1. december 2021

Efter redneck-likvidering i ‘The Hunt’ (2020): “He’s a monster. Honey, he probably uses the N-word.”

I min seneste Kontrast-klumme anvender jeg et par citater fra gysersatiren ‘The Hunt’ (2020), som fik en del omtale sidste år, efter Donald Trump tweetede om den. Fra Kontrast.dk – Medierne er en klovneverden uden noget at grine af (kræver abonnement).

“… Når man som konservativ scroller gennem Netflix en lørdag aften, skal man ikke bare ignorere kategorien ‘LGBT-dramaserier’, men også frasortere alle nyere film med politiske emner. Jeg har stor erfaring i den slags, men forleden endte jeg tilfældigt med ‘The Hunt’ (Craig Zobel, 2020), der havde en relativ neutral omtale. En ‘mørk gysersatire’ om en stenrig elite, der jager almindelige uskyldige borgere. Det var en dårlig film, men minder desværre lidt om Danmark anno 2021.

… Alt er selvfølgelig karikeret, men dialogen har bestemt sine momenter.

“‘You’re going to hell’, råber en af de jagede, der får svaret: “I don’t believe in hell. As you so eloquently posted, I’m a godless elite. For the record, asshole, climate change is real.'”

Trods de splatterfilm-agtige henrettelser af fæle højreorienterede, er de uhyre politisk korrekte. En af mændene opponerer eksempelvis over anden velhavers påklædning: “Is that a kimono? That’s appropriation, Richard.” Samme er også bekymret over udvælgelsen af de tolv ofre: “If we don’t have at least one minority in this group, we’ll be seen as prejudice.”

Da en ældre kvinde fra det jagende hold ser at en mand de netop har myrdet, bærer en vielsesring, får hun skrupler. Hendes mand affærdiger dog det hele: “He’s a monster. Honey, he probably uses the N-word. And not even in private, he probably uses it on Twitter.” Herefter kritiserer hun ham, for ikke at omtale sorte som afroamerikanere. Husk dine privilegier, Julius.

Der er noget latterligt over setuppet, men udgangspunktet – at fordomme skulle være værre end mord, kender vi alt for godt. Det er de senere år blevet en integreret del af journalististikkens højtbesungne nyhedskriterium.”

(Julius til sin kone: “… white people. We are the worst.”; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 01:51 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


28. november 2021

Blüdnikow, Berlingske: ‘Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?’

Var jeg ung historiestuderende, der stod foran et specialeforløb, så ville jeg skrive om ‘Russian Collusion’-konspirationen. I en tid hvor medier problematiserer falske nyheder, ville det være oplagt med en tung kildebaseret gennemgang af mediernes årelange kildekritiske svigt, tydeligvis motiveret af foragten for Donald Trump. Centralt står etablerede mastodonter som New York Times og Washington Post, som de danske medier stadig mener er guldstandarden for sober journalistik.

Knivskarp kommentar af journalist Bent Blüdnikow, der i parentes… selv skriver for Berlingske.

Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?

Allerede før Donald Trump blev valgt til præsident i 2016, sivede der rygter ud om hans konspiration med Ruslands præsident Putin om at kuppe sig til magten. I USA fik denne konspirationsteori betegnelsen ‘russian collusion’. Det var en sag, som de næste tre-fire år blev den mest omtalte sag overhovedet i USA.

Rygtet om en konspiration mellem Trump, hans stab og russerne baserede sig på en rapport, som i USA blev kaldt Steelerapporten. Det var udarbejdet af en forhenværende britisk spion, Christopher Steele, der også havde kontakter til USAs efterretningstjeneste, FBI. Dossieret berettede, hvordan russerne havde et greb om Trump, blandt andet fordi der eksisterede hemmelige optagelser af Trump i et hotelværelse i Moskva, hvor han fik prostituerede til at urinere i en seng, hvor præsident Obama havde sovet.

Disse og mange andre oplysninger flød fra FBI og regeringskontorer til medierne, der med anonyme kilder kunne beskrive, hvordan Trump og hans folk havde samarbejdet med russerne. Redaktøren på New York Times, Jim Rutenberg, skrev, at nu var det slut med objektiv journalistik, fordi man måtte afsløre Trump.

FBI indledte en aflytning af en af Trumps medarbejdere ved navn Carter Page, som FBI mistænkte for at samarbejde med russerne, og FBI kunne derved aflytte Trumps stab. En kommission blev nedsat, hvor den tidligere FBI-chef Robert Mueller var formand, og i mellemtiden undersøgte Justitsministeriets ombudsmand, Michael Horowitz, om der i forløbet var sket brud på normale procedurer fra FBIs side.

Mueller-kommissionen fandt ikke grundlag for beviser om en konspiration mellem Trump og Putin. Og Michael Horowitz kom med en sønderlemmende kritik af FBI, hvor Horowitz påpegede, at FBI havde afgivet forkerte, ufuldstændige og endda løgnagtige ansøgninger til retten om at aflytte Carter Page.

Alt dette afholdt imidlertid ikke medierne fra at fortsætte med at skrive om ‘russian collusion’, som om der stadig eksisterede en sådan konspiration. New York Timesjournalister fik endda en Pulitzerpris i 2019 for deres artikler, der alle pegede på eksistensen af en konspiration. Fra amerikanske medier flød anklagerne i en lind strøm til europæiske medier. Blandt andet skrev Berlingske om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken.

Berlingskes USA-korrespondents artikel fra 24. november 2017 om Trumps besøg i Moskva i 2013, hvor de prostituerede skulle have tisset, er ikke atypisk. Avisen kilde var angiveligt en forhenværende russisk spion: ‘Så snart de udvalgte gæster var fløjet ind til Sovjetunionen, var der ingen grænser. ‘Alt var gratis. Der var gode fester med dejlige piger. Der kunne være sauna, piger, og hvad ved jeg,’ fortæller han.’ Eller som en anden af Berlingskes korrespondenter skrev 4. marts 2017, da Trump anklagede Obama for at have organiseret aflytning af ham: ‘Trump forsøger at fjerne opmærksomheden fra beskyldningerne om sin forbindelse til Rusland, og at der er tale om en klassisk afledningsmanøvre.’

Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning. Berlingskes korrespondenter brugte medier og citerede kilder, der bekræftede påstanden om ‘russian collusion’. Justitsminister William Barr nedsatte en kommission med magtbeføjelser til retsforfølgelse under ledelse af John Durham. Durham har rejst sager mod flere indflydelsesrige personer, som peger på, at Steelerapporten var bestilt og betalt af Hillary Clintons kampagnestab og medarbejdere.

Selvom førende etablerede medier stadig forsøger at nedtone betydningen af afsløringerne fra John Durham, bobler det alligevel frem i både Washington Post, USA Today og blandt andet Axios med erkendelse af, at det var en løgnagtig kampagne betalt og drevet frem af Demokraterne og deres allierede i medierne.

Denne artikel har ikke en snus med Trump, Clinton eller Biden at gøre. Det handler om mediernes sjæl. Hvordan kan medierne, der i årevis fyldte deres læsere med løse påstande og anonyme kilder, ikke have dårlig samvittighed, nu da sandheden er kommet frem? Washington Post er begyndt at rette i deres gamle artikler om ‘russian collusion’ for at fjerne de værste tendentiøse forvrængninger.

Har Berlingske, der formidlede anklagerne fra New York Times og andre medier, ikke et ansvar til at fortælle læserne sandheden, som den nu er kommet frem og tage et medansvar? Og Berlingske var faktisk betydelig bedre end Politiken og Danmarks Radio, men ikke meget. Sagen handler om mediernes sjæl.



11. august 2021

Wagenknecht: ‘For de venstreliberale er enhver, der afviger fra deres værdigrundlag en dårlig person’

Die Linkes Sahra Wagenknecht har skrevet flere bøger, og hendes seneste ‘De selvretfærdige – mit modsvar: for fællesfølelse og sammenhold’ udkommer på dansk senere på måneden. Hun er venstreorienteret, men gør åben front mod woke-venstrefløjen. Netavisen Pio har offentliggjort et uddrag, og det er befriende læsning – Venstrefløjspolitiker: Livsstilssocialisterne lever i anden verden.

“Det, der i manges øjne gør livsstilssocialisterne usympatiske, især blandt de dårligere stillede, er deres åbenlyse hang til at betragte deres privilegier som personlige dyder og i samme åndedrag erklære deres verdensbillede og livsstil for indbegrebet af progressivitet og ansvar.

Det er deres moralsk overlegne selvtilfredshed, når de skamløst udstiller deres klippefaste tro på, at de befinder sig på de godes, de retfærdiges og de fornuftiges side.

Det er deres nedladende arrogance over for den livsverden, de omstændigheder og ovenikøbet det sprog, som er karakteristisk for folk, der aldrig har gået på universitetet. …

Og det er den karakteristiske mangel på medfølelse med folk, der er nødt til at kæmpe meget hårdere for deres velstand, i det omfang man kan tale om en sådan, og som af samme grund ofte virker mere tilknappede og vrede.

Deres hykleri, som de har svært ved helt at skjule, bidrager også til livsstilssocialisternes problematiske billede i offentligheden. Har man kun lige råd til en enkelt ferie om året på grund af en dårlig løn, eller må man leve af en lille pension, selvom man har arbejdet hele livet, så ser man ikke så velvilligt på det, når andre, der aldrig har manglet noget, prædiker afholdenhed for en.

Og det er i hvert fald de færreste, der lytter, når de folk, der belærende fortæller os, at indvandringen er en stor gevinst for samfundet, er de selvsamme mennesker, der sætter deres eget barn i en skole, hvor det eneste møde med fremmede kulturer finder sted i litteraturundervisningen.

[…]

Den uhøflige opførsel skyldes, at venstreliberalismen ifølge tilhængernes egen opfattelse ikke er baseret på meninger, men simpelthen er et spørgsmål om anstændighed. For de venstreliberale er enhver, der afviger fra deres værdigrundlag, ikke en anderledes tænkende, men derimod en dårlig person, måske er han endda menneskefjendsk eller nazist.

Dette perspektiv forklarer den aggression, hvormed de bekæmper ikke blot overbevisninger, men også mennesker, der holdningsmæssigt befinder sig uden for det venstreliberale verdensbillede, eller bare krænker et af deres hellige bud. For livsstilssocialister er egentlig kun liberale, når de selv, eller deres meningsfæller, skal sige det.

[…]

Den udbredte usikkerhed skyldes muligvis også, at mange af de synspunkter, som de venstreliberale har sat på forbudslisten, ofte netop er de synspunkter, der deles og bifaldes af store dele – nogle gange endda flertallet – af befolkningen.

Undersøgelser i alle vestlige lande har således vist, at 60 til 70 procent af befolkningen afviser øget indvandring og ønsker mere restriktiv lovgivning.

Alene det synspunkt er i venstreliberale kredse nok til officielt at blive betragtet som racist. Folk, der føler sig utrygge, når de støder på en større gruppe mænd, der taler et fremmed sprog i den offentlige transport, putter de i samme skuffe.

Da disse ressentimenter er udbredte, er der i de venstreliberale kredse opstået et samlebegreb for dem, her kaldes de for hverdagsracisme. For livsstilssocialisterne står det nemlig helt klart, at alle disse ‘misantropers frygt og bekymringer er helt uden hold i virkeligheden’, som sociologen Harald Welzer valgte at formulere det.

… hvis man forventer, at ens regering primært tænker på sin egen befolknings velfærd og beskytter den mod international løndumping og andre negative følgevirkninger af globaliseringen – en grundtanke, der var helt selvfølgelig for traditionelle venstreorienterede – er man nu nationalsocial, og nogle gange endda med endelsen -istisk.

(Sahra Wegenknecht efter et ‘antifascistisk’ overfald, 2016; Foto: DW)

Oploadet Kl. 01:31 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


10. februar 2021

Mens MSM hetzede ‘Putins marionet’, bekæmpede Trump etablering af russisk rørledning i Østersøen

Fredag kunne man høre mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kommentere menneskerettighederne i islamiske oliestater, og specifikt nævnte han Saudi-Arabiens mord på Jamal Khashoggi, der forargede ‘amerikanerne, bortset fra Trump-regeringen’. Der var dog håb igen, præsident Joe Biden ville nu sætte hårdt mod hårdt.

Der er ingen dansk vinkel på Khashoggi-drabet, og i forhold til menneskerettigheder vil det nok være mere relevant at diskutere Ruslands fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. For os der husker de mange spekulative ‘Russian collusion’-historier i massemedierne, er det påfaldende så kritisk Trump var overfor Putins planer om at bygge olierørledninger til Vesten – de såkaldte Nord Stream 1 og 2.

Knud Brix rullede forleden historien ud i podcasten Genstart, med hjælp fra tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard. Det er artige ager. I 2011 drak Lars Løkke Rasmussen fadøl med Putin i Tivoli, og Lidegaard erkender, at han var naiv, da han have ministeransvaret i 2014-15. Selvom Clinton/Biden kaldte Trump for ‘Putins marionetdukke’, så modarbejdede Trump stædigt Ruslands geopolitiske tiltag. Trump ville sanktionere europæiske virksomheder, der hjalp Putin med rørledningen, og Putin fejrer nu Bidens sejr med genoptagelse af Nord Stream 2.

En masse debat om et marginalt emne, serveres med en kindhest til Trump. Omvendt er der ingen videre kritik af danske politikere, der trodsede Trumps advarsler om Putins Rusland i et større geopolitisk spil, der har direkte relevans til Danmark. Ja, faktisk tærskede medierne langhalm på Trumps postulerede venskab med Putin.

Her lidt fra udsendelsens afslutning.

Knud Brix, DR: Donald Trump er igennem hele sin præsidentperiode rasende over Nord Stream 2. På et NATO-topmøde i 2018 angriber han Tyskland. Han anklager uden blussel Angela Merkel for at gøre sig til Putins gidsel, og helt afhængig af russisk gas. … Diskussionen kulminerer i 2019.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister: Det næste kapitel er jo ret vildt. For her siger Donald Trump, på bedste Trump-manér – ‘Prøv lige at høre, jeg er sådan set ligeglad hvad vi er enige eller uenige om’, ‘Jeg kommer til at straffe alle de europæiske virksomheder, som på den ene eller anden måde indgår i det her projekt’ – ‘Dem straffer vi økonomisk’.

Knud Brix: Hvorfor har han så meget imod gasledningen?

Martin Lidegaard: USA har to interesser her. Det ene er man vil stække Rusland sikkerhedspolitisk. Men det andet er, at der er en kæmpe kommerciel interesse fra USAs side, fordi man gerne vil sælge sin egen gas til Europa. … De har flere motiver. …

Knud Brix: Du er vel enig med Trump i målet. Er han så ikke bare effektiv?

Martin Lidegaard: Man er nødt til at skille tingene ad. Jeg er sådan set enige med USA i, at det har været åndsvagt af Tyskland at bygge den her ledning på nuværende tidspunkt. Men det står også klart, at man ikke kan have en situation, hvor et land påtvinger andre sin udenrigspolitik, med økonomisk straf, hvis ikke de makker ret. Det er ikke den form for samarbejde, man skal have med allierede.

Knud Brix: Det her fører jo sådan set til at byggeriet blev udskudt, og sat i stå. … Det var jo også det du gerne ville. … Midt i januar genoptages byggeriet af Nord Stream 2 pludselig, efter mere end et års pause… Den bratte genstart af gasledningen, falder sammen med at Trump forlader Det Hvide Hus. Tror du at det er tilfældigt at byggeriet genoptages dage efter at Trump er ude af kontoret?

Martin Lidegaard: Jeg er helt overbevist om, at når man nu er gået i gang med at færdiggøre Nord Stream 2, så er det fordi man antager, at Biden-administrationen ikke vil fortsætte Trumps sanktioner. Det er ikke noget vi ved – det er noget, som de antager. Vi ved faktisk ikke hvor Biden står i det her. … Det var næsten ubærligt, at man ikke brugte Nord Stream 2 til at stille krav, og presse russerne mere end man gjorde. Nu kommer Nord Stream 2, og så er det bare om at være på mærkerne, og sørge for at at russerne ikke udnytter det til noget som helst, som ikke er i vores interesse.

(Genstart, En giftig gasledning, DR.dk, 4. februar 2021)

MSM

‘Trumps handelsminister tjener millioner på at sejle gas gennem Øresund for Putins inderkreds’ (Politiken, 6. november 2017)

‘Putins kok stegte valgflæsk for Trump’, Jyllands-Posten, 18. februar 2018)

‘Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham’ (Michael Bjerre, Berlingske, 28. januar 2021)

(Nord Stream 2-rørlinje; Foto: Euractiv)



13. november 2020

Hillary, aug. 2020: “Its gonna be a close election… Biden should not concede under any circumstances”

‘Alle skulle have lært at tabe med stil’, skrev Berlingske torsdag, og fredag er det så Børsen der vrøvler om Trumps forestående ’statskup’. De røde aviser er ikke venligere stemt, men når vi taler Trump er forskellen uanselige nuancer indenfor samme svenskrød. Der er for eksempel intet medie, der har skrevet om Demokraternes passiv-aggressive tilgang til 2020-valget, endsige Hillary Clintons støtte til 2016-genoptælling. Det ændrede ikke på valgets udfald, men gav legitimitet. Ja, og så lige endnu et venstrefløjs-hashtag: #Notmypresident.

For blot tre måneder siden stod Hillary Clinton frem med denne her svada til Biden. Opgiv ikke, selv hvis valget er tæt. Få egne folk til at stå for optællingen, det bliver en større juridisk opgave.

“Look, Its gonna be a close election. … We’ve got to have a massive legal operation. I know the Biden campaign is working on that. We have to have poll workers, and I urge people who are able to be a poll worker. We have to have our own teams of people to counter… This is a big organizational challenge … And you know, Joe Biden should not concede under any circumstances… Eventually, i do believe he will win, if we don’t give an inch, and if we are focused and relentless as the other side is.” (Hillary Clinton, 25. august 2020)

(Hillary Clinton, 25. august 2020)

2016, efter valget…

Hillary Clinton’s campaign intends to back the statewide election recount effort in the battleground state of Wisconsin spearheaded by third-party candidate Jill Stein. … Stein, the Green Party’s presidential nominee, also has plans to file recount efforts in Michigan, where NBC News has yet to officially call a winner, and Pennsylvania.

Saturday afternoon, she indignantly tweeted, ‘I will do a recount in any state where the deadline has not passed.

Trump still holds narrow leads in all three states, and his victories in Pennsylvania and Wisconsin provided him with the Electoral College advantage he needed to win the presidency.

Elias acknowledged that ‘the number of votes separating Donald Trump and Hillary Clinton in the closest of these states — Michigan —  well exceeds the largest margin ever overcome in a recount,’ but he said the Clinton campaign felt it was ‘important, on principle,’ to take part in and monitor the process.

If Stein follows through with her promise to pay for recounts in Michigan and Pennsylvania, Elias wrote, the campaign will ‘take the same approach’ with additional states and participate in any verification efforts there.

… It’s an endeavor that will take long hours, hundreds of election workers and millions of dollars — and one that Stein herself admits may not change a thing about Trump’s defeat of Clinton.

‘I don’t think that’s likely… Stein said this week on ‘PBS NewsHour.'” (NBC, 26. November 2016)

Oploadet Kl. 02:50 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


17. oktober 2020

Naser Khader om afsløring: “Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.”

Medierne mistede interessen for sagen, da det på det forhåndværende materiale blev sværere og sværere at opfinde nye vinkler mod Trump. ‘Russian collusion’ forsvandt som dug for solen, og de samme medier renser naturligvis ikke Trump kort før et valg. I naturlig forlængelse af forrige post – en knivskarp kommentar af Naser Khader i Jyllands-Posten – Medierne har skadet troværdigheden big time (kræver login).

“… I USA taler man om en ‘oktoberoverraskelse’, når der pludselig kommer store overraskelser i måneden inden præsidentvalget. I år har vi både haft præsident Donald Trumps indlæggelse, efter han blev smittet med coronavirussen. Den anden ‘oktober-overraskelse’ kom onsdag og var på mange måder ligeså spektakulær.

Onsdag frigav præsidenten noter fra den tidligere CIA-direktør John Brennan, der beskriver en påstået plan ‘godkendt af Hillary Clinton’, der skulle ‘ødelægge Donald Trump ved at skabe en skandale, der hævdede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste’. Noterne blev taget, efter Brennan havde briefet den daværende præsident Barack Obama, som altså dermed må have kendt til planerne.

Når det er en skandale, der rækker ud over bare at være endnu en ‘oktober-overraskelse’, er det fordi, den understreger, at mainstreammedierne ukritisk hoppede på historien om Trumps forbindelser til Rusland. Jeg gætter på, at de afklassificerede noter en dag bliver kaldt den ‘hemmelige oktoberoverraskelse’, fordi den eksplicitte og forsætlige bias mod Trump er nu så stærk, at historien nærmest ingen mediedækning fik. Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.

Sagaen om de påståede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste og efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem Rusland og medlemmer af Trumps kampagne fortsatte ind i 2018 og 2019. Artiklerne ligger stadig på New York Times hjemmeside, og avisen vandt endda Pulitzer-prisen for historierne. CNN og mange andre medier både i USA og andre steder som i Danmark citerede ukritisk, hvad New York Times skrev. Det er svært at sige hvorfor, enten hoppede medierne på historien, fordi den kom fra Clinton-kampagnen, eller også vidste de, at den ville skade Trump.

Gravergruppen på New York Times har altså enten gjort sig skyldig i at bruge en dybt utroværdig kilde, eller også har de haft en bestemt politisk dagsorden. Jeg kan ikke forestille mig, at New York Times ikke har gjort alt for at tjekke kilden til historien om de påståede forbindelser mellem Trump og Rusland, men jeg kan godt forestille mig, at avisen har gravet efter historier om Trump, der kunne skade Trump med det ene formål at skade Trump.

… Det er ikke nyt, at medierne er rødere end vælgerne, men det er nyt, at anerkendte medier som New York Times og CNN agerer oppositionsparti og dedikerer hele sendeflader til at skade den siddende præsident, uden han egentlig har gjort andet end at gennemføre sin politik. Det har skadet deres troværdighed big time.”

(Donald Trump på Twitter, 7. oktober 2020)

“Den eksplicitte og forsætlige bias er resultatet af gruppetænkning. Hvis du kun ansætter socialister, socialdemokrater og liberale på en redaktion, så får du en centrum-venstredækning af nyhederne. Dermed får vi ikke hele sandheden, men kun en del af sandheden, eller ren løgn om de konservative republikanere.” (Naser Khader)



7. oktober 2020

Zara Rahim, der førte kampagne for Obama, og var talsperson for Hilly Clinton: “… I hope he dies”

Kristeligt Dagblad har talt med Facebooks Peter Münster, der fortæller at man godt må skrive at ‘Trump bør dø af coronavirus, eller ‘et lignende dødsønske’ mod Mette Frederiksen, da det falder ‘uden for spektret af det, vi mener, er en samtale, som vi skal intervenere i’. Man kan få 30 dages karantæne på Facebook for at skrive ‘Tommy Robinson’ eller ‘neger’, men dødstrusler mod folkevalgte – intet problem.

Uanset hvad, så fortolkes reglerne i flæng, og det er ikke bare tilfældige venstreloonier, der ønsker Trump død. Det er for eksempel Zara Rahim, muslim, der tidligere førte kampagne for Obama, og i 2016 fungerede som talsperson for Hillery Clinton.

(Zara Rahim på Twitter, 2. oktober 2020)

“‘Det er i de seneste fire år gået imod min moralske identitet at tweete dette, men jeg håber, at han dør‘, skrev Zara Rahim, tidligere talsperson for den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton.” (Kristeligt Dagblad, 7. oktober 2020)

Træk af tiden…

(Jørgen Klubien på Facebook, 1. oktober 2020)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



22. januar 2017

Arrangør af anti-Trump kvindemarch for menneskerettigheder er sharia-tro muslim, Hamas-relation

DR Online beretter, at ‘Women’s March Copenhagen’ trak 2500 danske kvinder på gaden, en del med lyserøde ‘pussy-hatte’. Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International, forklarer til citat, at ‘kvinders rettigheder er menneskerettigheder’. Udgangspunktet for de mange samtidige demonstrationer kloden rundt, var Trumps berømte ‘Grab them by the pussy’-kommentar, der nok var vulgær, men ikke en normativ opfordring, nærmere en humoristisk konstatering ytret under private former i 2005, da han stadig var bedste venner med The Clintons.

Herunder Linda Sarsour, en af de fire arrangører bag den oprindelige march i Washington DC. Fra Daily Caller – Women’s March Organizer Recently Met Ex-Hamas Operative, Has Family Ties To Terror Group.

“Linda Sarsour, one of the organizers behind Saturday’s Women’s March, being held in Washington, D.C., was recently spotted at a large Muslim convention in Chicago posing for pictures with an accused financier for Hamas, the terrorist group.

Sarsour, the head of the Arab American Association of New York and an Obama White House ‘Champion of Change,’ was speaking at last month’s 15th annual convention of the Muslim American Society and Islamic Circle of North America.

While there, she posed for a picture with Salah Sarsour, a member of the Islamic Society of Milwaukee and former Hamas operative who was jailed in Israel in the 1990s because of his alleged work for the terrorist group.

… Sarsour has acknowledged in past interviews that she has cousins serving prison time in Israel because of their work for Hamas.”

(Linda Sarsour, 2017 – Mere hos Gateway Pundit; Foto: Youtube)

… when you’re a star they let you do it. You can do anything. Whatever you want. You can do anything. Grab them by the pussy. You can do anything.” (Forretningsmanden Donald Trump, 2005)



24. november 2016

Lars Tvede: Jævne lovlydige borgere er træt af den voksende stat, og ‘den påduttede multikulturalisme’

Skøn kommentar af finansmanden Lars Tvede, der forleden sprang ud som Pernille Vermunds kæreste. Sakset fra Altinget – Tvede: Oprøret, der blev tysset i gang.

“Vi kan vel alle huske historien om den katolske kirke i middelalderen. Altså den dér med en velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Og større. Og så til sidst stor nok til at den sad på en stor del af landjorden i mange lande, regerede fra glitrende paladser, hvorfra den fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de købte afladsbreve eller på anden måde underkastede sig og spyttede i kassen. Denne institution påkaldte sig altid godheden, og hvis folk ikke var enige, blev de straks udråbt som ‘kættere’, ’syndere’ og ‘fordømte’. ‘Du ejer ikke dig selv,’ var budskabet. ‘Gud ejer dig. Og vi alene repræsenterer Gud. Så gør hvad vi siger!’

Det er vel rimelig klart, hvor jeg vil hen med den historie, men tillad mig alligevel at tage turen. Staten er nemlig for mig nutidens pendant til middelalderens katolske tyranni. Det er den gigantiske organisme, der nu tager en betydelig del af borgernes penge, dikterer i stadigt finere detaljer, hvordan de skal leve deres liv, overvåger deres handlinger, udråber dem til miljøsyndere og truer dem med undergang, hvis de ikke støtter op omkring statens utallige projekter. Det er øjet i det høje; moralisten og tyrannen, som dag for dag, måned for måned og år for år tiltager sig stadigt mere magt fra de jævne folk. …

De føler sig snydt, fordi systemet konstant piller folk ud, som det er ’synd for’ og som der derfor skal kastes offentlige midler efter, selvom eller fordi de netop IKKE passer deres arbejde og/eller IKKE overholder loven. Jævne, pligtopfyldende folk undres eksempelvis, når utilpassede inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at slå til igen og igen efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises. De er trætte af den påduttede multikulturalisme, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed. De er frustrerede over at se folk, der gør velfærd til en livsstil uden at kassen nogensinde smækkes i. De forbløffes, når deres penge bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og absurd bureaukrati en masse.

… Mange jævne folk er nu tydeligvis gale grundet den måde, de er blevet behandlet, når de har protesteret. Hillary Clinton kaldte eksempelvis Trumps støtter ‘the basket of deplorables’ og ‘racist, sexist, homophobic, xenophobic, islamophobics’. Danskere, der protesterer imod islamisk masseindvandring, er tilsvarende kaldt racister, som om religion var en medfødt race snarere end et selvvalgt tankesæt.

… når man lægger låg på en gryde med kogende vand, eksploderer den let til sidst, og det er det, der er ved at ske nu.”

(‘Basket of deplorables’, Hillary Clintons 2016-udgave af ‘Vast right-wing conspiracy’; Foto: Twitter)

“… I do believe that this is a battle. I mean, look at the very people who are involved in this—they have popped up in other settings. This is—the great story here for anybody willing to find it and write about it and explain it is this vast right-wing conspiracy that has been conspiring against my husband since the day he announced for president.” (Hillary Clinton, 27. januar 1998)

“You know, just to be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamaphobic — you name it.” (Hillary Clinton, 25. august 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper