24. juni 2021

‘Vores holdning’: “Jeg går ud fra at vi alle tre er enige…”,”Vi vil alle sammen have en bedre verden…”

I bloggens barndom forsøgte jeg, at dokumentere alle eksempler på politisk propaganda i apolitiske programmer. I dag har feelgood-venstreradikalisme infiltreret adskillige emner, og jeg må prioritere. På en lang arbejdsdag plejer jeg at høre podcast om fodbold, og med Danmark videre er EM-dækningen god baggrundsstøj. Jeg startede med Medianos Morgenshow (23/6), hvor en af værterne hånede Ungarn, og talte varmt om LGBT-regnbuefarver.

Peter Sørensen, Mediano-vært: Den gode stil må være regnbuefarverne… en hyldest til diversiteten, mangfoldigheden, og også et eksplicit oprør overfor den menneskefjendske opførsel som Victor Orbans og co. leverer i Ungarn. Det synes jeg er supergod stil… Der bliver virkelig slået et slag for samhørighed, mangfoldighed, som passer både til FN’s overordnede verdensmål, men også til vores sport.

Da jeg smuttede ind på Medianos Facebook-side, og undsagde politiseringen, blev jeg afvist af en RUC-skolet Mediano-vært, der fortalte at de ikke ændre ‘vores holdning’ til emnet. De kan være uenige om alt, men lige her, hersker der 100 procent enighed.

(Mediano på Facebook, 23. juni 2021)

Det logiske alternativ er BT-podcasten Fodbold EM, men det bragte mig bare fra asken til ilden. Her var de også helt enige.

Vært: Her til sidst i det aktuelle, der skal vi lige runde en kedelig sag fra EM-slutrunden, for det europæiske fodboldforbund UEFA, de har forbudt et regnbuefarvet stadion til tyskernes kamp mod Ungarn på onsdag. Det var myndighederne i Tyskland der har ansøgt om muligheden for at lave en protest mod de folkevalgte i Ungarn, hvor det er premierminister Victor Orban, der har indført en lov, der gør det ulovligt at vise og promovere homoseksualitet blandt under under 18 år. Men nu har UEFA forbudt München at protestere mod den ungarnske holdning til homoseksualitet. Jeg går ud fra at vi alle tre er enige, hvor vi står i den sag her.

Vært, BT: Hvad tænke du om det her, Mads?

Mads Steffensen, tidligere DR-vært: Jeg ville ønske at det hele kunne være regnbuefarvet. Jeg synes at fodbold det samler, og at vi skal anerkende alle… det er menneskelighed. Og fodbold er da et perfekt sted, at gøre lige præcis det.

Flemming Toft, tidligere TV2-kommentator: Jeg synes ikke engang, at det er politik, som UEFA er ude at påstå… Vi vil alle sammen have en bedre verden at leve i…

Vært: … de skyder sig selv i foden i denne her sag.


Christian Egander Skov: “… hvem bestemmer hvilke politiske emner, der er hævet over politisk strid?”

Det eneste borgerligt i de danske mediebillede er enkeltstående opinion. Her tre af slagsen, alle omhandlende den igangværende debat om LGBT-markering i forbindelse med dagens EM-kamp mellem Tyskland og Ungarn. Ungarn var tæt på at skabe overraskelsen, men det gik det desværre galt kort før slutfløjt.

Christian Egander Skov kommenterer i Berlingske – Regnbuefarvet tysk stadion afvises af UEFA: ‘Det egentlige sammenstød bliver ikke på banen, men uden for’.

“Netop i disse år trænger det politiske sig ind i alle sfærer. … Selv de offentlige rum, hvor man engang kunne træde ud af det politiske, bliver nu politiseret. Her er sporten det bedste eksempel.

… tilhængerne af det regnbuefarvede stadion hævder godt nok, at markeringen til fordel for LGBTQIA+rettigheder ikke er politisk. Bayerns katolsk-konservative ministerpræsident Markus Söder, der for nyligt blev vraget som kanslerkandidat af CDU (man frygtede at han var en slags ny Trump), har betegnet det som ‘et signal om vores samfunds åbenhed’. Pointen: Åbenheden hæver sig over politisk strid. Det er fundamentalt.

Derfor kan det aldrig være politisk at markere dem. Det er et tomt argument, meningsløst. For der er jo politisk strid om emnet. Demonstrationen i München er et svar på en indenrigspolitisk udvikling i Ungarn. Bystyret i München kalder det selv en markering mod den skærpede ‘homo- og transfobiske lovgivning’.

Det kan man være enig i. Men hvem bestemmer hvilke politiske emner, der er hævet over politisk strid? Man skal være simpel i hovedet for at tro, at man har ret, fordi man har ret. Definitionsmagten er den første magt. Derfor vil sporten snart degenere til magtkamp, hvis den omfavner denne dybeste, politiske strid.

Og ønsker vi det?”

Mere

“Dels er reaktionen en indikator på et bredere fænomen, som ikke kun socialdemokraterne berøres af, nemlig de identitetspolitiske aktivisters evne til at forklæde politik som ikke-politik. Det er en strategi, som trods sin enkelthed er yderst effektfuld. Ved at placere konkrete politikker inde i en større og mindre politisk sag gør aktivisterne det svært for nogen at sige fra. Den større sag, eksempelvis homoseksuelles rettigheder, beskytter de konkrete politikker mod kritik. Den, der vover at gøre forsøget, kan let affejes som modstander af den større sag, i dette tilfælde som homofob, selv om vedkommendes kritik retter sig mod en eller flere af aktivisternes konkrete politikker. Det er vanskeligt at tydeliggøre forskellen, og længe inden kritikeren har gjort det, er han stemplet, udskammet, hånet og hængt til tørre. På den måde kan den politiske aktivisme gennemføres stort set uden at blive modsagt. Det ikke-politiske beskytter det politiske og får det til at fremstå ikke-politisk.” (Tobias Petersen, Kontrast, 23. juni 2021)

“Det er, hvad flaget udtrykker. Men så udtrykker det også noget mere. Og det er dette ‘mere’, der er problemet. For det er knap så uskyldigt som ønsket om seksuel frigørelse. Som den RUC-studerende Tobias Pultz har gjort opmærksom på, er LGBT-bevægelsen ude i en ekstremistisk kamp for at benægte, at biologi har indflydelse på seksualiteten og oplevelsen af køn. Tobias Pultz erklærer i sin kronik, at dette er en decideret ideologi.” (Henrik Dahl, JP.dk, 23. juni 2021)

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


23. juni 2021

EM: Hjulmand støtter happening mod Ungarns LGBT-politik – ‘For mig har det intet med politik at gøre’

“Regnbueflaget er ikke politisk aktivisme. Det er en menneskeret at være hvem man er.”, skrev en bekendt til mig igår under debat om UEFA’s beslutning, og argumentet høres vidt og bredt. “…for mig har det intet med politik at gøre”, citeres landstræner Kasper Hjulmand for i Berlingske. Ufortyndet idioti.

Regnbueflaget opstod som en politisk manifestation i et homoseksuelt miljø i San Francisco i 1970’erne, og selve debatten handler om hvorvidt Allianz Arena i München må farves i regnbuefarver under aftenens Tyskland-Ungarn EM-kamp i protest mod ungarnsk LGBT-politik. Konkret opponeres der imod Ungarns nyligt vedtagne lov, der ‘forbyder indhold, der kan fremme homoseksualitet for unge under 18 år’.

Hvis man hævder, at det ikke handler om politik er man ideologisk hæmmet venstreorienteret, woke-ramt eller slet og ret idiot. I det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Primus motor for flagets opståen var i øvrigt Harvey Milk, en toneangivende bøsse-aktivist, der begik gentagne overgreb mod mindreårige drenge.

Fra Berlingske – Kasper Hjulmand tager del i betændt debat. Hylder tysk beslutning – UEFA og Ungarn er stik imod.

“Er det i orden at oplyse et fodboldstadion i regnbuens farver og at bruge en EM-fodboldkamp til at markere støtte til LGBTQ+-rettigheder. Nej, mener den ungarske regering. Nej, mener det europæiske fodboldforbund, der har forbudt markeringen i München. …

… UEFA har sagt nej. Fodboldforbundet er for mangfoldighed, hedder det. Men planen var at lave en konkret politisk markering rettet mod ungarsk lovgivning, og UEFA vil være politisk neutral.

Forbuddet er blevet bakket op af det tyske fodboldforbund, men det møder ingen forståelse hos Kasper Hjulmand. Han siger tværtimod, at han hylder det tyske initiativ. …

‘Vi har jo haft diskussionen før. Hvad er politik, og hvad er sådan mere fundamentale menneskerettigheder, som man skrev under på i 1948, og som stadigvæk er et stort tema. At vi er født lige, at vi hylder diversiteten, at vi hylder, at alle har lige ret. Og for mig har det intet med politik at gøre,’ siger den danske landstræner. …

Det er et eksempel på en ny tid, hvor sportens stjerner vil bruge berømmelsen og indflydelsen til at skabe forandringer i samfundet, siger Kasper Hjulmand…”

(Allianz Arena i München ved en tidligere lejlighed; Foto: The Telegraph)

“Fodbolden er det største sociale fænomen i verden. Og hvis vi bruger det rigtigt, så kan vi være med til at skabe nogle sociale forandringer, som er gode. Og det har for mig intet med politik at gøre. Jeg bryder mig ikke om politiske statements, men det er det her ikke for mig.” (Kasper Hjulmand, 22. juni 2021)

Oploadet Kl. 11:04 af Kim Møller — Direkte link74 kommentarer


6. maj 2021

TV2-korrespondent om ensidig Pegida-dækning: “Jeg genkender også noget af det fra en en selv.”

For et par uger siden var Isam Bachiri gæst i Tysklandsmagasinet ‘Genau’ på Radio4, hvor han fortalte om sommeren 2003, hvor Outlandish slog igennem i Tyskland med ‘kærlighedssangen’ Aicha. Efter 11. september-angrebet var der et behov for et nyt syn på tingene, og her havde Outlandish et multikulti-venligt ‘produkt’.

I denne uges afsnit kunne man høre TV2-korrespondent Uffe Dreesen kommentere selvkritik fra den tyske journalist Stephan Lamby, manden bag ARD-dokumentaren Nervöse Republik – ein Jahr Deutschland (2017). Jeg mødte Dreesen i forbindelse med en Pegida Dresden-tur tilbage i 2015, og det endte med et indslag skåret efter MSM-skabelonen. En læser opsummerede: “God humor fra tv2s side at fremstille pegida som grundløs, hvorefter de går direkte til et indslag om 10.000 soldater i paris der er nødt til at bevogte jødiske butikker og skoler.”.

TV2-korrespondent Uffe Dreesen, seks år senere.

Uffe Dressen, TV2: Jeg synes den er meget rigtig. Ja, det går tilbage til blandt andet flygtningekrisen, altså hvor tysk presse en overgang næsten kun kunne dække det på en måde. Altså, en overvældelse over den gæstfrihed som tyskerne udviste, som så ret hurtigt egentligt fordampede, men der var der stadigvæk det der med at (hvis) man stillede spørgsmålstegn ved måden man gjorde det på, det blev straks mistænkeliggjort som noget der hørte hjemme langt ude på højrefløjen. Der begyndte det for alvor at blive en tendens, hvor det gik i den forkerte retning med den tyske presse.

Thomas Schumann, Radio4: Så det havde også noget at gøre med ensidighed i den tyske presse en overgang?

Uffe Dressen: Ja, i virkeligheden. Når man ser hans udsendelser der hører man også journalister, som nærmest betragter sig som lidt som pædagoger, der skal fortælle folk om den rigtige historie, og hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Jeg genkender også noget af det fra en en selv. Som journalist vil jeg gerne være med til at påvirke verden i den rigtige retning, men jeg synes, at det er meget typisk tysk, fra nogle af de der tyske medier, at man har sådan en – i virkeligheden sådan en opfattelse af, hvordan tingene burde være, og det skinner altså også igennem i dækningen.

(Screencap: Indslag i 22-Nyhederne på TV2, 15. januar 2015)



11. april 2021

Berlin: Lille gruppe irakiske mænd jagede kvinder i SUV om natten, tidligere irakisk politibetjent dømt

En ‘lille håndfuld’ tilvandrede irakere jager unge kvinder på gaderne om natten, lidt syd for den danske grænse. Ekstra Bladet har historien om den ene dømte, 33-årige Wisam B.B., hvis 25-årige bror Karrar B.B. også er tiltalt i sagen. Bemærk det fremhævede afsnit. Mediernes evindelige følelsesporno har slukket de naturlige advarselslamper. Oprids af historien set på EB.dk – Jagtede kvinder på gaden: Voldtægtsbande i retten.

“Retssystemet i Berlin er netop ved behandle en sag mod en gruppe irakiske mænd, der er – eller har været tiltalt – for en serie af grove overfaldsvoldtægter. …

Første dom blev afsagt 1. marts. Her blev en 33-årig, der har en fortid som politimand i Irak, idømt 13 års fængsel. Han blev dømt for fem voldtægter. Blandt andet imod en 14-årig pige, der var ekskæreste til hans bror. Desuden blev han dømt for yderligere en voldtægt, som han begik alene.

Her var offeret en kvinde, som det lykkedes den 33-årige at lokke med sig hjem fra en natklub. Kvinden var medfølende, og lod sig overtale, sådan at han kunne fortsætte med at fortælle hende om det hårde liv, han havde levet i sit hjemland.

De tre sidste voldtægter var begået i fællesskab med andre, og her gik det ud over tilfældige kvinder, som man udså sig på gaden. Kvinderne blev kidnappet og efterfølgende gruppevoldtaget.”

(Berliner Zeitung, 1. mart 2021: ‘Sie haben gezielt Jagd nach jungen Frauen gemacht’)

Männer gehen nachts in Berlin im Rudel auf Menschenjagd. Zerren junge Frauen in einen SUV. Fallen einer nach dem anderen über sie her. Vergewaltigen sie stundenlang… Einer von ihnen wurde am Montag vom Landgericht verurteilt: Wisam B. (33), früher im Irak Polizist.” (Berliner Zeitung)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


20. marts 2021

Køb ikke præmisserne, det handler ikke om racisme: ‘Rot Gegen Rassismus’ (Bayern München, 2021)

‘Rød mod racisme’ lyder som en VS-demonstration mod tretten heilende nazister engang i midt-80’erne. Sloganet set i en Bundesliga-kamp på en Yousee-kanal, illustrerer at det der var revolutionær kommunisme for få årtier siden, i dag er blevet mainstream. Ligesom ‘Black Lives Matter’ er et slet skjult angreb på den hvide majoritet, så handler ‘Rot Gegen Rassismus’ ikke om racisme. Det er en måde at underminere det bestående samfund på, og der er ingen grund til at købe præmisserne. Når tilvandrede føler sig hjemme, er du kulturelt på udebane. Deres tryghed er din utryghed.

(XEE, 20. marts 2021: Bayern München – Stuttgart)

Oploadet Kl. 17:07 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


11. februar 2021

DR illustrerer corona-højreradikale med AFA-demo: ‘Corona ist das Virus – Kapitalismus die Pandemie’

Det er svært at sætte lockdown-modstanderne i bås, men hvis de ikke er 100 procent fredelige, så associerer medier dem automatisk med den yderste højrefløj. Det foregår næsten per refleks, og derfor opdager de DR-ansatte bag artiklen herunder ikke, at de dokumenterer højreradikale optøjer i Tyskland med venstreradikale AFA’er, der demonstrerer under paroler såsom ‘Corona ist das Virus – Kapitalismus die Pandemie’ og ‘Ihr redet von Gesundheit, doch ihr meint Profite’. Fra DR Online – De går på gaden ‘for frihed’ og ender i sammenstød med politiet: Hvorfor fører vrede over corona-restriktioner til vold?

“Men In Black organiseres via sociale medier, og efter gruppens eget udsagn er den upolitisk og favner alle, men de benægter ikke coronavirussets eksistens. I stedet er budskabet, at de ønsker et opgør med corona-restriktionerne og nedlukningen af det danske samfund.

Og det er ikke kun i Danmark, at frustrationer over nedlukninger vokser. I flere steder i udlandet har der også været voldelige protester, der har været meget mere voldsomme end de danske. Ifølge en amerikansk tænktetank er coronapandemien med til at styrke voldelige bevægelser på den yderste højrefløj – både i USA, men også i Europa.

Hvordan det hænger sammen, kan du få svaret på i videoen, hvor du også kan høre mere om, hvorfor vi ser disse voldsomme og voldelige demonstrationer.”

(DR illustrerer højreradikale lockdown-modstandere med AFA-demo, Berlin, 30. december 2020)

“Mehrere Hundert Menschen aus der linken Szene demonstrierten in Berlin-Mitte gegen Corona-Kritiker und Kapitalismus. ‘Ihr redet von Gesundheit, doch ihr meint Profite’ oder ‘Corona ist das Virus – Kapitalismus die Pandemie’ war zu hören und zu lesen.” (Euronews, 30. december 2020)

(Venstreradikale demonstrerer i Berlin, 30. december 2020; Foto: Youtube)



6. januar 2021

Fårevejle: 29-årig afghaner myrdet af 19-årig tyrker (sic) – Afghaner: “Politiet i Danmark er rasisme..”

Socialpædagogen der blev myrdet af en beboer på et sjællandsk bosted viser sig at være udlænding, og som man kunne forvente bliver det nu en større sag med alt hvad dertilhører, herunder offentlig demonstration. Primus motor er familien, og vennen Ahmad Walid Rashidi, som jeg tidligere har skrevet om her på siden. Kandidat for Enhedslisten, og en type man kunne kalde for ‘anti-anti-Taliban’. Socialpædagogerne hører til de mest røde, og foruden flere skattekroner til området, er der naturligvis også en konspiratorisk vinkel.

BT fortæller med familien som kilde, at den sigtede er en ’19-årig’, der tidligere har truet Yamma Ahamadzai. Sammenholder man det med en tidligere pressemeddelse, så indikerer det, at den 29-årige afghaner blev myrdet af en 19-årig tyrkisk beboer. Den slags historier ender altid sammen sted: Danmark har ikke gjort nok, dansk politi er racistiske.

“Pressemeddelse fra Ahmadzai familien, ang. mordet på deres søn og bror (Namathullah) Yamma. … På baggrund af obduktionen vi har foretaget os, og de informationer samt beviser vi har indsamlet, så er vi ret sikker på at det er flere personer der står bag likvideringen, men kun en person der har påtaget sig skylden, for at dække over de andre. Personen der har taget skylden for likvidering – er beboeren fra bostedet, men eftersom han har en diagnose, vil han slippe billigt gennem retten.

Nogle fra Yammas omgangskreds kontaktede mig på privat beskeder og opkald, hvor de informerer at Yamma havde fortalt dem, at han ikke var særlig tryg ved sin arbejdsplads og har følte sig truet af nogle af beboerne.
Her er han bla. Blevet truet på livet og svinet til flere gange af 2 beboer. En ung mand på 19 år med tyrkisk baggrund og en anden mand med dansk baggrund på omkring 30 år. Disse trusler fik Yamma videregivet til ledelsen på arbejdspladsen, men dette blev der ikke gjort noget ved.”
(Ahmad Walid Rashidi, Facebook, 4. januar 2020)

(Afghanske Ramin Davodi: “Politiet i Danmark er rasisme…”)

“… tragikomisk nok, så mener Politiet, at en 19årige gummi- tarzan af en gerningsmand var alene om at nedlægge og mishandle Yamma med flere knivstik, lige fra overkroppen, hjertet, øjet?! til underkroppen.

Familien har en anden tolkning, og med god grund. For Yamma har op til gerningsøjeblikket råbt systemet op, det viser sig, at gerningsmanden har flere gange truet ham på livet, forvoldte psykisk skader på Yamma, når han var på arbejde. Det har accelereret og det anholdte STORBARN skulle have sagt: ‘vi nok skal dræbe dig’.” (Ahmad Walid Rashidi, Facebook, 2. januar 2020)

Oploadet Kl. 02:41 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


6. november 2020

Berlin: Mindehøjtidelighed for Samuel Paty saboteret – “… doch das bekommen, was er verdient hat.”

Berlingskes Troels Heeger skriver på Twitter, at muslimske elever har saboteret en mindehøjtidelighed for Samuel Paty. “‘Problemet er relativt stort i Berlin,’ siger næstformand for skoleledere. ‘Vi har alle en smule angst,’ siger lærer ved berlinsk gymnasium. ‘Det er godt, at jøderne blev dræbt,’ siger elev.”. Fra Der Tagesspiegel – Wieso muslimische Schüler die Enthauptung eines Lehrers gutheißen.

“Der Pädagoge, der sich bei Hendrik Nitsch, dem Schulleiter der Gustav-Freytag-Schule, meldete, hatte bestürzende Nachrichten. Es war der Tag der Schweigeminute für den enthaupteten französischen Lehrer Samuel Paty, auch an der Integrierten Sekundarschule in Reinickendorf gab es diese Geste. Der Lehrer berichtete nun: Ein muslimischer Schüler der achten Klasse habe die Schweigeminute gestört und erklärt, Paty habe ‘doch das bekommen, was er verdient hat. Der gehörte hingerichtet. Er hatte den Propheten beleidigt.’

Insgesamt vier Kollegen, sagt Nitsch dem Tagesspiegel, seien zu ihm gekommen. ‘Der Tenor ihrer Berichte war immer der gleiche: Muslimische Schüler sagten, diese Tat sei richtig gewesen, bloß keine Schweigeminute für so jemanden.’

Nitsch ist auch stellvertretender Vorsitzender der Interessensgemeinschaft Berliner Schulleitungen, er sagt: ‘Wir müssen das aufarbeiten, so kann es nicht weitergehen. Das ist ein relativ großes Problem in Berlin.‘ Mit dem Schüler wurde ein Gespräch geführt, aber das reiche ja nicht. ‘Wir müssen darüber nachdenken, wie wir die Mitläufer, die so etwas nur nachplappern, erreichen.’

Ein Lehrer an einer Integrierten Sekundarschule in Schöneberg erzählt, einer seiner muslimischen Schüler habe gesagt: ‘Dass jemand umgebracht wird, ist doch nicht so schlimm.’ Der Pädagoge ist überzeugt, ‘dass dieses Denken an meiner Schule weit verbreitet ist’.

Karina Jehnichen, Leiterin der Christian-Morgenstern-Grundschule in Spandau, eine Einrichtung mit hohem Migrations-Anteil, sagt über ihre muslimischen Schüler: ‘Viele sind in ihrem Denken so verfestigt, dass sie keine andere Ansichten mehr zulassen.’

Das Sicherheitsgefühl ist zumindest bei einigen Pädagogen weg. ‘Ich habe jetzt Angst’, sagt eine erfahrene Schulleiterin. ‘Das Lehrpersonal hat ein mulmiges Gefühl’, sagt Nitsch. Und Lea Hagen, Lehrerin an einem Kreuzberger Gymnasium sagt: ‘Eine gewisse Angst haben wir alle. Aber viele reden nicht darüber.’

Die Freude über beziehungsweise die Sympathie für den Tod von Paty ist ja nur ein Symptom. Das Problem, sagen Pädagogen, gehe viel tiefer. Es geht um die generelle Vorstellung, wie man Religion lebt, welche Werte zählen, wo Toleranz endet. Viele Schüler mit streng konservativen Eltern bekommen in der Moschee oder zu Hause ein Weltbild vermittelt, in denen Homophobie und patriarchalisches Denken Alltag ist. ‘Die Schüler kommen aus einer Parallelgesellschaft’, sagt der Verbandsvertreter Nitsch, ‘die gehen neben der Schule noch in die Moschee, die werden dann mit einer Demokratie konfrontiert, die sie in ihrer Parallelwelt nicht kennen.

(Der Tagesspiegel, 5. november 2020: Radikales in Berliner Klassenräumen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper