18. januar 2021

Human Security-studerende fik kvalme over antiterrorplakat: ‘De spreder en frygt, som er ubegrundet’

På Facebook kalder Line Kofod Bertelsen plakaten for ‘højreradikal propaganda’: “Øget indvandring er ikke lig med terror. Islam er ikke lig med terror.” Hun har en bachelor i antropologi, og er i færd at med at tage en kandidatgrad i ‘Human Security’ på Aarhus Universitet. Grinagtigt, hvis ikke lige det var blodigt alvor. Fra BT.dk – Line var bare på vej hjem, da hun så et gult skilt: ‘Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget’.

“Line Bertelsen havde besluttet sig for at tage letbanen hjem fra Aarhus Midtby fredag middag, men da hun på vej ind på banegården fik øje på et gult skilt, stoppede hun op.

‘Da jeg læste det, fik jeg kvalme. Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget,’ siger hun.

Skiltet, hun stod og så på, var hængt op af Generation Identitær – en ungdomsbevægelse, der er imod masseindvandring og multikulturalisme i Europa. Men på trods af at Line Bertelsen ikke støtter bevægelsens mærkesager, var det ikke det, der fik hende til at få det dårligt.

‘Der stod på skiltet, at der var en øget risiko for terror i området…,’ siger hun. …

De spreder en eller anden form for frygt, som er ubegrundet. Folk tror, det er den danske stat. Så længe folk ved, det ikke er en styrelse, så er jeg i bund og grund ligeglad med, hvad de skriver,’ siger Line Bertelsen.”

(Foto: Identitaer.dk)

“Som konsekvens af masseindvandringens effekter på vores sikkerhed, har vi indrettet vores byer efter truslerne, og terrorsikring er vi nu så vant til, at vi ikke længere lægger mærke til det. Forvoksede plantepotter, betonblokke forklædt som bænke og meget andet er nu blevet ganske normalt for os. Vi tænker ikke længere over den dødelige virkelighed, som disse ting repræsenterer, men færdes som om det ikke er tilfældet, at vi har lukket en masse mennesker ind i vores land, som grundlæggende hader os og at en del af dem har potentialet til at angribe os, som vi har set så mange gange. Derfor minder vi om, at det stadigvæk er tilfældet. Truslen er konstant, med mindre vi vælger, at det skal være anderledes.” (Generation Identitær, 15. januar 2021)


Signe Molde kritiserer ensrettet satire: “.. vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument.”

Man ved der er noget galt med mediebranchen, når folk som Jan Grarup og Signe Molde råber vagt i gevær. Her lidt fra et længere interview med sidstnævnte i Berlingske – Signe Molde fik høvl for jokes om transkønnede: Jeg er bange for at træde forkert bare ved at tale om det (kræver login).

“De perfekte holdninger smitter, siger Signe Molde. Hvis man gør grin med Nye Borgerlige, bliver man knuselsket på DR2. Hvis man gør grin med transkønnede, er sagen anderledes, siger Signe Molde, der har fået voldsomme reaktioner på sit seneste satireprogram. …

For hun har aldrig oplevet så voldsomme reaktioner, som da hun for nylig gjorde grin med transkønnede og sine egne fordomme om LGBT-miljøet i DR-satireprogrammet ‘Signe Molde på udebane’. …

Nogle gange kan jeg godt frygte, at vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument. Hvis man har følt noget, der er ubehageligt, så er der andre, der har gjort noget galt. Men en følelse er ikke et argument. Det er bare noget, man føler,’ siger den 43-årige komiker. …

‘At se en transkønnet stå sammen med sit håndboldhold og være et hoved højere end de andre, har indtil for nylig rent fysisk fået mig til at grine. Det tror jeg også gælder for mange andre. Det kan du jo ikke ændre på. Du kan ikke sige, at det må du ikke synes er sjovt. Men derfor kan man godt udfordre sig selv og alle andre og stille spørgsmål om, hvorvidt det er hensynsfuldt eller sympatisk at sige det højt.’

‘I nogle aviser bliver der skrevet, at vi er langt forbi den tid, hvor det blev anset for besværligt at finde ud af, hvad der gemmer sig bag betegnelsen LGBT+. Men altså. Det er vi da overhovedet ikke. Der sidder da helt sikkert nogle journalister på nogle bestemte aviser, der for fem år siden gjorde op med sig selv, at de ikke synes, det er mærkeligt. Men det her er et program til majoriteten.'”

(Callum/Hannah Mouncey, australsk håndboldspiller; Foto: Twitter)

“For ti år siden kunne du ikke bare gå ind på Twitter og se, hvad den rette holdning og så lynhurtigt mene det samme. Der måtte man læse en artikel i avisen og diskutere med din nabo og din familie. I dag går man ind og læser folks reaktioner på en historie, inden du når at læse en historie og tænke noget som helst selv.” (Signe Molde)



17. januar 2021

USA: Præsident Joe Bidens første lovforslag, ‘A path to citizenship’ for 11 millioner illegale indvandrere

Tilbage i sommeren 2018 blev godt 600 udlændingepolitiske aktivister anholdt i en Senatsbygning i Washington, og blandt de demonstrerende var flere senatorer, herunder Demokraten Elizabeth Warren. Det lykkedes ikke at få stoppet Trumps grænsekontrol, men fire år med Joe Biden ved magten skal nok gøre en forskel. Demokratisk kernevælger-import omtalt hos AP – Biden to prioritize legal status for millions of immigrants.

“President-elect Joe Biden’s decision to immediately ask Congress to offer legal status to an estimated 11 million people in the country has surprised advocates given how the issue has long divided Democrats and Republicans, even within their own parties.

Biden will announce legislation his first day in office to provide a path to citizenship for millions of immigrants in the United States illegally, according to four people briefed on his plans.

The president-elect campaigned on a path to citizenship for the roughly 11 million people in the U.S. illegally, but it was unclear how quickly he would move while wrestling with the coronavirus pandemic, the economy and other priorities. …

Biden’s plan is the polar opposite of Donald Trump, whose successful 2016 presidential campaign rested in part on curbing or stopping illegal immigration.

‘This really does represent a historic shift from Trump’s anti-immigrant agenda that recognizes that all of the undocumented immigrants that are currently in the United States should be placed on a path to citizenship,’ said Marielena Hincapie, executive director of the National Immigration Law Center, who was briefed on the bill.”

(Godt 600 anholdte ved udlændingepolitisk aktion i Senatsbygning, 2018)

“What was seared in their mind was family separation. They took it out on the Republican Party in 2018 and they took it out on Trump in 2020. … To put a really fine point on it, they want to end the cruelty of the Trump administration. (Ali Noorani, ‘National Immigration Forum’)

Oploadet Kl. 19:29 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


13. januar 2021

Asker H. Boye: “Er Lie Kaas’ stemme for hvid?”, “… tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.”

Venstreradikale identitetskrigere løber aldrig tør for kampe, og seneste handler om de danske stemmer til den nye Disney-film, der blandt andet har musiklæreren Joe i en af hovedrollerne. Han er sort, og så er det selvfølgelig helt vildt forkert, at hans stemme fordanskes af liljehvide Nikolaj Lie Kaas. I en tid hvor sorte skuespillere portrætterer hvide personer fra den vestlige kulturhistorie, er det problematisk med hvide stemmer i en animationsfilm. God kommentar af Asker Hedegaard Boye i Weekendavisen – Stemmefarve: Raseri (kræver login).

“… ‘Det handler ikke om det biologiske i stemmen, for man kan jo ikke høre så meget forskel, men det er det symbolske i respekten og anerkendelsen, samt at man bryder med de strukturelle mekanismer, der fastholder nogle skuespillere i hovedrollerne og andre i birollerne,’ udtalte Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, til Berlingske.

PÅ Twitter istemte straks filmmanden, musikeren og newyorkeren Kristian Leth, der kaldte valget af Lie Kaas for en ‘ærgerlig og unødvendig fejltagelse af Disney Danmark’. Leth mente desuden, at det kunstnerisk set var ‘upræcist og sløset og dovent at gå efter the usual suspect og miste nuancen’. Nuancen? Er Lie Kaas’ stemme for hvid? Kan Leth høre folks hudfarve?

… Kritikken hviler nemlig som altid på tre falske præmisser, nemlig at det kunstneriske valg stedse er en politisk handling (ofte ubevidst); at Amerikas dagsorden er verdens dagsorden; og at verden er arrangeret i gensidigt forstærkende undertrykkelsessystemer baseret på identitet.

Det første er en undervurdering, nej, misforståelse af kunstens rolle. Det andet afslører den teoretiserende klasses provinsielle anglofili. Og det tredje er et udtryk for den aktivistiske postmodernisme, der på mange af Vestens universiteter jonglerer selektivt med størrelser som relativsme og essentialisme, alt efter hvordan det passer i dens kram.

Placeringen i det såkaldte intersektionelle hierarki af etnicitet, køn, klasse, seksualitet og fysisk fremtoning bestemmer den moralske vægt: jo lavere placering, desto væsentligere. Det mest begrædelige ved denne ideologi er imidlertid, at den ender med at gøre som sine værste fjender: I en højere sags tjeneste udviskes individet, og tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.

(Musiklæreren Joe i Pixar Soul, 2020; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer

Norge: Harald S. Klungtveit, redaktør for Redox-pendanten ‘Filter Nyheter’ – “… avlytter samtaler”

Sidste år indledte svenske EXPO et samarbejde med norske Filter Nyheter, hvis redaktør Harald Skoglund Klungtveit jagter politiske modstandere under et journalistisk dække. Lidt ligesom danske Redox, hvis fotograf Claus Svart Haagensen tilbage i 2008 fotograferede undertegnede i forbindelse med en TFS-debat. Helt det samme gjorde Klungtveit til et Document-arrangement i Oslo, sidste år. Det er altid rart at få ansigt på venstreradikale aktivister, der bekæmper enhver form for modstand mod den igangværende masseindvandring.

(Harald Skoglund Klungtveit, redaktør for Redox-pendanten Filter Nyheter)

“I stedet for å vinkle på hovedpersonen Bannon, velger Klungtveit å fokusere på én bestemt publikummer: Peder Fjordmann Nøstvold Jensen: Festaften med Fjordman – kom inn, kom inn!

Før og etter foredraget sirkulerer Klungtveit blant publikum, fotograferer, og lytter til andres samtaler. Han ikke bare avlytter samtaler han ikke selv deltar i, han gjengir deler av dem i artikkelen. …

I forrige uke gikk redaktør Klungtveit hardt ut mot Documents redaktør Hans Rustad, og forlangte at Norsk Redaktørforening måtte kaste ham ut, fordi han angivelig ‘fremmer høyreekstremisme og bidrar til å rettferdiggjøre angrep på reportere’. Mindre enn ett døgn senere hadde foreningen satt i gang eksklusjonsprosessen mot Rustad.” (Document, 12. januar 2021)

(Harald Klungtveit fotograferer Document-læsere, Oslo, 10. maj 2020)

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


9. januar 2021

2018: 300 feminister anholdt ifm. Kavanaughs udnævnelse, 575 anholdt ved udlændingepolitisk demo

Tidligt fredag morgen bloggede jeg om en venstreradikal besættelse af kongresbygninger i forbindelse med Kavanaugh-høringen, i starten af september 2018. Det gentog sig måneden efter i forbindelse med udnævnelsen. Det var ikke en militant forgrening af en større lovlig demo, og de pralede ligefrem med det: “Every hallway. Every floor.”. Den slags er ikke kontroversielt på venstrefløjen, for som demokraten Alexandria Ocasia-Cortez opridsede sidste år: “The whole point of protesting is to make ppl uncomfortable.” Som en kuriositet kan nævnes Dagbladet Information, der (formentligt) motiveret af dette års mange anti-Trump-demonstrationer, gik i rette med politikere der lov forsøgte at “… holde menneskemængder væk fra regeringsbygninger.”

(Foto: Twitter, 4. og 6. oktober 2018)

Over 300 demonstranter blev i går anholdt i Washington, da de demonstrerede imod udnævnelsen af Brett Kavanaugh som højesteretsdommer. Protesterne foregik netop som Senatet, det ene kammer i USA’s lovgivende forsamling, fik mulighed for at læse en FBI-redegørelse om kandidaten som beskyldes for seksuelle overgreb. …

Til råb om ‘Kavanaugh må gå!’ mødtes demonstranterne ved den retsinstans, hvor Brett Kavanaugh har sit dommersæde, og marcherede mod Capitol Hill, hvor både Senatet og den amerikanske Højesteret har til huse. Her trængte flere hundrede ind i aulaen på Hart Senate Building, som er del af senatet, hvor de satte sig ned og nægtede at flytte sig, imens de fortsatte tilråbene.” (DR.dk, 5. oktober 2018)

Tidligere samme år blev der i øvrigt anholdt op imod 600 ved Capitol Hill, da venstreorienterede demonstrerede imod Trumps udlændingepolitik. Adskillige demokatiske politikere deltog på den ene eller anden måde i manifestationen, der ikke blev omtalt med et eneste ord i de danske medier. Historien fra ABC News – Nearly 600 protesters at Women’s March arrested on Capitol Hill.

“Several hundreds of protesters, mostly women, joined by Democratic lawmakers, took center stage on Capitol Hill in a protest of the president’s immigration policies on Thursday.

Chanting ‘WE CARE’ and ‘ABOLISH ICE,’ the protesters are demanding Congress act to end Trump’s policies that criminalize and detain undocumented immigrants and separate detained families. ICE is a common acronym for the U.S. Immigration and Customs Enforcement agency.

US Capitol Police arrested 575 people at the protest in the Senate building and charged them a $50 citation for unlawfully demonstrating. … The march began near the Department of Justice, where speakers rallied supporters by sharing their experiences with immigration and calling for action. Before the march, protesters were split into four groups to review the procedures if arrested.”

(Hart Senat Office, Capitol Hill, 28. juni 2018; Foto: VOA)

Apropos

“At verdens demokratier er kommet under øget pres, er velkendt. Til gengæld har det slet ikke fået nok opmærksomhed, at presset nu i stigende grad også retter sig imod to grundlæggende rettigheder, som er centrale for ethvert demokratisk samfund: friheden til at forsamle sig og til at demonstrere. Presset udgår fra statsmagter, der legitimerer deres indførelse af nye restriktioner ud fra hensyn til sikkerhed og ‘den offentlige orden’. I USA har Trump-administrationen planer om at sende regninger for oprydning efter demonstrationer til arrangørerne og vil således afkræve dem betaling for at udøve en forfatningssikret ret. Som et endnu mere skamløst forsøg på at kvæle offentlig modstand forsøger administrationen også at få indført et forbud imod større forsamlinger på 80 procent af fortovene omkring Det Hvide Hus. … Men faktisk er protester på gader og stræder en essentiel del af det demokratiske liv. Historisk kan forsamlingsfriheden føres tilbage til retten til at indbringe bønskrifter for kongen. Længe var denne rettighed underlagt strengere begrænsninger end offentlige ytringer. Helt frem til vores tid har myndigheder i selv velfungerende demokratier fundet det påkrævet at holde menneskemængder væk fra regeringsbygninger. (Information.dk, 21. november 2018)

The whole point of protesting is to make ppl uncomfortable. Activists take that discomfort w/ the status quo & advocate for concrete policy changes. Popular support often starts small & grows. To folks who complain protest demands make others uncomfortable… that’s the point.” (AOC, Twitter, 2. december 2020)



8. januar 2021

‘Kupforsøget’: Nationale socialister, en Trumphader… og en mand der ‘kan se ind i højere dimensioner’

Berlingske navngiver i dag otte deltagere i det der kaldes et forsøg på at ‘kuppe det amerikanske demokrati’, og nævner at der var en overvægt af ‘nazister’. Det være sig Matthew Heimbach, der omtales som propagandachef for ‘National Socialist Movement’. Tilstede var også ‘nazisten’ Tim Gionet, der ifølge artiklen flere gange har ’skiftet mellem nazisme og antinazisme, nationalisme og libertarianisme’. I 2019 mente han, at ‘nazisterne havde hjernevasket ham’, men ’sidst på året var han tilbage på det ekstreme højre’, som det noteres af avisen. Bid mærke i ordvalget – Poul Høi skifter umærkeligt mellem nazisme og højreorienterethed. Det er vigtigt her.

Man undrer sig umiddelbart over, at der ikke var flere helt almindelige Trumpstøttende amerikanere – Trump fik trods alt i omegnen af 74 mio. stemmer. Flere end folkekære Barack Obama. Det giver ikke sig selv, at nationale socialister støtter Trump (Richard Spencer anbefalede eksempelvis Joe Biden), og blandt Qanons mange teorier er eksempelvis, at staten bruger medierne til at skabe splid’ – “… the problem was never capitalism or socialism, Democrat or Republican, black or white, Muslim or Christian” (Qanon, 2018). Qanon går imod det etablerede fra alle retninger, og det afspejler sig i tilhængerne – en broget flok.

Kuplederen var ifølge medierne Jake ‘Q sent me’ Angeli, der sidste år under et tv-interview fortalte at han har kontakt med flere dimensioner. Han virker ikke ligefrem som en type, der er motiveret af politisk ideologi.

“Som shaman er jeg en multidimensionel eller hyperdimensionel skikkelse, jeg kan modtage adskillige frekvenser af lys, der går ud over mine fem sanser. De tillader, at jeg kan se ind i højere dimensioner og finde disse pædofile, voldtægtsmænd, mordere, disse virkelig højtstående mennesker, der skjuler sig i skyggerne.” (Cit. fra EB.dk, 8. januar 2021)

(Qanon-shamanen Jake Angeli, 2020; Foto: Youtube)

Når ekstremismeforskerne skal forsøge at forklare islamisk terror, ender de ofte med at væve om terroristernes iboende oprørselement, der blev aktiveret af online-imamer. Terrorangrebet var kulminationen på en personlig tragedie, og havde i virkeligheden meget lidt med Koranen at høre. Tænk hvis man brugte samme forklaringsmodel her, hvor den giver mere mening. De her typer har meget lidt til fælles.

På højrefløjen spredes rygter om at det hele var iscenesat af den yderste venstrefløj, men jeg er endnu ikke stødt på noget der er værd at bringe her på siden. Eneste faktuelle bekræfter blot ovenstående forklaringsmodel. Det viser sig at videoen af det dræbende skud mod Asli Babbit blev filmet af John Sullivan under aliasset ‘Jayden X‘. Han var i Washington for at protestere imod Trump, og deltog efter eget udsagn for at dokumentere uroligheder. Der er ingen grund til at tro ham på ordet. Han har skabt ‘Insurgence USA’, hader det etablerede system, og samler penge ind for ‘creating a revolution’. Han hader også Trump, men forstår godt aktionen. Måske er oprøret det samlende aspekt, ikke trumpisme.

(John Sullivan, lige efter han havde filmet det dræbende skud; Foto: Twitter)

“Protesters weren’t really, like, trying to burn anything down, they weren’t really trying to break anything, their main motive was to make it into the chambers.” (Venstreradikale John Sullivan, KUtv, 7. januar 2021)

(John Sullivan på Twitter, 2021)


Perspektivering: For to år siden blev 226 venstreradikale anti-trumpere anholdt i kongresbygninger…

Det er altid interessant at debattere Trumps USA på Facebook, men man skal ikke sætte forventningerne for højt. De fleste følger kun danske medier, og det har indlysende konsekvenser. De store ord var fremme i dag, både i medierne og hos tilfældige debattører, og man får nemt det indtryk at 68 anholdte i Kongressen var historisk.

Man behøver ikke gå helt tilbage til 1967, da bevæbnede Black Panther-radikale stormede delstatsregeringen i Californien. Ja, faktisk så er det kun to år siden, at der sidst var flere anholdelser i Capitol Hill. Hele 226 blev anholdt over fire dage i efteråret 2018, da venstreradikale under et feministisk hashtag aktionerede under Brett Kavanaugh-høringen.

Ingen husker det i dag, og det forstår man godt. Udover et Ritzau-referat med overskriften ‘ramt af kaos’, der fokuserer på selve høringen, kom der intet i den danske presse. Ikke et eneste billede af de anholdte i medierne, med undtagelse af DR Online, der bragte et foto med billedteksten: “Aktivister forsøgte at forstyrre høringen af Brett Kavanaugh…” De var ubevæbnede, men det var Qanon-shamanen og hans følge også.

En kvinde blev skudt af politiet i forsøg på at komme længere ind i Kongressen, men ellers foregik det stille og roligt, selvom Berlingskes Ulrik Bie omtaler det som ‘Trumpfanatikernes storm på Kongressen’. Ashli Babbit blev skudt gennem en dør, mens hun havde flere sværtbevæbnede betjente bag sig, og det ligner en overreaktion. Hun satte sig selv i en situation, hvor sådanne ting sker, men det gjorde de fleste af Black Lives Matter-‘heltene’ også. Der kommer næppe folkelige demonstrationer for en Trumpstøttende (hvid) krigsveteran.

(35-årige Ashli Babbit, skudt af politiet gennem en dør, med politifolk lige bag sig; Foto: Twitter)

Politiet lukkede demonstranterne ind bag afspærringen, og det foregik udramatisk. Taktikken kaldes ‘Kid Glove’, og anvendes ofte af dansk politi overfor venstreradikale. Det går selvfølgelig ikke, når nu medierne er ved at skrive historien om højreradikale militsers igangværende statskup. “Jeg spekulerer over hudfarven på pøblen, der angreb Kongressen. De var alle hvide.”, fortæller lektor Jørn Brøndal til Stiften.dk, og fortsætter: “Havde demonstranterne været afroamerikanere, så tror jeg, det havde udviklet sig langt mere dramatisk.” Det har han jo nok ret i, men mellemregningerne holder ikke. Der er en verden til forskel på en broget forsamling med skilte og flag og maskerede Black Lives Matter-tilhængere. Sidstnævnte havde ikke klovnet rundt med en megafon og taget selfies.

(Feminister anholdes under aktion i Kongresbygning, 4-7. september 2018; Fotos: Rollcall, AP, NPR mfl.)

(Black Lives Matter-aktivisten Linda Sarsour, der var blandt de anholdte)

“The Capitol Police reported that 17 protestors were arrested in the first hour of the hearing. Linda Sarsour was one of the first in line for the hearing and was one of the first to be arrested. Ultimately, 70 people were arrested that day. Altogether, at least 227 protestors were arrested over the course of the four-day hearing, with most being charged with disorderly conduct, crowding or obstructing with fines paid between $35 – $50 USD. Senator Orrin Hatch said, ‘These people are so out of line they shouldn’t even be allowed in the doggone room.’ …” (4. September 2018)

“… Interruptions from protestors continued to be seen in the courtroom, with both Judge Kavanaugh and Senator Grassley and others speaking about the disruptions, with Grassley placing blame on the Democrat Senators. According to Capitol Police officials, 73 protesters were arrested and charged for unlawful demonstrations during the day of the hearing including 66 who were removed from the hearing room.” (5. september 2018)



6. januar 2021

Antropolog Ole Høiris: Der findes ingen ‘naturlig’ familieform (1998: Der findes ikke en dansk kultur)

Man skal have gået mange år på universitet, for at afvise eksistensen af en naturlig familieform, men det har givet docent emeritus Ole Høiris en god livslang indtægt. Tidligere var det dansk kultur han forsøgte at udviske, og sådan kan kulturmarxister stille og roligt bekæmpe det bestående, uden at blotte det revolutionære aspekt. I 1970’erne var han med til at etablere tidsskriftet ‘Marxistisk Antropologi’, og selvom han givetvis er blevet klogere, så er der stadig plads til forbedring, som man høre i ‘24 spørgsmål til professoren‘. Fra Weekendavisen.dk – Familien er en (vilkårlig) konstruktion.

“Den moderne verden med sine mange forskellige familieformer har fat i noget. For der findes ingen ‘naturlig’ familieform, siger antropolog Ole Høiris.

Han forklarer, hvordan videnskaben om menneskets oprindelse altid har været ladet med kulturelle værdier, og forestillingen om det ‘oprindelige’ formet af ideologi.”

(Antropolog Ole Høiris, 2013; Foto: Youtube)

Ole Høiris om dansk kultur (De etnisk fremmede – og os andre, Jyllands-Posten, 5. januar 1998)

“Tanken om, at indvandrere og flygtninge af ikke-vestlig oprindelse i kraft af deres kultur truer vor nationale eksistens, ja hele civilisationens eksistens, har også haft et voksende antal tilhængere i Danmark. Denne holdning er i nogle sammenhænge blevet fremstillet som en voksende racisme i Danmark. Den gamle ‘race-racisme’, som fik sit dødsstød pga. Anden Verdenskrigs barbari, er blevet erstattet af en ‘kultur-racisme’. Forskellene tilskrives nu kultur… Indimellem placerer sig så de forskellige bud på en mere eller mindre tvangsmæssig større eller mindre danifisering. Det interessante er, at begge yderpositionerne bygger på en ide om kulturernes principielle uforenelighed. …

Kulturbegrebet, som stammer fra en godt 200 år gammel og især tysk reaktion på den franske og engelske oplysningstænknings universalisme, er en måde at anskue folk og samfund på ud fra en fremhævelse af det, der er forskelligt. Herfra stammer ideen om, at et folk udgør en særlig enhed med en særlig kultur og folkeånd baseret på en særlig historie og et særligt sprog, samt at dette er det sande grundlag at bygge en nation på. Men det er vigtigt at erindre sig, at ‘kultur’ er en måde at anskue verden på, hvis man vil fokusere på forskelle. Derfor var kultur basis for en politisk strategi, da vi skulle opbygge en særlig national identitet _ forskellig fra især den tyske. Men det er en farlig strategi… Kultur er således ikke noget, man kan finde i virkeligheden, men noget man fremhæver fra virkeligheden. … I et kulturperspektiv kan det f.eks. med stor føje hævdes, at kulturforskellen mellem en kvindelig, sønderjysk bistandsklient på 65 år og kronprinsen er væsentlig større end på en dansk og en tyrkisk skolelærer. Ud over sproget er der få livsforhold, som vi ikke har tilfælles med andre mennesker i verden. Den danske befolkning kan anskues som forskellige grupper med meget forskellig levemåde, levemåder som de enkelte grupper mere deler med tilsvarende grupper i andre lande end med andre danske grupper. Der er således ikke en dansk kultur, som man kan kræve, andre tilegner sig.

… når først fejlene i systemet er blevet til fejl ved de fremmede, kan en politisk udnyttelse få frit løb. Når fejlen er de fremmede, er løsningen at smide dem ud eller tvangsdanifisere dem. Og når reaktionen herpå er det, der hedder ’stramninger’ og ikke forsøg på at forsvare, diskutere og implementere de grundliggende principper bag vor udlændingepolitik, forstærkes fremmedangsten og dermed også den spirende (kultur)racisme. … Vi skal ikke blot være vores politik bekendt over for flygtninge, indvandrere og internationale konventioner. Vi skal også kunne være den bekendt over for os selv.” (Ole Høiris, 1998)


Twitter versus Grease (1978): “Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses…”

BBC har i julen vist Grease fra 1978, og flere engelske medier gengiver kritikken fra Twitters overdrev. Det er ikke nødvendigvis en historie værd i sig selv, men det siger alligevel en hel del om Woke-typernes manglende jordforankring. Hele 99 procent af BT-læserne, har ikke et problem med filmen.

I julen så jeg den første James Bond-film fra 1962, og der er ikke gået mange minutter før Sean Connery grovflirter med ‘Miss Moneypenny’. Jeg fik også set den anden Indiana Jones-film fra 1984, hvor Harrison Ford afslutter et skænderi med den kvindelige hovedrolle med sin pisk. Det handler ikke om Grease, men om filmhistorien, der jo egentligt blot afspejler virkeligheden. Fra BT.dk – Seere raser over Grease: ‘Forbyd den!’.

“… Ifølge de kritiske røster er filmen nemlig både racistisk, sexistisk og homofobisk. Ja, ifølge flere af de rasende briter på sociale medier er storfilmen faktisk så politisk ukorrekt, at den aldrig bør vises på tv igen. …

Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses fra skærmen. Vi er trods alt i 2021 lige om lidt,’ skriver en bruger på Twitter.

‘Øv altså … Jeg ser Grease, som er en af mine yndlingsfilm, og den er så ude af trit med tiden. Kvindehadsk, sexistisk og en smule voldtægtsagtig,’ skriver en anden. …

En af de mest kritiserede scener i filmen er scenen, hvor sangen ‘Summer Nights’ bliver sunget.

Det er Danny, der synger sangen, da han skal prale over for sine venner om, hvordan han mødte Sandy, og her bliver sætningen ‘Did she put up a fight’ (kæmpede hun imod) blandt andet sunget, hvilket kritikerne på Twitter kalder for en voldtægtsreference.”

(Harrison Ford indfanger Kate Capshaw i Indiana Jones og templets forbandelse, 1984)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper