s testimony as being worth half that of a man. Codified family law was introduced in 2006. Islamic polygyny is permitted.

Judicial corporal punishment is common in Qatar due to the Wahhabi interpretation of Sharia Law, although in Qatar it had originally been a Hanbali school of mainstream Sunnism. Flogging is employed as a punishment for alcohol consumption or illicit sexual relations. Article 88 of Qatar’s criminal code declares that the penalty for adultery is 100 lashes… Stoning is a legal punishment in Qatar, and apostasy and homosexuality are crimes punishable by the death penalty… Blasphemy can result in up to seven years in prison, while proselytising can incur a 10-year sentence.

… In 2014, a modesty campaign was launched to remind tourists of the country’s restrictive dress code. Female tourists were advised not to wear leggings, miniskirts, sleeveless dresses, or short or tight clothing in public. Men were warned against wearing only shorts and singlets.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


28. marts 2021

KU: Nogle arabiskstuderende mener en glose som ‘terror’ reproducerer fordomme om arabiske lande

‘Alle teorier, ord og tilgange har ikke til hensigt at være inkluderende’, og sådan skal det ikke nødvendigvis være, skriver Karoline Thomsen, der kalder identitetspolitiske studerendes kritik af hvide mænds pensum for ‘misforstået inklusionshensyn’. Læserbrev i Uniavisen (Københavns Universitet) – Til mine identitetspolitiske medstuderende: Nogle gange er ord bare ord.

“Nu stopper det!

Det var den følelse, jeg sad med forleden, da jeg loggede ind til debatten på mit studies facebookside. Nogle få førsteårs-arabiskstuderende mener, at det er problematisk, at gloser som ‘terror’, ‘fattigdom’ og ‘husmor’ indgår på de grundlæggende introduktionskurser i arabisk.

Gloserne indgår i et fag, der har til erklæret formål at give de studerende viden om ‘grundlæggende udtryksformer på det studerede sprog og viden om det studerede sprogs fonologi, morfologi og syntaks på elementært niveau.’

De giver udtryk for, at ordene bidrager til at holde liv i fordomme om de arabiske lande og befolkninger. Det er altså et fag, der drejer sig om sprogets grundlæggende virkemåde isoleret set, ikke om politiske synspunkter om Mellemøsten.

Herfra gik forummets diskussion over til tematikker for arabisk propædeutiks pensum. De studerende kalder nu til generel revision af hele studiets faglige pensum.”



13. marts 2021

Træk af tiden: Taisir vinder Fortnite-turnering med ’13 kills’, fejres af vennerne.. og etniske minoriteter

Et billede siger mere end tusind ord, og skal man opridse de sidste 40 års udlændingepolitik, så er der billeder som gør det bedre end selv den bedste skribent. Et smadret vindue på Grand Hotel i Kalundborg, sommeren 1985, illustrerer eksempelvis den spirende kulturkamp. Den trængte kvinde med rollatoren ved busstoppestedet i arbejderkvarteret Bolbro omk. 2015, personificerer på samme måde majoritets-Danmarks deroute.

Befolkningsudskiftningens næste trin er udfasningen, generationer som ydmyget mindretal. Et godt billede kan ses hos en Esbjerg-lokalavis, der i 2018 dækkede en Fortnite-konkurrence på Bakkeskolen, den lokale skole for Stengårdsgade-ghettoen. En skole der øvrigt blev corona-lukket tidligere på ugen.

På billedet ses 14-årige Taisir Al-Tai, der vandt solo-turneringen med hele ’13 kills’. Omkring ham ses 15 glade trosfælle. På tålt ophold yderst til højre ses en lyshåret dansker, der ikke rigtig kan se skærmen, og kigger man godt efter kan man yderst til venstre se en mørkhåret grønlænder. Man kalder det multikultur.

(Fortnite-turnering på Bakkeskolen i Esbjerg, 2018; Foto: Christina Simonia Straarup)



3. marts 2021

Herboende araber 1 – KU-tradition 0: “Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk.”

Jeg føler mig krænket over, at den citerede araber omtaler sig selv som dansk. Om det er den kulturelle approbation eller den retoriske whiteface, som støder mig, ved jeg ikke helt, men det sårer virkelig mine følelser. Brune arabere skal i hvert fald ‘ikke bestemme, hvornår noget er racistisk’. Fra DR Online – Institut afskaffer omstridt introuge-leg: ‘Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk’.

“Statskundskabere skal ikke længere klæde sig ud i arabisk klædedragt eller hawaii-skjorter som en del af et lande-tema i deres rusuge. Det bestemmer ledelsen på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som har valgt at afskaffe en årelang tradition, hvor nye studerende bliver opdelt i lande, klæder sig ud og dyster mod hinanden i et politisk spil. …

– Der er nogle lande, ens hold ikke kan blive, fordi man ikke kan håndtere det. Man er bange for racistiske jokes eller jødejokes. Det er noget mærkeligt noget. Så hvorfor ikke bare afskaffe alle lande?

Det spørgsmål kommer fra Flavio Saleh, som er kandidatstuderende på Institut for Statskundskab. Og nu er det sket.

… I 2018 stod 15 tutorer iført dishdasha, den traditionelle arabiske klædedragt. De råbte, at de ville ønske, de var fra Frankrig, for så ville de have mange penge, og deres børn ville leve længere. …

– Det er jo en dansk ting. Vi tror, vi er så tolerante og åbne… Men i den iver efter at være sjove, kan vi ikke se, at vi også kan være lidt racistiske, siger Flavio Saleh og slår fast:

– Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk. Det handler om ikke at gøre nar af af en på baggrund af deres hudfarve, køn eller klasse.”

“I år havde man besluttet sig for, at Algeriet skulle være et af de udvalgte lande. Man skulle tro, at fremtidige djøf’ere kunne forvalte dette på en nogenlunde hæderlig måde. Men når 15 tutorer er iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha og for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe, så lever de privilegerede i lykkelig uvidenhed. Ikke nok med, at det er dybt usmageligt og bygger på stereotyper, man er også blind for historien. Man forstår ikke den dehumanisering og brutalitet, der foregik under Frankrigs kolonisering af Algeriet og den efterfølgende blodige uafhængighedskrig.” (Flavio Saleh, 2018)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


1. marts 2021

Stram Kurs-aktivist overfaldet af araber på Nørrebrogade: Paludan varsler tyve demo’er samme sted…

Lørdag demonstrerede medlemmer af Stram Kurs på Nørrebrogade, og under en Koran-afbrænding blev en aktivist fra Stram Kurs Lolland angrebet af tre arabere. Den ene slår ham hårdt i hovedet (mens han taler med anden), og nogle sekunder senere sparkes han i brystet. Mens der ringes til politiet, kører en Audi forbi under tilråb. Muligvis personer med relation til gerningsmanden i den blå jakke. Stram Kurs har udlovet en dusør på 50.000 kroner, og varsler samtidig tyve demonstrationer samme sted i marts måned.

“Rasmus Paludan varsler nu at han vil demonstrere på samme sted i 20 dage i marts 2021 og han udlover samtidig en dusør på 50.000 kroner til den, der har oplysninger, der kan føre til anholdelse af denne gerningsmand.”

“Det hele foregår ved højlys dag på Nørrebrogade i København. Klokken er omkring 16, og der er mange danskere og indvandrere, der er vidner til overfaldet. … Der går hele 12 minutter og 13 sekunder, inden betjente fra Københavns Politi ankommer til gerningsstedet. … Området omkring Nørrebros Runddel, hvor der ligger en metrostation, er et af de travleste og mest befærdede områder i hovedstaden. Alligevel skal et voldsoffer vente 12 minutter på politiet.” (Frihedens Stemme)

Caps.

Oploadet Kl. 13:30 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


26. februar 2021

Helsingør købte pragtvilla til libanesisk familie: Reelt, er det nu kun ‘murene, der stadig kan bruges’

Jeg bloggede første gang om Hornbækvej 149 tilbage i 2010, da Helsingør Kommune købte en tidligere dyrlæge- og borgmesterbolig til en libanesisk familie fra Helsingør, da de angiveligt havde chikaneret deres naboer. Kommunen brugte 500.000 på at gøre rødstensvillaen klar til udlejning.

I 2018 skrev lokale medier, at boligen var blevet til slum, og at rotter havde indtaget stedet. Familien fraflyttede sidste år, og historien går sin gang. Ingen kvaler, danskerne betaler. Fra Helsingør Dagblad – Kun murene kan bruges: Kommunen kræver millioner for raseret husvildebolig (kræver login).

“Det har været et flot hus engang. Men i de senere år er den tidligere dyrlæge- og borgmesterbolig på Hornbækvej i Kvistgård som husvildebolig blevet misrøgtet i en grad, så det reelt set kun er murene, der stadig kan bruges. … Ejendomsmægleren kalder huset for et håndværkertilbud. Det er dog næppe et tilbud til den almindelige gør-det-selv-mand eller -kvinde…

Da kommunen inspicerede boligen efter lejemålets ophør, sagde chefen for Helsingør Kommunes center for Økonomi og Ejendomme, Michael Christensen til Helsingør Dagblad, at det var den dårligst behandlede lejebolig, han havde set i sin tid. … Der er dog ikke det store håb om at stille lejerne til ansvar for ødelæggelserne, eftersom de ifølge Helsingør Dagblads oplysninger lever af offentlige ydelser.”

(Hornbækvej 149, Kvistgård; Foto: Nybolig, salgsopstilling)

“Der er tale om en ejendom der trænger til en total renovering, praktisk talt er det kun ydervæggene der består alt andet bør gennemgås og renoveres.” (Nybolig, 2021)

Oploadet Kl. 01:26 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Arkiveret under:


25. februar 2021

Brabrand: 25-årig mand stukket med kniv, “… overfaldet af en større gruppe drenge på 14-15 år.”

Det er sikkert internt, men det er nu alligevel et symptom på tiden, at en gruppe AEH-teenagere kan forfølge, overfalde og stikke en 25-årig med kniv, uden det giver videre opmærksomhed i medierne. Fra Døgnrapporten for Østjyllands Politi, 22. februar 2021.

Stukket med kniv ved Janevej
Søndag kl. 21.08 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et muligt knivstikkeri ved Janesvej i Brabrand. Der var dog umiddelbart ingen personer at tale med, og politiet kunne heller ikke finde den person, der skulle være blevet stukket.

Senere på aftenen, ved 22.45-tiden, fik politiet kontakt til den forurettede, en 25-årig mand, der forklarede, at han ved 21-tiden på Janesvej i Brabrand var blevet overfaldet af en større gruppe drenge på 14-15 år.

Han havde haft en konfrontation med gruppen, hvorefter to af dem havde jagtet ham, og den ene havde stukket ham med kniv, dog ikke umiddelbart med alvorlige skader til følge, og han var blevet slået i ansigtet.”

(Lokalavisen.dk, en lun mandag i februar: ‘Drenge i flok: Mand fik tæsk og stukket med kniv’)

“De to mænd, der jagtede den 25-årige, beskrives som:

A: Mellemøstlig af udseende
14-15 år gammel …

B:
Afrikansk af udseende
14-15 år gammel …”

Oploadet Kl. 10:24 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


2. februar 2021

Henrik Møllgaard, professionel håndboldspiller: “Jeg har stemt Enhedslisten de seneste to-tre gange.”

Ved de Olympiske Lege i Kina tilbage i 2008, klagede den danske landsholdsmålmand Kasper Hvidt til medierne, over at Danmark som en konsekvens af Muhammedtegningerne, nu var i kategori med ‘ekstreme’ lande såsom Israel og USA. Her lidt fra et interview med Henrik Møllgaard, der søndag vandt VM i håndbold for Danmark. Han har tidligere spillet for Doha-klubben Lekhwiya i Qatar: ‘Qatar kan ikke bringe mit pis i kog’ (EB).

Det kan næsten ikke blive rødt nok. Jeg har stemt Enhedslisten de seneste to-tre gange. Men i takt med at jeg er blevet ældre, og man normalvis bliver mere blå, er det også gået op for mig, at jeg selvfølgelig er en lille smule borgerlig. Det skal jeg ærligt indrømme. … Grundlæggende mener jeg, at vi i dansk politik har et kæmpe problem, i forhold til hvordan vi taler om tingene og om andre mennesker. Det er meget populistisk og hårdt trukket op. En fyr som Jakob Ellemann burde komme lidt ud af busken, for han virker til at være en rigtig fornuftig fyr, der er velovervejet og ikke så grænsesøgende. Men de kvaliteter taber han i den grad på. Vi lever i en tid, hvor det kan svare sig at melde bombastisk ud, gå over stregen og sige forfærdelige ting om andre religioner eller etniciteter, fordi der er medvind til det. Det er nogle politikere desværre dygtige til at spinne på, men det er frygteligt. Der er for lidt substans.” (Henrik Møllgaard, Jyllands-Posten, 26. januar 2021)

(Collage: Henrik Møllgaard, Lekhwiya SC)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


31. januar 2021

Journalist i chok: Tre mænd med mellemøstlig baggrund truede ‘min 10-årige datter og mig med tæsk’

Journalist Kristian Jesssen har haft en flot karriere i mediebranchen, og har eksempelvis været nomineret til Cavlingprisen flere gange. Han har blandt andet haft ansættelse på DR, TV2, BT, Ekstra Bladet, været journalist på Fagbladet 3F og kommunikationsansvarlig for Greenpeace Nordic. Men journalister skal også handle ind.

Fra Facebook.

“Netto gjorde intet: Far og datter truet med tæsk

Sådan ville det nok have lydt i medierne. Og det ville ikke være helt forkert. 3 unge mænd med mellemøstlig baggrund truede her til aften min 10-årige datter og mig med tæsk. De forfulgte os endda hjem. Jeg er dybt rystet.

Da vi var i Netto i Karlslunde, kom der 3 unge mænd ind. De spyttede på gulvet, råbte højt, havde hverken mundbind eller andet på sig. Min datter – som nu har siddet Corona-isoleret sammen med alle andre skolebørn i lang tid – spørger selvfølgelig, hvorfor de ikke skal have mundbind på.

Jeg stiller samme spørgsmål til dem. Og så er der med det samme tæsk i luften. Jeg er racist, danskersvin, osv osv.

Jeg siger det til Netto medarbejderen. Han gør intet. Som i ingen ting. Så betaler jeg for vores varer og går stille og roligt hjemad. Men de følger efter og råber og skriger af os. Truer med at alle danskere skal dø.

Det ender med at vi må gemme os bag en busk ikke langt fra hvor vi bor. Har nu en datter, der har grædt i rigtig lang tid – og er pissebange for, hvad der kan ske næste gang hun (med mundbind) går i Netto. …”

(Kristian Jessen på Facebook, 30. januar 2021)

Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper