6. maj 2021

Professor Wæver om CNN-kritik af dansk udlændingepolitik: Kan gøre ‘at Danmark mister indflydelse’

For ti år siden spåede professor Ole Wæver, at ‘det arabiske forår’ ville give Afrika demokrati, og sammenlignede det med udviklingen i østbloklande efter Murens fald. Det er virkelig ingen grund til at betragte Wæver som mere ekspert end Maren i kæret, i hvert fald ikke i forhold til visse politiske emner. Der er ingen ‘indflydelse’, der er vigtigere for Danmark end udlændingepolitisk suverænitet, og det er nu engang vigtigere at ændre Titanics kurs, end bestemme serviet-farverne i restauranten på dampskibets øverste dæk.

En historie fra BT – Drøje hug til Mette Frederiksen i udlandet: Hård udlændingekurs kan skade Danmarks omdømme.

“… i udlandet får Mette Frederiksens udlændingepolitik hug i nogle af verdens største medier, når hun vil tvangshjemsende syriske flygtninge eller indføre historisk hårde krav til dansk statsborgerskab. …

Det får nu flere eksperter til at advare kraftigt mod, at S-regeringens kurs på udlændingepolitikken spreder så meget negativ omtale om Danmark i udlandet, at det kan få konsekvenser for Danmark – både politisk og erhvervsmæssigt.

‘Den slags historier om Danmarks udlændingepolitik kan sætte os i en svær situation, når vi sidder i en forhandling i EU eller i andre internationale sammenhænge. Det kan i værste fald være tungen på vægtskålen, som gør, at Danmark mister indflydelse,’ siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. …”

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer

19. april 2021

Progressive Danmark lagt for had af liberale medier: Bomber drømme, “… latest lurch to the far right”

Venstrefløjen taler altid om, at Danmark skal være et foregangsland. Vi skal turde gå imod strømmen, og lægge linjen internationalt. Der plejer ikke at være flertal til progressiviteten, men denne gang er der for en gangs skyld et solidt folkeligt mandat. Det tager liberale medier ikke pænt, Helt som forventet.

En historie om det progressive Danmark set på EB.dk – Danmark vækker opsigt: – Kopierer den yderste højrefløj.

“Flere udenlandske medier har i den seneste tid skrevet om, at Danmark som det eneste land i Europa finder Damaskus sikkert nok at sende syriske flygtninge tilbage til.

Søndag aften lokal tid melder den amerikanske gigant CNN sig i koret af undrende stemmer med en længere artikel om, at Socialdemokratiet ‘kopierer den yderste højrefløjs politik’.

‘I sit seneste ryk mod den yderste højrefløj planlægger Danmark at sende flygtninge tilbage til Syrien,’ skriver CNN. … Tv-stationen kobler desuden flere gange Danmarks politik på området til et spørgsmål om race.

‘Nogle hævder, at Danmarks identitet i sin kerne er bundet til sin hvide arv…’.

Aviserne New York Times og The Guardian omtalte ligeledes sagen i sidste uge, hvor de også beskrev, at Danmark stod alene om at mene…”

(Følelsesporno hos New York Times, 14. april 2021: “They ‘Bombed My Dream’…”

“Denmark has become the first European Union country to deprive Syrian refugees of their asylum status, even as Syria remains shattered. The bloc and the United Nations describe most areas in Syria as not stable enough to be considered safe for returnees.” (New York Times, 14. april 2021)

“Denmark has become the first European nation to revoke the residency permits of Syrian refugees, insisting that some parts of the war-torn country are safe to return to.” (The Guardian, 14. april 2021)

“… critics say the policy of stripping Syrians of residency permits is the latest salvo aimed at Denmark’s non-White refugee and immigrant community. While fighting has subsided considerably in the region around Damascus, activists say the Danish government is actively putting Syrians in harm’s way. … Those dreams were dashed when Denmark became the first democratic European nation to tell Syrian refugees originating from Damascus and its surrounding countryside to return to the war-torn nation.” (CNN, 18. april 2021)

19. februar 2021

USA: Om lektoralt forsøg på at frame klassiske tænkere som hvide, “… an act of ideological sabotage.”

Berlingskes Bent Blüdnikow fortæller, at New York Times forleden med udgangspunkt i Katrine Dirckinck-Holmfelds udåd, bragte en subjektiv fortælling om Danmarks rolle i den internationale slavehandel. Avisen refererer blandt andet RUC-lektor Lars Jensen, der postulerer at blindheden for den koloniale fortid,“… er med til at skabe holdninger til og behandlingen af migranter og flygtninge nu.”

Meget apropos. Rich Lowry kommenterer hos New York Post, ikke at forveksle med New York Times – The moronic social-justice war on classics threatens our civilization.

“It was only a matter of time before Cicero got canceled. The New York Times the other day profiled Princeton classicist Dan-el Padilla Peralta, who wants to destroy the study of classics as a blow for racial justice. …

The Times reports that the critics believe that the study of classics ‘has been instrumental to the invention of ‘whiteness’ and its continued domination.’ Or as Padilla himself puts it, ’systemic racism is foundational to those institutions that incubate classics and classics as a field itself.’

It is rare to find other fields with scholars so consumed with hatred for their own disciplines that they want to destroy them from within. Presumably, if an ultra-progressive astrophysicist concludes that his field is desperately out of touch with social-justice concerns, he simply goes and does something else for a living, rather than agitating to have students stop learning about space.

One would think Padilla’s own amazing personal journey would, in itself, make the case for the wonders of the classics. He came here as a child from the Dominican Republic, lived in a homeless shelter in New York City, discovered a book on ancient Greece and Rome — and with help from a mentor, got into a prep school and went on to get degrees from Princeton, Oxford and Stanford.

For him, evidently, the classics weren’t very exclusionary, and indeed there’s no reason that they should be.

The rigors of Greek and Latin, the timeless questions raised by Plato and Aristotle, the literary value of some of the most compelling poems, plays and tracts ever written, the insights of early historians Herodotus and Thucydides, the oratory of Pericles and Cicero, the awe-inspiring beauty of the architecture, sculpture and pottery — all of this is available to anyone of any race, ethnicity or creed.

To look at all these marvels and see only ‘whiteness’ speaks to a reductive obsession with race that is destructive, self-defeating and, in the end, profoundly depressing.

The Times complains, paraphrasing the critics, that ‘Enlightenment thinkers created a hierarchy with Greece and Rome, coded as white, on top, and everything else below.’ …

The critics give the Greeks and the Romans the same treatment as the American project, ignoring what was exceptional about them for a monomaniacal focus on their failings, even if the failings were commonplace everywhere else.

They want to impoverish American college students and ultimately the Western mind in an act of ideological sabotage. This is galling enough; it’s even worse that they call it progress.

(Lektor Dan-el Padilla Peralta, Princeton University; Foto: JHU)

Oploadet Kl. 12:22 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

30. januar 2021

Om NY Times, der bifalder SoMe-censur: “… offer space to a book advocating property destruction”

Enhver form for radikal højrefløj er jaget vild i massemedierne, der omvendt knuselsker den radikale venstrefløjs aktivisme. Forleden blev Trump blokeret fra Twitter, fordi han i en tale havde opfordret til at demonstrere ‘peacefully’. Da jeg debatterede talen med liberal-borgerlige på Facebook, kom der intet konkret citat frem, blot – som en enkelt formulerede det – ’summen af budskaber gennem længere tid’. Med samme argumentation kunne man blokere 179 MF’ere fra sociale medier, en efter en, samlet eller blot et udvalg efter behov. Et godt eksempel på ubalancen leveres af Tim Graham hos Townhall – How to Blow up the Left’s Terrorist Narrative.

“If the name Tatiana Schlossberg sounds like a brand for white privilege, you would be right. She’s not a top chef or fashion designer. She’s the 30-year-old daughter of Caroline Kennedy and Ed Schlossberg, the granddaughter of former President John F. Kennedy. Like Maria Shriver at NBC News, Tatiana became an ‘objective journalist’ for a while, covering the environment for The New York Times from 2014 to 2017.

When she wrote a book in 2019 called ‘Inconspicuous Consumption,’ NBC put her on TV and pushed her to run for office. She deferred, saying she is a journalist … a political activist of a different stripe.

On Jan. 24, she reviewed three books on ‘environmental disaster’ for The New York Times Book Review. One book had an especially provocative title: ‘How to Blow Up a Pipeline,’ by a far-left Swedish professor named Andreas Malm. … That was one day before the terrible, violent riot on Capitol Hill.

Verso’s promotional blurb for this latest version of a Unabomber treatise is really something. ‘In this lyrical manifesto, noted climate scholar (and saboteur of SUV tires and coal mines) Andreas Malm makes an impassioned call for the climate movement to escalate its tactics in the face of ecological collapse,’ it says. ‘We need, he argues, to force fossil fuel extraction to stop — with our actions, with our bodies, and by defusing and destroying its tools. We need, in short, to start blowing up some oil pipelines.

It seems intellectually incoherent for The New York Times to cheer social media platforms for squashing voices that promoted conspiracy theories about Donald Trump’s ‘landslide victory’ because they might lead to violence … and then offer space to a book advocating property destruction.

Online, The Times promoted it with the headline ‘Three Books Offer New Ways to Think About Environmental Disaster.’ When it comes to Big Energy (as opposed to Big Government), a few pipeline bombs offer ‘new ways to think,’ an expansion of our ecological possibilities.”

(Øko-marxisten Andreas Malm, forfatter til How to Blow Up a Pipeline, 2021; Fotos: US, Saxo)

17. oktober 2020

Naser Khader om afsløring: “Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.”

Medierne mistede interessen for sagen, da det på det forhåndværende materiale blev sværere og sværere at opfinde nye vinkler mod Trump. ‘Russian collusion’ forsvandt som dug for solen, og de samme medier renser naturligvis ikke Trump kort før et valg. I naturlig forlængelse af forrige post – en knivskarp kommentar af Naser Khader i Jyllands-Posten – Medierne har skadet troværdigheden big time (kræver login).

“… I USA taler man om en ‘oktoberoverraskelse’, når der pludselig kommer store overraskelser i måneden inden præsidentvalget. I år har vi både haft præsident Donald Trumps indlæggelse, efter han blev smittet med coronavirussen. Den anden ‘oktober-overraskelse’ kom onsdag og var på mange måder ligeså spektakulær.

Onsdag frigav præsidenten noter fra den tidligere CIA-direktør John Brennan, der beskriver en påstået plan ‘godkendt af Hillary Clinton’, der skulle ‘ødelægge Donald Trump ved at skabe en skandale, der hævdede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste’. Noterne blev taget, efter Brennan havde briefet den daværende præsident Barack Obama, som altså dermed må have kendt til planerne.

Når det er en skandale, der rækker ud over bare at være endnu en ‘oktober-overraskelse’, er det fordi, den understreger, at mainstreammedierne ukritisk hoppede på historien om Trumps forbindelser til Rusland. Jeg gætter på, at de afklassificerede noter en dag bliver kaldt den ‘hemmelige oktoberoverraskelse’, fordi den eksplicitte og forsætlige bias mod Trump er nu så stærk, at historien nærmest ingen mediedækning fik. Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.

Sagaen om de påståede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste og efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem Rusland og medlemmer af Trumps kampagne fortsatte ind i 2018 og 2019. Artiklerne ligger stadig på New York Times hjemmeside, og avisen vandt endda Pulitzer-prisen for historierne. CNN og mange andre medier både i USA og andre steder som i Danmark citerede ukritisk, hvad New York Times skrev. Det er svært at sige hvorfor, enten hoppede medierne på historien, fordi den kom fra Clinton-kampagnen, eller også vidste de, at den ville skade Trump.

Gravergruppen på New York Times har altså enten gjort sig skyldig i at bruge en dybt utroværdig kilde, eller også har de haft en bestemt politisk dagsorden. Jeg kan ikke forestille mig, at New York Times ikke har gjort alt for at tjekke kilden til historien om de påståede forbindelser mellem Trump og Rusland, men jeg kan godt forestille mig, at avisen har gravet efter historier om Trump, der kunne skade Trump med det ene formål at skade Trump.

… Det er ikke nyt, at medierne er rødere end vælgerne, men det er nyt, at anerkendte medier som New York Times og CNN agerer oppositionsparti og dedikerer hele sendeflader til at skade den siddende præsident, uden han egentlig har gjort andet end at gennemføre sin politik. Det har skadet deres troværdighed big time.”

(Donald Trump på Twitter, 7. oktober 2020)

“Den eksplicitte og forsætlige bias er resultatet af gruppetænkning. Hvis du kun ansætter socialister, socialdemokrater og liberale på en redaktion, så får du en centrum-venstredækning af nyhederne. Dermed får vi ikke hele sandheden, men kun en del af sandheden, eller ren løgn om de konservative republikanere.” (Naser Khader)

26. juli 2020

NYT-skribent: New York Philharmonic bør droppe ‘Blind Auditions’, og se på ansøgernes ‘backgrounds’

New York Times’ musikkritiker Anthony Tommasini vil have New York Philharmonic til at droppe ‘Blind Auditions’, det da har vist sig, at det stort set kun er hvide og asiater der kommer gennem nåleøjet. Vil man gøre symfoniorkestret mere ‘racially diverse’, så må istedet være proaktiv – droppe blindtesten, og tage udgangspunkt i ansøgernes ‘backgrounds and experiences’. Vi lever i absurde tider. Fra New York Times – To Make Orchestras More Diverse, End Blind Auditions (Via Morten Uhrskov).

“During the tumultuous summer of 1969, two Black musicians accused the New York Philharmonic of discrimination. Earl Madison, a cellist, and J. Arthur Davis, a bassist, said they had been rejected for positions because of their race.

The city’s Commission on Human Rights decided against the musicians, but found that aspects of the orchestra’s hiring system, especially regarding substitute and extra players, functioned as an old boys’ network and were discriminatory. The ruling helped prod American orchestras, finally, to try and deal with the biases that had kept them overwhelmingly white and male. The Philharmonic, and many other ensembles, began to hold auditions behind a screen, so that factors like race and gender wouldn’t influence strictly musical appraisals.

Blind auditions, as they became known, proved transformative. The percentage of women in orchestras, which hovered under 6 percent in 1970, grew. Today, women make up a third of the Boston Symphony Orchestra, and they are half the New York Philharmonic. Blind auditions changed the face of American orchestras. But not enough.

American orchestras remain among the nation’s least racially diverse institutions, especially in regard to Black and Latino artists. In a 2014 study, only 1.8 percent of the players in top ensembles were Black; just 2.5 percent were Latino. … The status quo is not working. If things are to change, ensembles must be able to take proactive steps to address the appalling racial imbalance that remains in their ranks. Blind auditions are no longer tenable.

… Hanging on to a system that has impeded diversity is particularly conspicuous at a moment when the country has been galvanized by revulsion to police brutality against Black Americans — and when orchestras, largely shuttered by the coronavirus pandemic, are brainstorming both how to be more relevant to their communities and how to redress racial inequities among their personnel when they re-emerge.

If the musicians onstage are going to better reflect the diversity of the communities they serve, the audition process has to be altered to take into fuller account artists’ backgrounds and experiences. Removing the screen is a crucial step.

(Foto: New York Philharmonic)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer

15. juli 2020

Insider om NY Times-journalister: “… concerns are profoundly removed from the lives of most people”

Forleden offentliggjorde Harper’s Magazine et åbent brev underskrevet af 150 meningsdannere, der (pakket ind i antipati for Trump), advarede mod identitetspolitikkens konsekvenser for ytringsfriheden. Blandt underskriverne var venstrefløjsdarlingen Noam Chomsky, der i sin yngre år var kendt som Khmer Rouge-apologet.

Listen inkluderer også den tidligere New York Times-redaktør Bari Weiss, der fortæller at hun er blevet kaldt racist og nazist af mere ‘woke’ kolleger. Hun har forladt avisen, og smækker med døren, så det giver genlyd. Selvom Berlingske skal have ros for at gengive kritikken, så skal man huske på, at New York Times i årevis har været med til at dirigere Berlingskes USA-dækning – Skribent forlader The New York Times – og revser sine »woke« kolleger: ‘Twitter er blevet avisens redaktør’.

Bari Weiss meldte sig ind i kulturkampen hos The New York Times, da avisen bragte et kontroversielt debatindlæg af den amerikanske senator og Trump-støtte Tom Cotton. I forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne skrev Cotton indlægget ‘Send in the Troops,’ hvor han opfordrede militæret til at gribe ind og anvende magt over for uromagere i tilfælde, hvor politiet ikke alene kunne stoppe demonstranter, der brød loven.

… Det blev set som en opfordring til vold, og internt på avisen skabte det store spændinger. …

Flere end 800 medarbejdere underskrev et protestbrev, hvori de heftigt kritiserede redaktørerne for at have trykt indlægget. Efter et stort medarbejdermøde meddelte den øverst ansvarlige for avisens debatredaktion, James Bennet, at han forlod sit job – blandt andet fordi han ikke havde læst indlægget.

På det store medarbejdermøde var Bari Weiss en af de få, som forsøgte at forsvare James Bennet. På Twitter skrev hun samme dag, at hvis holdningen om at sende militæret ind mod urolighederne var ‘over grænsen’, så har avisen besluttet, at halvdelen af amerikanerne har holdninger, der er ‘over grænsen’, og henviste til en meningsmåling, som viste, at 58 pct. af amerikanerne mente, det var en god idé, at militæret hjalp politiet under Black Lives Matter-demonstrationerne.

(Collage: Mary L. Trump, New York Times)

“The New Guard has a different worldview, one articulated best by @JonHaidt and @glukianoff. They call it ’safetyism,’ in which the right of people to feel emotionally and psychologically safe trumps what were previously considered core liberal values, like free speech.” (Bari Weiss, Twitter, 4. juni 2020)


“Twitter is not on the masthead of The New York Times. But Twitter has become its ultimate editor. As the ethics and mores of that platform have become those of the paper, the paper itself has increasingly become a kind of performance space. Stories are chosen and told in a way to satisfy the narrowest of audiences, rather than to allow a curious public to read about the world and then draw their own conclusions.

It took the paper two days and two jobs to say that the Tom Cotton op-ed ‘fell short of our standards.’ We attached an editor’s note on a travel story about Jaffa shortly after it was published because it ‘failed to touch on important aspects of Jaffa’s makeup and its history.’ But there is still none appended to Cheryl Strayed’s fawning interview with the writer Alice Walker, a proud anti-Semite who believes in lizard Illuminati.

The paper of record is, more and more, the record of those living in a distant galaxy, one whose concerns are profoundly removed from the lives of most people.” (Bariweiss.com, 2020)

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

5. juli 2020

NY Times: Vi skriver fremover ‘Black’ (med stort) pga. ’shared culture and history’, fastholder ‘white’…

Det lyder som en dårlig vittighed, men vi lever i vanvittige tider. Herunder en redaktionel artikel, hvor New York Times forklarer hvorfor de fremover skriver ‘black’ med stort, men fortsætter med at skrive ‘white’ med lille. Sorte har qua hudfarven ’shared history and identity’ i modsætning til hvide. Der er dog ‘hate groups and white supremacists’ som mener således, og det er i sig selv en grund til at ikke at skrive ‘white’ med stort.

Fra New York Times – Uppercasing ‘Black’.

“At The Times and elsewhere, the nationwide protests over racism and police violence have prompted discussions about many aspects of our coverage. One element has been a renewed focus on a longstanding debate: whether to capitalize the term ‘Black.’

We have talked to more than 100 staff members to get their views, reviewed the arguments that have been made over many years, and consulted with colleagues at other news organizations. The feedback has been thoughtful and nuanced, with a wide range of opinions among colleagues of all backgrounds.

Based on those discussions, we’ve decided to adopt the change and start using uppercase ‘Black’ to describe people and cultures of African origin, both in the United States and elsewhere. We believe this style best conveys elements of shared history and identity, and reflects our goal to be respectful of all the people and communities we cover.

… The new style is also consistent with our treatment of many other racial and ethnic terms: We recently decided to capitalize ‘Native’ and ‘Indigenous,’ while other ethnic terms like ‘Asian-American’ and ‘Latino’ have always been capitalized.

We will retain lowercase treatment for ‘white.’ While there is an obvious question of parallelism, there has been no comparable movement toward widespread adoption of a new style for ‘white,’ and there is less of a sense that ‘white’ describes a shared culture and history. Moreover, hate groups and white supremacists have long favored the uppercase style, which in itself is reason to avoid it.

(Foto: Vanity Fair)

Oploadet Kl. 16:56 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

2. juli 2020

Lokal kilde: Brødrene var venner med afdøde, havde angiveligt været ‘nærgående’ overfor deres mor

Det er forlængst kommet frem, at Rønne-drabet ikke var racistisk, men ikke desto mindre har New York Times netop offentliggjort en længere fortælling baseret på aktivistiske kilder. Jeg har tidligere skrevet, at mordet formentligt er motiveret af narko/penge/damer, og en lokal kilde har gjort mig klogere. Informationerne giver god mening, al den stund, at afdødes venner afviser racisme-postulatet, men omvendt er tavs i forhold til motivet.

Here goes. Afdøde har været venner med brødrene i flere år. Kilden fortæller, at brødrene bor hos deres mor, som efter en konkret episode, ikke mere ville have afdøde overnattende. Han havde angiveligt været ‘meget nærgående’ overfor hende, og drabet i Nordskoven, var således en afstraffelse der løb løbsk. Anti-racisterne virker ikke til at kunne nås med fakta, men mon ikke retssagen i det store og hele bekræfter overstående.

“New York Times har talt med Daniel Villaindulu, der af avisen beskrives som en en tæt ven af ofrets familie.

‘Han blev tortureret i timevis. De sagde, at han var jaloux over over noget,’ oplyser Daniel Villaindulu til New York Times over et telefoninterview.

Men når man lægger det hele sammen, og man ved, at de her fyre havde swastika (hagekors red.) tatoveringer og er højrefløjsorienteret, så kan man godt forestille sig, hvorfor det endte sådan,’ tilføjer han.

Han bakkes op af danske aktivister… (Berlingske, 30. juni 2020)

(New York Times, 30. juni 2020: A Black Man Was Tortured and Killed in Denmark. The Police Insist It Wasn’t About Race.)

Shia-islamisten Saif Shah Muhammed konkluderer ‘racisme’, overtræder navneforbuddet

(Saif Shah Muhammed på Facebook, 28. juni 2020)

“Jeg stoler ikke på myndighederne, da de tidligere har løjet overfor befolkningen. Staten vil gør alt for at mørklægge mordsager om racisme og islamofobi, da de frygter et oprør og protester hos civilbefolkningen.” (Saif Shah Muhammad, 29. juni 2020)

(Saif Shah Muhammed på Facebook, 29. juni 2020)

Oploadet Kl. 17:52 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer

10. juni 2020

‘På snorlige linje efter de amerikanske medier kobler journalister sig til og fra historier alt efter udfald’

Jeg kan desvære kun citere lidt fra kommentaren, der er spækket med konkrete eksempler på danske mediers hysteriske Trump-bashing, og bør læses i sin helhed. RUC-professor Ole Bruun i Jyllands-Posten – Medier gengiver ukritisk anti-Trump-hysteri og er med til at skabe en amerikansk løgn.

“Den amerikanske løgn handler ikke om Donald Trumps løgne, for, som Fox News-værten Tucker Carlson udtrykker det, hader demokraterne ham endnu mere, når han fortæller dem sandheden.

Den handler derimod om de løgne og den misrepræsentation af det amerikanske samfund som er konsekvens af danske mediers og kommentatorers ukritiske gengivelse af anti-Trump-hysteriet i de demokratiske og venstreorienterede amerikanske medier.

Det skyldes næppe uvidenhed, men snarere en tiltagende politisering af vores medier i takt med den postmoderne og identitetspolitiske strømning. Den har åbnet en ladeport for subjektive tolkninger og identitetsbekræftende nyhedsformidling på bekostning af klassisk journalistik i oplysningens og demokratiets tjeneste.

En sådan journalistik har i høj grad bidraget til at forpeste det politiske klima i USA, hvor de mest markante eksempler er CNN’s, MSNBC’s og New York Times’ forfald til anti-Trump-journalistik: I stedet for at være en fjerde, kontrollerende instans bliver medierne en konfliktskabende instans. Som udtrykt af New York Times’ tidligere chefredaktør Jill Abramson er det velkendt, at unge journalister primært er venstreorienterede, men når posten som chefredaktør samtidig overgår til folk med en kulturradikal eller identitetspolitisk dagsorden, går det galt: Relevansen for danske medier er åbenlys. …

På snorlige linje efter de amerikanske medier kobler journalister sig til og fra historier alt efter udfald og undviger informationer der belaster demokraterne, såsom om baggrunden for Fisa-retskendelsen for overvågning af Trump, for Mueller-undersøgelsen og the Steel dossier, ligesom de undviger motiverne bag rigsretssagen.

… hvorfor er det så magtpåliggende for den nye elite både i USA og herhjemme at få os til at hade Trump?”

(Tucker Carlson på Fox News, 2019; Foto: Youtube)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.


Næste side »


Vælg selv beløb


RSS 2.0
Comments RSS 2.0