29. juli 2021

Lorry kalder venstreradikal, der hjælper Paludan-angribere for ‘Nørrebro-beboer’, ‘beboer i området’

Stram Kurs-leder Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads under valgkampen i 2019 fik en række muslimer til at gå amok, og en lokal beboerforening har derfor iværksat en række administrative udsættelser jf. §90 i Almenlejeloven. ‘Naboerne kæmper imod’, skriver TV2 Lorry, med ‘Jette Møller, Beboer, Nørrebro’ som en tilfældig forurettet nabo. Det nævnes ikke at Jette Møller er formand for venstreradikale SOS Racisme, og færdes scenevant i ‘No borders – No nations’-segmentet. Hun er ikke bare imod Rasmus Paludans ytringsfrihed, men enhver form for anti-islamistiske tiltag, og hendes forening samarbejder sågar åbent med ekstremistiske Redox.

Bemærk, at Jette Møller ikke bare kender folk der fik domme for ‘vold mod politiet’, men sågar ‘har været natteravn med flere af dem’. Måske skulle det i virkeligheden være historien: Antiracistisk organisation samarbejder med muslimer om chikane mod dansk politiker. Fra TV2 Lorry – Naboerne kæmper imod: Familier står til udsmidning efter Paludan-demo.

“Politiet greb ind for at beskytte ham, og derefter udviklede situationen sig til gadekampe, ildspåsættelser og voldsomme optøjer. Flere blev efterfølgende idømt ubetingede domme – blandt andet for vold mod politiet – og her startede så den sag, der endnu ikke er afsluttet.

For flere af de dømtes familier blev opsagt fra deres lejemål, og nu kæmper nogle af familiernes naboer for, at opsigelserne skal kaldes tilbage. …

Hun bor ikke selv i fsb Blågården, men i en naboejendom, og hun kender flere af de implicerede. Blandt andet har hun været natteravn sammen med flere af dem. Hun understreger, at de dømte ikke før har været dømt og siger samtidig, at de 16 familiemedlemmer, der smides ud – alene fordi de er i familie med de dømte – aldrig har været straffet for noget.”

(Collage: Jette Møller, SOS Racisme, TV2 Lorrys tilfældige nabo; Mere: SOS Racisme, 2020)

Apropos

“Norske Dagbladet.no har i flere omgange beskrevet de tætte forbindelser mellem SOS Rasisme og stalinistiske Tjen Folket samt ungdomsafdelingen Revolusjonær Kommunistisk Ungdom. SOS Rasisme har gennem 12 år modtaget et to-cifret millionbeløb i statsstøtte, og midler der er tildelt på basis af opskruede medlemstal, er i flere tilfælde kanaliseret direkte over i kommunistisk partiarbejde.” (om norske SOS Racisme, 2012)

“During the conference, which was attended by Portuguese speakers from Portugal and Brazil, Ba stated ‘it is necessary to kill the white man, murderer, colonial, and racist’ to ‘prevent the social death of the black political subject’.” (om formanden for portugesiske SOS Racismo, 2021)



28. juli 2021

Portugal: Død kommunistisk terrorist dør hyldes i MSM – “… var med til at knuse knap 50 års diktatur”

Både Ekstra Bladets lange Ritzau-artikel og DR Nyheders opkog om Otelo Saraiva de Carvalho udelader væsentlige detaljer. Det er ikke småting der bortredigeres, for at gøre ham til symbol for demokratiet.

Efter et valg til en grundlovgivende forsamling i 1975 fik han ringe tilslutning, og året efter stod han bag et kommunistisk kupforsøg. Det slog fejl, og han blev fængslet. Ved de efterfølgende præsidentvalg i 1976 og 1980 stillede hanop for kommunistpartier, og fik henholdsvis 16 og 1 pct. af stemmerne. Herefter blev han leder af den kommunistiske terrorgruppe FP-25, der nåede at myrde 23, før den blev nedkæmpet.

Hverken Ekstra Bladet (Ritzau) eller DR Nyheder omtaler hans kupforsøg, bortredigerer den kommunistiske terror, og begge citerer lederen af de portugisiske socialister, for at han var symbol for ‘revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa’. Historien skrives af vinderne.

Fra DR.dk – Otelo – manden bag Nellikerevolutionen i Portugal er død (ved Ida Meesenburg).

“Navnet Otelo Saraiva de Carvalho får måske ikke en klokke til at ringe, men det er navnet på en officer, der var med til at knuse knap 50 års diktatur i Portugal.

… Carvalho ledte den gruppe officerer, som i april 1974 gennemførte det kup, der blev startskuddet til demokrati og store sociale og økonomiske reformer. …

– Han blev med fuld ret et af symbolerne for revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa, sagde den portugisiske premierminister, Antonio Costa, tidligere i dag.”

(Otelo Saraiva de Carvalho, leder den kommunistiske terrorgruppe FP-25; Collage: Twitter)

“Han blev i 1987 idømt 15 års fængsel for at være en del af den yderliggående venstreorienterede gruppe FP-25, der stod bag flere blodige attentater i 1980’erne. Han blev benådet i 1996.” (EB.dk, 25. juli 2021, udeladt af DR Nyheder)

(Foto: Twitter)



6. juli 2021

Venstreradikale fik penge af PET til rapport om ‘antifeminisme’: Rådgiver AFA/Redox, ‘deplatforming’

Seneste Redox-podcast har titlen ‘Kampen om internettet’, og det var egentligt meningen, at jeg ville bringe en række citater fra den 38 minutter lange samtale. Gæsten var Maia Kahlke Lorentzen, som jeg har blogget om flere gange, sidst i forbindelse med Cybernaut-rapporten ‘Under indflydelse’, omtalt her. I samtalen taler hun indforstået med AFA/Redox-leder Andreas Rasmussen, der blev dømt for politisk motiveret vold for år tilbage, og gennem længere tid var sigtet efter terrorparagraffen. Anklagemyndigheden opgav dog terrordelen.

Den nævnte Cybernaut-rapport om lukkede højrefløjsmiljøer på nettet var støttet af PET, og nu er PETs ekspert så gået i studiet for at rådgive AFA/Redox om hvordan de bedst kan bekæmpe højrefløjen. Konkret nævnes Nordfront, Rasmus Paludan, Lars Andersen, Generation Identitær, Jordan B. Peterson og blogs. Kahlke Lorentzen ser farlige maskulinitet i højrefløjsbevægelser, og udgangspunktet var bekæmpelse af ‘antifeminisme’. Det studsede jeg lidt over, hvorefter hun forklarede at ‘feminismen er venstreorienteret’. Ærlig snak. Hun bekæmper demokratiske holdninger til højre for midten – for skattekroner, når hun ikke lige rådgiver voldsdømte venstreradikale.

Under Folkemødet i år deltog hun i en paneldebat om ‘tonen i den offentlige debat’, inviteret af Radio LOUD, hvis vært Kevin Shakir også er en del af Cybernauterne. Han har tidligere været ansat af Enhedslisten, men Kahlke Lorentzen er formentligt længere ude. I podcasten gav hun udtryk for, at venstrefløjen historisk havde været gode til at holde højrefløjen væk fra gaderne, men man måtte forstå at internet-drevne fænomener som Paludan krævede andre metoder. Konkret nævnes ‘free jazz’ som kunne overdøve Paludans ord, men det vigtigste i dag var ‘deplatforming’. Hvor er ytringsfriheden i det her? Den er der slet ikke. Venstrefløjen tåler ikke dissens.

Podcasten omtalt hos ‘Storm over Europa’ på Facebook – PET-støttet ‘cyberekspert’ optræder med voldsdømt venstreekstremist.

“Maia Kahlke Lorentzen, der er en af hovedkræfterne i Cybernauterne optrådte i denne uge i en podcast hos den ‘anti-fascistiske’ organisation Redox, hvor hun var gæst hos den voldsdømte leder af Redox, Andreas Rasmussen. Cybernauterne stod for nyligt bag en rapport med titlen ‘Under indflydelse’, som var finansieret af PET gennem deres initiativ @lliancen. PET og dermed skattyderne, havde betalt over en halv million til rapporten, der først og fremmest har til formål at kæde moderate influencers og YouTube-personligheder som Jordan Peterson sammen med nazistiske grupper.

Kahlke Lorentzen har været en venstreekstremist i årevis, men normalt forsøger hun at fremstå mere neutral. Men nu vælger hun helt åbent at optræde hos Redox, der som mange ved, har tætte forbindelser til venstrefløjens antifascistiske tæskehold. Rasmussen, der er chef for Redox og vært på podcasten ‘Under Luppen’ var pudsigt nok i sin tid selv i PETs søgelys, da han var sigtet for terrorvirksomhed. Dette blev han dog ikke dømt for, men han blev dømt for politisk motiveret grov vold og andre forhold. Senere har Rasmussen udtalt, at han intet fortryder.

Det er ikke tilfældigt, at Kahlke Lorentzen optræder hos Redox. Hun har tætte bånd til den voldelige venstrefløj. Blandt andet er hun personen bag organisation Do:topia, som er listet op blandt samarbejdspartnerne på websitet Konfront, som bl.a. var der, hvor der blev skrevet om tidligere Nye Borgerlige-politiker Anahita Malakians’ job i en burgerrestaurant i Københavns Nordvestkvarter. Artiklerne førte til hærværk mod restauranten, og førte til at Malakians mistede sit arbejde. Konfront har ligeledes flere gange været anvendt til at koordinere omfattende voldelige protester mod højreorienterede.

Kahlke Lorentzen omtaler sig selv som anarkist. Hun har også en fortid blandt mere mainstream organisationer som Amnesty International og Greenpeace, men hendes hjerte ligger tydeligvis et andet og langt mere radikalt sted. Hører man podcasten, er det tydeligt, at Kahlke Lorentzen har et ganske særligt forhold til ytringsfriheden, som hun ønsker at begrænse for sine politiske modstanderes vedkommende.

Det undrer mig, at PET finansierer at en venstreradikal udgiver en stor rapport om sine politiske modstandere. Rapporten er af tvivlsom karakter, og det er den netop fordi forfatterne har en ekstrem politisk dagsorden. Her burde der være nogle politikere, der spurgte om, hvorfor PET har givet så mange penge til dette foretagende?”

(Collage: Maia Kahlke Lorentzen, venstreradikal aktivist, ‘ekspert’)



24. juni 2021

‘Vores holdning’: “Jeg går ud fra at vi alle tre er enige…”,”Vi vil alle sammen have en bedre verden…”

I bloggens barndom forsøgte jeg, at dokumentere alle eksempler på politisk propaganda i apolitiske programmer. I dag har feelgood-venstreradikalisme infiltreret adskillige emner, og jeg må prioritere. På en lang arbejdsdag plejer jeg at høre podcast om fodbold, og med Danmark videre er EM-dækningen god baggrundsstøj. Jeg startede med Medianos Morgenshow (23/6), hvor en af værterne hånede Ungarn, og talte varmt om LGBT-regnbuefarver.

Peter Sørensen, Mediano-vært: Den gode stil må være regnbuefarverne… en hyldest til diversiteten, mangfoldigheden, og også et eksplicit oprør overfor den menneskefjendske opførsel som Victor Orbans og co. leverer i Ungarn. Det synes jeg er supergod stil… Der bliver virkelig slået et slag for samhørighed, mangfoldighed, som passer både til FN’s overordnede verdensmål, men også til vores sport.

Da jeg smuttede ind på Medianos Facebook-side, og undsagde politiseringen, blev jeg afvist af en RUC-skolet Mediano-vært, der fortalte at de ikke ændre ‘vores holdning’ til emnet. De kan være uenige om alt, men lige her, hersker der 100 procent enighed.

(Mediano på Facebook, 23. juni 2021)

Det logiske alternativ er BT-podcasten Fodbold EM, men det bragte mig bare fra asken til ilden. Her var de også helt enige.

Vært: Her til sidst i det aktuelle, der skal vi lige runde en kedelig sag fra EM-slutrunden, for det europæiske fodboldforbund UEFA, de har forbudt et regnbuefarvet stadion til tyskernes kamp mod Ungarn på onsdag. Det var myndighederne i Tyskland der har ansøgt om muligheden for at lave en protest mod de folkevalgte i Ungarn, hvor det er premierminister Victor Orban, der har indført en lov, der gør det ulovligt at vise og promovere homoseksualitet blandt under under 18 år. Men nu har UEFA forbudt München at protestere mod den ungarnske holdning til homoseksualitet. Jeg går ud fra at vi alle tre er enige, hvor vi står i den sag her.

Vært, BT: Hvad tænke du om det her, Mads?

Mads Steffensen, tidligere DR-vært: Jeg ville ønske at det hele kunne være regnbuefarvet. Jeg synes at fodbold det samler, og at vi skal anerkende alle… det er menneskelighed. Og fodbold er da et perfekt sted, at gøre lige præcis det.

Flemming Toft, tidligere TV2-kommentator: Jeg synes ikke engang, at det er politik, som UEFA er ude at påstå… Vi vil alle sammen have en bedre verden at leve i…

Vært: … de skyder sig selv i foden i denne her sag.



1. juni 2021

Prof. Mikkel Bolt om Weekendavisen: “… haft en eksplicit racistisk dagsorden de sidste 20 til 30 år”

Weekendavisen Søren K. Villemoes har overværet et universitært Zoom-arrangement om sidste års mest omtalte hærværksaktion, og citerer flere venstreradikale, herunder professor Mikkel Bolt Rasmussen. Fra Weekendavisen.dk – Kunstnerisk: Statuers eksklusion (kræver login).

“Professor Bolt byder velkommen og fortæller deltagerne, at arrangementet er en fortsættelse af det nødvendige kritiske analysearbejde, som antologien tilbyder læserne. …

At statuerne ikke bare kan blive stående, er evident. Spørgsmålet er, om de blot skal ændres og kontekstualiseres, eller om de helt skal væk sammen med den verden, de repræsenterer,’ lyder det fra Mikkel Bolt. ‘Når aktivister og kunstnere går på gaden og vælter statuer, afviser de den fortsatte naturalisering af kolonialisme og racisme og kræver et opgør med en global kapitalisme, der begunstiger en lille del af menneskeheden og efterlader flertallet i elendighed.’ …

‘Hvis vi bliver ved artiklen i Weekendavisen, synes jeg, at det er klart og interessant i det hele taget, at den placeres i Weekendavisen af alle medier – et af de danske dagblade, der tydeligst har haft en eksplicit racistisk dagsorden de sidste 20 til 30 år og har spillet en central rolle i det, der har været en kampagne imod Kunstakademiet som en rede for identitetspolitiske studerende. Så stedet for udgivelsen betyder noget. Og hvis det, man ønsker, er en nuanceret debat, bør man forsøge at adressere dette. Hvis man vil forholde sig mere nuanceret til de her diskussioner, bør man overveje, hvad det er for et offentligt rum, man taler i og er med til at reproducere,’ lyder det fra professor Bolt, der heller ikke giver meget for, at Wamberg i sit essay implicit ser vold som en modsætning til demokrati.

… Ifølge professor Mikkel Bolt var Jacob Wambergs essay i Weekendavisen et mislykket forsøg på at finde en midterposition.

‘En masse mellemregninger mangler i dette redningsforsøg på at lave en midterposition mellem de oprørte til venstre og de opkørte til højre, der reelt bliver et bidrag til den allerede etablerede dikotomi, der i udbredt grad tjener de reaktionære kræfter. I den forstand er det at skyde sig selv i foden,’ lyder det fra professor Bolt.”

(Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen; Se evt. tidligere post)



27. maj 2021

Rapport problematiserer ytringer om Islam, feminisme mv. , der ikke i ‘juridisk forstand er strafbare’

Søndag kunne Politiken fortælle, at en såkaldt ‘At&tack-Ha&te’-algoritme der kan ’spotte had’ har undersøgt 63 mio. facebook-kommentarer. Konklusionen er lige efter bogen: ‘Tre DF’ere ligger i top på listen over hadefulde ytringer’, ‘Du er total blæst fucking blondine uden hjerne blev dråben, der fik Pernille Skippers bæger til at flyde over’ og fremdeles. Nationalsindede er hadefulde, eks-kommunisten er offer for had.

Som man kan læse i rapporten fra Analyse & Tal, så er der visse emner der trigger Facebook-brugere: ‘Især muslimer, er omdrejningspunkt for angreb’: “… så snart snakken falder på islam, muslimer, indvandrere og integration ligger andelen af angreb i kommentarsporene på op mod 13%.” Polariseret debat om Islam, feminisme mv. skaber had. Bemærk den kreative bortforklaring. Fri debat om den yderste venstrefløjs ufolkelige mærkesager afskrækker borgere fra den demokratiske debat. LOL.

“Der findes ingen leksikalsk definition af hadtale i den danske ordbog. Det tætteste vi kommer på en definition af hadtale er formuleringen af straffelovens paragraf 266b (”racismeparagraffen”):

‘Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.’

Udgangspunktet for denne analyse er dog ikke blot at detektere ytringer, der i juridisk forstand er strafbare, men at pege på ytringer, der kan medvirke til at afskrække borgere fra at deltage i den demokratiske debat. Til dette formål fandt vi ECRIs (the European Commission against Racism and Intolerance) og Facebooks definitioner af hadtale brugbare. Vi har derfor valgt at læne os op ad disse to eksisterende definitioner på hadtale i udarbejdelsen af vores egen.” (Analyse & Tal, Angreb i den offentlige debat på Facebook, 2021)

“Jeg får masser af forfærdelige hadbeskeder hver dag. Jeg bliver kaldt nazist, og jeg bliver beskyldt for at spise små børn. Men vi må jo stå på mål for den politik, vi fører. … Jeg har slået notifikationer fra på Facebook, så jeg ser ikke kommentarerne. Men de hader mig endnu mere på Twitter.” (Rasmus Stoklund cit. i BT, 24. maj 2021)

Apropos

“Facebook giver verificerede profiler for offentlige personer (profiler med et blåt flueben) ekstra synlighed i kommentarsporene. Dét kombineret med Facebooks algoritmer gør, at politikernes kommentarer ofte ryger op i toppen af kommentarsporet. En opgørelse fra Analyse & Tal viser, at særligt politikere fra Venstre og Nye Borgerlige er flittige til at kommentere på mediernes Facebook-sider. …

Indtil videre er det kun på DR Nyheders Facebook-side, at politikere ikke længere er tilbøjelige til at indtage førstepladsen i kommentarsporet. … Hos TV 2 Nyhederne har de ikke besluttet sig for, om de vil følge trop…” (Journalisten.dk, 5. maj 2021: DR har lukket for politikernes Facebook-finte



20. maj 2021

Bent Blüdnikow: Arbejdermuseets udstilling er håndsky over for bagsiden af ‘venstrefløjens aktivisme’

Wokeismen er vor tids Kulturrevolution, og er man bare lidt borgerlig, så må man råbe vagt i gevær, når den yderste venstrefløj mobiliserer med plusord. Bent Blüdnikow anmelder Arbejdermuseets udstilling ‘AKTIVIST’ for Berlingske – Fortielser og fortrængninger: Hvor pokker er Blekingegadebanden på Arbejdermuseets udstilling om politisk aktivisme? (kræver login).

“Museet viser fotografier og tekster fra bevægelser som NOAH, BZ, Sydafrika-komiteen, Vietnam-bevægelser og blandt andet Palæstina-grupper – det sidste emne er dog kun repræsenteret ganske lidt, selv om kampen mod zionisme og Israel var en af tidens væsentligste drivkræfter. Museet lader aktivister på film og i tekster forklare, hvad der drev dem, og hvad der motiverer dem nu. Den store forklaringsmodel er oplevelsen af uretfærdighed. Det kunne være racisme, diskrimination, social ulighed, kapitalisme og mere af den slags. Følelsen af uretfærdighed var hos de politisk mest bevidste kombineret med ønsket om et utopia, hvor alle disse uretfærdigheder var udryddet. …

For at vise, hvornår man bevægede sig ud over grænserne, viser museet, at venstreradikale i 1970erne uddelte bombemanualer – en opskrift på at lave bomber, som oprindelig var skrevet af folk i modstandsgruppen BOPA under besættelsen. Museet spørger på en planche: ‘Hvor langt vil du gå?’ Det er fint, at museet lader et ungt publikum overveje den slags, for historien viser, at ungdommen let lader vold og antidemokratiske følelser løbe af med sig, fordi den mener, at utopien kun kan realiseres med brug af metoder uden for det parlamentariske system.

Derfor er det besynderligt, at museet ganske vist redegør for den harme og retfærdighedsfølelse, der motiverede de revolutionære, men viger tilbage fra at fortælle om de værste udskejelser og konsekvenserne af den slags udemokratiske metoder. Således er der ikke et ord om Blekingegadebanden, der var den palæstinensiske terrororganisation PFLPs hjælpere, og som selv udførte kidnapning og mord. Banden var desuden, viste det sig i efterspillet til tilfangetagelsen i 1989, omfattet af betydelig sympati i brede kredse på venstrefløjen. Hvorfor viser man ikke unge mennesker, hvad den slags aktivisme i sidste ende kan lede til?

Der er heller ikke nogen påpegning af, at den politiske aktivisme ofte førte til støtte til voldelige bevægelser i udlandet og totalitære regimer, hvilket var med til at støtte undertrykkelsen af mennesker i disse lande. …

Ved at være håndsky over for disse tragiske konsekvenser af aktivisme får museet ikke fortalt hele historien om politisk aktivisme, og man misser en chance for at fortælle et ungt publikum, at politisk aktivisme er farlig. I stedet bekræfter man dem i, at oplevelsen af uretfærdighed leder til politisk retfærdig aktivisme. …

Med Arbejdermuseets udstilling får vi atter en gang cementeret historien om venstrefløjens aktivisme motiveret af følelsen af uretfærdighed, og det er for banalt og alt for fortærsket til rigtigt at have et budskab.”

(Venstreradikale aktivister demonstrerer imod andres ytringsfrihed, København, 3. september 2016)



8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



25. marts 2021

Redox om samarbejde/møder/aftaler med Ekstra Bladet, Politiken, Århus Stiftstidende, TV2 Østjylland

Venstreradikale Redox har lavet en 86 minutter lang podcast, hvor Simon Bünger og Andreas Rasmussen gennemgår Redox’ 15-årige virke. Alt vrides til uigenkendelighed, men de mange henvisninger til mediesamarbejde er næppe pure opspind. Samarbejdet med Århus Stiftstidende gav for eksempel overskriften ‘Højreekstrem loge tæt på anholdelse’ (2012), men naturligvis ingen anholdelser. Det er stadig lovligt at være uenig med den yderste venstrefløj.

Retssagen mod Redox/AFA satte kontakten til de store medier lidt i bero, men de fik stadig ‘historier trykt’. Redox researcher, og medierne ‘løber bolden i mål’: “Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre.” Mediernes værktøj i kampen mod enhver form for indvandingsmodstandere. Podcasten kan høres online her.

Simon Bünger, Redox: I sommeren 2006, der er Redox med til at afsløre Dansk Fronts ledelse sammen med Ekstra Bladet. Kan du måske sætte ord på det samarbejde, der sker der, og hvordan det kommer i stand?

Andreas Rasmusen, Redox: Det er sgu’ egentligt et godt spørgsmål, om hvordan det kom i stand. Jeg kan selv huske at have siddet til et møde eller to inde hos Ekstra Bladet. Det var ikke mig, der var den primære kontakt, men der var ikke nogen tvivl om, at der var mange medier som syntes at den her udvikling var ret central.

[…]

Simon Bünger: Jeg ved at der også var samarbejde med flere andre medier osv., lige netop omkring afsløringerne af Dansk Front. …

Andreas Rasmussen: … Det var nazister ik’. Den fortælling ville vi jo gerne have ud, og vi måtte jo bare konstatere, at hvis vi skulle ud med det, så skulle det foregå i de store medier. Det prøvede vi så på. I virkeligheden gik det overraskende nemt i de første par år. Vi havde tætte samarbejder, ikke bare med Ekstra Bladet, men også med Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, og med flere andre medier. Det fungerede typisk sådan, at vi kom med noget research, og sagde at vi har den her historie, den her dokumentation – vil i have den? Så klappede de i deres hænder, og sagde ja, tak. Og så løb de den ligesom i mål derfra. … Nogle gange var vi citeret som kilde, nogle gange var vi ikke. Nogle gange, der havde vi byline på billederne i aviserne.

(Simon ‘Bomberman’ Bünger, Ansvarshavende chefredaktør, Researchkollektivet Redox; Foto: 2019)

Andreas Rasmussen: Den der rapport, det var ikke sjov læsning for dem. Der havde vi så et tæt samarbejde med de århusianske lokalmedier, Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, der kørte rigtig mange historier på basis af den rapport. Og det var i hvert fald med til at sætte det på dagsordenen i Århus, og det var med til at styrke mobiliseringen. Der var en stor demonstration i Århus i 2008…

[…]

Simon Bünger: … efter Århus 08-rapporten og samarbejdet med de århusianske lokalmedier, ligesom har kørt, så fortsætter det samarbejde om den yderste højrefløj i Århus. I 2010 udkommer der en bog ‘Forklædt som nazist’. Vil du fortælle mere om den?

Andreas Rasmussen: Faktisk ikke særligt længe efter at ‘ORG 08’ var udkommet, et par måneder senere, der blev jeg kontaktet af Charlotte Johansen, som jeg ikke kendte, men igennem et par led havde vi en fælles bekendt. Og Charlotte havde en indgang til at få foden indenfor det her miljø, fordi hun kendte en af dem fra sin svømmetid, og så besluttede hun sig for – på egen hånd, at infiltrere det her miljø. Jeg tænkte til at starte med, at det var godt nok risky-business, at det ikke var sådan med vores gode vilje til at starte med. … Vi havde et langt og tæt samarbejde med Charlotte mens hun gennem otte måneder var i nazi-miljøet i Århus. … Efter Charlotte havde gennemført den her otte måneder lange infiltration, så fik hun et samarbejde op at stå med to journalister fra Dagbladet Information, som skrev en bog…

[…]

Andreas Rasmussen: Da det her terrorangreb sker, der er vi på sommerferie, men telefonerne begynder bare at bimle og bamle de efterfølgende dage, og vi laver nærmest ikke andet end at rende til møder med journalister på stort set alle landets dagblade. Der alle sammen gerne vil vide, hvad der er den store historie om militant højreekstremisme i Danmark. Og der fortæller vi så nogle journalister på Politiken om vores arbejde om ORG, og det er de rigtigt interesseret i, så de får simpelthen al den materiale vi har. Og de får også lov til at læse den rapport, vi sidder og arbejder på, den er ikke færdig på det her tidspunkt. … Det resulterer i en række afslørerende artikler i Politiken, forsider. Det resulterer også i at Politiken samtidig kører nogle meget kritiske historier om os og vores arbejdsmetoder, hvor man kan sige, at der blev sgu’ nok brændt nogle broer der. Den håndtering de havde af det, var vi nok ikke så store fans af. De spillede på to heste på det der tidspunkt. Men altså, sådan er det. Generelt vil jeg sige at vi har haft et meget tillidsfuldt samarbejde med mange folk i mediebranchen – det er de færreste der har prøvet at snyde os, og på en eller anden måde bryde aftaler. … Vi fik historien om ORG ud, og det var det vigtigste, selvom det selvfølgelig var nederen for os, at der kom kritiske historier om os efterfølgende.

[…]

Andreas Rasmussen: … på det der tidspunkt blev det tydeligt hvad terrorsagen havde gjort. Der var mange medier der fik et betydeligt mere distanceret forhold til os, der var mange medier som ikke ville røre ved os med en ildtang, ik’. … Mange af dem er så efterhånden vendt tilbage igen, og begyndt at bruge os som kilder, fordi den viden de kan få hos os, den kan de ikke få særlig mange andre steder.

(Andreas Rasmussen, Researchkollektivet Redox og Antifascistisk Aktion; Foto: 2017)

Simon Bünger: … bare fordi der var mange medier, som var stoppet med at bruge os og blevet mere kritisk indstillet over for os, så betød det ikke, at vi ikke havde masse af kontakter, og at vi ikke kunne få historier trykt forskellige steder. Jeg husker tilbage. Der var masse af ting.

Andreas Rasmussen: Det var nok også forkert at sige, at de ikke ville røre os med en ildtang, det var nok upræcist. I virkeligheden ville de bare meget gerne have, at det ikke var os der stod på som afsender. Mine klare oplevelse var, at de jo stadig vurderede at de oplysninger og den dokumentation vi kom med, at den var troværdig og pålidelig. De ville bare ikke have det backlash, som kom bagefter, når de brugte os som kilde. Det gør sig til en vis grad stadig gældende i dag. Vi sidder jævnligt til møder med journalsiter fra en meget bred vifte af store danske medier, og hjælper dem med meget baggrund. Og mange af de artikler der har kørt i andre medier, er nogle der er startet af os, hvor vi har givet det grundlæggende tip og dokumentation, og så har de researchet videre og løbet bolden i mål ik’. Og med supergode resultater. Men det er ikke meget credit vi får for vores arbejde. Når vi kigger tilbage til 2006-8, så var det meget tydeligt, forsåvidt også med ORG-rapporten i ’11, at vi blev anerkendt for at det var os der havde lavet det grundlæggende researcharbejde. Det er heller ikke vigtigt! Det vigtigste er at oplysningerne kommer ud. Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre. Men det kan stadig godt føles lidt mærkeligt i dag, at se andre medier får ros for nogle afsløringer, som det er os der har startet, som vi bare ikke får credit for.

[…]

Simon Bünger: Vi får en okay modtagelse i pressen, og jeg kan huske at Ekstra Bladet kører en historie på det, og linker direkte til vores rapport. Der dog igen, betyder at vores hjemmeside går ned, da den bliver overbelastet. … Jeg tror det er et par timer på lanceringsdagen, at vi er nede.

[…]

Simon Bünger: … man kan så sige til gengæld, at mange af ting vi havde liggende, halve historier vi havde liggende, som der manglede en masse research på, om Rasmus Paludan. Dem gav vi jo så videre til andre redaktioner, på de store dagblade blandt andet, som havde ressourcerne til at færdiggøre researchen, og køre historierne. Der var i hvert fald nogle af historierne der kørte om Paludan op til valget, som vi kunne genkende, at de kom direkte fra vores tips. På den måde, der havde vi også impact på den valgkamp omkring Stram Kurs i hvert fald.



13. marts 2021

Heine Andersen, dokumenterede venstre-bias, forsvarer forskningsfrihed: ‘Transnational relokation’

I onsdagens Deadline kritiserede professor emeritus Heine Andersen Weekendavisens Søren K. Villemose, for at have fejloversat (læs: opstrammet) sin omtale af et norsk forskningsprojekt i en større artikel om venstre-aktivistisk migrationsforskning. Her skrev Villemoes blandt andet om ph.d.-studerende Rahma V. Søvik, der havde et noget alternativt syn på genopdragelsesrejser.

“Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’.” (Søren K. Villemoes, Weekendavisen, 19. februar 2021)

Heine Andersens kritik.

“Der tales om genopdragelsesrejser… Der viser det ved en nærmere granskning af kilde, at så må det bero på en oversættelsesfejl, for der står faktisk ikke noget om genopdragelsesrejser i det citat som journalisten fra Weekendavisen bygger på, og som så går videre i Kristeligt Dagblad, og som så ministeren forholder sig til, og som så kommer op her igen. Før man begynder på det her, så skulle man være mere kildekritisk, og lave lidt mere faktatjek…” (Heine Andersen, Deadline, DR2. 10. marts 2021)

(Collage: Professor emer. Heine Andersen, dokumenterer politisk tendens, kæmper for forskningsfrihed)

Efterfølgende frikendte han migrationsforskningen for politisering. Professor emeritus Heine Andersen er kendt som ekspert i forskningsfrihed, men tilbage i 1998 skrev han faktisk en banebrydende artikel om de politiske holdninger blandt danske samfundsforskere. En undersøgelse der havde til formål at granske ‘forholdet mellem videnskab, ideologi, politik og moral’, det man kunne kalde for politisering.

Heri påpegede han eksempelvis, at det rationalistiske udgangspunkt var “… trængt i defensiven fra flere sider, både af fallibilistiske, relativistiske, konstruktivistiske og af postmodernistiske positioner og strømninger, herunder dem som Gross og Levitt giver etiketten ‘det akademiske venstre'”. Han konkluderede slutteligt, at der var ‘ret tydelige sammenhænge’ mellem faglighed og politiske holdninger. Blot tre procent af sociologerne stemte på VK-alternativet ved folketingsvalget i 1994, og markante tendenser sås indenfor beslægtede fagområder.

DR2: Heine Andersen, der er en række eksempler på titler og andet inden for forskning, når vi taler om kønsidentitet og migrationsforskning, som i hvert fald har fået nogle til at rejse børsterne, og tænke – hvad er det egentligt, der foregår. Hvor også nogle af forskernes syntes at være aktivistiske ved siden af. Er der noget problem i at man som forsker, også er aktivistisk sådan rent politisk ved siden af?

Heine Andersen: Jeg vil gerne lige knytte en… (afbrydes)

Niels Krause-Kjær, DR2: – Nej, du skal svare på det jeg spørger om.

Heine Andersen: Okay. Altså, nu vil jeg ikke sig, at jeg forstår ikke helt hvor det der udtryk ‘aktivistisk’, stammer fra, om det er noget de selv bruger, eller hvem der har fundet på det. Derudover vil jeg jo sige, at hvis man kigger rundt omkring på tendenser i de senere år, så kan man sige, at forskningen jo hele tiden bliver opfordret til at engagere sig i samfundsspørgsmål. Og på mange måder er det jo sat direkte i system…

Niels Krause-Kjær: … nej, Heine Andersen, nu skal du svare på hvad jeg spørger om. Bundlinjen her til sidst. Mener du overhovedet, at der er et problem med indenfor det her område, når vi taler om forskning der bliver politiseret i urimelig grad.

Heine Andersen: Jeg mener, der foreligger ikke noget der tyder på, at der er et problem.

(Konvertitten Rahma Vetlesdatter Søvik, som studerende på Tromsø Universitet, 2013; Foto: NRK)

Ph.d.-studerende Rahma Vetlesdatter Søvik er ikke en mand, men en kvinde der siden hun konverterede til Islam har gjort det som Koran-aktivist. I rapporten omtaler hun genopdragelsesrejser som ‘transnational relokation’, hvad isoleret set understreger Villemoes’ pointe. Heine Andersen er sikkert bekymret for hendes forskningsfrihed.

“Jeg tilbød iøvrigt den pågældende professor at sende ham alle abstracts fra konferencen samt transskriptioner af taler, da han for nogle dage siden påstod, at min artikel var tendentiøs. Men han var ikke interesseret i at undersøge, om hans anklage holdt vand. … Abstracten bruger eufemismen ‘transnational relokation’. Samme abstract henviser dog til en rapport om norske børn fra religiøse hjem, der er i udlandet mod deres vilje. Det er det, man normalt omtaler som ‘genopdragelsesrejser’.” (Søren K. Villemoes, Facebook, 11. marts 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper