21. marts 2009

Saudiskfinansieret islampropaganda i Berlingske Tidende

Ulla Nørtoft Thomsen har set nærmere på en undersøgelse, der forleden medførte at Berlingske Tidende kunne skrive at “muslimer har nøjagtigt de samme drømme om karriere og demokrati som den vestlige verden”, og at forholdet mellem den vestlige verden og muslimer ville blive bedre såfremt Vesten ville “moderere holdningen til muslimer og respektere islam”. Fra Saudisk videnskabsjournalistik.

“Danske aviser har alt, alt for mange artikler, der består af propagandakugler, støbt af lobbyister, udvalgt af et venstreorienteret nyhedsbureau og derefter kritikløst klippet ind i avisen.

Som nu fx. sidste festlige bordbombe fra de varme lande. Den, der viser, at muslimer fra hver en krog af verden er mere vestlige end vesterlændingenes selv osv. (se fx Berlingske). Artiklerne indeholder ingen titel på den undersøgelse eller rapport, der ligger til grund. Der er ingen angivelse af, hvem der har lavet undersøgelsen. Der er ikke et ord om hvor og hvornår og hvordan. Bare en række utroligt positive tal og en masse jubel. Den tidligere mellemøstdiplomat Henry Hogger og den tidligere FN-forhandler Salman Shaikh missionerer for disse enestående tal. Hvorfor de rejser verden rundt med disse tal og hvem, der betaler for det, er der ingen, der bekymrer sig om.

Det viser sig, at den bagvedliggende undersøgelsen er lavet af the The Muslim West Facts Project, et partnerskab mellem the Gallup Organisationen og the Coexist Foundation. Sidstnævntes udtrykkelige mål er at få gode data ud til opinionsledere verden over med det formål at “forbedre relationerne”…

Denne uges bordbombe er baseret på en bog, der udkom for et år siden: “Who Speaks for Islam? What a Billion Muslims Really Think” af John L. Esposito and Dalia Mogahed. Hvem er de to forfattere så? Egyptisk fødte Dalia Mogahed er leder af Gallup Center for Muslim Studies, altså den del af Gallup, der er involveret her. Hun er også leder af The Muslim West Fact Project, altså dette specifikke saudiskfinancierede forsknings- og kampagneprojekt. Hun er statistiker og missionær i samme person. Hun er forfatter til den række af rapporter, hvis usædvanligt positive data ligger til grund for bogen.

John L. Esposito er professor på Georgetown University og leder af Georgetown’s Prince Alwaleed Bin Talal Center for Muslim-Christian Understanding.

Prins hvad? Det var da et sjovt navn til et universitetscenter?

Prins Al-waleed bin Talal er den saudiske kong Abdullahs nevø, verdens 22. rigeste mand. Det var ham, der tilbød New York City 10 mio dollars til genopbygning efter 11. september, men fik nej tak. New yorkerne brød sig ikke om hans snak om, at angrebet skyldtes amerikansk udenrigspolitik. Men prins Al-waleed kunne godt få lov til at doneret 20 mio. dollars til Georgetown Universitys islamstudier, altså til John Esposito, vor medforfatter.”

Mere.

  • Gallup – J. Esposito og D. Mogahed: Who Speaks for Islam? (The Muslim West Facts Project).
  • 19/3-09 Berlingske Tidende – Muslimer vil have job – ikke religion.
  • Apropos.

  • 21/3-09 Politiken – Nydanskere er glade for Danmark.
  • “Ifølge undersøgelsen fra Cepos er der kun et sted, hvor man kan finde en vis utilfredshed. Nemlig når det kommer til religiøse mindretalsrettigheder.

    Her tror en tredjedel af de muslimske efterkommere, at deres forældres hjemland ville være mere tolerant over for en mindretalsreligion.”

    

    17. september 2008

    EU-Kommissionen foreslår sharia-lovgivning i Europa

    Retsforbeholdet sikrer os mod den slags, men den kulturrelativistiske tænkning der ligger bag har åbenbart gehør i EU-Komissionen. Fra Metroxpress – EU åbner for sharia.

    “Står det til EU-Kommissionen skal muslimer bosat i EU-lande fremover kunne blive skilt efter sharia-lovgivning. Kommissionen lægger nemlig op til, at ægtepar selv skal kunne vælge, hvilket lands lovgivning de vil følge, hvis de skal skilles.

    Det betyder for eksempel, at et ægteskab mellem en tysk mand og en saudiarabisk kvinde, kan blive opløst ved en tysk domstol efter saudiarabisk sharialovgivning. Det kræver dog, at parret har en vis tilknytning til Saudi- Arabien, for eksempel at ægteskabet er indgået der, eller at parret har boet i Saudi-Arabien i en årrække og derefter er flyttet til Tyskland…

    »… det er korrekt, at sharia-lovgivning vil kunne finde anvendelse i skilsmisse-sager ved europæiske domstole. Det betyder, at dommeren må indhente en redegørelse om retsgrundlaget og retspraksis i for eksempel Saudi- Arabien,« siger Lars Thøgersen, der er chefkonsulent i Familiestyrelsen.

    Kommissionens forslag har dog indlagt klausuler, der betyder, at europæiske domstole kan nægte at anvende tredjelandenes skilsmisse-lovgivninger, hvis de er i åbenbar strid med EU-landenes retsprincipper, for eksempel hvis en kvinde slet ikke har ret til at begære skilsmisse efter det muslimske lands lov.”

    Opdate. Berlingske Tidende forsøger at redde affæren, men udover det faktum at kommissionsforslaget blev underkendt af EU-parlamentet, så er der ingen nye oplysninger i sagen – blot en mere EU-venlig udlægning.

  • 17/9-08 Berlingske Tidende – Nul sharia i EU.
  • 17/9-08 Berlingske Tidende – Konservativ fortryder udtalelser om sharia (Helle Sjelle).
  • “De Konservatives EU-ordfører Helle Sjelle er ked af at have reageret på urigtige oplysninger i gratisavisen ’metroXpress’.” (SF-kritik ved Margrete Auken)

    Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
    

    17. juli 2008

    Saudi-Arabiske kampagne for islam – med dansk deltagelse

    Hjemme forfølger de systematisk ikke-muslimer. Ude finansierer de radikale islamisters agitation. – og nu taler de om dialog. Jeg kan ikke den dag.

    Fra Kristeligt Dagblad – Kampagne for islam.

    “Madrid danner i disse dage ramme om en religiøs verdenskonference, der begyndte i går. Her er 200 deltagere fra de store verdensreligioner kristendom, jødedom, buddhisme, hinduisme og – ikke mindst – islam repræsenteret. Det er den saudiarabiske konge, Abdullah bin Abdul Aziz, som har taget initiativ til konferencen, som han i går åbnede sammen med den spanske konge, Juan Carlos.

    Saudi-Arabien har fastlagt programmet, og det lægger op til en positiv forståelse af Islam, mener en af deltagerne den norske islamekspert Jan Opsal fra Missionshøyskolan i Stavanger…

    Bestræbelserne på at skabe et bedre billede af islam i Vesten virker. Kirkesamfund verden over valfarter til Madrid, herunder repræsentanter fra Kirkernes Verdensråd, der dog pointerer i en pressemeddelelse, at de er skeptiske over for Saudi-Arabien som vært, da ikke-muslimsk tro er ”bandlyst” i oliestaten. Alligevel vælger Kirkernes Verdensråd at deltage, for ”dialogen er vigtig”.

    Det mener også den danske overrabbiner, Bent Lexner, som er positivt stemt over for konferencen.

    – Det er udmærket, at kong Abdullah af Saudi-Arabien har taget initiativ til en konference om dialog mellem religioner. Det er der brug for, for her møder folk hinanden på tværs af religiøse skillelinjer, ser hinanden som mennesker, og det kan betyde, at fordomme falder bort, siger han…

    Mere kritisk er post.doc. Tina Magaard fra Aarhus Universitet. Hun mener, at dialog er et af tidens modeord trods tvivl om, hvad det egentlig betyder.

    – Betyder dialog gensidig forståelse? Eller mission? Eller imagepleje? Eller betyder det, at man har en stiltiende aftale om kun at sige noget pænt om hinanden og derfor ikke berører mere pinagtige emner, såsom Saudi-Arabiens krænkelser af religionsfriheden og brud på menneskerettighederne? spørger hun.

    Hos Institut for Menneskerettigheder ser Mu’ayyad Mehyar, projekleder for dialog mellem Europa og Mellemøsten, dog mere positivt på den saudiske imagepleje.

    – Alene det, at det finder sted i Madrid, er symbolsk. Her har jøder, muslimer og kristne før levet i fredelig sameksistens. Så budskabet er, at denne fred kan skabes på ny, siger han.”

    Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer
    

    21. august 2007

    Khader: Kulturrelativister og multikulturalister har forenet sig med autoritære islamister

    Skøn kronik af Naser Khader i dagens Berlingske Tidende, der til fulde dokumenterer at snævre partipolitiske interesser, tilsyneladende ikke har demonteret hans stædige kamp mod den religiøse fascisme. Det er alt ære og respekt værd – Ny Alliance eller ikke. Fra Den globale mundkurv ligger klar.

    “På Saudi-Arabiens flag står samme trosbekendelse i øvrigt oven over et sværd. Her sammenkobles trosbekendelse og våben altså også. Hertil bemærkede den dødstruede, algerisk-franske journalist Mohammed Sifaoui ganske tørt, at hvis Saudi-Arabiens flag blev udformet i dag, ville man nok sætte en bombe eller et maskingevær på det i stedet for et sværd.

    Dengang som nu er det ytringsfriheden, der er under angreb.

    Krænkede religiøse følelser mobiliserer gadens parlament, og så ser vi brændende flag og dukker i aften-nyhederne. I den globaliserede medieverden spredes sådanne begivenheder med lysets hast ud over hele kloden aktion følges straks af reaktion, og så skyller sagen frem og tilbage gennem mediekanalerne.

    Sidste gang førte det til brødebetyngede udmeldinger fra Vesten. De ophidsede røster fra Mellemøsten blev under karikaturkrisen suppleret af de mange hjemlige kommentatorer, der mistede fokus og proportionssans og strakte sig forbløffende langt for at imødekomme kravet om større respekt for de religiøse følelser. Under parolen »ytringsfrihed indebærer ikke ytringspligt« efterlyste et hav af avisspalter »den gode tone« bl.a. med henvisning til respekt for disse følelser.

    Under karikaturkrisen kom ytringsfriheden under pres på to fronter: voldstrusler fra religiøse ekstremister på den ene side og misforstået overtolerance på den anden.

    En problematik der beskrives præcist af Oxford-professoren Timothy Garton Ash: »Ytringsfriheden trues nu af mennesker som Mohammed Bouyeri [manden, der myrdede filminstruktøren Theo van Gogh], hvis budskab til mennesker som Ayaan Hirsi Ali er: Hvis du siger den slags, dræber jeg dig. Men ytringsfriheden er også truet af eftergivenhedspolitik hos skræmte europæiske regeringer, som forsøger at indføre censur begrundet i hensynet til harmonien mellem de forskellige (etniske) samfundsgrupper. Et foruroligende eksempel var den britiske regerings oprindelige forslag til en lov mod tilskyndelse til religiøst had. Dette er en særlig udgave af multikulturalismen, som lyder: Du respekterer mine tabuer, og så vil jeg respektere dine«.

    Spørgsmålet er, om angrebet på ytringsfriheden endnu en gang bliver dobbelt.

    Rushdies adling kunne let føre til overtolerante formaninger af samme type, som vi hørte under karikaturkrisen: »Den engelske dronning har (efter premierministerens indstilling) naturligvis ret til at adle hvem som helst men det indebærer jo ikke en pligt til at tildele en så kontroversiel og forhadt person som Salman Rushdie denne gunstbevisning«.

    Eller: »Det havde været bedre for den gode tone og fredelige sameksistens, hvis Blair havde fået gennemført sin lov mod tilskyndelse til religiøst had og undladt at lade en af de argeste kritikere af dette lovforslag Rushdie adle«.

    Det er mit inderlige håb, at vi har lært af vores fejltagelser. Men når vi ser på den offentlige debat om disse emner, er der desværre tegn på, at det ikke er tilfældet.

    Alt for mange er kun villige til at støtte ytringsfriheden under forbehold med mener og hviser. Over­tolerancen og den »eftergivenheds­politik«, som Ash refererer til, har længe fundet næring i den kulturrelativisme og multikulturalisme, der præger store dele af den værdipolitiske venstrefløj. Ifølge debattøren Torben Bramming har kultur­relativismen ført til »en tilstand, hvor selv grov kvinde­undertrykkelse, klanstyre og religiøs obskurantisme kan tolereres, for hver kultur har jo sine udtryk. Man ser det tydeligst på venstrefløjen, som er faldet fra hinanden i dele, der hylder ligeberettigelse, religionskritik og demokrati, og dem, der ud fra kultur­relativismen og multikulturalismens evangelium har forenet sig med autoritære, ja ligefrem islamistiske verdensanskuelser, bundet sammen alene af hadet til USA og kapitalismen«.

    Et lignende mønster gjorde sig gældende under karikaturkrisen.”

    

    18. januar 2007

    “Green Lanes mosque calls itself a center for interfaith communication”

    Engelske Channel4 sendte i mandags en meget omtalt dokumentarfilm baseret på fire måneders skjulte optagelser fra Green Lane Mosque i Birmingham. Moskéen præsenterer sig selv om et ‘center for interfaith communication’, men dialog i den her aftapning ligner til forveksling krig.

    Filmen kan ses i sin helhed på google-video (48 min).

    Spredte citater fra den officielle præsentation – Undercover Mosque.

    “An army of Muslims will arise,” announces one preacher. Another preacher said British Muslims must “dismantle” British democracy – they must “live like a state within a state” until they are “strong enough to take over.”

    […]

    Saudi-trained preachers are also promoted in DVDs and books on sale at religious centres and sermons broadcast on websites. These publications and webcasts disseminate beliefs about women such as: “Allah has created the woman deficient, her intellect is incomplete”, and girls: “By the age of 10 if she doesn’t wear hijab, we hit her,” and there’s an extreme hostility towards homosexuals…”

  • 17/1-07 Jerusalem Post – TV documentary exposes extremism in UK mosques.
  • 17/1-07 The Sun – Threat within.
  • 18/1-07 Foxnews – American-Born Imam Spews Message of Hate in England.
  • 18/1-07 TV2 Online – Lene E. siger god for imamhjælp. (apropos-historie)
  • Oploadet Kl. 20:56 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    28. december 2006

    Radioavisens Vibeke Rask Grøn om ‘menneskerettighederne’ i Saudi-Arabien

    Fra Radioavisen (23/12-06, Kl. 12.00):

    Intro: Og så skal vi til Saudi-Arabien, for en saudi-arabisk advokat har fået en helt uovertruffen god mulighed for at sætte landets strenge moralske politi til vægs i en retsal. For politiet har bortført fornyligt to kvinder for at straffe dem for løsagtighed i henhold til sharia-lovgivningen.

    Vibeke Rask Grøn: Så er den her sagen, som den 35 årige al-Lahem har drømt om i årevis. Sagen som for alvor kan konfrontere det magtfulde moralske politi, der ifølge al-Lahem gang på gang, og det på det allergroveste overtræder menneskerettighederne, som Saudi-arabien på trods af sharia-lovgivningen og uhyre streng tolkning af islam, faktisk har underskrevet. Sagen handler om en kvinde og hendes datter der forlod et privat hjem i hovedstaden Riyadh og steg ind i en bil, og så kom politiet – gennembankede chaufføren og kørte ud af byen med kvinderne, med det klare mål at afstraffe dem for usømmelighed. Men bilen brød sammen. Politibetjentene forsvandt og kvinderne slap med skrækken. Kvinderne insisterer på en retsag. De siger de i al uskyldighed havde besøgt kvindelige bekendte. Vinder de vil det være en alvorlig lærestreg for det moralske politi. Langt de fleste af de kvinder det politikorps kaster sine øjne på, bliver nemlig bortført, gennempryglet og voldtaget. Al-Lahem er en torn i året på den strengt konservative dommerstand i Saudi-Arabien, men han slipper afsted med sit forsvarsarbejde, dels fordi landets øverste Kong Abdul bin Abdul Aziz er reformvenlig, og dels fordi Dahin selv har en traditionel religiøs uddannelse, kender hvert et hjørne af sharia-lovgivningen, og ikke udfordrer den opfattelse politisk. Sagen kommer for retten i den kommende uge.

    Når DRs Vibeke Rask Grøn fortæller at Saudi-Arabien på trods af sharia-lovgivningen har underskrevet ‘menneskerettighederne’, så blotlægger hun sin uvidenhed. Saudi-Arabien var et af de få lande der ikke kunne acceptere FNs menneskerettighedserklæring af 1948, som de ikke har underskrevet. Landet har derimod underskrevet det islamiske modsvar – Cairo-deklarationen af 1990, der tildeler mennesker alle de rettigheder sharia-lovene foreskriver. Ikke helt det samme… for nu at udtrykke det pænt.

  • 1948 10/12 – Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
  • 1990 5/8 – The Cairo Declaration on Human Rights in Islam.
  • 

    6. juni 2006

    Jørgen Bitsch: Bag Arabiens slør (barbariske straffe, s. 151-158)

    Det er nogle år siden jeg læste Jørgen Bitschs rejsebeskrivelse fra Saudi-Arabien med titlen Bag Arabiens slør (1983), men jeg husker tydeligt de udpenslende beskrivelser af slavehandel, stening, halshugning mv. Fra religion.dk – lidt fra bogen med fokus på Barbariske straffe.

    “En kvinde, der var grebet i hor, fik alt tøjet revet af sig, og for enden af et reb blev hun trukket splitternøgen gennem byen, så alle kunne se hende. På en åben plads var der blevet gravet et hul i jorden. Her blev hun begravet, således at kun hendes hoved ragede op. En vogn med sten kørte frem, og de mange tilskuere, der var kommet til stede, bevæbnede sig. Så tog de opstilling i en cirkel uden om offeret, og på et tegn af en politiofficer begyndte de at stene det hjælpeløse menneske.

    Bombardementet mod hendes hoved fortsatte, til der kun var en blodig masse tilbage… Derpå udvidede man graven en smule, og kvinden fandt sit hvilested i den jord, hvor hun var blevet dræbt.”

    Oploadet Kl. 15:36 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. maj 2006

    Fra Finn Boserups blog: Cairo-deklarationen, korrespondance med Arne Notkin og et par fotos

    Man hører ofte at islam og menneskerettigheder er helt det samme, men sjovt nok så undlader Institut for Menneskerettigheder at medtage Cairo-deklarationen i deres ellers komplette gennemgang. Finn Boserup har boet i Saudi-Arabien i en årrække, og har oversat det hele til sin blog. Her lidt fra intro’en:

    “Medlemsstaterne af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC),

    bekræfter den muslimske nations (Ummaen´s) civiliserende og historiske rolle, som Allah gjorde til den bedste nation, som har givet menneskeheden en universel og velafbalanceret civilisation i hvilken der er harmoni mellem dette liv og efterlivet og hvor viden er kombineret med tro; og den rolle som Ummaen bør spille for at lede menneskeheden, som er forvirret af konkurrerende retninger og ideologier og med at bringe løsninger på de vedvarende problemer for denne materialistiske civilisation.

    ønsker at bidrage til menneskehedens stræben efter at sikre menneskerettigheder, at beskytte mennesket mod udnyttelse og forfølgelse, og at bekræfte menneskets frihed og ret til et værdigt liv i overensstemmelse med Islamisk Sharia.”

    Læs også Boserups korrespondance med DR2’s Arne Notkin, hvor Notkin erklærer at han ikke vil debattere med islamofober, og samtidig forholder sig retten til at betegne enhver form for islamkritik som et produkt af sygelig angst.

    Et par privatfotos…

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper