21. september 2010

David von Arnold Antoni og tvivlen der ikke kom Sverigedemokraterna tilgode

For et halvt år siden blev sverigedemokraten David von Arnold Antoni overfaldet med æg og vandballoner, da han som repræsentant for sit partis ungdomsafdeling uddelte reklamer for moderpartiet. På vej hjem blev han angrebet af en kniv-bevæbnet mand, der stak ud efter ham og råbte “Du ska hålla dig borta från våra skolor, jävla rasist”. Da politiet kom var gerningsmanden væk, og det lykkedes ikke politiet at opklare overfaldet, de selv karakteriserede som ‘mordförsök med hatbrottsmotiv’. Flere detaljer i Sydvenskan.

Fredag den 10. september, var den gal igen. To personer overfaldt ham i privaten. Fra Sydsvenskan – “De skar in ett hakkors i pannan på mig”.

“Enligt polisen höll en av de maskerade gärningsmännen fast von Arnold Antoni medan den andre skar honom i ansiktet. Att det var ett hakkors som ristades in ville dock inte polisen bekräfta på lördagskvällen.

Männen ska ha hotat David von Arnold Antoni och tagit med sig en bärbar dator och kontanter när de lämnade lägenheten. De misstänks för olaga frihetsberövande, grov misshandel, grov stöld och olaga hot, säger Skånepolisens informatör Calle Persson.

Vilka som låg bakom attacken är fortfarande oklart… Utöver ett sprejat budskap på von Arnold Antonis hus där han pekas ut som rasist har polisen inte mycket att utgå ifrån utöver hans eget vittnesmål.

(Grafitti ved David von Arnold Antonis privatadresse, Malmø; Sydsvenskan)

Ugen gik, og pludselig et halvt døgn før valgstederne åbner, breaker Sydsvenskan med en historie baseret på vidneudsagn fra læge (med tavshedspligt) og en vurdering fra anonym betjent.

“– Det här är för jävligt, inte bara att han kostade resuser, utan det han har gjort kan inte vara annat än röstfiske, säger en polis med mycket god insyn i utredningen till Sydsvenskan…

Intyget är utfärdat vid rättsmedicinalverket i Lund som undertecknat intyget. Och det är i det närmaste unikt i sin skärpa. “Starka skäl beträffande läge och utseende talar för att skadan är självförvållad”, står det i utlåtandet.

Enligt Sydsvenskans källor klassar rättsläkaren sannolikheten för att alltihop är fejk som 9 på en 10-gradig skala. Bedömningen görs utifrån hur djupa skadorna är och hur kniven varit vinklad när hakkorset skars in.

– För att kunna vara hundraprocentigt säker måste läkaren ha varit på plats vid händelsen, säger en källa.”

En anonym betjent betragter anmeldelse som ’stemmefiskeri’. En vurdering der deles af Sydsvenskan, der samtidig med historien i en selvstændig artikel beretter: Så har SD använt von Arnold-attacken.

Jeg havde håbet at møde hovedpersonen på valgaftenen, men han blev hjemme. Jeg kender ikke sandheden, men samtlige SD’ere jeg talte med, betragtede det som endnu et udslag af systemets hetz mod partiet. Valget er overstået. Rygter siger, at lægen der tilså skaderne blot var ‘lægestuderende’. Seneste artikel om sagen i Sydsvenskan, fortæller at Antoni ikke er sigtet, og sagen stadig efterforskes som værende et overfald – Hakkors-anmälan utreds vidare.

“Polisen fortsätter utreda det misstänkta överfallet på Sverigedemokraten David von Arnold Antoni, trots att anmälan starkt ifrågasatts. – Ärendet är öppet och förundersökningen pågår. Från polisens sida gör vi en objektiv utredning, säger kommissarie Magnus Andersson. Vi utgår ifrån att en målsägande talar sanning tills motsatsen är bevisad.”

Fra starten af undrede jeg mig over tavsheden fra David Antoni. Facebook-opdateringer tydede dog på at han var rystet, og ikke orkede hverken politik eller medier. En video-redegørelse lagt på Facebook mandag bekræftes indtrykket – manden er stadig i chok, grædefærdig. Døm selv!

Profil i SD-Kuriren.

Bemærk hvordan medierne gør SD fredløse.

  • 20/9-10 Svenska Dagbladet – Man knivskuren på Södermalm (troede han var SD’er, men det var “han inte”)
  • 21/9-10 TV4 – Hon stämplas felaktigt som Sverigedemokrat (SD politianmeldes, fordi hackere lagde adressearkiv online).
  • “Maja Tolgraven beställde info från Sverigedemokraterna till ett skolprojekt om partiet. Tre år senare finns hon fortfarande i deras register trots att hon bett om att bli borttagen. Nu trakasseras hon på nätet.”

    Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    11. marts 2009

    Økonomisk opsving gav magt til Pia Kjærsgaard, og ikke “generøsitet mod andre mennesker”

    Man kan jo vanskeligt kalde et stort flertal af danskerne for inhumane, så er det nemmere at gå efter ikonet. Naja Marie Aidt i Sydsvenskan – ”Jag fick feber av att skriva”.

    “När Naja Marie Aidt bestämde sig för att skriva sin första prosabok på tio år visste hon vad hon ville. Hon skulle med ett ”fysiskt språk” skriva en novellsamling om utvecklingen i Danmark och övriga Norden under den tiden.

    –Jag skrev boken när det var ett stort ekonomiskt uppsving, varken i Danmark eller i Sverige har vi varit så rika som då… Hon upplevde det som en enormt individualistisk tid där baksidan av medaljen var att människor gick runt med stressymptom, var utbrända, hade ångest och knaprade lyckopiller. Hur kunde det komma sig att så många kände sig så pressade när de hade det så gott materiellt ställt?

    –Samtidigt har vi i Danmark haft Pia Kjærsgaard, stängt våra gränser och haft ett väldigt obehagligt tonläge i förhållande till andra människor. Jag funderade på varför överflödet inte i stället ledde till en generositet mot andra människor.

    Oploadet Kl. 18:22 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    31. januar 2009

    “Nyindflyttede familier får besøg i hjemmet, og hører “hvilke regler der gælder i Rosengård”

    “Udsatte byområder i Malmø prægtes af religiøs ekstremisme…” berettede Metroxpress torsdag, og opsummerede hermed på sin egen Ritzau’ske måde onsdagens banebrydende rapport fra den svenske Forsvarshøjskoles antiterrorenhed.

  • 28/1-09 Centrum för Asymmetriska Hot och Terrorism Studier – Hot mot demokrati och värdegrund – en lägesbild från Malmö (pdf, 37 sider).
  • Mere uddybende var referatet i fredagens Jyllandsposten – Islamisk radikalisering i Malmøs indvandrer-bydel (ikke online).

    “Det er et dystert og skræmmende billede af virkeligheden i Rosengård, Malmøs mest indvandrertætte bydel, der tegnes i en rapport, som to forskere fra Sveriges Forsvarshøjskole netop har afleveret til den svenske regering. Rapporten bygger på interviews med 30 lokale politifolk, lærere, socialpædagoger og andre, der er i kontakt med befolkningen i Rosengård , og af disse 30 vurderer 29, at der er sket en øget islamisk radikalisering i kvarteret inden for de seneste fem år…

    Rapporten indeholder et afsnit om situationen i København, men giver indtryk af, at forholdene på en række områder er værre i Malmø. F.eks. beskrives en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd, der fungerer som meningspoliti i Rosengård og står bag fysisk og psykisk chikane mod folk, som ikke anses at leve op til Koranens regler…

    I Herrgården, den mest belastede del af Rosengård , vurderes så godt som alle kvinder i dag at bære slør – og ikke alle af fri vilje.

    »Nyindflyttede familier får besøg i hjemmet, hvor repræsentanter for radikale grupper fortæller, hvilke regler der gælder i Rosengård. Forholdsreglerne omfatter bl.a., at kvinder, som aldrig tidligere har båret slør, nu tvinges til det, at piger og drenge ikke må lege sammen, og at patriarkale magtstrukturer cementeres. Nyindflyttede familier, som aldrig har været specielt religiøse eller traditionelle, fortæller, at de levede friere i hjemlandet end i Rosengård ,« hedder det i rapporten.

    De muslimske friskoler beskrives som steder med streng adskillelse af piger og drenge, og hvor piger ikke må deltage i gymnastikundervisningen, men i stedet tvinges med i f.eks. syklubber. Af i alt ca. 15 såkaldte kældermoskeer i hele Malmø vurderes mellem tre og fem at have »et udpræget voldsforherligende budskab« – bl.a. den i Herrgården, der blev lukket af myndighederne i fjor, hvilket i december førte til voldsomme optøjer i området.”

    Den slags forbrydelser mod den gode tone, gør man ikke ustraffet hinsidan, og debatten blev omgående drejet over i rapportens eventuelle ‘ovetenskaplighet’. Islamforskeren Leif Stenberg mener ikke brugen af andenhåndskilder er sober forskning, for som han citeres for i Sydsvenskan, så har man “inte talat med dem som undersökningen handlar om”. Det ændrer selvfølgelig ikke på virkeligheden, at islamister får lov til at beskrive sig selv, som folk der ‘tager sin tro seriøs’, men det gør problemet nemmere at ignorere, og det er her kritikken starter og slutter (med slet skjult foragt for den fri forskning).

    “Leif Stenberg fruktar att CATS-rapporten kan leda till en ökad islamofobi.”

  • 29/1-09 Sydsvenskan – Rapporten om Rosengård döms ut.
  • 29/1-09 Sydsvenskan – Rakel Chukri: Rapporten – ett hafsverk (kulturchefen kritiserer).
  • 30/1-09 Sydsvenskan – Forskarvärlden rasar mot söndertuggade källor.
  • En af rapportens kilder er socialantropologen Aje Carlbom, som Jesper Vind Jensen interviewede til Weekendavisen sidste år, netop om mediemæssige aspekter – På filttøfler: Skåneprogrammet (ikke online).

    “April 2007. Et brandhelvede bryder løs i Malmø. I flere dage brænder det løs i byens store indvandrerghetto Rosengård. Biler bliver brændt af. Skoler bliver antændt. Vuggestuer og butikker går op i røg… De skånske uroligheder bliver omtalt af de svenske medier, men det foregår primært på lokalt niveau. Uroen bliver anset for en Skånehistorie, ikke en national svensk begivenhed.

    Fra svensk side mener antropologen Aje Carlbom…, at man i Danmark er gået for meget i selvsving. Han har gennem tre års feltarbejde i Rosengård -bydelen et førstehåndskendskab til integrationsproblemerne hinsidan og har fulgt indvandrerdebatten i både Sverige og Danmark…

    – Hvorfor er de svenske medier så tilbageholdende med at gøre indvandreruro til et nationalt emne?

    »Både myndighederne, pressen og politiet her i Sverige holder fast i at fremstille landet som et konsensussamfund, hvor der for eksempel ikke er fundamentale konflikter mellem gammelsvenskere og nysvenskere med muslimsk baggrund. Man har et ideal om et konsensussamfund, som man for enhver pris vil holde fast i. Men den tankegang er langt hen ad vejen udtryk for en konformisme, hvor man ikke ønsker at forholde sig til de reelle problemer eller udfordringer, der kommer af at blive et multikulturelt samfund.«

    Aje Carlbom vurderer, at der nok er en udbredt svensk frygt for, at uroen breder sig fra Danmark til Sverige.

    »Det er påfaldende, at de franske uroligheder i 2005 blev dækket i stor stil i Sverige. Politikere, kommentatorer og eksperter beskæftigede sig med uroen i de franske forstæder og analyserede, hvilke perspektiver det måtte have for de vestlige samfund. Men begivenhederne i Danmark [februar 2008, Kim] har ikke givet anledning til større refleksioner – bortset fra at de selvfølgelig bliver sat i sammenhæng med, at Danmark regeres af en meget indvandringskritisk regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Jeg ved ikke, hvorfor man i Sverige ikke har forholdt sig mere indgående til uroen i Danmark. Men det har nok noget at gøre med, at Danmark er for tæt på, og at man frygter, at uroen spreder sig over Øresundsbroen næste gang.« …

    Men selv om svenskerne gør meget for at dysse ungdomsurolighederne ned i offentligheden og undgå en steppebrandseffekt, undgår de ikke ildspåsættelserne. De sker bare mere spredt og ubemærket. Ifølge Svenska Brandskyddsföreningen, der registrerer brande i Sverige, sker der en støt stigning i antallet af påsatte skolebrande: fra 95 skoler i 1996 til 257 skoler i 2006. Det er i gennemsnit en påsat skolebrand hver dag… Håkan Hydén, der er professor i retssociologi ved Lunds Universitet vurderer, at stigningen paradoksalt nok er udtryk for, at mange unge ingenting har at slås for i dag.

    »Man tilkendegiver mere sin utilfredshed, end man kæmper for noget specifikt. I Sverige har vi ingen politisk diskussion koblet til de afbrændinger og uroligheder, der finder sted. Det opfattes stort set udelukkende som enkeltstående meningsløse handlinger. Unge, der ingenting har at slås for, og derfor slås de,« siger han…

    – I Danmark brænder pludselig en masse skoler på en uge, hvilket man hører meget om. Men i de svenske medier hører man næsten intet til, at der næsten hver dag sættes ild på en svensk skole. Er det ikke mærkeligt?

    »Det er rigtigt. Det beror formentlig på, at man ikke opfatter brandene i Sverige som udtryk for andet end hærværk og social utilpassethed, mens det i Danmark kobles mere til politiske aktioner og demonstrationer. Det er faktisk mærkværdigt, at også de svenske massemedier, der reporterer fra Danmark, beskriver det som unge med en politisk dagsorden. For når de svenske massemedier skriver om de samme sager på hjemmeplanet, foretager de ikke den kobling.«

    – Hvorfor ikke?

    »Det har jeg ikke nogen god forklaring på, bortset fra at man har en mere polariseret debat i Danmark, som gør det politiske indhold tydeligere, mens man i Sverige tenderer til at lægge låg på og fjerne den politiske og sociale sprængkraft i det, som sker. Det gælder for myndigheder, politikere og massemedier, at de er ofre for den officielle retorik om at fastholde konsensussamfundet. Sverige kendetegnes jo ved, at vi er vældig stabile og holder imod længe – indtil vi en dag ikke kan stoppe forandringernes vinde, så blæser de til gengæld hurtigt ind over landet,« siger Håkan Hydén…”

    Mere.

  • 28/1-09 Svenska Dagbladet – Ranstorp & Dos Santos: Kommuner måste hejda extremism.
  • 29/1-09 Snaphanen – Radikalisme i Rosengård (bl.a. med tv-indslag).
  • 31/1-09 Jyllandsposten – Karen Jespersen: Lad os undgå tilstande som i Rosengård i Malmø.
  • 

    26. januar 2009

    Allah & Hitler er store… i Malmø

    Pro-israelere demonstrerede søndag i Malmø, og det siger sig selv, dette ikke blev vel modtaget af ‘den arabiske gade’. Når islamister demonstrerer mod USA, Israel og den vestlige verden i Afghanistan eller Irak, så går korrespondenterne tæt på. Når det sker på Rådhuspladsen i København eller på Stortorget i Malmø, så er medierne tavse.

    Fredelige demonstranter til en lovligt anmeldt demonstration angribes af pro-palæstinensere med flasker og fyrværkeri, og må flygte med politiet som vidne. Slagord…

    “Hitler er stor, Hitler er stor… Hitler, Hitler…” (29 sek.)

    (Se evt. også: Ted Ekeroth: Demonstration in Malmö 25 jan 2009)

    “The Twingly-service, that lists blogs that link to an article in a newspaper, at first showed my blog posts about the demo. Now, all Twingly-links to the newspaper Sydsvenskan have been removed. Why? (Ted Ekeroth, 25/1-09)

    Mere på Snaphanen: Malmø er muslimsk interessesfære (25/1) & Malmø update…” (26/1).

    Opdate. Remix af videoen kan ses her.

    Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    9. marts 2008

    Fra det svenske overdrev: “En handbok i mångfaldsjournalistik”

    Hvor danske forskere ofte kritiserer medierne for ikke at gøre nok for at promovere multikulturen, så går de anderledes grundigt til værks i Sverige. Fra en boganmeldelse i Sydsvenskan – Behrang Kianzad och Lasse Sandström “Sanningens många nyanser. En handbok i mångfaldsjournalistik.” .

    “När människor med annan etnisk bakgrund än svensk väl hamnar i tidningar och tv är det överväldigande ofta som objekt i negativa sammanhang: arbetslöshet, terrorism, ungdomsbrottslighet, segregation, stökiga klassrum.

    Och fotboll.

    ”Sanningens många nyanser”, skriven av de erfarna journalisterna Behrang Kianzad och Lasse Sandström, är tänkt som en handbok för alla som tröttnat och vill göra något åt detta den svenska mediebranschens kanske allvarligaste problem.

    Tipsen kommer utifrån, från mediefolk i Holland, Storbritannien, Tyskland och Kanada där ”självbelåtenheten är mindre och insikten om de egna bristerna större” än i Sverige. På den brittiska dagstidningen Leicester Mercury har man till exempel en egen databas med fakta om olika trosinriktningar. Man har särskilda mångfaldsreportrar och flera av tidningens chefer har varit på kurs i stadens moskéer.

    […]

    För att vara en handbok för svenska journalister innehåller ”Sanningens många nyanser” dock alldeles för få svenska exempel. Landskronapostens artiklar om ”kriminella invandrargäng” 2005 och Sydsvenskans ”Haram – Förbjudet i islams namn” 2006 är två bra utgångspunkter för diskussioner om strukturell diskriminering och stereotypisering. Tyvärr slarvar Kianzad/Sandström bort detta i en allt för svepande kritik och en märklig know-it-all-attityd. Att bara avfärda artiklarna som antiteser till mångfaldsjournalistik känns omotiverat och lite för enkelt.

    Borde de bara skriva positiva saker? Nej, gudbevars. Men de kunde gott ha släppt fram någon ljusglimt i det svenska mediemörkret. Inte minst eftersom journalister är ett egotrippat och bekräftelsetörstande släkte. Ett uns strategiskt beröm mitt i alltihop är inte fel om man vill få svenska journalister att vakna, lukta på kaffet och fatta att världen har blivit global.”

    Oploadet Kl. 00:35 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    18. november 2007

    “I dag förlorar hon makten”, skrev Aftonbladet på valgdagen

    Ingen dækker Sverige som Snaphanen, så her blot en smagsprøve på hvor galt det står til med de svenske medier.

  • 12/11-07 Sydsvenskan – Kommentar, Håkan Arvidsson: “Nya vindar i Danmark”.
  • Dansk folkeparti tycks ha förlorat sitt grepp över den breda massan. Istället stormar ett nytt parti, Ny Alliance, fram… Den fråga som danska väljare ställer sig inför morgondagens val är: Kan vi lita på att Naser Khader håller fast vid sin ambition att vägra samarbete med Kjærsgaard? Situationen kan nämligen mycket väl bli den att en borgerlig regering bara är möjlig med stöd både från Khader och Kjærsgaard. Om Ny Alliance skall marginalisera Dansk folkeparti kommer det i så fall att vara nödvändigt att pressa Fogh till kompromisser med Socialdemokraterne och Radikale venstre. Det har hittills varit honom främmande, frågan är om han kan förmå sig till det i ett nytt läge.

    Men situationen kan också bli den att en majoritetsregering med Socialdemokraterne, Radikale venstre och Ny Alliance blir möjlig. Problemet här är att en sådan regering kan uppfylla Khaders krav på en öppnare invandringspolitik, men knappast hans krav i skattepolitiken… Mitt tips blir att tisdagens val ändå blir ett nederlag för Kjærsgaard. Det grundar jag framförallt på att danskt näringsliv förefaller hjärtligt trött på den invandrarfientliga politik som hon har dikterat.”

  • 13/11-07 Aftonbladet – I dag förlorar hon makten.
  • “… efter dagens val blir sannolikt även nykomlingen Ny alliance stödparti till regeringen. Ett parti som gått till val på en humanare invandringspolitik. Dessutom har statsminister Anders Fogh Rasmussen sagt att även han vill ha ett mänskligare regelverk.

  • 13/11-07 Politiken – Leder, Tøger Seidenfaden: Helles sejr.
  • 14/11-07 Expressen – Leder: Inget att vara avundsjuk på.
  • “Det mest hoppfulla med det danska valresultatet är dock att det visar på en begynnande motrörelse mot den danska ”pølsefascismen”… För den svenska borgerligheten är det förstås lockande att försöka kopiera de danska högerframgångarna… men… Ett borgerligt maktinnehav som är beroende av ett främlingsfientligt parti är faktiskt inget att avundas.”

    

    29. januar 2007

    Sossernes integrationsordfører Lotte Bundsgaard for fuld lyrik i svensk avis

    Snaphanen kan man læse en bid fra en artikel i Sydsvenskan, hvor socialdemokraternes integrationsordfører Lotte Bundsgaard gør sig selv til grin.

    “Socialdemokraternas talesman i integrationsfrågor, Lotte Bundsgaard, är på samma linje och anser att DF opåkallat målar upp ett skräckscenario.

    – Varför skulle många flyktingar som är väl integrerade i Sverige söka sig till Danmark? frågar hon.

    Bundsgaard säger till nyhetsbyrån Ritzau att risken är liten att flyktingar i Sverige skulle vilja bo i Danmark. Danmark är inte attraktivt för flyktingar. Enligt henne är Sverige duktigare än Danmark i integrationsarbetet och tonen i debatten om invandring är inte så hård som i Danmark.” (Sydsvenskan, 28/1-07)

    Fra dagens 24timer – Udlændinge vil studere og arbejde i Danmark.

    “Der kommer langt flere udlændinge end for blot fem år siden, og nu kommer flertallet for arbejde eller studier. I alt er der i 2006 givet godt 46.500 opholdstilladelser mod godt 40.000 året før. Heraf er de 29.000 givet i forbindelse med erhverv og studier, mens knap 13.000 er opholdsbeviser til ‘gamle’ EU-borgere – primært studerende, selvstændige og lønarbejdere.”

    For god ordens skyld, nu hvor artiklen ikke nævner det. Der gives flere opholdstilladelser nu end under SR-regeringen (1999: 29.025; 2000: 34.061; 2001: 36.325). Forleden forsøgte Det Radikale Venstre at skaffe midler til at brande Danmark efter Muhammedsagen…

    

    11. juni 2006

    Sydsvenskan: Malmø på vej mod babyrekord… (et studie i politisk korrekthed)

    Fra Sydsvenskan sidste søndag, et klassisk eksempel på anvendt politisk korrekthed – Malmö på väg mot babyrekord. Ikke et ord om baggrunden for de mange fødsler, men solidt fokus på Kajsa Petersson, Ulf Atles og deres søn Jack. Journalisten Claes Fürstenberg har tydeligvis tænkt længe over hvorledes virkeligheden skulle præsenteres.

    Fra Jyllandsposten, 2. maj 2005.

    Nye typer af navne
    Indvandringen til Sydsverige fra bl.a. muslimske lande sætter nu sit tydelige præg på statistikker over dåbsnavne. Hvert andet barn, der fødes i Malmø i dag, har indvandrerbaggrund. Det betyder, at de hyppigste drengenavne ikke mere er Pelle, Sverre eller Carl Gustav, men Mohammed. På 2. pladsen følger Philip og nr. 3 er Yousef. De mest populære pigenavne er Sara, Emma, Julia og Maja.

    Oploadet Kl. 19:05 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    23. februar 2006

    DR og Politiken til kamp mod det danske demokrati med hjælp fra vennerne

    DR overtog fra starten af Muhammedsagen Politikens vinkel på sagen, og en banal sag omhandlende islamistisk pres på den danske ytringsfrihed, er pludselig blevet til en spørgsmål om tonen i den danske debat, og den danske udlændingepolitik mere generelt. Et eksempel på dette var mandagens 25 minutter lange Horisont, der ikke adskilte sig synderligt fra Seidenfadens mange ledere desangående. Titlen var Hvordan verden ser på Danmark – fra programomtalen.

    “Danmarks omdømme i verden har forandret sig med Muhammed-tegningerne, men allerede inden var udlandets syn på Danmark ved at skifte.”

    Udsendelsens formål var tilsyneladende at lade Politikens politiske kampfæller i udlandet udtrykke deres foragt for det danske demokrati. Det blev en bizar oplevelse. Først til Malmø hvor kulturredaktøren for Sydsvenskan Cecilia Bornäs kørte rutinen…

    “Tonen er er blevet meget hadsk og hård overfor indvandrere.”

    Herefter til Stockholm, hvor Aftonpostens notoriske danskhader Olle Svenning blev præsenteret som “en god ven af Danmark”. Han erklærede først at vi var kritiske overfor det multikulturelle samfund (tror han mente det negativt), og fandt så rillen…

    Hvorefter en falleret socialdemokrat gav en håndsrækning til Helle Thorning-Schmidt.

    “På grund af Dansk Folkeparti og dets uhyre stærke stilling i politik…”

    Derudover gav han også mediernes ‘tone’ skylden, mens han rask væk anbefalede selvcensur i multikulturens navn.

    Så gav DRs Jan Ewans en Tøger-analyse:

    Det svenske broderfolk ved godt at danskerne er nogle flinke mennesker, men de har deres forbehold når det drejer sig om vores fremmedpolitik. Det har de haft i årevis.”

    Så gav en tilfældig kontorassistent sin svenskificerede udlægning. Enhver stramning af udlændingelovgivningen er ‘fremmedfjendtlighed’. Godt opdraget.

    Efter hende, sagde en mand det samme med andre ord.

    “Danmark er ude på tynd is [men…] der er også indvandrerfjendtlige strømninger i Sverige…”

    På bedste Tøger-vis kunne speakeren opsummere:

    “Sverige og Norge har haft de samme debatter, men har valgt en anden vej.”

    Man kan altså ikke både anbefale undertrykkelse af debatten som i Sverige, og bagefter eufemisk slutte at svenskerne har valgt en anden vej.

    I 1980erne var vi kendt for at have en “progressiv” udlændingepolitik, det har vi ikke mere, og vores ry er i fare. Jøsses.

    Så blev der vist en kort sekvens med Søren Jessen-Petersen (højtstående FN-figur) fra 2001, som tilsyneladende mente hans holdning om danske partier havde almen interesse.

    “Jeg syntes de sidste to-tre år har været meget triste at følge. At et parti som Dansk Folkeparti kan nå så langt frem på en decideret indvandrer- og fremmedfjendtlig politik.

    Så var DRs hold kommet til Genéve, hvor Rifah Odeh kassis fra Kirkernes Verdensråd mente at udviklingen i det danske demokrati var problematisk.

    Bemærk skredet. Det at en dansk avis ikke underkaster sig islamiske dogmer betragtes nu som problematisk i forhold til ‘menneskerettigheder’ og ‘frihed’. Odeh Kassis fortalte endvidere at det vil tage år at genopbygge forholdet til den arabiske verden. Danmark var skurken her, islamisterne var ofre. Absurd.

    Herefter talte han lidt om Politikens mærkesag.

    Alt andet end åbne grænser er en forbrydelse mod fattige islamiske lande… Arghh.

    En bærende tanke ikke bare for ovenstående, men også for DRs udsendte, var at danskerne skulle være udpræget selvtilstrækkelige og provensielle. Han fortsatte:

    Jeres politik med at begrænse folks ret til at opnå flygtningestatus i Danmark, det er meget foruroligende, men især jeres udenrigspolitik.”

    Bemærk brugen af ‘ret’ (“right“) – hvad er der i vejen med det gode gamle ord ‘mulighed’. Men iøvrigt underligt at høre en kristen palæstinenser repræsenterende flere bistandsorganisationer beklage sig over Danmarks manglende accept af islamistiske dogmer. Mens palæstinensiske islamister påtænker religiøs apartheid i Betlehem, så beklager han sig over tonen i et af de lande der giver mest i ulandsbistand.

    Så var det tid til lederen af menneskerettighedsorganisation International Service for Human Rights. Han indledte med rose asylpolitikken i 80erne, og tolkede ændringen som et resultat af racisme.

    “Jeg har i stigende omfang set racisme blive brugt som et politisk kneb i valgkampe i Danmark… Der er politikere, der bruger ‘racisme-kortet.”

    Han fortsætter:

    “… så sagen med tegningerne er ikke noget helt enkeltståendede, der kommer uventet.”

    Danskerne har fået en hård attitude overfor indvandrerne, og det er i det lys tegningerne skal ses… Som Politiken ville have skrevet det.

    Så til Bruxelles, hvor Lotte Leich fra Human Rights Watch kunne fortælle at det så skidt ud med Danmark.

    “Danmark er ikke længere førende inden for EU, når det gælder om at støtte op om menneskerettigheder, og for at få nye tiltag for at beskytte menneskerettighederne…. Man er ikke længere en del af en gruppe, hvor særligt Sverige spiller en ledende rolle…

    Her gik man rundt og troede at ytringsfrihed var en menneskeret, men nej. Hun håbede dog at Danmark ville komme tilbage i folden. Men det ser ud til at lade vente på sig – Tøger har kun en stemme.

    Hun fortalte iøvrigt også at organisationen ville holde øje med Danmark, og minsanten om ikke DR Nyheder i eftermiddags smed den på som en selvstændig nyhed.

    Så videre til Strasbourg, hvor Politikens darling – Alvaro Gil-Robles talte lidt om det problematiske i at afskære muslimer fra kolonisering via tvangsægteskab.

    Han mente istedet Danmark “burde føre en mere generøs politik” og satse på integration. Godt ti minutter forinden havde en svensker fortalt at vi stillede urealistiske høje krav om integration.

    Så til Paris, hvor Mogens Schmidt, chef for UNESCOs afdeling for ytringsfrihed blev præsenteret som en mand der ikke mente at “Danmarks renome havde taget ubrydelig skade”. Paradokset skal man nok have gået på journalisthøjskole for at kunne se.

    Så var det tid til manden på gaden, som mente tegningerne var led i en højreradikal konspiration. En anden (journalist, sjovt nok) startede fornuftigt nok, men gik så helt galt.

    Danskerne og Danmark er ikke onde – Kun Flemming Rose og Jyllandsposten…

    Et par minutter senere gav udlandsredaktøren for Libération en opvisning i dobbeltmoral. Han ville aldrig have trykt det han betegnede som “anti-muslimske karikaturer”, måske anti-katolske, men ikke ‘anti-muslimske’, for som han sagde…

    “Hvorfor provokere folk?”

    Der er altså ifølge ham principielt ingen grund til at håne håne ‘folk’, med mindre de er katolikker…

    Så var turen kommet til Berlin, hvor Berliner Zeitungs redaktør ikke var nærrig med underlødige associationer. Kunsthistorie har han næppe læst. Men brugbar var det jo for vennerne i Danmark…

    Slutteligt et beklageligt gensyn med Sydsvenskans Cecilia Bornäs, som argumenterede for at…

    “debatten skal holdes på et vist niveau”

    Hun så tegningerne “som en slags mobning”, men herom intet nyt, det har Tøger sagt i månedsvis. På det forrykte spørgsmål: “Tror du det her kan blive en lærestreg for Danmark?”, svarede hun…

     “Nej, det tror jeg desværre ikke…”

    – og fortsatte…

    Til allersidst en kort sekvens med Odeh Kassis, som mente vi skulle opføre os “anstændigt” og ellers gå ind for “medmenneskelighed” mellem syd og nord. Ufatteligt der findes højtuddannede mennesker som mener Danmark er skurken i den her sag.

    Indslaget varede godt 25 minutter, og ovenstående gennemgang dækker 21-22 minutter heraf. Udeladt er lidt med Jyllandspostens Frankrig-korrespondent Jørgen Ullerup, en fransk tegner, en redaktør for en fransk avis som trykkede enkelte af tegningerne, samt en mand på gaden der ikke var decideret imod Danmark.

    Man må desværre konstatere at Politiken har haft held til at markedsføre sin næsten kontrafaktiske udlægning af sagen. Denne udsendelse var slem, men samme udgave er P1s sendeflade tapeseret med, og for at det ikke skal være løgn, så bragte den venstredrejede amerikanske tv-kanal CBS i deres nyhedsmagasin i søndags et indslag under overskriften The State of Denmark. CBS’ Bob Simon gav Danmark grovfilen, men han havde havde jo også snakket med dem der virkelig besad overblikket – Tøger Seidenfaden, Uffe Ellemann-Jensen etc. Det var naturligvis guf for Orientering, der så kunne lave et 11-12 minutter langt indslag med Bob Simonsen, der henviste til samtale med Seidenfaden, der også medvirkede i indslaget.

    Vælgerne flest læser ikke Politiken, men ser istedet den islamistiske trussel, og søger naturligt nok mod Dansk Folkeparti – partiet der altid får skylden. Enten direkte, ved at være onde, eller indirekte ved at inspirere VK-regeringen til ondskab. Samtidig malkes en historie om hvorvidt Fogh Rasmussen skulle have svaret mere imødekommende på et uvenligt brev fra elleve ambassører fra islamiske lande. Udenrigsministeren har talt med otte af dem i anden forbindelse, så nu rettes der kommaer for at holde liv i ’sagen’. Enhedslisten og SF vil have høring, og det kan næppe overraske at DR kæmper intens for at vende meningsmålingerne med pludseligt aktuelle tudehistorier.

    Det meste af oppositionen og oppositionsmedierne fatter som sædvanligt meget lidt. De tror stadig de kan italesætte en virkelighed forskellig fra hvordan folk flest opfatter situationen, men intet tyder på at Dansk Folkeparti mister stemmer fordi en tysk avisredaktør gør sig selv til grin med groteske associationer.

    Opdate 23/2-05. Mens jeg sad og skrev ovenstående kan Politiken & DR med få minutters mellemrum fortælle at Egypten gav Fogh forsoningsmulighed – pludselig kan Egypten tale på vegne af 57 islamiske lande. De har endog formalia iorden:

    Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.”

    DR Online har stadig intet skrevet om Politikens kendskab (meddelagtighed) til ambassadørbrevet allerede før afsendelsen til Fogh.  

    Opdate 24/2-05. Her til morgen kunne Politiken & DR med 11 minutters mellemrum fortælle at Nye udvisningsregler kritiseres hårdt. Weekendavisen bringer idag en længere artikel af Jacob Illeborg om CBS-udsendelsen. Bob Simon talte med Uffe Ellemann Jensen, Abu Laban, Kamal Quereshi, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen!!!

    Opdate 26/2-05. Igår kunne Politiken & DR med en times mellemrum fortælle – Eksperter: Kun mindre fejl i Muhammed-mappe. Artiklerne indledes af følgende sentens: “Man kan diskutere vinklen, men der står ikke noget, der er decideret forkert, lyder én ekspertvurdering.”. Da Ekstra Bladet d. 15. januar  offentliggjorde en oversættelse af Muhammed-mappen var der ellers rigeligt med løgne. To citater fra Imamens vantro Danmark:

    “Befolkningen i Danmark er vantro, der hader islam. Vi, alle muslimer i Danmark, angribes af dem, danskerne. I Danmark taler man om de sygdomme, muslimers bøn forårsager. Forholdet mellem Vesten og islam er på vej ind i en mørk tunnel. Og Jyllands-Posten ville i virkeligheden begrænse muslimers meninger og protester, da avisen i september optrykte 12 tegninger af profeten Muhamed.

    “‘Blandt disse forhold findes en atmosfære, som nærer en voksende racisme, hvis udtryk blev kraftigere efter hændelserne d. 11 september. Og den (racismen) har fået mange forskellige udtryk, fællesnævneren for dem er den dårlige omtale af islam. (Nogle gange taler de om sløret, andre gange om spørgsmålet om omskæring, eller om de sygdomme, som bønnen forårsager… osv.).'”

    Opdate 28/2-06. Igår kunne Politiken & DR med kort tids mellemrum fortælle – Desmond Tutu: Fogh var arrogant.

    Supplerende links.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper