11. december 2005

Tiltroen til Kyoto-traktaten er næsten religiøs – hvem går bag om hensigtserklæringerne…

Hvad lærer man egentligt på Journalisthøjskolen? Det kræver vel ikke årelang uddannelse at finde synspunkter der bekræfter egen overbevisning. Er der da slet ingen danske medier som har interesse i at belyse sagen fra begge sider?

Clinton kritiserer Bushs miljøpolitik
USA’s tidligere præsident Bill Clinton rettede en stærk kritik mod sin efterfølger George W. Bush for ikke at ville tilslutte sig Kyoto-protokollen eller være med til at forberede en afløser for den.

– Hvis USA anvender sin teknologiske viden effektivt og konsekvent, vil vi nemt kunne begrænse CO2-udledningerne.

– Og det vil ovenikøbet gavne vores økonomi, sagde Clinton til deltagerne i verdensklimakonferencen i Montreal i Canada.

Miljøminister Connie Hedegaard hæfter sig ved, at et stort flertal af landene er enige om, at der skal udarbejdes en ny aftale efter Kyoto-protokollens udløb i 2010.

  • The Heritage Foundation – (Charlene E. Coon) Why President Bush Is Right to Abandon the Kyoto Protocol.
  • Henrik har set nærmere på det faktuelle…

    Det bliver gerne holdt frem, at 157 lande har skrevet under, og at USA derfor er ondt, når det ikke vil være med. Når man kigger nærmere på det smuldrer det store flertal imidlertid. Til at starte med er det kun industrilandene, der skal skære ned – 37 ialt. For 120 af underskriverne er aftalen gratis.

    Af de 37 lande er 13 af dem imidlertid tidligere østlande, der på grund af den økonomiske kollaps dér allerede havde opnået deres nedskæringsmål før traktaten var forhandlet på plads. Så er vi nede på 24. Faktisk 23, hvis vi taget Tyskland med – landet har i forhold til Kyoto lukreret på, at Østtysklands økonomi kollapsede som de andre østlandes kollapsede.

    Dertil kommer så, at nogle lande ikke har forpligtet sig til at skære ned, men bare begrænse udeledningerne. Island kunne for eksempel ØGE sine udledninger med 10% i perioden. Fratrækkes de lande, er vi nede på 20.

    … Hvis man kigger på Clinton´s resultater som præsident ser det imidlertid knapt så imponerende ud. Mens USA som sagt har øget udledninger med 13,3% mellem 1990 og 2003, så er udledningerne i perioden 2001-03 – under Præsident Bush – faktisk FALDET 0,8 %. Langt hovedparten af stigningen er altså sket under Bill Clinton!

    Oploadet Kl. 19:16 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    13. november 2005

    DR Udefra (1/11-05) – Is Wal-mart good for America?

    Udefra sendte i sidste uge PBS Frontline-dokumentaren Is Wal-mart good for Amercia? (prod. Hedrick Smith.), hvad kort fortalt var et 50 minutter langt frontalangreb på den frie markedsøkonomi.

    Tyge Petersen indledte med en kort fortælling om det amerikanske varehuskæde Wal-mart, der ifølge ham (og dokumentaren) havde “sin pris på det menneskelige og det sociale plan”. Så var stilen ligesom lagt.

    Dokumentaren fortalte historien om Wal-mart, der havde ‘udnyttet’ globaliseringen til at købe vare i Kina, hvad (udover billigere varer) havde medført tab af amerikanske jobs. Det var problematisk mente produceren Hendrick Smith, og forsøgte via interviews med tidligere leverandører til Wal-mart at problematisere det faktum at de i deres indkøbspolitik lagde vægt på lave kostpriser.

    Hvorfor det skulle være bedre at fastholde en dyr produktion i USA istedet for at købe en tilsvarende vare billigere i Kina skal man nok være marxist for at kunne forstå, men udsendelsen var ikke desto mindre en lille kampagne mod outsourcing og hermed i realiteten for national protektionisme. Det sidste kom dokumentaren naturligvis ikke ind på.

    Brink Lindsey fra Cato-instituttet redegjorde på et tidspunkt for det fornuftige i kapitalisme, men ellers var de øvrige enige om det umenneskelige i at afskedige amerikanere. En af de fyrede fortalte at han næppe fik et tilsvarende job igen, og nu var nødt til at søge noget med lavere løn. Mon ikke det mest humane når det kom til stykket i virkeligheden var at lade fattige kinesere producere jobs til det købestærke Vesten.

    De interviewede mente naturligvis de havde en god sag – men hvad skal man sige til argumentation som denne:

    “It’s the heart of Wal-Mart’s pricing strategy. Wal-Mart puts a tremendous amount of planning, organization and thinking into what their opening price points are going to be, based on last year’s sales, based on customer requests. [Jon Lehman]

    Eller denne:

    They were more single-minded in terms of global cost cutting and internal efficiency than any other U.S. retailer. And that helps us understand how and why they were able to pass companies like K-Mart and Sears that were the early leaders in U.S. retailing and offshore sourcing.” [Prof. Gary Gereffi]

    Wal-mart var i sandhed onde – de næsten tvang sagesløse amerikanere til at købe ikke-amerikanske varer…

    Clintons handelsaftale med Kina i 90’erne gjorde det muligt for Wal-mart at importere kinesiske vare, og hertil begyndte USA at eksportere råvarer til og købe færdigvarer (elektronik mv.) fra. Hendrick Smith opsummerer:

    Slutteligt var der tid til debat, og i godt ti minutter gav (yndige) Karen Marie Kristensen Tyge Petersen en absolut tiltrængt lektion i markedsøkonomi. Tyge fablede i lighed med dokumentarens Hendrick Smith om at Wal-mart destruerede “andre måder at anskue verden på”, og nedlæggelsen af den amerikansk produktion var i Tyges optik såkaldt “kreativ destruktion”. Gæsten var sin opgave voksen, men hun havde det i sagens natur nemt – Tyge ved ikke meget om økonomi der ikke stod i første-udgaven af Das Kapital.

    Man må spørge sig selv om der slet ikke produceres politiske dokumentarprogrammer med en ikke-socialistisk vinkel – at dømme efter DRs indkøb så virker det ikke sådan.

  • PBS Frontline – Is Wal-mart good for America?. Transkript.
  • Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    8. november 2004

    Hørt i 60 Minutes om Jon Stewart: “No one can accuse him of playing favorites”

    TV2 sender som bekendt CBS’ udskældte nyhedsprogram 60 Minutes nogle uger forskudt. Igår på TV2 Charlie var der et indslag om The Daily Show – og ikke mindst om værten Jon Stewart, der står for de fire ugentlige shows, der trods det nyhedsagtige ydre – er rendyrket underholdning. Programmet sendes på Comedy Central, som ejes af CBS, og minsanten om ikke Jon Stewart havde et problem med Bush, Cheney og Irak-krigen. Her lidt fra indslaget.

    Dick Cheney minder ham om Hulk:

    Som lover en brutal død hvis vi ikke stemmer på ham. – hvad tydeligvis faldt i god jord hos 60 Minutes-journalisten Steve Kroft.

    Med tanke på Danes for Bush-udsendelserne, som Mads Brügger forleden erklærede var et DR2-foretagende – så er følgende særdeles interessant.

    Ovenstående fra det officielle ‘transkript’:

    Kroft: Is Stewart sort of an equal opportunity skewer?

    Stewart: “We don’t consider ourselves equal opportunity anythings, because that’s not – you know, that’s the beauty of fake journalism. We don’t have to – we travel in fake ethics,”

    Her begyndte man så at tro at Jon Stewart modsat Mads Brügger besad lidt selvkritik, men selvom han var langt mere fair – så var tendensen klar.

    Næste indslag var optaget under Republikanernes Konvent, og var som taget ud af Danes for Bush. The Daily Shows korrespondent stiller et spørgsmål til en republikansk udsending fra Montana, som alt afhængig af hans svar får ham til at fremstår mere eller mindre racistisk.

    Emnerne var tidligere ‘berørt’ i diverse Udefra-dokumentarer, men her dog langt sjovere

    Stewart: Alle unge mænd blev tvunget til Vietnam-krigen

    Cheneys kone, indklippet: “Dick did not”

    Andet eksempel: Irak anno 2004 ~Mess O’Potamia.

    Sidste halvdel af Daily Show-indslaget var et studie i damagecontrol. Der vises en kort sekvens hvor Jon Stewart revser 60 Minutes for Rathergate…

    – hvorefter Jon Stewart i interviewet udtrykker forbavselse over at Rathergate blev så stor en sag, når man tænker på at Bush førte USA i krig på forkert grundlag (sic). CBS’ ene hånd kradser den anden på ryggen over en kop kaffe…

    Slutteligt ser vi Jon Stewart i hård debat på CNNs Crossfire, hvor han håner tv-stationen med genrens værste gloser… [Jeres slogans er ligeså vildledende som Foxnews’]

    Kort forinden havde det allerede lydt: “In any event, when it comes to the media, no one can accuse him of playing favorites.”… for han revser alle der ikke er ligeså venstreorienterede som ham selv, må der menes.

    The Center for Media and Public Affairs har fortløbende optalt (og kategoriseret) vittigheder om præsidentkandidaterne i fire landsdækkende shows (Letterman, Leno, O’Brian og Stewarts Daily Show)… Alle fire har i alle perioder før det netop overståede valg klart fokuseret mest på George W. Bush. Letterman og O’Brian med 2-3 gange flere ‘jokes’ om Bush end om Kerry – og lidt overraskende er Jon Stewart mest fair selvom han næsten har dobbelt så mange indslag om Bush i forhold til Kerry. [Link: 1/1 2004- 24/8-2004]

    Det virker naturligt at Bush, som siddende præsident er genstand for flest jokes. Men mønsteret er lidt for markant. 778 vittigheder om Bush, 348 om Kerry, og måske mere sigende. Hyppigste emne for Kerry-jokes er ‘Appearance’ med 50 jokes, hvorimod Bush er blevet offer for ‘Intelligence’-jokes hele 261 gange. Ser man på de generelle tendenser ved tidligere præsidentkampagner bliver mønstret endnu tydeligere. Ved valget i 1992 (hvor Clinton vandt) – blev Clinton ‘offer’ under halvdelen af det antal gange Bush senior og Ross Perot blev det. Ved Clintons genvalg i 1996, var der minsanten flere jokes om den republikanske udfordrer Dole. Med Clintons liv i mente, virker det ikke så lidt påfaldende.

    Problematikken er interessant. Kan man blande journalistik og humor, og hvis ja – skal objektivitet være et mål i sig selv? Vi ved hvad Mads Brügger, Michael Moore og andre leftloonies mener om den sag. Ligesom det også står klart hvilken goodwill CBS giver Jon Stewart i forhold til Foxnews’ Bill O’Reilly. Alt imens Carl Pedersen næsten ikke kan åbne munden uden at tale om (højreorienterede) talkshow-vært Rush Limbaugh…

    Oploadet Kl. 23:41 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    27. juli 2004

    DR mener Bushs politik er skadelig

    Bill Clinton talte igår på demokraternes konvent, og ikke overraskende anbefalede han de forsamlede at stemme på præsidentkandidat John Kerry.  Clinton var i sin tale ikke specielt hård mod Bush (som han ikke nævner en eneste gang), og forsøgte at gøre debatten mere fremadstræbende med passager såsom:

    Therefore, we Democrats will bring the American people a positive campaign, arguing not who’s good and who’s bad, but what is the best way to build the safe, prosperous world our children deserve.”

    DR Tekst-tv valgte at give sin artikel en nøget søgt overskrift, og endnu værre – følgende sætning: Clinton gav ham sin fulde støtte, som manden der skal gøre op med [Det DR betegner som] Bushs skadelig politik.”

    Oploadet Kl. 20:24 af — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper