7. maj 2022

En weekend i Bremen, april 2022 (Lemonheads, Altstadt, Paulaner Salvator, Beringhuse, Dannevirke)

En byferie i Tyskland kan være nok så interessant, men jeg havde nok ikke valgt Bremen, hvis ikke der var en god grund. Jeg har fulgt Evan Dando og Lemonheads i mere end tyve år, og hvis han så slidt ud for tre år siden i Hamborg, så var det værre denne gang. Han gjorde sit bedste, men var tydeligvis påvirket, og havde svært ved at gennemføre showet. Efter en lille time rykkede han stikket ud og gik akustisk, og her kom der glimt af fordoms storhed. Han sluttede af med 8-10 ekstranumre fra bagkataloget, og det blev trods alt bedre og bedre.

(Evan Dando, Kulturzentrum Lagerhaus, Bremen, 29. april 2022)

Vi boede i Altstadt, og selvom der kun var tyve minutters gang til spillestedet, så var der en verden til forskel. Spillestedet Kulturzentrum Lagerhaus var også et autonomt tilholdssted, og fokus var på ‘Kultur, Ökologie og Migration’. Området var skæmmet af grafitti, og venstreradikal propaganda i utallige varianter: ‘Sozialismus oder Barbarei’, ‘Maske auf nazis raus!’, ‘Yalla Yalla Migrantifa’ etc.

Før koncerten så vi lidt af Werden Bremens 2. bundesliga-kamp med de lokale, og smagte lidt af det lokale bryg. Efter koncerten fortsatte vi i byen, men det blev en lang dag.

Vi gik blandt andet forbi den lokale ‘Klimacamp’, bestående af en usoignerede drukpunkere, inkl. AFA-banner. Kommunisterne hopper på ethvert plusord, der kan smadre det bestående. Klima-kommunisme.

Lørdag skulle vi se lidt af byen i dagslys, og vi fik lidt overfladisk set en del. Den gamle bykerne Altstadt var smuk, og havde et fint leben. Nattevægteren der poserede foran Bremen Rathaus havde held med damerne – blanke våben tiltrækker kvinderne. Hermed noteret.

Vi så naturligvis også Böttcherstrasse, der lå lige bagved hotellet.

Although Roselius and Hoetger paid tribute to Hitler as the ‘Bringer of Light’ on a relief at the entrance, the Führer rejected this variant of völkisch art in a Reichsparteitag speech about cultural matters (‘Kulturtagung im Opernhaus’) on 9 September 1936, in which he dismissively referred to Boettcher-Straßen-Kultur (‘culture in the style of the Böttcherstraße’). … Roselius tried to become a member of the NSDAP twice but his application was rejected twice due to his ‘degenerate art’…” (Wiki)

Bydelen Schnoor var også et besøg værd, lidt ala latinerkvarteret i Århus.

“Pretty little half-timbered houses dating back to the 15th and 16th centuries, with narrow lanes between the rows of buildings. The name of the quarter may allude to the fact that the houses are lined up like pearls on a string, Schnoor being Low German for Schnur (string). Another interpretation of the name is that this part of the old fishermen’s quarter, right by the river Weser, was where the rope makers used to live.'” (Bremen.eu)

Generelt blev alt lidt for moderne, når man kom væk fra Altstadt. Selvfølgelig skal byer udvikle sig, og 2. Verdenskrig var hård ved byen, men man kunne godt ønske lidt mere respekt for den historiske hansastad.

Vi så katedralen St. Petri Dom, og selv indenfor blev der politiseret. PIS er en forkortelse for Prawo i Sprawiedliwość, det nationalkonservative Lov og retfærdighedsparti – Polens største parti. Udenfor propaganderede gammelkommunister for arabisk nationalisme.

Vi drak kaffe ved den ikoniske Kaffeemühle. Hver anden kop kaffe der drikkes i Tyskland kommer fra et af byens mange kafferisterier, og der er bare et eller andet ved gamle bygninger der gør mig i godt humør. De historiske rammer uden filter, ‘wie es eigentlich gewesen ist’. En tid hvor fremmede var gæster, og selv meget venstreorienterede måtte arbejde for føden.

Vi så et par arabere blive anholdt af politiet. En mand med øresnegl råbte, at jeg ikke måtte fotografere, så jeg undlod – kæresten var jo med. En Uwe Max havde nok ikke ladet sig intimidere af ‘Kein photos’-råb.

Senere på aftenen forsamledes masse af tyrkere ved katedralen for at fejre, at Trabzonspor netop havde vundet det tyrkiske meterskab. Da vi kom ud fra beværtningen var de væk igen, måske hjulpet på vej af politiet.

Det multikulturelle islæt var ikke på Nørrebro-niveau, og slet ikke da vi lørdag aften tog ned til promenaden Schlachte ved floden Wesen. Vi spiste på en restaurantbåd, og sad første parket til 1000-vis af fulde tyskere i alle aldre. Her var multikulturen ikke rigtigt slået igennem, men omvendt, også lidt for meget Jomfru Ane-gade til et dansk turistpar.

På ‘Paulaner’s an der Schlachte’ smagte jeg blandt andet dobbeltbocken Paulaner Salvator i det klassiske keramikkrus, og foruden diverse Kellerbier, blev det turens bedste øl. Skal jeg nørde tysk øl vil det nok være smart, at køre lidt længere sydpå (Bamberg, München…). Intet overgår dog Belgien imho.

Søndag skulle vi hjem, og for at udnytte de dyre kilometre besluttede vi os for at køre en tur forbi Beringhuse og Dannevirke, som tyskerne kalder ‘Bergenhusen’ og ‘Dannewerk’. Vi er lidt nord for Ejderen, og området var således dansk indtil 1864.

‘Bergenhusen’ er en ret ordinær landsby, hvis ikke det lige var for storkene. Op imod 25 storkepar huserede i byen, og fra bilen kunne vi se flere storke i og omkring reden. De var alle vegne, og kunne ses i forhaver, hustage, marker og selvfølgelig i luften. En oplagt familietur, blot 60 kilometer syd for den nuværende grænse.

(Flere billeder af storke på Instagram)

Vi kom også forbi Dannevirke, som ikke overraskende lignede sig selv. Museet er under ombygning, men Valdemarsmuren stod stadig. Kæresten tog billeder af Eng-nellikerod, mens jeg overvejede om muren var genanvendelig ift. en eventuel generobring. Yderligere feltstudier er nok nødvendige…

Oploadet Kl. 11:15 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


8. april 2022

Vestlige lande er ‘Least Racist’: ‘White liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias’

Det kan være svært at måle graden af racisme i et land, men tjekker man ‘Best Countries Report’, og ser på ‘Least Racist Countrie’ (2022), så er de første sytten lande vestlige. Samtlige islamiske lande, bortset fra Indonesien (24. plads) er ringere placeret end konservative Polen eller Orbans Ungarn.

Der er ikke noget specielt lækkert ved racisme, men alle etniciteter har ‘In-group bias’, og det modsatte svækker blot det kulturelle immunforsvar. Anti-racisme fungerer som en spændetrøje i en boksekamp. Jeg har nævnt artiklen tidligere, men den er værd at gengive. Fra Tabletmag – America’s White Saviors (2019).

“As the graph above shows, white liberals—especially the self-identified ‘very liberal’—are significantly more likely to report intense or extremely frequent feelings of tenderheartedness, protectiveness, and sensitivity when considering the circumstances of racial and ethnic out-group members. A related graph below displays the average differences in feelings of warmth (measured along a 0-100 scale) toward whites vs. nonwhites (i.e., Asians, Hispanics, and blacks) across different subgroups.

Remarkably, white liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias—meaning white liberals were more favorable toward nonwhites and are the only group to show this preference for group other than their own. Indeed, on average, white liberals rated ethnic and racial minority groups 13 points (or half a standard deviation) warmer than whites. As is depicted in the graph below, this disparity in feelings of warmth toward ingroup vs. outgroup is even more pronounced among whites who consider themselves ‘very liberal’ where it widens to just under 20 points. Notably, while white liberals have consistently evinced weaker pro-ingroup biases than conservatives across time, the emergence and growth of a pro-outgroup bias is actually a very recent, and unprecedented, phenomenon.

(Grafik: Tabletmag)

“In the past five years, white liberals have moved so far to the left on questions of race and racism that they are now, on these issues, to the left of even the typical black voter.” (Matthew Yglesias, Vox, 2019)



3. marts 2022

Jyllands-Posten rapporterer fra den ukrainsk/polske grænse: Møder Ameer Hamza, 23-årig pakistaner

Jyllands-Posten rapporterer fra grænsen mellem Ukraine og Polen, og minsandten om ikke den interviewede er en ung mandlig pakistaner. Han fortæller, at udlændinge fra Mellemøsten og Afrika diskrimineres af grænsepolitiet. Fra JP.dk – EU advarer om historisk stor flygtningekrise (kræver login).

“Da Ameer Hamza for flere dage siden nærmede sig den polsk-ukrainske grænseovergang for at komme langt væk fra Vladimir Putins krig, var der en 30 km lang stillestående kø af biler med flygtende. …

Udover de mange dages ventetid på den ukrainske side af grænseposten fik han også stjålet de få ejendele, han havde taget med sig på sin flugt. Derudover sultede han. For mad var der heller ikke noget af.

Eneste trøst for Ameer Hamza er, at nogle frivillige nu har givet ham et par brugte sko, et grønt tæppe og en plade chokolade, som han spiser af ved det osende, men trods alt lidt lunende, bål.

‘Men ellers har jeg intet at glæde mig over,’ som han siger. Ameer Hamzas smertefulde fortælling er blot en ud af titusindvis i en ny og for øjeblikket eksplosivt voksende flygtningekrise i Europa.

(Medicinstuderende Ameer Hamza, pakistaner i Ukraine; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 02:43 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Ukraine: Toge, hjælpecentre besat af ’sorte mænd’, “… skubber ukrainske mødre med børn ud af køen”

Da jeg tirsdag formiddag kørte forbi Tivoli Friheden i Århus, bemærkede jeg to store ukrainske flag ved hovedindgangen. Jeg sympatiserer med Ukraine, men der er noget der vender sig i mig, når massemedier og civilsamfund marcherer i takt. Pride, MeToo, Corona og nu Ukraine. ‘Væg-til-væg’-kampagner fjerne alle nuancer, og blokerer for en ærlig faktabaseret debat. Twitter er et socialt medie, ikke en samfundsmodel.

Medierne har i det hele taget alt for meget magt. Når Ekstra Bladet med Ritzau som kilde, fortæller at ‘polske nationalister chikanerer flygtninge’, så er kilden venstreorienterede The Guardian, der henviser til polske OKO.press, der citerer ‘to unavngivne journalister’. Den omtalte video er lavet af journalist Anna Mikulska, en flygtningeaktivistisk freelancer. Historien kan sagtens skrives, men vinklen er en redaktionel beslutning.

Medier kunne med lethed citerere konservative polske medier, og får en væsensforskellig fortælling om kultursammenstød under evakueringen. Det er bare ikke politisk korrekt. En herboende polak har løseligt oversat brudstykker af tekst fra Shareinfo.pl, Fronda.pl og Tysol.pl. Solidt dokumenteret.

Sorthudede økonomiske migranter dominerede alle hjælpepunkter til krigsflygtninge fra Ukraine. Det, jeg skriver, skriver jeg med det fulde ansvar for disse ords sandfærdighed. Disse meget velklædte og parfumerede sunde store mænd terroriserer alle involverede i at hjælpe ukrainerne! Alle er bange for dem!!! Meget unge mennesker arbejder som frivillige i receptionens punkatch, WOT sendte også unge mennesker, der er ikke nok politi der! Hvad sker der?

– migranter tager feltsenge og tæpper til ukrainske kvinder med børn, og disse er proppet med 4 personer på en seng, mens sorte mænd frækt lægger sig en efter en under to tæpper

– migranter UDSTØD, ja! de spiser ikke, men spiser måltider tilberedt af frivillige til ukrainere, disse kvinder med børn har ikke en chance for at komme igennem muren af ​​store sorte mænd, frivillige forsøger at redde situationen ved at levere varme måltider direkte til senge, hvor ukrainerne menneskemængde

– migranter stjæler dine gaver dedikeret til ukrainere! De fylder deres tasker med kosmetik af god kvalitet, mærkevarer og dåsevarer fra bedre virksomheder

– migranter har overtaget modtagestedet og skubbet ukrainske kvinder med børn ind i et hjørne af hallen, og de styrer hele anlægget

– migranter ved, at ukrainske kvinder er alene her, uden mandlig beskyttelse. Grove kommentarer og imødegå dem.

Dt kan ikke være længe! Det er nødvendigt at begynde at kræve, at medierne og de relevante myndigheder griber passende ind og offentliggør problemet.

I søndags i Młyny talte vi med en af ​​disse migranter, han fortalte os, at de ville være der, så længe polakkerne ville levere gratis mad og vand til modtagestederne, så de ikke skulle betale for noget, som de skulle i Hviderusland. De kan lide det, fordi de ikke behøver at vandre i buske som i Hviderusland, men de har tag over hovedet, senge og frivillige tjener dem. De vil ikke flytte sig, så længe det virker, når det ender som han sagde, går de alle sammen vestpå til fods. Du forstår? Flere snese, hvis ikke flere hundrede tusinde, sorte mænd vil drage af sted til fods gennem Polen mod Tyskland.

Sandsynligvis ikke alle af os ønskede at hjælpe dem, der flygtede fra krigen fra Ukraine.

For et øjeblik siden modtog vores ECPU-indbakke følgende besked fra en kvinde fra grænsen:

‘Vi har brug for hjælp ved grænsen. Mørkhudede flygtninge skubber ukrainske mødre med børn ud af køen, tag deres tæpper. Red dem! Læge.'”

(Evakueringstog fra Przemyśl-Warszawa, 1. marts 2022; Foto: Facebook)

Mere

(Arabiske og afrikanske mænd stormer evakueringstog til Polen, Kiev, 1. marts 2022)

(- Ukrainsk mand påtaler højlydt problemet)



28. november 2021

LOUD bekæmper polsk abortlov, samler ind til ‘en smuk moské’, “… det herlige’ islamiske fællesskab”

Jeg mindes ikke nogensinde at have hørt et eneste indslag på Radio LOUD, men fredag skete det så. Det blev et heftigt 11 minutters interview med Jens Rohde fra Kristendemokraterne om den polske abortlovgivning. Da praktikanten Josephine Romby begyndte at recitere Enhedslistens argumentation for, at danskere skulle betale for polske kvinders abort på danske hospitaler, blev det for meget for Jens Rohde. Det tjener ham til ære.

‘Hvad med at samle ind til polske aborter?’, spørger en Niels Hjertmann Frederiksen en LOUD-vært på Facebook, og det falder tilsyneladende i god jord. Herunder omtale af torsdagens udgave af LOUD-magasinet ‘Ringdal & Kristensen – Vi samler penge ind til en moské (Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen)

“På Bornholm mangler Det Islamiske Fællesskab penge. De vil nemlig gerne have opført en smuk moské til de mange muslimer på Solskinsøen, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med. Vi brainstormer med Mujahed Sebastian Abassi, talsmand for det herlige fællesskab på Bornholm. Mohanad Mansour taler vi også med. Han er direktør i Københavns Storfond, der driver Stormoskeen på Nørrebro – han giver god råd til vores fundraising. …”

(Collage: Mujahed Sebastian Abassi, talsmand for ‘Det Islamiske Fællesskab’ på Bornholm)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


17. november 2021

Mikkel Andersson: “Polakkerne har vist, at hvis viljen er til stede, kan man forsvare sin grænse…”

Har du ikke fået abonnement på Kontrast endnu, så er tiden ved at være inde. Her en vinkel, man aldrig ville se i de mange statsmedier. Chefredaktør Mikkel Andersson kommenterer på Kontrast.dk – Polen viser, at migrantstrømme kan stoppes.

“Teoretisk set kunne polakkerne gøre som store dele af Balkan, Øst- og Vesteuropa gjorde i 2015 og vende det blinde øje til, mens man tillod migranterne gennemrejse. …

Men ikke desto mindre har Polen gjort sit yderste for at forsegle grænsen for migrantstrømmen. Af flere grunde. Polakkerne er generelt ikke udpræget begejstrede for folk, der ulovligt krydser deres grænse østfra (man forventer af både aktuelle og historiske grunde ikke gode ting fra deres naboer i den retning). Polakkerne er heller ikke, og det er selvsagt en skamløs generalisering, udpræget begejstrede for islam. Religion og historie er tæt vævet ind i den polske selvforståelse, hvor særlig den polske konge Jan III Sobieskis sejr over den osmanniske hær ved Wiens porte i 1683 (der gav Polen tilnavnet Antemurale Christianitatis, kristenhedens bastion/bolværk) fylder ganske meget. Den polske regering har derfor erklæret undtagelsestilstand i en større zone nær grænsen, hvortil mere end 15.000 soldater er udkommanderet. …

Overfor Vesteuropa har situationen også demonstreret, at pigtråd, soldater og grænsehegn virker. Migrantstømme er ikke ukontrollerbare naturkræfter, som man intet kan stille op mod. Polakkerne har vist, at hvis viljen er til stede, kan man forsvare sin grænse og kontrollere, hvem der krydser den…

(Kroatisk Antemurale Christianitatis-maleri, Ferdo Quiquerez, 1892; Foto: Wiki)

Oploadet Kl. 03:37 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Jonas Eika: ‘De europæiske nationalstater er i gang med at befæste en racistisk og globalt ulige orden’

Meget indikerer, at der er sket en venstredrejning i kommunerne. Flere stemmer Enhedslisten, ganske få på Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, og de multikulturelle byer er tabt territorium. Man kan dog glæde sig over, at den truende migrantbølge ikke blev til noget, og så kan man passende hyggelæse Jonas Eikas helsides kommentar desangående i søndagens Politiken. Den dag han er tilfreds, så har vi tabt. Fra Politiken.dk – Vi befæster en racistisk verdensorden.

“… når den polske stat befæster dens grænse med pigtråd og militær, følger den først og fremmest trit med resten af EU. Så er det et udtryk for, at Polen er ved at blive europæisk: voldeligt ekskluderende og villig til at sende flygtninge i døden for at opretholde den herskende raciale orden.

… Jeg synes ikke, vi skal stoppe med at være vrede over den europæiske grænsevold. Men måske vi skal stoppe med at være overraskede. Måske er det et privilegium, nogle af os har haft for længe. I stedet må vi lære at se, hvad Europa egentlig er, og lære at høre, hvad politikerne egentlig siger. Når Mathias Tesfaye siger – med sin sædvanlige nødvendighedsretorik – at det gør ham ‘trist at se hegn og mure rundt om i Europa’, men at ‘vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene’, så siger han i virkeligheden: Det gør måske lidt ondt i den europæiske selvforståelse. Men vi sender gerne folk, der flygter, i døden for at opretholde den raciale orden.

De europæiske nationalstater er i gang med at befæste en racistisk og globalt ulige orden, som har dybe, historiske rødder. Europa beror på massiv, racialiseret statsvold, historisk såvel som i dag.

(Polen afviser illegale indvandrere ved grænsen til Hviderusland, 2021; Foto: Wion)

Oploadet Kl. 03:16 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


13. november 2021

Hørt på Radio4: Man kan ikke ’sætte et tal’ på indvandring, andre kan ikke definere ‘behov for at flygte’

Lørdagen Radio4-stikprøve gav mig de første minutter med ‘Kontinentet’, kanalens andet udenrigspolitiske magasin. Et lang smøre om onde Polen, der brutalt holdt frysende migranter ude af landet. Eksperten var freelancejournalist Maria Oien, der lidt lød som den Røde Kors-aktivist hun var engang.

I aftes hørte jeg ‘Dagen i dag’ med Jens Folmer Jepsen, der havde en Alma Kjær Agergaard i studiet, der også er ukendt for hendes musik under navnet ‘Iomfro’. De talte også om migranterne ved Polens grænse

Jens Folmer Jepsen, vært: Du tænker at vi har plads til flere i Danmark også?

Alma Kjær Agergaard, sangerinde: Altså, nu er det ikke mig der sidder med de store arealmæssige spørgsmål, men sådan rent menneskeligt, der vil jeg sige, at man ikke kan sætte et tal på at hjælpe andre mennesker der er i nød.

Jens Folmer Jepsen: Så vil skal også skelne mellem flygtninge og indvandrere? Altså, flygtninge er dem som flygter fordi de ikke kan være der hvor de er…

Alma Kjær Agergaard: (Sukker) Ja, der vil jeg sige – Jeg vil sige helt klart, at så magne mennesker man kan hjælpe, desto bedre. Sådan har jeg det generelt. Om det så er nogen – altså, det er jo også svært at sætte et ord på hvornår man har behov for at flygte, eller hvornår man er indvandrere. Altså, alle der tager fra et andet land, gør det jo af en grund. Jeg tror ikke der er nogen der tager fra et hjemland, fordi de lige tænker at det kunne være lidt hyggeligt.

(Alma Kjær Agergaard aka ‘Iomfro’, ukendt for ‘Jeg føler’, 2021)

‘Dagen i dag’ er i reglen indforstået hyggesnak mellem to venstreorienterede, og det var det ogå denne gang. De fortsatte med snak om ‘miljøflygtninge’, og det overrasker ikke, at hun næste år starter på Journalisthøjskolen. Det var sidste indslag, og herefter var der satire-programmet ‘Specialklassen’, der blev indledt med ti minutters sjov om de mærkelige DF’ere fra Odense, der ikke vil spise halalslagtet kød. Statsmedier har fanden skabt.



11. november 2021

Venstrefløjen kritiserer Polen for at beskytte EU’s grænse: Ignorerer, at Hviderusland er kommunistisk

Så kører showet igen. ‘I skoven finder vi familien. Drengen på 6 år er spastisk lammet, og kan ikke gå. I 3 døgn har de levet af regnvand’, skriver Politiken (Martin Bjørck), og beretter om en syrisk familie, der forgæves har forsøgt at søge asyl i Polen. På lederplads i samme avis får den fuld skrue: Polen har forsøgt at ‘dehumanisere migranterne’, og EU må belære Polen om ‘begrebet retsstat’ (Michael Jarlner).

Det er forlængst kommet frem, at den nuværende migrantstrøm er orkestreret af Hviderusland, og Polen gør det eneste rigtige – på vegne af EU. Den ansvarlige må i sagens natur være præsident Alexander Lukasjenko – en af klodens sidste kommunistiske diktatorer. Her lidt af hans cv.

“I 1979, da han var 24-25 år, meldte han sig ind i Communist Part of Soviet Union (CPSU). På daværende tidspunkt var han leder af en lokalafdeling af All-Union Leninist Young Communist League (Komsomol), og i årene der fulgte gjorde han karriere i kolkhoz-systemet. Muren faldt, og i 1991 var Lukasjenko, som medlem af Communists for Democracy eneste parlamentsmedlem der stemte imod traktaten der opløste Sovjetunionen. I 1994 blev han valgt på en anti-korruptionsdagsorden, og siden har han konsolideret magten med socialistisk politik i den populistiske ende, blandt andet med modstand mod privatiseringer. Han er stadig kommunisternes foretrukne.” (Uriasposten, 2020)

(Polen afviser illegale indvandrere ved grænsen til Hviderusland, 2021; Foto: Wion)

(Migranter på vej mod Polen/EU, 2021; Foto: Notes from Poland)



29. oktober 2021

Pernille Weiss om Polen: ‘Vi skal støtte den polske opposition, sådan at den kommer til at vinde valget’

Sidste fredag var konservative Pernille Weiss i Deadline, og argumenterede for en hård kurs mod Polen. Her var hun helt på linje med SF’eren Kira Marie Peter-Hansen. Mikael Jalving har sakset et par citater til en blogpost på JP.dk – Løsningen af det polske problem viser, hvor EU er på vej hen.

“Skal Polen smides ud af EU, lød overskriften. Baggrunden var, at Polen forbeholder sig ret til at sætte den polske forfatning over EU-traktaterne. Noget lignende giver den danske grundlov danskerne mulighed for, uden at vores politikere dog synes, det er praktisabelt eller ønskværdigt. Deres svar er altid noget med ‘nødvendighedens politik’ eller ‘det forpligtende samarbejde’.

Pernille Weiss, der må kende konservatismen meget dårligt, når hun mener sig at være berettiget til at blande sig i det kommende polske valg, udtalte ikke desto mindre: ‘Det, vi skal have fokus på lige nu, udtalte hun, er, at vi skal støtte den polske opposition, sådan at den kommer til at vinde valget’.

Øh, mine øjne var ved at trille ud. Kort efter skar hun sin hensigt ud i pap: ‘Vi skal have en ny regering i Polen’. Et øjeblik senere: ‘Det gælder om at få skubbet den regering væk fra magten, så det er de rigtige, der kan komme til magten i Polen’.

Hendes modstander i studiet, en kollega fra SF, erklærede sig enig i ‘Pernilles analyse’…”

(Pernille Weiss, EP-medlem for De Konservative; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper