24. oktober 2016

Mens medierne fejrer Hillary-storsejr, spår førende bureau dødt løb: “… Trump slightly edges Clinton”

Skal man tro de danske medier, så er det amerikanske præsidentvalg så godt som afgjort. Hillary Clinton fører komfortabelt, og det brogede ekspertpanel taler med stemme. Broget er måske så meget sagt, for vi taler stort set altid om den værdipolitiske venstrefløj, folk som Morten Bay, David Trads, Lars Trier Mogensen, og for lidt siden i Datolinjen på Radio24syv, forfatteren Christian Mørk: “… et nederlag må anses for værende en realitet for Trump.”

Sidstnævnte henviste til en meningsmåling foretaget for ABC , der havde en Hillary-føring på hele tolv procent. Tjekker man RealClearPolitics, så ser man at Hillary Clintons forspring generelt er under det halve.

En analyse af konkurrerende meningsmålinger for de sidste tre præsidentvalg, gav fornyligt ABC News en flot 4. plads. De mest præcise målinger foretages af IBD/TIPP, der søndag havde en 1-procent føring til Trump, og mandag offentliggjorde en måling der viste dødt løb. Fra Investor’s Business Daily – Trump, Clinton In Dead Heat As Race Hits Final Two-Week Stretch — IBD/TIPP Poll

With the presidential election set to enter its final two weeks, Hillary Clinton and Donald Trump find themselves in a near dead heat at 41% each in a four-way race, the latest IBD/TIPP presidential tracking poll shows.

… Without rounding, Trump stands at 41.1%, 0.1 percentage point behind Clinton’s 41.2%. Johnson stands at 7.7%, unrounded, while Stein is at 3.7%.

In a two-way faceoff without the other two candidates excluded, Trump and Clinton are knotted at 42%. On the unrounded data, Trump slightly edges Clinton, 42.3% to 42%.

(IBD/TIPP-måling, 24. oktober 2016)

“En tredje forandring er, hvor meget mere ‘partisk’ dækningen af amerikansk politik er blevet. Danske journalister har formodentlig altid overvejende lænet sig i pro-Demokratisk/anti-Republikansk retning… min mavefornemmelse siger, at tendensen er blevet mere udpræget. I dag kan man sagtens se en dansk TV-korrespondent kaste enhver hæmning fra sig, når vedkommende skal rapportere om en demokratisk kandidats sejr, og megen dækning forsøger ikke engang at balancere vurderingerne, men lægger eksplicit til grund, at ‘vi danskere kan jo bedst lide Demokraterne’.” (Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske, 23. oktober 2016)



20. oktober 2016

Clinton & Co iscenesætter uro til Trump-møder: “I’ve paid off… homeless people, to do som crazy stuff”

Hvor Hillary Clinton kan siges at have mobiliseret massemedierne, så har Donald Trump gjort det samme med den amerikanske bloggosfære. Det er godt, men betyder også, at nettet drukner i materiale, der dokumenterer modpartens iboende ondskab. Noget er rablende, det meste er useriøst, men Project Veritas Action er i en anden kaliber. Dokumentationen i orden, og det er tilmed godt produceret. Kun BT har taget historien.

Første video har titlen ‘Clinton Campaign and DNC Incite Violence at Trump Rallies’, og dokumenterer at to George Soros-forgreninger betaler og træner Clinton-tilhængere, med henblik på at skabe at skabe voldelige scener til Trump-møder. Et Pallywood-agtigt skuespil, som ukritiske medier bruger til at frame halvdelen af landet som voldelige racister. Fagforeningsaktivister er villige til at gøre alt, lyder det, og her kan man roligt oversætte det til venstreradikale. Clinton-kampagnen kalder det ‘birddogging’.

Den 16. minutter lange video bør ses i sin helhed. Fuld gennemgang her.

“‘You remember the Iowa state fair thing where Scott Walker grabbed the sign out of the dude’s hand and then the dude kind of gets roughed up right in front of the stage right there on camera?’ Foval asks. ‘That was all us. The guy that got roughed up is my counterpart who works for Bob.’

Foval adds that they ‘planted multiple people in that front area around him and in the back to make sure there wasn’t just an accident happen up front, there was also a reaction that happened out back.’

Foval also references Shirley Teeter, a sixty-nine-year-old lady who claims that she was assaulted at a Trump rally in North Carolina.

‘She was one of our activists,’ he says while introducing the term bird dogging to the political lexicon.

The phrase bird dogging also appears in an email released by WikiLeaks where Clinton campaign manager Robby Mook suggests it might be a tactic to employ to shore up support with Hispanic voters.

‘So the term bird dogging, you put people in the line, at the front which means that they have to get there at six in the morning because they have to get in front at the rally, so that when Trump comes down the rope line, they’re the ones asking him the question in front of the reporter, because they’re pre-placed there,’ explains Foval. ‘To funnel that kind of operation, you have to start back with people two weeks ahead of time and train them how to ask questions. You have to train them to bird dog.'”

Caps.

Oploadet Kl. 09:54 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


17. oktober 2016

USA: Brandbombe mod Trump-hovedkvarter – ‘Nazi Republicans get out of town or else’

‘Ord skaber handling’, siger lærde venstreorienterede ofte, men aldrig i relation til kriminalitet rettet mod højrefløjen. Fra The Charlotte Observer – Pat McCrory: Firebombing ‘an attack on democracy’.

Hillsborough police said somebody threw a bottle of flammable liquid through the window of Trump’s GOP headquarters, setting campaign signs, supplies and furniture ablaze before burning itself out. A swastika and ‘Nazi Republicans get out of town or else’ were spray painted on the side of an adjacent building. No damage estimates were available.

‘The firebombing of a local political headquarters in Orange County is clearly an attack on our democracy,’ McCrory said in a statement. ‘Violence has no place in our society – but especially in our elections. … investigation.’

Hillsborough Mayor Tom Stevens said, ‘This highly disturbing act goes far beyond vandalizing property; it willfully threatens our community’s safety … and its hateful message undermines decency, respect and integrity in civic participation.’ …

The county is overwhelmingly Democratic. Democrats and independents outnumber Republicans 5-1.”

(Trump-kampagnens hovedkvarter i Orange County, North Carolina; Foto: ABC News)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


12. oktober 2016

Antropolog Ole Bruun om “venstrefløjens stigende intolerance over for store dele af egen befolkning”

I en artikel på Buzzfeed, forlyder det at næsten halvdelen af europæerne har ‘ekstreme holdninger’. De er ‘Authoritarian populists’, hvad blandt andet defineres som værende ‘anti-immigration’. Er man mod indvandring, er man autoritær, næsten-fascist og totalitær. Ekstreme holdninger er blevet mainstream sluttes det, men ret beset er det jo bare venstrefløjens har sat sig på det Ole Bruun kalder ‘verdens benævnelse’.

Aldeles fremragende indlæg af antropolog Ole Bruun i Weekendavisen – Bandbuller i humanismens navn (ikke online).

“Der er klare paralleller mellem de politiske processer på tværs af den vestlige verden, og udfordringerne fra specielt outsourcing og indvandring er stadig mere ens. Men hvor de europæiske parlamentariske systemer hurtigt indfanger nye politiske tendenser såsom de folkeligt-nationalistiske partier, så viser det amerikanske to-parti system mere træghed; men det kommer, omend i mere personaliseret form som udtrykt ved Donald Trump.

Og hvad der i særdeleshed binder dem sammen, er venstrefløjens stigende intolerance over for store dele af egen befolkning. Fra venstre mod midten, deriblandt en stor del af det demokratiske parti i USA, har der bredt sig en retorik, der forekommer at være på kollisionskurs med den tale-, tanke-og ytringsfrihed, der er en af grundpillerne i vestlig kultur og intellektuel tradition.

… Hillary Clintons seneste karakteristik af halvdelen af Trumps støtter som ‘the basket of deplorables: racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamophobic’, indrammer tillige den holdning til egen befolkning, som nu karakteriserer venstrefløjen i USA såvel som i Europa. …

Vi hørte de samme udfald i Danmark efter sidste folketingsvalg, hvor hadefulde udtalelser og tilsvining af politiske modstandere florerede i offentligheden, på sociale medier og blandt politisk aktive på venstrefløjen. Sorte dannebrogsflag, Danmark som DeKay, folk der brækker sig, siger de vil emigrere og så videre. Mest grotesk bliver det, når venstrefløjens litterære ayatollaher i humanismens navn udlyser bandbuller over flygtningekritikere i egen befolkning.

På det personlige plan virker det eksempelvis patetisk at høre højtuddannede universitetsfolk udtrykke had til anderledes tænkende, ligesom det er skræmmende at høre almindelige demokrater udtrykke generelt had til republikanere. På den hjemlige front hører man på samme måde veluddannede danskere udtrykke had til Dansk Folkeparti, hvilket må inkludere familiemedlemmer, arbejdskolleger, naboer og så videre, for ikke at tale om hele Sønderjylland. …

Politisk induceret had mod hele befolkningsgrupper er udtryk for en tendens, hvor politik udvikler sig mod totaliserende og kompromisløse verdensanskuelser, et ‘dem og os’ med klassemæssige, etniske og religiøse skel på linje med historiske religionskonflikter. Men hvad er forbindelsen til de store bevægelser i samfundet? I sammenbruddet af socialistiske modelsamfund i den ydre verden – de er jo for længst gået til grunde eller forvandlet til menneskefjendske diktaturer – og arbejderklassens eliminering i produktionen har venstrefløjen i stedet engageret sig i åndelige, humanistiske eller værdimæssige fællesskaber omkring de hjemlige kampe for at ‘ændre samfundet’, ‘flytte grænser’ og så videre. …

Dens repræsentanter i politik, civilsamfund og medier anvender alle de samme emotionelt-retoriske og dømmende udfald, med en undertone af moralsk bedreværd. Og den gør det ofte med et feminiseret udtryk i retning af ‘jeg har ret til at dømme dig, men hvis du dømmer mig, så hader jeg dig.’ Den har samlet sig om en emotionel og relativistisk humanisme, hvor intellektet er trængt i baggrunden, og en moraliseren uden etik. For den kan i samme åndedrag udtrykke hjertelighed over for den ukendte fremmede og had til den hjemlige anden, i noget der mest ligner en emotionel studehandel.

I tillæg kommer dens manglende refleksion over fejlagtige antagelser om verden, det være sig køn, sekularisering eller kapitalismens undergang. Ikke mindst forekommer venstrefløjen med sin omfavnelse af islam at være på vej ud i sin fjerde historiske fejltagelse, og for hver historiske fejlbedømmelse bevæger den sig længere væk fra sit materialistiske grundlag og længere ind i en evangelisering af sin ideologi.

Resultatet er et dogmatisk og totaliserende udsyn, der i enhver kontekst råber de samme floskler om USAs og den vestlige verdens evindelige skyld, neoliberalismens trussel, kapitalismes undergang, det multikulturelle samfund som globaliseringens nødvendighed og så videre. Og hvor den har tabt kampen om samfundets og verdensøkonomiens organisation har den i stedet kastet sig ind i kampen om verdens benævnelse, det vil sige kontrol over socialiserings-og læringsinstitutioner samt medier, på selvsamme måde som repressive stater monopoliserer diskursen og ideologien.

… Tanke-, tale-og ytringsfriheden har det elendigt i institutioner og medier under venstrefløjens dominans: Det er kritisk teori uden selvkritik. Og hvor den politiske korrekthed vinder indpas, tilsidesættes samtidig den åbne ‘politiske samtale’, som vel er betingelsen for en konsensussøgende politiske proces.”



23. august 2016

Om Trump-hetzen: Fra Clintons kampagnechefs postulater til Jyllands-Postens ekspertanalyse…

De danske medier angriber stadig Donald Trump fra alle vinkler. For nogle uger siden var det med en tidligere frisør som kilde, der vurderede at Trumps hårpragt ‘repræsenterer afvigelser i hans personlighed’: “… og jeg Jeg mener, han er fremmedhader.” I dag kan man læse, at ‘dokumentløse mexicanske immigranter’ og muslimer “frygter at blive sendt til slaveplantager, hvis Trump bliver præsident”. Historien var baseret på venstreorienterede Southern Poverty Law Center, der mere er en radikal minoritetskæmpende NGO, end en egentlig ‘tænketank’.

Herunder to citater. Bemærk kronologien: Clinton-kampagnens angreb lanceres som ekspert-analyse i Jyllands-Posten.

Onsdag den 17. august 2016: Breitbart, Clinton Campaign Denounces Breitbart News as Racist, Anti-Muslim, Anti-Semitic After Donald Trump Hires Steve Bannon.

“Clinton’s campaign manager Robby Mook opened a conference call with reporters by calling Breitbart a ’so-called news site’ that trafficked in conspiracy theories and began smearing the journalistic company with the usual leftist attacks on Republicans and conservatives.

‘Donald Trump has decided to double down on his most small, nasty, and divisive instincts by turning his campaign over to someone who is best known for running a so-called news site that peddles divisive, at times, racist, anti-Muslim, anti-Semitic, conspiracy theories,’ Mook said. Mook cited the leftist Southern Povery Law Center’s decision to condemn Breitbart News as a media arm of the racist ‘alt-right’ to back up his statements.

He argued that by choosing Bannon to join his campaign, Trump would be expected to push ‘more conspiracy theories, more wild accusations‘ about Hillary Clinton”

Fredag den 19. august 2016: Jyllands-Posten, Ekspert: Trump bliver kun grovere fra nu af.

“Den amerikanske valgkamp vil ændre karakter de sidste tre måneder op til præsidentvalget til november. Det spår Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, efter Trumps kampagnechef, Paul Manafort, valgte at trække sig tidligere fredag.

‘… og understreger, at Trump med valget af Stephen Bannon, tidligere investeringsrådgiver og redaktør for det politiske medie Breitbart News, som ny kampagnechef har fået en mand, der er meget mere lig ham selv. ….

Valgkampen vil fra Trumps side helt klart blive grimmere frem for pænere med Bannon som styrmand,’ understreger Niels Bjerre-Poulsen.

Flere internationale medier har spekuleret i, at grunden til udskiftningen af kampagnechef netop nu, er fordi Paul Manafort er midt i en sag om indblanding i en korruptionsskandale i Ukraine, og at Trump ikke vil sættes i forbindelse med flere dårlige sager.

Men heller ikke her vil Bannon kunne sige sig fri for skyld, mener Bjerre-Poulsen, da Breibart News gentagne gange er blevet anklaget for at bringe artikler med tydeligt racistisk indhold.”

(“… inspirationen er hentet fra H.C. Andersen.”, skrev DR Online; Foto: The Verge)



19. august 2016

Ideolog: “Immigrationen får kulturen til at vokse.. forhåbentlig beholder den sine bærende principper.”

Jay Carson er tæt på Clinton-familien, og kendt som manden bag House of Cards. Han har netop været i Danmark, og talt med Berlingske, der fortæller at han benyttede lejligheden til at “kommentere på den hårde tone i politiske debatter, i såvel USA, Storbritannien – og Danmark”. Trump er forkert på den, man skal ikke ‘rangordne’ mennesker og åbne grænser er et historisk vilkår. Han ved meget lidt om den danske velfærdsstat, og endnu mindre om simpel demografi. Han er en del af en forkælet elite, der altid vil have en Plan B, hvis landets ‘bærende principper’ vokser sammen med islamiske dogmer. Fra B.dk – House of Cards-bagmand: Danmark bør ikke lukke af for indvandring.

“‘… historien ser ikke med milde øjne på lande, der sætter hårdt ind mod indvandring,’ siger Jay Carson, der har en universitetsgrad i historie.

Mange af de danskere, der er imod immigration hertil, mener, at det netop er den eneste måde at sikre vores kultur i fremtiden?

At lukke et land af er ikke en effektiv måde at bevare sin kultur på. Et stærkt lands kultur tager vare på sig selv, fordi det er stærkt nok til at gøre det. Dansk kultur er stærk. … at bygge mure op omkring landet er ikke nogen løsning,’ siger Jay Carson. …

Immigrationen får kulturen til at vokse og omforme sig, men forhåbentlig beholder den sine bærende principper. USA er bygget på multikulturalisme, og det er den stærkeste facet ved vores kultur. … Jeg finder det komisk, når de hævder, at den nyeste generation af immigranter er skidt for landet, fordi den er fattig og uuddannet. Efterkommerne af de europæiske immigranter er i dag veletablerede og velhavende, men det var de oprindelige europæiske immigranter ikke. De irske immigranter var så fattige, at de kun havde det tøj de gik og stod i, men de arbejdede sig op, og det er selvsagt nøjagtig, hvad nye generationer af immigranter også vil gøre,’ siger Jay Carson.”

(Kevin Spacy som Frank Underwood & Gerald McRaney som Raymond Tusk; HOC, s01e12)



24. juli 2016

Messerschmidt: “… jeg betragter Trump som utilregnelig… Det gør mig bestemt ikke til fan af Clinton.”

Nicolai Sennels har levet dette interview med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Spørgsmålene kredser om udenrigspolitik. Forholdet til EU efter Brexit, og de kommende valg i USA og Frankrig. Synet på Donald Trump, Hillary Clinton og Front National.

Nicolai Sennels, Uriasposten: Du anbefalede, at det er bedst for Danmark, hvis Storbritanien forbliver i EU. Det endte med et brexit, og personligt tror jeg, at dette giver større chancer for en reformation af EU, samt bedre muligheder for andre lande til at enten træde ud eller forhandle sig til mere smidige medlemsaftaler. Mener du stadig, det havde været bedre for Danmark, hvis englænderne var blevet i EU? Hvis ja: Hvorfor? Hvis ikke: Hvad har fået dig til at ændre mening?

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jeg har gjort det meget klart, at den britiske afstemning var en win/win situation for Danmark. Hvis briterne have valgt at blive, ville det have givet nogle umiddelbare fordele i samarbejdet. Eksempelvis var metock-dommen blevet ophævet, hvilket havde ført til et øjeblikkeligt stop for den såkaldte malmø-model, hvor udlændinge kommer ind i Danmark uden om dansk udlændingepolitik. Hertil kommer, at udbetalingen af sociale ydelser til østeuropæere var blevet begrænset og de nationale parlamenters rolle styrket. Alt det havde været godt. At briterne valgte at forlade EU, giver også mange spændende muligheder, endog på lidt længere sigt. Det er mit håb, at briterne realiserer udmeldelsen og i stedet for EU-medlemskab sætter et mere EFTA-lignende samarbejde, som Danmark i så fald kan tilslutte sig. Dette giver mulighed for, at Danmark også kan holde en folkeafstemning, som kan føre til, at vi melder os ud af EU og ind i det, som briterne måtte have defineret i stedet for. Afhængig af, hvad dette er, vil det være godt for både Danmark og Europa, at EU bliver udfordret af et alternativ til ‘den stadig snævrere union’.

Sennels: Du har valgt at tilslutte dig gruppen ECR i Europaparlamentet. Formanden for ECR er muslimen Syed Kamall, som kaldte dig til samtale før din optagelse i gruppen. Kamall var tilfreds med samtalen og du blev optaget i gruppen – men Kamall understreger også, at man vil holde øje med dig for at se, om du skulle komme med udtalelser, der strider imod gruppens politik. Kan dine vælgere vide sig sikre på, at du ikke er under pres ift. at sige sandheden om din muslimske formands religion?

Messerschmidt: Jeg har ikke været til nogen samtale hos nogen i ECR-gruppen forud for vores medlemskab, der i øvrigt blev enstemmigt besluttet. Hvad vores formand angår, har jeg ingen grund til at stille spørgsmål til hans religiøse tilhørsforhold uden i det mindste en eneste konkret begivenhed, der skulle give anledning til det. Jeg kender Syed Kamall som en oprigtig, hårdarbejdende, dybt demokratisk brite – der i øvrigt var på brexit-holdet – og medmindre der er nogen konkret anledning til det, gider jeg slet ikke forholde mig til hans religion. Dansk Folkeparti har ikke accepteret nogle former for begrænsninger eller restriktioner i forbindelse med, at vi er skiftet til ECR-gruppen. Tværtimod er vi blevet modtaget med lutter åbne arme og indtager i dag den næstvæsentligste post i gruppen som chief whip.

Sennels: ECR går ind for et reformeret EU, men ikke at lukke EU eller at lande melder sig ud. Er ECR den rigtige gruppe at støtte? Hvorfor?

Messerschmidt: ECR-gruppen ønsker at reformere EU og give befolkningerne ret til selv at bestemme, hvordan de ønsker at samarbejde. Således ser jeg et fuldstændig sammenfald mellem Dansk Folkepartis og ECR-gruppens syn på EU. At melde sig ud af eller ‘lukke’ EU uden at sætte noget andet i stedet for, der kan sikre samhandel og andre praktiske opgaver, vil være fuldkommen skørt. Derfor er jeg ikke bare tilfreds med, men særdeles glad for at tilhøre en gruppe, hvor en fremtrædende premierminister har sikret, at hans folk er blevet hørt og at brexit nu bliver implementeret. Ingen anden gruppe har kunnet sikre dette.

Sennels: Du har udtalt, at du er ‘bekymret’ over, at det franske parti Front National skulle vinde præsidentvalget. Hvad er det, man bør frygte ved partiet? Er der ikke, trods alt, større grund til at bekymre sig over de to andre store partier i Frankrig (Hollandes stærkt pro-EU og Merkel-venlige Socialistiske Parti og Sarkozys pro-EU UMP)?

Messerschmidt: Jeg føler mig ikke på nogen måde sjælsforbundet med Front National. Tværtimod betragter jeg partiet som grundlæggende anti-semitisk, anti-frihandel, anti-amerikansk og meget opbygget omkring en person. Det er ikke sundt og partiets succes må først og fremmest ses som et svigt fra de øvrige partier. Sarkozy har i flere omgange meldt sig på banen med et forfriskende klarsyn i relation både til indvandring og EU. Eksempelvis har han erklæret, at EU skulle sende 50% af sin magt tilbage til medlemslandene mv. Jeg så langt hellere et reformeret UMP, der ville tage den eu- og indvandrerkritiske politik op end et stærkt Front National.

Sennels: Du har udtalt, at du foretrækker Hillary Clinton fremfor Donald Trump som den næsten amerikanske præsident. Dette på trods af Hillarys skandaler (emails, Bengazi, Clinton Foundation, hvidvaskning af islam). Din grund til at pege på Hillary er Trumps udtalelse om, at han i sidste instans vil være parat til at bruge atomvåben i Europa. Trump siger selv, at han vil være den sidste til at bruge atomvåben, men at man står dårligere i en forhandling, hvis man på forhånd udelukker visse konsekvenser. Desuden siger Trump, at han kun vil bruge atomvåben, hvis USA selv bliver angrebet med atomvåben (hvilket er essensen af det bredt anerkendte princip om Mutually Assured Destruction, som alle atommagter følger). Skal din afvisning af Trump forstås således, at du mener det er forkert at forsvare USA med atomvåben, hvis landet selv blive angrebet med atomvåben?

Messerschmidt: Jeg har ikke sagt, at jeg støtter Clinton. Det ville ingen mening give, eftersom jeg er dansk – og ikke amerikansk – statsborger. Det er således helt ligegyldigt, hvem jeg støtter i både USA – og i øvrigt i Frankrig. Derfor befatter jeg mig ikke med den slags. Hvad jeg har sagt, er, at jeg betragter Trump som utilregnelig og nogle af hans meldinger decideret vanvittige. Det gør mig bestemt ikke til fan af Clinton. Jeg er meget varm fortaler for dansk-amerikansk samarbejde og tror ikke, der findes én eneste udtalelse, som indikerer det modsatte. Amerikanerne skal i høj grad forsvare sig mod sine fjender, men jeg betragter også NATO-samarbejdet som fundamentet for vores sikkerhedspolitik. Derfor finder jeg udtalelser som at bruge atom-våben mod Europa skøre. Den slags bør en måske kommende præsident være for klog til overhovedet at komme ind på.

Sennels: Du er imod, at Danmark melder sig ud af EU, fordi du tror på, at det er muligt at reformere EU tilstrækkeligt. Tiden går og millioner af migranter – herunder et utal af kriminelle, voldtægtsmænd, terrorister og hadprædikanter – strømmer ind over EUs hullede grænser. Alene i Danmark vil antallet af ikke-vestlige stige med næsten 200.000 frem mod 2020 – i høj grad som følge af vores medlemskab af EU. Det er utroligt mange mennesker på meget lidt tid, og alle erfaringer og statistikker siger, at det bliver umuligt at integrere dem. De økonomiske, kulturelle og sikkerhedsmæssige konsekvenser bliver efter alt at dømme uoverskuelige og vil forandre vores land radikalt. Samtidigt betaler danskerne milliarder årligt til en union præget af korruption og enormt pengespild, og som ødelægger vores demokrati og kultur stadigt mere. Tror du på, at en reform af EU er mulig, førend EU når at begå store og langvarende skader på Danmark?

Messerschmidt: Jeg er ikke imod, at Danmark melder sig ud af EU. Tværtimod håber jeg, at der en dag vil være et alternativ, som muliggør, at vi kan melde os ud af EU, der med euro-, indvandrings- og mange andre kriser klart har vist sine svagheder. Men jeg mener ikke, at vi kan melde os ud, før der foreligger et alternativ. Det har briterne nu sat sig for at skabe og det glæder jeg mig over. Indtil det sker, skal vi minimere skadevirkningerne ved dansk eu-medlemskab. Det sker gennem reformer af eu-samarbejdet. En folkeafstemning om medlemskab af EU uden et sikkert alternativ ville med sikkerhed medføre en tilslutning til fortsat medlemskab. Og det ville forhindre enhver mulighed for en fremtidig afstemning om at tilslutte sig en eventuel britisk aftale.

(Morten Messerschmidt under Folkemødet, 22. juni 2016)



7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”



21. maj 2016

Edward Luttwak, historiker: Pressen tog ‘180 grader fejl’ med Reagan, “Det gør de også med Trump.”

Klaus Wivel har talt med Edward Luttwak, der som forfatter, universitetsmand og rådgiver for skiftende administrationer vel er nået så langt som en akademiker overhovedet kan. Uden decideret at være begejstret for Trump, så ville det være underholdende at følge venstrefløjens reaktion i forhold til en mere isolationistisk præsident. Jeg gætter på vi vil høre følgende igen og igen: ‘I er medskyldige i massakre, hvis ikke I tager ansvar.’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – En kur mod Trumpfobi (ikke online).

“Vi må jo vænne os til tanken: der kommer en ny sherif i byen, og det bliver muligvis ikke Hillary Clinton. … Luttwak lægger ud med at forklare mig, hvorfor Trump vil vinde. Årsagen er den enkle, at han ikke har i sinde at øge skatterne, hvilket ifølge analytikeren er, hvad valget kommer til at handle om. Hillary har tidligere afsløret sin vilje til at sætte skatterne op. Trækker hun de udtalelser i land – og det bliver hun nødt til, hvis hun skal slå Trump – kan enhver amerikaner se, at hun lyver, siger han. …

Hvordan kan det være, vil jeg vide på Vinstuen, at stort set alle hans skrivende kolleger bruger sprogets tarveligste gloser, når de skal udtrykke deres syn Donald Trump? ‘Europæernes syn på USA er altid overfladisk,’ siger han… ‘De ser kun gennem det vindue, som The New York Times, Washington Post eller CNN giver dem. Det vindue giver ofte et misvisende billede. Eksempelvis da Jimmy Carter stillede op mod Gerald Ford i 1976. Ford var tidligere talsmand for Kongressen og landets vicepræsident, han havde været præsident i to år. Hans modstander? Jimmy Carter,en peanut-bonde. Alle udenrigsministerier i Europa vidste, at han kunne aldrig vinde.’

Det samme gjaldt for Ronald Reagan, fortsætter Luttwak. Han stillede op mod Carter, der skulle genvælges. Alle vidste, at Reagan ikke kunne blive valgt, fordi han ville starte en atomkrig. Desuden var Reagan skuespiller og meget gammel.’Udelukket! Latterligt!’ råber Luttwak, der selv mødte Reagan som en af de første efter valget, hvor han hurtigt opdagede, at den nye præsident ikke under nogen omstændigheder ønskede at trykke på atomknappen; heller ikke, hvis USA blev angrebet. ‘Pressen tog 180 grader fejl,’ siger Luttwak. ‘Det gør de også med Trump.’

– Trump vil trække USA helt ud af Mellemøsten. Vil det ikke bare føre til endnu mere kaos? ‘Trump mener, at alt, hvad USA har forsøgt sig med i Mellemøsten, er mislykkedes. Økonomisk støtte har slået fejl, fordi de ikke er interesserede i økonomisk udvikling. At bombe dem har også slået fejl. Dræber man en terrorist, skyder der tre nye op. Derfor skal USA fjerne sig helt.’

– Ikke at skride ind i Syrien er jo også slået fejl. Hundredtusinder er døde. ‘Det har ikke slået fejl,’ råber han og slår i bordet, så teskeerne danser, og kaffen går i bølgegang. ‘Ingen amerikanske soldater er døde. Det er det valg, vi har: at blive skudt i ryggen af de folk, vi beskytter. … Vi kan ikke intervenere i borgerkrigen, fordi vi ikke har allierede.

… Trumps udtalelser om, at at muslimer skal nægtes indrejse til USA. Er det ikke – udover at mistænkeliggøre alle muslimer – umuligt at gennemføre? ‘Under Barack Obama er det uhyre svært at få et visum, hvis man kommer fra et muslimsk land. Kommer man fra Danmark, behøver man intet visum, hvis opholdet er under tre måneder,’ svarer han…

‘Trump råber bare meget højt om noget, som Obama allerede har indført.’ – Er det ikke uamerikansk at nægte en bestemt religiøs gruppe adgang til landet? ‘Muligvis. Men USA praktiserer diskrimination mod enhver religiøs gruppe, for hvem hellig krig er en iboende del af doktrinen.’

(Edward Luttwak, forfatter mm.; Foto: Huffington Post)



6. maj 2008

Martin Krasnik: “… jeg holder med Obama.”

Ganske givet en af de bedre journalister i Danmark, og det er nok derfor han af og til får etiketten højreorienteret klistret på sig. Igår var han gæst i De Sorte Spejdere på P3, for at give sin analyse af det amerikanske valg.

Anders Lund Madsen, P3: … jeg vil vide hvad chancerne er for at vi får Obama i Det Hvide Hus…

Martin Krasnik, journalist: … jeg må sige det – jeg holder med Obama, altså hvis det ikke skinnede klart igennem…

Anders Lund Madsen: De Sorte Spejdere holder med Obama.

Martin Krasnik: – så må jeg sige det som det er. Vi holder med Obama fordi det kunne simpelthen være for fedt med en sort i Det Hvide Hus. Det lyder næsten for lækkert ik’.

Anders Lund Madsen: Jov!

Martin Krasnik: – Men jeg er ikke optimist af natur, det er jeg ikke, og derfor så må jeg sige at han vinder simpelthen ikke. Først er han blevet slået fuldstændig halvt fordærvet af Hillary, og det har sgu taget hårdt på ham, når man ser ham så må man sige – er han faktisk en sort mand eller er han nærmest blevet lidt grå her i de sidste par uger? Han ser godt nok noget mørbanket ud, og derefter kommer så hele republikanernes benhårde valgmaskine og køre ham over i løbet af efteråret – jeg tror ikke på det, jeg tror ikke på det.

Anders Lund Madsen: Vi har ikke givet op endnu…

Oploadet Kl. 14:52 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper