27. november 2020

Diego Armando Maradona, d. 2020: “Maradona described Fidel Castro as ‘the greatest in history.”

Onsdag døde Diego Armando Maradona i en alder af 60 år, og kloden rundt mindes han som en af historiens største fodboldspillere. Jeg husker svagt ‘Guds hånd’ i VM-semifinalen i 1986, få måneder før AGF blev danske mestre med driblestærke ‘Maradonnerup’ (Morten Donnerup) på holdet. Herunder lidt info om den argentinske fodboldspiller, som MSM formentligt ignorerer. Han var personlig ven med den cubanske diktator Fidel Castro, og har både Castro og Che Guevara tatoveret på sin ene skulder. En fuldfed politisk idiot, som naturligvis hyldes af Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti.

“… His background and the impact it had on Diego’s character must have appealed to Fidel, and we should remember that Fidel himself had a certain Argentinian comrade-in-arms named Ernesto ‘Che’ Guevara.

Diego Maradona has a tattoo of not only Che Guevara on his right arm but also Fidel Castro on his left leg. In the 1986 World Cup in Mexico, a Maradona-inspired Argentina were crowned champions for the second (and last up to now) time in their history. Shortly after, Maradona made his first visits to Cuba, meeting Castro where they would chat and Maradona would listen to Fidel’s tales of the Cuban Revolution. Maradona would gift Fidel football shirts such as his famous number 10 Argentinian shirt.” (YPT, 2020)

“Maradona described Fidel Castro as ‘the greatest in history.’ His admiration for him was so great that he made a tattoo with the image of the Cuban leader on his left calf. … In addition to a football star, Maradona was known for his left-wing political activism. Proof of this was his other great friend, former Venezuelan president Hugo Chavez, whom he also called a ‘big.’ ‘Chavez we are all,’ he said at the time. In 2013, when Chávez died and Maradona traveled to Venezuela, no praise was kept. ‘What Hugo left me was a great friendship, incredible political wisdom.’ (Inspired Traveler, 2020)



2. oktober 2019

Trump: “Liberty is only preserved, sovereignty is only secured… by the will and devotion of patriots.”

Medierne beskæftiger sig dagligt med Donald Trump, og de snyder ofte på vægten. Når MSM fortæller, at Trump bad Ukraines præsident ‘finde snavs’ på Joe Bidens søn, så er der integreret en lille fiks motivanalyse. Talen sidste tirsdag for FN-forsamlingen i New York var intet mindre end fantastisk, men blev stort set ignoreret.

(Præsident Trump taler for FN, New York, 24. september 2019)

Fra Whitehouse.gov – Remarks by President Trump to the 74th Session of the United Nations General Assembly.

“Thank you very much. Mr. President, Mr. Secretary-General, distinguished delegates, ambassadors, and world leaders:

Seven decades of history have passed through this hall, in all of their richness and drama. Where I stand, the world has heard from presidents and premiers at the height of the Cold War. We have seen the foundation of nations. We have seen the ringleaders of revolution. We have beheld saints who inspired us with hope, rebels who stirred us with passion, and heroes who emboldened us with courage — all here to share plans, proposals, visions, and ideas on the world’s biggest stage.

Like those who met us before, our time is one of great contests, high stakes, and clear choices. The essential divide that runs all around the world and throughout history is once again thrown into stark relief. It is the divide between those whose thirst for control deludes them into thinking they are destined to rule over others and those people and nations who want only to rule themselves.

I have the immense privilege of addressing you today as the elected leader of a nation that prizes liberty, independence, and self-government above all. The United States, after having spent over two and a half trillion dollars since my election to completely rebuild our great military, is also, by far, the world’s most powerful nation. Hopefully, it will never have to use this power.

Americans know that in a world where others seek conquest and domination, our nation must be strong in wealth, in might, and in spirit. That is why the United States vigorously defends the traditions and customs that have made us who we are.

Like my beloved country, each nation represented in this hall has a cherished history, culture, and heritage that is worth defending and celebrating, and which gives us our singular potential and strength.

The free world must embrace its national foundations. It must not attempt to erase them or replace them.

Looking around and all over this large, magnificent planet, the truth is plain to see: If you want freedom, take pride in your country. If you want democracy, hold on to your sovereignty. And if you want peace, love your nation. Wise leaders always put the good of their own people and their own country first.

The future does not belong to globalists. The future belongs to patriots. The future belongs to sovereign and independent nations who protect their citizens, respect their neighbors, and honor the differences that make each country special and unique.

Last month, African American, Hispanic American, and Asian American unemployment reached their lowest rates ever recorded. We are marshaling our nation’s vast energy abundance, and the United States is now the number one producer of oil and natural gas anywhere in the world. Wages are rising, incomes are soaring, and 2.5 million Americans have been lifted out of poverty in less than three years.

… For years, these abuses were tolerated, ignored, or even encouraged. Globalism exerted a religious pull over past leaders, causing them to ignore their own national interests. But as far as America is concerned, those days are over.

The United States does not seek conflict with any other nation. We desire peace, cooperation, and mutual gain with all. But I will never fail to defend America’s interests.

Many of America’s closest friends today were once our gravest foes. The United States has never believed in permanent enemies. We want partners, not adversaries. America knows that while anyone can make war, only the most courageous can choose peace. … Around the world, our message is clear: America’s goal is lasting, America’s goal is harmony, and America’s goal is not to go with these endless wars — wars that never end.

… Many of the countries here today are coping with the challenges of uncontrolled migration. Each of you has the absolute right to protect your borders, and so, of course, does our country.

… One of the most serious challenges our countries face is the specter of socialism. It’s the wrecker of nations and destroyer of societies. … America will never be a socialist country.

… In the last century, socialism and communism killed 100 million people. Sadly, as we see in Venezuela, the death toll continues in this country. These totalitarian ideologies, combined with modern technology, have the power to excise [exercise] new and disturbing forms of suppression and domination.

… In the United States, my administration has made clear to social media companies that we will uphold the right of free speech. A free society cannot allow social media giants to silence the voices of the people, and a free people must never, ever be enlisted in the cause of silencing, coercing, canceling, or blacklisting their own neighbors.

Liberty is only preserved, sovereignty is only secured, democracy is only sustained, greatness is only realized, by the will and devotion of patriots. In their spirit is found the strength to resist oppression, the inspiration to forge legacy, the goodwill to seek friendship, and the bravery to reach for peace. Love of our nations makes the world better for all nations.

So to all the leaders here today, join us in the most fulfilling mission a person could have, the most profound contribution anyone can make: Lift up your nations. Cherish your culture. Honor your histories. Treasure your citizens. Make your countries strong, and prosperous, and righteous.

… My fellow leaders, the path to peace and progress, and freedom and justice, and a better world for all humanity, begins at home.”



10. februar 2019

Arbejderen opgiver trykt udgave: “Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret… “

Ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen for Dagbladet Arbejderen fortæller til Ritzau, at Arbejderen.dk har ‘omkring 60.000 besøgende hver måned’. Godt en tredjedel af Uriaspostens besøgstal, trods en overlegen grafisk brugerflade, mediestøtte og et kadre af aldrende aktivister. Socialisme fungerer dårligt uden andre folks penge.

Fra Politiken – Efter mere end 40 år er det slut: Danmarks kommunistiske avis dropper papirudgave.

“Avisen Arbejderen opgiver sin trykte papirudgave efter i over fyrre år at have været en trykt, kommunistisk publikation. Det skriver Arbejderen på sin hjemmeside. …

Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret…

‘De store danske mediers skandaløse dækning af den aktuelle situation i Venezuela leverer hver dag gode argumenter for, hvorfor det er nødvendigt med medier, som ikke blot følger regeringens og EU’s taktstok. Der er brug for en avis som Arbejderen’, skriver chefredaktøren.”

(Tienditas International Bridge ved den Columbianske grænse, blokeret af Maduro; Foto: Yahoo)

Apropos Venezuela.

The Venezuelan military barricaded a bridge at a key border crossing with Colombia, issuing a challenge Wednesday to a U.S.-backed effort by the opposition to bring humanitarian aid into a nation plagued by shortages of food and medicine.

The Tienditas International Bridge was blocked the day before with a giant orange tanker, two large blue containers and makeshift fencing near the border town of Cucuta, Colombian officials said.

The bridge is at the same site where officials plan to store humanitarian aid that opposition leader Juan Guaido is vowing to deliver to Venezuela.” (Yahoo News, 7. februar 2019)

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


10. oktober 2017

Socialistiske Venezuela: “Folk er blevet slået ihjel under protesterne.”, “Der er børn, der dør af sult.”

DR’s Kristian Almblad har været i Venezuela, og det ser ud til at Enhedslisten må jagte ‘den sande socialisme’ et andet sted, et sted hvor den endnu ikke er afprøvet i praksis. Fra DR Online – DR i Venezuela: Landet er ved at kollapse indefra.

“For få år siden var Venezuela et af de rigeste lande i hele Latinamerika takket være indtægter fra en gigantisk olie-reserve. Men det seneste halve år har landet været præget af store og voldelige protester mod landets socialistiske præsident, Nicolas Maduro.

– Oppositionen og demonstranterne er blevet trætte. Folk er blevet slået ihjel under protesterne. De har været på gaden stort set hver dag i fire måneder frem til august, og det hjalp ingenting, siger Kristian Almblad, DR’s Sydamerika-korrespondent. …

I en forstad til Caracas møder Kristian Almblad en gruppe af mødre, der forsøger at tage kampen op mod sulten i et fælles suppekøkken med hjælp fra en lokal kirke. Og for mange er situationen alvorlig, fortæller de frivillige.

– Der er børn, der dør af sult. Vi har måttet redde fire-fem børn, hvor situationen var rigtig kritisk, siger Yasiri Paredes.

… Mens den humanitære krise vokser dag for dag, er Nicolas Maduro i gang med at koncentrere magten om sig selv.”

(Enhedslisten lykønsker Nicolas Maduro med valgsejren i Venezuela, 2013)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


14. december 2016

Venezuela beslaglægger legetøj fra importør: ” Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger…”

I et indlæg på World Economic Forums hjemmeside fremlægger folkesocialisten Ida Auken sit idealsamfund – hvor ingen ejer noget, og alt er en gratis service drevet af staten. Lennart Kiil henviser på Folkets Avis til ‘det klassiske kommunistiske utopia’, og fremhæver Nordkorea som værende et land der er tro mod Aukens idealer.

Amerikanske Bloomberg fortæller, at myndighederne i Venezuela har konfiskeret 3.821.926 stykker legetøj fra en importør, da regeringen mistænker firmaet for at ville sælge det til overpriser. TV2 Online lancerer det som hyggelig lille Robin Hood-historie – Firma ville sælge legetøj til overpriser: Nu giver staten det i julegave til fattige børn.

“I Venezuela har myndighederne konfiskeret næsten fire millioner stykker legetøj, som nu skal gives til fattige børn. … Årsagen var, at myndighederne mente, at firmaet igennem længere tid havde ‘hamstret’ legetøj, som de ville sælge til overpriser. …

Venezuela har en enhed, der må regulere og diktere priserne i det socialistiske land. William Contreras, der er chef for enheden, trådte efter aktionen frem på et pressemøde. Her fortalte han, at regeringens borgernetværk, der normalt uddeler mad til fattige familier, nu vil give legetøjet væk til de samme familier. …

– Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger, og disse firmaer lærer nu, at de ikke kan lege med borgerne i Venezuelas rettigheder, lød det fra William Contreras ifølge Bloomberg.”

(Tilsynsførende for ‘fair priser’ William Contreras beslaglægger ‘hamstret legetøj’, Caracas, 2016; Foto: CPR)

Oploadet Kl. 16:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



18. marts 2013

Bernard-Henri Lévy om ‘den idiotiske Chávez-kult’

Socialister minder på mange måder om religiøse, og religiøse har brug for symboler. Information har oversat en kommentar af Bernard-Henri Lévy – Opgør med den idiotiske Chávez-kult. Suppler eventuelt med den relativt kritiske Horisont-udsendelse om Chavez – og de 20.000 drab.

“Hugo Chávez’ død og efterfølgende storladne statsmandsbegravelse, har udløst en veritabel flodbølge af politisk idioti – og således af misinformationer – hvis lige ikke er set i meget lang tid.

Jeg vil ikke gå i detaljer – for meget af dette er allerede velkendt stof – med det forhold, at ’folkevennen’ Chávez blandt sine nærmeste allierede talte diktatorer med strømme af blod på deres hænder: Ahmadinejad, Bashar al-Assad, Fidel Castro og tidligere, naturligvis, også Muammar Gaddafi.

Ej heller vil jeg gøre meget ud af mandens lige så velkendte patologiske antisemitisme, som satte sit præg på hans 14 år lange regeringstid, hvor to tredjedele af Venezuelas jødiske befolkningsgruppe blev drevet i eksil. …

Var Chávez ikke en hengiven fan af Thierry Messans konspirationsteorier, denne discipel af den argentinske Holocaust-benægter Norberto Ceresole, som engang udtalte sin forbløffelse over, at »jøder elsker at kritisere Hitler, selv om de har begået samme eller måske værre ugerninger selv«? Hvordan forventer man egentlig, at jøder i Caracas skulle reagere på at blive udsat for en sådan stigmatisering af deres egen præsident, der omtalte dem, som »efterkommerne af dem, der korsfæstede Jesus Kristus«, og som ifølge Chávez »havde tyvstjålet verdens rigdomme til sig selv«?

(Chavez & Ahmadinejad)

Hvad der heller ikke har været meget fremme, eller muligvis er blevet bevidst fortiet af dem, som vil ophøje Chávez til en form for inspirationskilde for en venstrefløj, der synes at være løbet tør for ny inspiration, er, at denne vidunderlige leder, der øjensynligt var så optaget af arbejderklassen og dens rettigheder, kun tolererede fagforeninger, hvis de var officielle. Han tillod også kun strejker, hvis de var kontrolleret eller endog orkestreret af regimet. Og helt frem til det sidste retsforfulgte, kriminaliserede og fængslede han uafhængige fagforeningsaktivister…

Vil det være urimelig tilsmudsning af den afdøde leders minde at erindre om, at to bestemmelser i Venezuelas familielovgivning – den ene skulle beskytte ofre for hustruvold, den anden fraskilte kvinder – blev annulleret af regimet, fordi de åbenbart var for småborgerlige efter den fremherskende machismos standarder?”



7. marts 2013

Peter Kurrild-Klitgaard: “… lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløse galning.”

Hugo Chavez’ eftermæle var emnet for onsdagens sene Deadline, og ud af udsendelsens seks gæster, var hele tre revolutionære socialister. I modsatte ringhjørne var en venstreorienteret socialdemokrat, en apolitisk kunstner og en politiker fra Liberal Alliance. Man kalder det publice service.

I stedet for en nekrolog.
“Danske medier var hurtige til at hente de forventelige overskrifter frem, da Venezuelas »kommandant«, Hugo Chávez, døde. Han var en »historisk skikkelse« og »elsket af folket«, som nu »sørger«. DR2 kaldte ham en »enestående kommunikator« og »stor leder«. Nu hedder denne klumme jo Groft sagt, og vi er således lykkeligt fritstillede fra at skulle deltage i hvidvask. Så lad os blot minde om, at Chávez var en politiker, der berøvede sine borgere, lukkede oppositionsmedier, selv forsøgte et statskup, gav landets økonomi en af Sydamerikas laveste vækstrater, hjalp udenlandske terrorister og i øvrigt opførte sig på en måde, der får Gadaffi, Göring og Berlusconi til at fremstå som den midtersøgende middelvejs farveløse forbilleder for den sunde dømmekraft. Her var en statsmand, der seriøst mente, at Osama bin Laden var uskyldig, at al-Qaeda slet ikke eksisterer, og at månelandingerne ikke fandt sted. Til gengæld mente han, at hans egen kræftsygdom måske var en del af et større drabsprogram fra USAs side. Når Chávez ikke var i færd med at ruinere landet og hygge sig med diktatorer som Ahmadinejad og Castro-brødrene, førte han samtaler med revolutionshelten Simón Bolívar (1783-1830), som han kaldte sin »far« og så sig som en reinkarnation af, ligesom han i en tale henvendte sig til Jesus Kristus om at måtte få dennes tornekrone. Man skal ikke tale skidt om de afdøde, så lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløs galning.

Oploadet Kl. 06:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. marts 2013

Hugo Chavez’ statssocialisme: Tilhængerne har nu kontrol over ‘militær, domstole og den statslige sektor’

Tirsdag den 5. marts 2013 var 60-årsdagen for Stalins død, og blev også sidste dag for Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chavez. Tager man en journalist for TV2 News for pålydende, så var han først og fremmest kontroversiel, fordi han ‘havde nogle holdninger til socialisme’, som han ‘langtfra lykkedes’ med. Det er selvfølgelig rent vås. Johan Nordberg fortæller, at Chavez med de stigende oliepriser havde en unik chance for at skabe vækst, men valgte at cementere den statssocialistiske magtbase med røde monopolister.

Niels Westy renser luften på Americas.dk – The death of a caudilho – arven efter Chavez.

“Som de fleste bekendt, meddelte Venezuela’s vicepræsident, Nicolas Maduro, i går at Hugo Chavez var afgået ved døden. Herefter skal der indenfor 30 dage afholdes nyvalg. Maduro må her være klar favorit. Efter 14 år ved magten, er både militær, domstole og den statslige sektor fuldkommen kontrolleret af Chavez tilhængere. Et faktum der vil blive udnyttet til fulde. Det må forventes at valgkampen, som reelt startede i går ved annonceringen af Chavez død. vil være fuldt ud lige så udemokratisk som valgkampen i efteråret. Det indebærer bl.a., at hvor regimet hver dag i timevis har adgang til Venezuelas TV-stationer, vil oppositionen have ca. 3 minutter om dagen. …

Efter 14 år med en ekstremt populistisk politik, står Venezuela med meget store institutionelle og økonomiske udfordringer. Vinder Maduro som forventet vil der næppe ske noget på den institutionelle front eller i forhold til den repressive politik og manglen på ytringsfrihed i Venezuela. Men de økonomiske problemer bliver det svært for regimet at løbe fra.

På trods af høje oliepriser i det meste af de seneste 14 år, har Venezuelas økonomiske vækst været ganske beskeden. … Hele den økonomiske politik har været lagt an på at sikre den politiske magt.

Hugo Chavez var i sine 14 år ved magten den mest højtråbende repræsentant for den type af populistisk antiamerikansk og antikapitalistisk ventrefløj, som også venstrefløjen herhjemme historisk har haft stor veneration for. Modstanderen var ‘neoliberalismen’, hvorfor det vel er på sin plads at sammenligne udviklingen i Venezuela med de lande, som bedst repræsenterer denne strømning. Det først og fremmest Chile og Peru, og på det sidste også Colombia.

(Venezuela under Hugo Chavez: Højeste inflation – laveste vækst)

Som det fremgår af figur 1 og 2, var inflationen markant højere i Venezuela (regionens højeste), mens den økonomiske vækst var markant lavere. Sandheden om de seneste 14 års udvikling i Venezuela er da også, at der reelt er tale om en fortsættelse af den økonomiske nedtur, landet har været på siden midten af 1970erne. BNP per indbygger er således fortsat lavere end den var for 35 år siden.

Men har man ikke været i stand til at øge værditilvæksten i Venezuela vil mange fortalere for Chavez regeringstid pege på, at man har mindsket den økonomiske ulighed. Det er også korrekt, at uligheden er faldet siden 1990erne. Hvad Chavez tilhængere glemmer at fortælle er at det gælder stort set i hele Latinamerika. Hvilket fremgår af nedestående figur, som viser udviklingen i GINI index 2002 -2011.

(Økonomisk lighed: En latinamerikansk trend)

… her er det måske ikke mindst interessant at bemærke det markante fald for Peru, som samtidig har haft regionens højeste vækstrater de seneste 10 år.

Samtidig er investeringsraten langt højere i de tre neoliberalistiske lande (25-30 procent), mens man med stor succes tiltrækker udenlandske investeringer. … Det er nok værd at huske, når der i de kommende dage vil komme en strøm af lovprisninger om ‘El Comandante’…”



23. februar 2011

Gadaffis menneskerettighedspris er gået til trofaste venner: Castro, Ortega, Chavez, Morales

Når islamiske lande pludselig bliver forhadte diktaturer, så må diktatorerne alt andet lige have et nært forhold til Berlusconi. Fra seneste Berlusconi-diktatur-association, set på DR Online (via Reuters/Ritzau) – Berlusconi kritiserer nu også Libyen.

“… Libyens brutale fremfærd over for demonstranterne har stillet Berlusconi i en pinlig situation, hvor han har skullet vælge mellem at angribe sin olieproducerende allierede eller forholde sig tavs og give kritikere mulighed for at kritisere ham for at vende det blinde øje til volden i Libyen… Berlusconis regering har aktivt dyrket Gaddafi og hans oliedollar og rullet den røde løber ud for Gaddafi under hans besøg i Italien.”

Hvor vestlige ledere kritiseres, for at udtrykke sig tvetydigt, så er der anderledes kød på denne historie fra Foxnews – Nicaragua’s Daniel Ortega and Cuba’s Fidel Castro Stand-By Qaddafi.

“Despite almost global condemnation of the violence against demonstrators in Libya, some prominent Latin Americans are standing-by Libya’s Muammar al-Qaddafi, even as he declares that he’ll keep fighting and will die as a ‘martyr.’

Nicaragua’s leftist President Daniel Ortega says he has telephoned Libyan leader Moammar Qaddafi on Monday to express his solidarity. Cuba’s former leader Fidel Castro also weighed in on developments in the middle eastern nation on Tuesday. Castro said that unrest in Libya may be a pretext for a NATO invasion.

Ortega said he had kept in communication with Qaddafi and expressed solidarity due to the “moments of tension” Libya is experiencing…

Leftist leaders in the Americas have long embraced Qaddafi and he has responded over the years by awarding the Muammar Qaddafi International Human Rights Prize to Castro and Ortega, as well as to Presidents Hugo Chávez of Venezuela and Evo Morales of Bolivia.

Morales also has said nothing. Fidel Castro, in the meantime, has tried to shift attention to the United States.”

(Morales & Gaddafi, 2008: “Morales praised Gaddafi’s philosophy of Islamic socialism…”)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper