4. maj 2022

Hedegaard: ‘Venstrefløjen definerer demokrati som en statsform, hvor den altid sidder… med magten’

Forleden anbefalede WHO, at man kloden rundt afskaffede ‘tidsgrænser for aborter’, og mon ikke venstrefløjens NGO’er snart fører kampagner imod det repræsentative demokrati i USA. Kloge ord fra Lars Hedegaard på Facebook – Stor opstandelse om abort i USA.

“I et forsøg på at opgejle det yderste venstre til demonstrationer og optøjer og dermed lægge pres på Højesteret har en person leaket et dokument forfattet af højesteretsdommer Samuel Alito, som udtrykker hans mening om abortsagen. Det er ikke en domsafsigelse, men et juridisk responsum henvendt til rettens øvrige otte dommere, som naturligvis kommer med deres egne betragtninger, inden der afsiges dom om mange måneder.

Sagen drejer sig om en af de mest kontroversielle kendelser, som Højesteret nogen sinde har afsagt, nemlig dommen i Roe v. Wade fra 1973. Her resolverede retten, at USA’s forfatning beskytter en gravid kvindes ret til abort, selv om forfatningen ikke omtaler abort. Lige siden har abortspørgsmålet været USA’s formentligt mest omstridte og har delt den amerikanske befolkning i uforenelige lejre. Dommer Alito vil have Roe omstødt, fordi han mener, at den er forfatningsstridig.

Hvis det bliver Højesterets endelige kendelse, betyder det ikke, at abort bliver forbudt, men at afgørelsen overlades til de 50 stater og dermed til vælgerne. Der er meget at tage stilling til. Skal abort være tilladt lige indtil fødselstidspunktet – altså det tidspunkt, da fosteret er levedygtigt? Det mener nogle. Skal abort tillades med visse restriktioner, f.eks. forbydes efter seks eller femten ugers graviditet? Eller skal abort helt forbydes undtagen i tilfælde af voldtægt eller fare for kvindens liv? Hvis dommer Alitos responsum bliver Højesterets endelige dom, bliver det op til vælgerne i hver enkelt stat at tage stilling. Det vil sige, at abortlovgivningen givetvis vil blive meget forskellig fra stat til stat. Heri er der intet underligt, for USA er en union af stater, som ifølge forfatningen har udstrakt suverænitet over egne forhold.

Som man kunne forvente, har demokraterne grebet lækagen fra Højesteret til at starte en hysterisk kampagne med beskyldninger om, at Højesteret og det republikanske parti vil forbyde abort. Men det er kun begyndelsen. Ifølge de rasende, der nu dominerer det demokratiske parti, rumsterer republikanerne med planer om at genindføre raceadskillelse, fratage kvinder alle rettigheder og forbyde ægteskaber mellem sorte og hvide. Republikanerne er simpelthen fascister, udtaler diverse meningsdannere og studieværter i mainstream-medierne. Hensigten er åbenbart at ophidse til uroligheder og vold samt afværge et eller sikkert demokratisk nederlag ved midtvejsvalget i november. Der agiteres for at nedbrænde Højesteret eller ‘pakke’ den med så mange demokratisk-sindede dommere, at venstrefløjens magt bliver umulig at antaste.

Venstrefløjen definerer demokrati som en statsform, hvor den altid sidder inde med magten, og hvis nogen formaster sig til at udfordre den, er de fascister og skal bekæmpes med alle midler.

Den republikanske – og sorte – aktivist, Candace Owens, har i øvrigt bemærket, at den ubegrænsede adgang til abort har medført, at USA’s sorte befolkning kun er halvdelen af, hvad den kunne have været.”

(Politico, 2. maj 2022: Supreme Court has voted to overturn abortion rights, draft opinion shows)

“It is time to heed the Constitution and return the issue of abortion to the people’s elected representatives.” (Samuel Alito)

Oploadet Kl. 23:46 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


3. maj 2022

Bezos’ køb af Washington Post var ‘en eventyrlig investering’: Musks køb af Twitter er ‘bagudskuende’

Da Amazon-ejer Jeff Bezos i 2013 købte Washington Post blev det ikke set som et problem, og tværtimod blev han forsvaret, da Trump i 2018 kritiserede mogulen. Siden det kom frem, at Musk overtager Twitter har kendte konservative oplevet en fremgang, også en fremgang der ikke kan forklares med andet end mindre shadowbwnning. Eksempelvis fik Donald Trumps søn pludselig 87.000 nye følgere på en dag.

Den talende klasse er hunderædde for at miste definitionsretten. Det gælder eksempelvis en langhåret sociolog ved navn Christoph Houman Ellersgaard, der deltog i seneste udgave af Debatten på DR1.

“Problemet er, at det er en af verdens rigeste mænd, der kommer til at kontrollere det her. Vi koncentrerer rigtigt meget magt på rigtig få hænder, og det er ikke nogle mennesker vi kan sætte på valg. Vi kan håber, at hvis Musk misbruger Twitter i tilstrækkelig høj grad, at vi begynder at søge mod andre sociale medier. Men det er jo noget der tager tid. Det tager tid at bygge nogle nye forsamlingshuse, og indtil da deponerer vi rigtigt meget magt over samfundet på en håndfuld menneskers hænder. … Der opstår en monopolsituation, og når markedet monopoliseres, går vi ind og splitter dem op, eller også så sikrer vi demokratisk regulering og kontrol… grundlæggende handler det om, at hvis der er noget der er livsvigtigt for samfundet, så vil vi have mulighed for, som borgere i fællesskab, at beslutte hvem der skal være der. Det kan godt være Elon Musk er dygtig, men vi kan ikke skifte ham ud, hvis vi synes at han gør det dårligt.” (Christoph Houman Ellersgaard, sociolog)

Da Jeff Bezos købte Washington Post (2013)
´

“De to seneste opkøb i USA er en slags lottokuponer: Risikoen for at tabe er tårnhøj, mulighederne for at få pengene igen med renter er til stede, hvis de nye ejere finder den rette, digitale forretningsmodel.
Jeff Bezos er måske manden, der kan finde den. Men vi ved det ikke.”
(Lasse Jensen, Information, 7. august 2013)

“Jeff Bezos er for mig præcis den skabende og innovative kraft, der er påkrævet for genskabelsen af journalistik i den store skala, som mange af os håber på.” (Carl Bernstein cit. af Jyllands-Posten, 7. august 2013: It-nørden, der tør tænke langsigtet)

“Det er altså svært at afgøre, om det er forretningsmanden eller eventyreren Jeff Bezos, der har købt Washington Post. Måske er der brug for dem begge. Medieverdenen holder nøje øje med, hvordan Jeff Bezos eksperimenter går.” (Berlingske, 7. august 2013: En eventyrlig investering)

Da Elon Musk købte Twitter (2022)

“Når reaktionerne på Elon Musks overtagelse af Twitter er så stærke, skyldes det, at han har været meget direkte om, at Twitter ikke bare en investering for ham. Han vil lave platformen, som mange elsker, om, og han ønsker at gøre den til en ‘ytringsfrihed først’ -platform. … Det er næsten uden undtagelse altid en bestemt type ytringer, vi taler om friheden til. Dem, der går til kanten af det lovlige; de grænseoverskridende, hadefulde og hånlige ytringer. De racistiske, homofobiske og transfobiske ytringer, der, når de kritiseres, forsvares med, at det har man jo lov til at sige. … Når Elon Musk melder ud, at han vil slække på de retningslinjer, der regulerer denne type indhold på mediet, bekymrer det mange brugere og menneskerettighedsorganisationer. Det bekymrer også dem, der beskæftiger sig med ekstremisme, fordi mange yderliggående grupper hylder Elon Musks Twitterkøb og forventer, at de igen får lov at bruge platformen til rekruttering, chikane og spredning af had. For hvad betyder Elon Musks selverklærede ‘ytringsfriheds-absolutisme’ for brugerne på mediet, og hvad kommer det til at betyde for samfundet? (Maia Kahlke Lorentzen, Berlingske, 29. april 2022: Elon Musk er ikke ytringsfrihedens frelser)

“Elon Musks opkøb af Twitter er et ekstremt eksempel på noget, som egentlig er indlysende: Det er uforeneligt med politisk frihed, at enkeltpersoner har så store formuer, at de kan købe sig til kontrol over millioners meningsdannelser. Vi må gøre op den perverse helliggørelse af privat rigdom.” (Rune Lykkeberg, Information, 30. april 2022: Vi må sætte grænser for rigdom)

“Hans vision for sin nyerhvervede platform Twiter virker til gengæld bagudskuende og virkelighedsfjern. Elon Musk må før eller siden sande, at han ikke kan få alt på sin måde. Han sværger til ytringsfrihedsabsolutisme… Når han sidder i Twitters maskinrum, vil han måske opdage, at for at gøre Twitter til et meningsfuldt sted for mange brugere bliver man nødt til at fjerne indhold.” (Astrid Haug, Politiken, 30. april 2022: Elon Musks vision for Twitter skuffer)



27. april 2022

Twitter-ansatte hælder ideologisk til Demokraterne (98,7 procent): EU kræver mere moderation…

Ytringsfrihed er ikke matematik, og selv i et land som Danmark er der forskel på folk. Når undertegnede blogger et billede af et offer for islamisk terror, så ender jeg i retten. Omvendt med etablerede medier, der næsten på daglig basis kan bringe billeder af ofre for den russiske invasion af Ukraine. Når Hizb-ut-Tahrir har et arrangement på Rådhuspladsen bliver moddemoen irettesat af politiet for at buhe, noget der ville være helt utænkeligt, hvis Paludan holdt et politisk møde samme sted. Ikke to situationer er ens, og det er op til mennesker at fortolke hver enkelt situation i forhold til gældende regler.

Mange konservative føler ikke der er balance på sociale medier, og det er også min oplevelse. Man kan blive censureret for legitime politiske ytringer, fordi nogen forveksler konservativ ideologi med diskriminerende had. Den ideologiske atmosfære hos techgiganterne har noget med alder at gøre, men det handler også om ideologi.

EU arbejder lige nu med en såkaldt ‘Digital Services Act’, der angiveligt skulle gøre det ‘mere trygt’ at være på sociale medier. Fra aftalens punkt 1, citeret fra DR Online: Negativ indflydelse på demokratiske processer…

“Der bliver krav til, at platformene ændrer deres algoritmer, så de ikke prioriterer indhold hos brugerne, der har negativ indflydelse på de demokratiske processer eller på borgernes helbred.” (DR.dk, 23. april 2022)

(Twitter-ansatte støtter stort set kun Demokratiske kandidater, 2018; Grafik: Vox)



13. april 2022

New York: BLM-sympatiserende black supremacist skyder ti personer, “… efterforskes ikke som terror”

‘Ti personer er blevet skudt i New Yorks subway – efterforskes ikke som terror’, skrev DR Online i tirsdags. Der er ingen opfølgende artikel, hvad indikerer at gerningsmanden ikke deler hudfarve med Anders Breivik. Det viser sig ikke overraskende, at vi har at gøre med en Trumphadende Black Lives Matter-sympatisør, der sågar har flirtet med Nation of Islam. En black supremacist. Detaljer om gerningsmanden fra Heavy.com – Frank R. James, Brooklyn Person of Interest: 5 Fast Facts You Need to Know.

“Frank R. James was identified by New York police as the person of interest in the mass shooting inside a Brooklyn subway train during which a green construction-vest clad gunman carrying a .9mm caliber handgun shot 10 people during rush hour. It was a chaotic scene that left bloodied victims lying on the subway platform…

On YouTube, James shared a video in the name ‘prophet oftruth88’ about a slashing and recent violent crimes in the New York subway. …

In another YouTube video, James shared television news reports of a previous mass shooting in Milwaukee, Wisconsin, at Molson Coors. In that video, James talked about the Molson Coors shooter, Anthony Ferrill, who was Black, saying that gunman was ‘discriminated against’ and ‘no one say and do sh*t’ until he started shooting people. ‘And I’ve dealt with it time and time again.’ He said he was a machinist, calling it the most ‘racist’ trade in the country. He said there were a ‘bunch of racist white mother f******’ in that trade.

‘The vast majority of people, white mother******* are racist,’ he says in that video.

Heavy has confirmed that Frank James had a Facebook page in the name Frank Whitaker. The page contains images of guns and describes Black nationalism as ‘black unity,’ in addition to criticizing former President Donald Trump and posting about racism.

(Eftersøgte Frank R. James på Facebook-profilen ‘Frank Whitaker’)

“James often rails against numerous racial and ethnic groups, including whites, Blacks, Jews, and Latinos. … implies that a race war between whites and Blacks is imminent. In one video, he calls Sept. 11, 2001 ‘the most beautiful day in the history of this country.’ ‘White people and Black people should not have any contact with each other,’ he says in a March 23 video…‘” (Rolling Stone, 13. april 2022)

Oploadet Kl. 23:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


9. april 2022

Danske ‘nazi-terrorister’: To 15-16 årige drenge i en gruppe ledet af 13-årig, AFA-associeret ekspert…

‘Drenge hvervet af nazi-terrorister’, stod der på forsiden af Ekstra Bladet fredag, og over en dobbeltside kunne man læse at denne her ‘ekstreme nazi-gruppe’ ville omstyrte samfundet med ‘vold, terror og drab’. Billedsiden er blandt andet maskerede militsmedlemmer (USA), våbenfund (Tyskland), hvad ikke rigtigt giver mening, når PET i samme artikel understreger at ’solo-terrorister er de farligste’. De to drenge skulle dog ifølge sigtelsen være tilknyttet ‘Feuerkrieg Division’ (FKD), organiseret under ‘Atomwaffen Division’ (AWD). Det nævnes en passant at lederen af FKD går under navnet ‘Commander FKD’. En pudsig detalje.

Den citerede ekspert er hentet fra Norge, ph.d. Charlie Krautwald. For få år siden var han en del af ‘Produktionskollektivet Opbrud’, og producerede film med Redox-fotografen Rasmus Preston og AFA-leder Andreas Rasmussen. Krautwald var i sine yngre år yderst aktiv i Socialistisk Ungdomsfront, og har flere anholdelser på CV’et, blandt andet, da han 2009 anvendte dæknavnet ‘Comandante’. Gruppen kaldte han ‘Kommando Abu Ali Mustapha’, opkaldt efter en ledende PFLP-terrorist med ti bombeattentater på samvittigheden. Han har tillige haft tæt kontakt til Internationalt Forum, hvor Blekingegadebandens Thorkil Lauesen opererer bag facaden. Som en kuriositet kan det oplyses, at han også har været talsmand for Boykot Israel (læs: ‘Kauft nicht bei Juden’).

Her lidt fra artiklen, der er opstrammet efter bedste evne.

“FKD blev stiftet i oktober 2018 i et af de baltiske lande, sandsynligvis Estland, hvor lederen af nynazisterne angiveligt opholder sig.

Lederen er ifølge Estlands efterretningstjeneste en dengang blot 13-årig estisk dreng.

Det er denne lille, men ifølge myndighederne meget farlige, højreekstreme terror-organisation, som to drenge på 15 og 16 år fra Vestsjælland er sigtet for at have tilsluttet sig.

I Retten i Holbæk blev drengene torsdag sigtet efter straffelovens § 114 c om at lade sig hverve til terror, og den 15-årige også for at have fremmet en terror-organisations virke. … Feuerkrieg Division har hidtil været ukendt som gruppering i Danmark.

(Collage: ‘Atomwaffen Division’; Foto: Spiegel)

Apropos

Jeg er blevet anholdt to gange efter terrorparagraffen. Den ene gang, fordi jeg i forbindelse med en happening svingede med et hjemmelavet Islamisk Stat-flag (jeg blev senere frifundet i denne sag og fik erstatning). Den anden gang blev jeg anholdt, fordi jeg klistrede en plakat med Dan Park’s collage Terrorist Welcome – bring your weapons op i gågaden i Aalborg. … I 2015 blev Dan Park, Ibi-Pippi Orup Hedegaard og jeg anmeldt for opfordring til terrorisme. En af Dan Parks Terrorist Welcome-plakater var endt i en postkasse i Silkeborg, og ejeren af postkassen havde meldt forholdet til politiet. Østjyllands Politi vurderede sagen, men det endte med, at der ikke blev rejst sigtelse mod nogen, hverken for terrorisme eller noget andet.” (Uwe Max Jensen, 8. april 2022)



8. april 2022

Vestlige lande er ‘Least Racist’: ‘White liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias’

Det kan være svært at måle graden af racisme i et land, men tjekker man ‘Best Countries Report’, og ser på ‘Least Racist Countrie’ (2022), så er de første sytten lande vestlige. Samtlige islamiske lande, bortset fra Indonesien (24. plads) er ringere placeret end konservative Polen eller Orbans Ungarn.

Der er ikke noget specielt lækkert ved racisme, men alle etniciteter har ‘In-group bias’, og det modsatte svækker blot det kulturelle immunforsvar. Anti-racisme fungerer som en spændetrøje i en boksekamp. Jeg har nævnt artiklen tidligere, men den er værd at gengive. Fra Tabletmag – America’s White Saviors (2019).

“As the graph above shows, white liberals—especially the self-identified ‘very liberal’—are significantly more likely to report intense or extremely frequent feelings of tenderheartedness, protectiveness, and sensitivity when considering the circumstances of racial and ethnic out-group members. A related graph below displays the average differences in feelings of warmth (measured along a 0-100 scale) toward whites vs. nonwhites (i.e., Asians, Hispanics, and blacks) across different subgroups.

Remarkably, white liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias—meaning white liberals were more favorable toward nonwhites and are the only group to show this preference for group other than their own. Indeed, on average, white liberals rated ethnic and racial minority groups 13 points (or half a standard deviation) warmer than whites. As is depicted in the graph below, this disparity in feelings of warmth toward ingroup vs. outgroup is even more pronounced among whites who consider themselves ‘very liberal’ where it widens to just under 20 points. Notably, while white liberals have consistently evinced weaker pro-ingroup biases than conservatives across time, the emergence and growth of a pro-outgroup bias is actually a very recent, and unprecedented, phenomenon.

(Grafik: Tabletmag)

“In the past five years, white liberals have moved so far to the left on questions of race and racism that they are now, on these issues, to the left of even the typical black voter.” (Matthew Yglesias, Vox, 2019)



31. marts 2022

Siegel:”… journalists are being turned into rent-a-cops whose job is to enforce an official consensus”

Den logiske overbygning af det PET kalder ‘antimyndighedsekstremisme’ er undertrykkelse af det frie ord, og en af de politisk korrekte metoder er faktatjek. Ingen med reelle hensigter kan være imod Sandheden er logikken, men Ministeriet for Sandhed har skiftende ministre. Hvem skal faktatjekke faktatjekkerne?

Herunder en alenlang gennemgang af faktatjek-fænomenet set fra USA.

Jacob Siegel kommenterer hos Tabletmag – Invasion of the Fact-Checkers.

“In the past five years, a cadre of fact-checkers has marched through the institutions of journalism and installed itself in the U.S. media as a privatized, quasi-governmental regulatory agency. What’s wrong with facts, you say? Fueled by a panic over misinformation, the fact-checking industry is shifting the media’s primary obligation away from pursuing the truth and toward upholding vague notions of public safety, which it gets to define. In the course of this transformation, journalists are being turned into rent-a-cops whose job is to enforce an official consensus that is treated as a civic good by those who benefit from—and pay for—its protection.

At Meta—the parent company of Facebook and Instagram—content flagged as false or misleading gets downgraded in the platform’s algorithms so fewer people will see it. Google and Twitter have similar rules to bury posts. In reality, America’s new public-private ‘Ministry of Truth’ mainly serves the interests of the tech platforms and Democratic Party operatives who underwrite and support the fact-checking enterprise. This, in turn, convinces large numbers of normal Americans that the officially sanctioned news product they receive is an ass-covering con job—an attitude that marks many millions of people as potentially dangerous vectors of misinformation, which justifies more censorship, further ratcheting up the public’s cynicism toward the press and the institutional powers it now openly serves. On and on it goes, the distrust and repression feeding off each other, the pressure building up until the system breaks down or explodes.

Has any story ever been more energetically fact-checked than Hunter Biden’s laptop? The news broke just weeks before the 2020 presidential election, and was so effectively buried by accusations of disinformation and social media bans that it became synonymous with the power of the new truth regulating bureaucracy. Shortly after the first reports of the laptop, The New York Times’ Kevin Roose modestly acknowledged the role that misinformation journalists like him had played in pressuring tech companies to take ‘more and faster action to prevent false or misleading information from spreading … in order to prevent a repeat of 2016’s debacle.’

And it worked! Only it turns out, as The New York Times now acknowledges, that the original reporting silenced by the fact-checkers was accurate.

The industrial fact-checking complex is not a debate society or a branch of science pursuing the truth wherever it leads. It’s an institutional fixture with hundreds of millions of dollars in funding behind it, along with battalions of NGOs and formerly broke journalistic authorities who are more than happy to cash fat checks and proclaim that America’s ruling bureaucrats at the FDA, the CDC, the FBI, the CIA, the Fed—and the entire alphabet soup of government agencies—along with the ruling Democratic Party, are never wrong about anything, at least nothing important. …

By putting an official stamp on obvious manipulations of language, the fact-checkers license false and misleading coverage by outlets that playact the quaint 20th-century practice of objective news reporting—calling balls and strikes—while also batting for Team Democrat. The convergence of fact-checking and Democratic Party priorities is not a matter of speculation. The Democratic National Committee calls for establishing a ‘political misinformation policy’ and repeatedly cites the International Fact-Checking Network’s partnerships with tech companies as a model for the party’s national censorship policy. …

The fact-checkers have proved to be crucial compliance officers for the state, filtering out troublesome information before it reaches the public, torturing ‘the facts’ until they conform to officially sanctioned narratives, and smearing dissenters as dangers to the public or stooges of Vladimir Putin. That’s the information ecology we are living in, and as a reporter I can tell you it stinks.

… Snopes, was started in 1994 as an early online community organized around urban myths. FactCheck.org followed in 2003, and PolitiFact—now operated by the Poynter Institute—was established in 2007.

Today’s fact-checkers no longer have time to keep their own publications honest because they’re leading a crusade to hunt down and expose dangerous untruths everywhere else. An example from The New Yorker magazine, once justly famous for the care and quality of its in-house fact-checking department, illustrates the change. In 2018, Talia Lavin, a fact-checker at the magazine, used her personal Twitter account to falsely accuse a disabled U.S. Marine combat veteran working as a U.S. Immigration and Customs Enforcement agent of having a Nazi tattoo because she mistook an insignia used by the unit he served with in Afghanistan for a fascist symbol. After deleting the tweet while criticizing ICE for exposing her error, Lavin resigned from The New Yorker. ‘I just feel like I made a small mistake and it’s destroyed my life,’ she said at the time.

Hardly. Lavin’s mistake became a public audition that launched her career as a new-style ‘fact-checker’ and ‘expert’ on extremism. Weeks after leaving The New Yorker, she was hired by Media Matters as a ‘researcher on far-right extremism.’ In less than a year she had signed a book deal.

(The New Yorker-journalist blev faktatjekker efter hun tweetede løgn om krigsveteran)

Oploadet Kl. 09:30 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Halvandet år efter valget: Washington Post mfl. anerkender autenciteten af Hunter Bidens bærbare…

Da New York Post under præsidentvalgkampen i 2020 bragte en større historie om Hunter Biden baseret på indholdet af en bærbar computer, valgte de amerikanske medier at se det som en republikansk smædekampagne faciliteret af russiske interesser. Afsløringen ‘er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning’, skrev DR Online, og henviste til en analyse fra Politico. Øvrige danske medier var helt på linje.

Joe Biden blev præsident, og nu kan Washington Post mfl. så godt stå inde for afsløringerne. Sandt eller falsk handler tilsyneladende om timing. Fra Foxnews – Hunter Biden saga: Washington Post authenticates laptop after dismissing ‘fake’ scandal in 2020.

The Washington Post has authenticated thousands of emails from Hunter Biden’s laptop after the paper joined other outlets in downplaying and disparaging the New York Post’s reporting during the 2020 presidential election.

In a separate report explaining how The Washington Post analyzed Hunter Biden’s laptop, the Post wrote, ‘Thousands of emails purportedly from the laptop computer of Hunter Biden, President Biden’s son, are authentic communications that can be verified through cryptographic signatures from Google and other technology companies,’ according to two security experts. …

The latest reporting from The Washington Post comes days after The New York Times released its own bombshell report which also authenticated Hunter Biden’s laptop.

In the run-up to the 2020 presidential election, The Washington Post largely kept its readers in the dark as to the seriousness of the Hunter Biden scandal.

The Post first addressed the Biden controversy on Oct. 14, 2020, the day the New York Post broke its story, using a variation of the ‘Republicans pounce’ trope to frame the story, running the headline, ‘Three weeks before Election Day, Trump allies go after Hunter — and Joe — Biden.’ …

The Post went on to note ‘intelligence experts’ had expressed skepticism about it and that it was part of a ‘carefully planned information operation designed to affect an American election.’ That week, Politico published a piece headlined ‘Hunter Biden story is Russian disinfo, dozens of former intel officials say.’ Many of the signatories were Biden supporters and the piece admitted they had ‘no new evidence’ to bolster their claim.

(New York Post, 14. oktober 2020: Smoking-gun email reveals…)

Fra arkivet…

“Sværtekampagnen ruller allerede. Står Rusland også denne gang bag? … Nu og her er der dog ingen beviser for, at Rusland er involveret i kampagnen, der begyndte at rulle i New York Post forleden.” (Michael Bjerre, Berlingske)

“En kritisk artikel om den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, hans søn Hunter og et ukrainsk energiselskab er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning. Det vurderer flere end 50 tidligere efterretningsagenter, der ifølge flere amerikanske medier, heriblandt Politico, har underskrevet og offentliggjort et brev med konklusionen.” (DR Online, 20. oktober 2020)

“Sådan en operation vurderes at være i tråd med den russiske målsætning, der blev skitseret offentligt af efterretningsmiljøet: At skabe politisk kaos i USA og øge den politiske splittelse, men også at underminere den tidligere vicepræsident Bidens kandidatur og derved hjælpe præsident Trumps kandidatur.” (Politiken, 20. oktober 2020)

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


30. marts 2022

Om Will Smith-vold: “This is about a much larger systemic issue rooted in white supremacist culture…”

Jyllands-Posten skriver med baggrund i Will Smith-affæren om ‘racebaseret hårdiskrimination’, men hvis du synes det er sort snak, så kan det blive meget værre. Erhvervsmagasinet Forbes har en kommentar fra ph.d. Maia Niguel Hoskin, som fortjener en selvstændig post. Selv i Twitterland vækker hun opsigt.

Set hos Forbes.com – While Talking About Will Smith’s Behavior, Don’t Forget To Also Talk About The System That Helped Create It.

“… perhaps the larger question that should be asked is why Blacks in Hollywood have routinely been expected to grin and bear embarrassment and degradation without expressing any discontent or risk being viewed as angry? Furthermore, why is it permissible for a Black woman’s health condition to be made content for a few cheap laughs at an award show and how will this incident overshadow the hard work of Will Packer, the Black man who produced the award show along with an all-Black team for the first time in history.

… Some argue that this is not about Will Smith and Chris Rock being Black or Will Smith ’setting Black people back.’ This is about a much larger systemic issue rooted in white supremacist culture designed to police the behavior of Blacks amongst the who’s who in Hollywood and beyond. Respectability politics suggest that equity and fair treatment require that Black people — both inside and outside of Hollywood — conduct ourselves in a manner deemed acceptable to whites. Furthermore, expressing any emotion other than complacence, apathy, or agreeance directly violates those norms, disqualifying Black people from receiving the same equitable treatment that whites enjoy as a birthright. And sadly, there is a large group of Blacks who have internalized this toxic messaging.

Again, most will agree that grievances should not be met with balled-up fists or open-palmed slaps. But perhaps there is space to challenge the system and the cultural norms and expectations that have created a pressure cooker for repressed and stereotyped emotions and behaviors of people of color. Bottom line: the joke was made in extremely poor taste. Many have pointed out that it is far from the norm for the health of white actresses to be made the butt of a joke in such a public and esteemed space. So, why should it be acceptable for Black women to be made the exception, and why is the public so eager to only wag their fingers in judgment of Smith’s behavior and not question the racist system that was designed to incubate his and so many others’ frustrations. Perhaps, the most tremendous disservice this rumble has caused was overshadowing history being made — the hard work of Will Packer, the first Black man to produce the esteemed award ceremony with an all-Black production team.”

(Maia Niguel Hoskin, Ph.d.; Foto: Muckrack)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


29. marts 2022

Mere diversitet til Oscar-uddelingen: Black Lives Matter-støtte giver sort komiker lussing på direkte tv

‘Fremtidens Oscars styrer uundgåeligt mod mere diversitet’, skrev Berlingske forrige år, og etnicitet er nu også et parameter ved uddeling af Oscar-statuetter. Den store historie efter weekendens Oscar-show blev Will Smiths syngende lussing til Chris Rock, der som vært netop havde fortalt en joke om Smiths kone. Rock slap bedst fra episoden, og man mindes hans bid om forskellen på ‘black people’ og ‘Niggaz’. Smith er niggeren, der ødelægger det for sorte: “Can’t go to the movie, for niggers are shooting at the screen.” Han støtter Black Lives Matter.

Den fysiske afstraffelse af (det han så som) dårlig humor, går som en løbebrand gennem sociale medier, og rigtig mange er på Team Will. Han har netop undskyldt: “… my actions were not indicative of the man I want to be.” Sort mod sort-vold er det mest almindelige udgave, men forestil dig et sekund, at Rock blev overfaldet af en impulsstyret hvid mand. Det ville være en helt anden historie. Fra DR Online – Filmekspert om overfald på Oscar-scenen: ‘Det er jo vold for åben skærm. Det er vanvittigt’.

“Godt 20 minutter efter den chokerende episode var Will Smith igen på scenen, denne gang for at modtage prisen som Bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen ‘King Richard’. …

En del seere undrer sig samtidig over måden, episoden blev håndteret på af Oscar-producenterne.

Hvor kendt skal man være, før man fysisk kan overfalde nogen på Oscar-scenen og ikke blive smidt ud? Kunne en instruktør gør det? Hvad med dem fra hår og makeup?, skriver en bruger på Twitter.

– Will Smith vandt og fik et stående bifald. Jeg er målløs over, hvordan showet fortsatte, som om intet var hændt.

… Will Smith og Jada Pinkett Smiths søn, skuespiller Jaden Smith, kommenterede selv episoden på Twitter med ordene ‘Og det er sådan, vi gør det’.”

(Will Smith langer Chris Rock lussing live under Oscar-dækningen, 2022)

“‘So ‘Abolish the police. Defund the police.’ I would love if we would just say ‘Defund the bad police.’ It’s almost like I want, as Black Americans, for us to change our marketing for the new position we’re in. So ‘critical race theory,’ just call it ‘truth theory,’ ‘Smith said. ‘The pendulum is swinging in our direction beautifully. And there’s a certain humility that will most capitalize on the moment for the future of Black Americans, without discounting the difficulty and the pain and the emotion. This is a difficult area to discuss, but I feel like the simplicity of Black Lives Matter was perfect. Anybody who tries to debate Black Lives Matter looks ridiculous. So when I talk about the marketing of our ideas, Black Lives Matter was perfection.'” (Will Smith, GQ, 2021)

Oploadet Kl. 10:16 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper