24. september 2021

Klaus Wivel om bevægelser som MeToo, BLM og LGBT+: Deres mål er umiddelbart hæderværdige…

Lektor Marianne Stidsen har været en del i medierne, for imodsætning til de fleste af hendes meningsfæller, så tager hun ingen gidsler. Retorikken er lidt hårdere, og særligt de pæne liberale falder hurtigt fra. Justitias Jacob Mchangama bed mærke i en enkelt formulering, og tærskede langhalm på ‘Stidsens rablende konspirationsteori’, og kunne så indtage den behagelige midterposition mellem venstreekstremister og ‘den antiliberale anti-wokisme’.

Woke-eliten ostrakiserer systematisk konsensusbrydere med knyttet næve, alt imens ytringsfrihedens forsvarere, hænger sig i retorikken hos sidstnævnte. Klaus Wivel anmelder Marianne Stidsens ‘Køn og identitet’ i Weekendavisen – Identitetspolitik I: Med samme våben (kræver login).

“Stidsen kalder bevægelsen totalitær. Her affyres de helt store kanoner. Men er wokebevægelsen totalitaristisk, er den det med et meget lille t. Sandt nok har den en veludviklet vilje til at forlange censur og fyringer i lighedens hellige navn, men der skal mere til end en hudfarveopdelt Pride-demonstration på Nørrebro for at kunne imponere Stalin. En twitterstorm er ikke Gulag.

Det er bogens største skævhed. Stidsen taler varmt om dannelse og humanisme, men ejer ikke evnen til en vis selvkritisk ydmyghed, hvad angår hendes modstanderes evne til at tænke fornuftigt. Det er som at høre en punker spille kammermusik. Hendes udtalte foragt for regnbuefarvede flag og hendes forsvar for mænd i Norden, der er dømt for seksuelle overgreb, antager fanatismens skær. Her spejler hun sine fjender.

Når # MeToo, Black Lives Matter og LGBT+ er blevet så store bevægelser, skyldes det jo, at deres mål umiddelbart er hæderværdige: Hvem ønsker ikke, at alle behandles ligeligt? Det er blot metoderne, der halter. Men Stidsens touretteagtige tendens til at råbe Nordkorea, hvergang hun vil lave udråbstegn, kan få selv velvillige læsere – og det bliver nok de eneste, der læser denne bog – til at overveje, om ikke hendes fjender måske alligevel har noget at byde på.”

(Lektor Marianne Stidsen til TFS-debat, 2020; Foto: Youtube)



23. september 2021

Århus Havn: Sytten Greenpeace-aktivister anholdt – ‘Demonstranter hang fra siloer det forkerte sted’

Sytten klimaaktivister blev anholdt ved aktionen, som de selv betegner som en succes. Jeg tror de skal være glade for at DLG-tårnets Vandrefalke fløj fra reden for tre måneder siden, første kendte ynglefund i Østjylland. En sjov historie fra TV2 Østjylland – Greenpeace tog fejl: Demonstranter hang fra siloer det forkerte sted.

“Onsdag morgen blokerede 23 demonstranter indgangen til DLG-fabrikken på Aarhus Havn.

Demonstranterne kom fra Greenpeace. Organisationen skriver i en pressemeddelelse, at de demonstrerede imod foderfabrikken, fordi den importerer soja fra Sydamerika, der skal bruges til svinefoder i landbrug, der leverer kød til Danish Crown.

Problemet var bare, at fabrikken ikke længere leverer svinefoder til Danish Crown.

– Det var fordi, demonstrationen primært var henvendt imod Danish Crown. Det klimaproblem ville vi gerne sætte fokus på. Den fabrik, vi blokerede, plejede at levere foder, men fra i år laver de kun foder til kvæg. Da vi fik det at vide, gav det ikke mening at blive ved med at blokere vejene. Derfor fjernede vi blokaderne og rykkede demonstrationen, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace, til TV2 ØSTJYLLAND.”

(Greenpeace aktionerer på Århus Havn, 22. september 2021; Foto: Instagram)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


22. september 2021

Søren Mau, uni-ansat kommunist: Kapitalismen er gennemsyret af “… abstrakt og upersonlig tvang”

Det er længe siden jeg har set noget på DR, men mandagens Deadline måtte jeg bare se. Postdoc Søren Mau har netop udgivet en anti-kapitalistisk bog, og selvom han ikke blev præsenteret som kommunist i indslaget, så er det lige hvad han er. En universitetsansat autonom. Han var på gaden under rydningen af Brorsons Kirke i 2009, var talsmand for en blokade på Aarhus Universitet (2014), og blev landskendt i 2015, da han opfordrede folk til ikke at stemme ved folketingsvalget. Parlamentarismen er illegitim, den totalitære diktaturstat skulle undermineres.

Fra det famøse interview i Deadline – Den marxistiske kritik er tilbage.

Søren Mau, post.doc: Hvis man har mere end bare et overfladisk kendskab til Karl Marx’ tekster og hans kapitalismekritik og den vision om menneskets frigørelse, som Marx formulerede i sin værker, og forsøgte at realisere i sin politiske praksis. Så ser man hurtigt, at det ikke har noget at gøre med de autoritære stater i det 20. århundrede, der kaldte sig for marxistiske. Derudover, så er det også vigtigt at huske på, at marxismen er en ekstrem broget tradition. Der er mange forskellige politiske tendenser, forskellige tænkere, der har kaldt sig marxistiske. … kritik af autoritære regimer, der har forsøgt at legitimere sig selv ved at påberåbe sig Marx og den marxistiske arv. Og det er den kritiske marxisme, der lever videre i dag.

Stum tvang er et udtryk, som jeg henter fra Kapitalen, og det beskriver den magt, noget af det der er karakteristisk ved kapitalismen i modsætning til andre historiske samfundsformer, er at den er gennemsyret af en form for abstrakt og upersonlig tvang, der ligesom er indlejret i hele det økonomiske system. Og som sikrer at hele samfundets økonomiske politik, indrettes efter noget som ikke er menneskets behov, eller naturens grænser, men af profit. … Vi har faktisk at gøre med en magtmekanisme her, og grunden til at vi ikke kan se den, som det den er, det er fordi det en form for anonym tvang. Den har ikke en direkte afsender, du kan ikke ligesom pege på en person. …

Markedsøkonomien, den kapitalistiske markedsøkonomi er ligesom historisk grundlagt på at fratage mennesker muligheden for at leve udenom markedet, friheden til at vælge markedet fra. Jeg er ret sikker på, at hvis man gav folk den reelle frihed, at leve et liv uden at skulle overgive sig til markedets abstrakte tvang, så tror jeg faktisk at de fleste ville tage det valg.

Hvis man virkelig forsøger at tænke igennem, hvad man kunne have opnået uden kapitalismens destruktive natur, så kunne man have opnået så meget mere end det. For det andet, så er kapitalismen godt i gang med at underminere hele naturgrundlaget for menneskets eksistens på jorden. Det synes jeg er en ret væsentlig faktor, at have med her.”

(Søren Mau, kommunist; Foto: Collage)


Ali Aminali: “… kampen mod racisme er blevet hijacket af en privilegeret og veluddannet elite.”

Det er et af de store problemer ved det danske velfærdsstat. Der er ufattelige mange offentlige ansatte, som præger civilsamfundet i venstreorienteret retning. De ser formentligt slet ikke, at minoritetseliten gør fælles front med den yderste venstrefløj. Kommentar af Ali Aminali i Berlingske – Den privilegerede minoriteselite har hijacket racismekampen (kræver login).

… kampen mod racisme er blevet hijacket af en privilegeret og veluddannet elite. En elite, som ikke neutralt kæmper en borgerrettighedsorienteret kamp for minoriteter, men gør det på baggrund af deres egne privilegier og ideologiske forståelser.

Jeg får tit skudt i skoen, at jeg har bygget min karriere op på baggrund af integration og udlændingepolitikken. Den kritik hilser jeg velkommen. For det vigtigt at kigge indad. Men det, som har undret mig, er, at en gruppe af især minoritetsetniske, som turnerer landet rundt med deres flotte PowerPoints med overskrifter såsom strukturel racisme, white supremacy og nyere akademiske racismebegreber importeret fra USA, får frit spil.

Jo, de møder kritik fra det borgerlige og i visse tilfælde det røde segment. Men når stormen har lagt sig, så er de de første, der bliver booket til at holde foredrag, undervise eller give deres råd til uddannelsesinstitutioner, organisationer, kommuner osv. Det er også dem, der bliver inviteret ind i radioen, på tv eller interviewet i aviserne. Kun få gange bliver denne ressourcestærke og veluddannede gruppe mødt med kritiske spørgsmål såsom: ‘Hvis Danmark var underlagt strukturel racisme, hvorfor tager alle store lokaler imod dem med kyshånd? Hvorfor er 90 procent af publikum hvide danskere?

Mens en håndfuld privilegerede minoritetsetniske danskere får taletid og definerer racismekampen med akademiske racismebegreber, få fra bunden forstår, så har minoriteten stadigvæk svært ved at blive indkaldt til samtaler eller en hverdag, som både rummer racisme fra ‘de hvide’, men også i deres eget miljø, hvor det stadig anses som beskidt at indgå i tværkulturelle forhold. …”

(Ph.d. Robin DiAngelo underviser Coca Cola-ansatte i diversitet, 2021; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 00:39 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


18. september 2021

Normløshed & pædofili: ‘SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder’

Selvom man er en ond højrefløjser, kan man nogle gang blive overrasket over venstrefløjens dominans. Ebba Strange har siddet 21 år i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, og jeg vidste ikke, at hun åbent har forsvaret pædofili. Jeg vidste heller ikke at Suzanne Brøgger for år tilbage betragtede ‘incest-tabuet’ for ‘roden til patriarkatets dominans’. Venstrefløjen skriver selv historien, og man er villige til at glemme vennernes belastende holdninger. Det er derfor Anne Grete Holmegaard kan være med til at dømme Støjberg, Brøgger fik sin egen DR-serie, og SF kan opkalde en pris efter Ebba Strange.

Her lidt fra en ældre artikel i Politiken – Overgreb forklædt som frisind: Skal vi omskrive historien om 70′ erne? (24. mart 2018; kræver login).

“I 1970′ erne var det i visse toneangivende kredse progressivt at mene, at børn kunne have glæde af seksuelle forhold til voksne. Sågar til deres forældre. Børneporno var udbredt, og kritik blev typisk affejet som småborgerlig, kropsfornægtende og reaktionær.

… Tidligere har Weekendavisen fortalt, at en flok pædofile i 1975 upåagtet deltog i det danske homomiljøs fejring af sig selv i Fælledparken – under navnet Børnelokkernes Befrielsesfront i følgeskab med letpåklædte drenge. Der skulle jo være plads til alle seksuelle minoriteter.

Læg hertil, at venstrefløjstidsskriftet Seksualpolitik i 1975 ligefrem udgav et temanummer om pædofili, hvor tre pædofile, to af dem pædagoger, i et interview fortalte om seksuelle forhold til drenge på 11 år. At Pædofilgruppen først i 1980 endegyldigt blev erklæret uvelkomne i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Og at man i flere københavnske butikker i en årrække kunne købe børneporno. I en avisannonce fra Hawaii Bio i København blev der ligefrem lokket med teksten: ‘Børnesex – kun 10 år’. I sin bog ‘Fri os fra kærligheden’ fra 1973 kaldte Suzanne Brøgger incest-tabuet for roden til patriarkatets dominans.

I denne avis kunne man læse den anerkendte kriminolog Berl Kutchinskys forsvar for blodskam, og i et radioprogram i 1985 sagde filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at der selvfølgelig findes lykkelige blodskamsforhold. …

Også på Christiansborg kneb det med at tage entydigt afstand fra pædofili. SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder, og fem år senere modsatte venstresocialisten Preben Wilhjelm sig en lov, der skulle forhindre børneporno. I hvert fald skulle allerede produceret porno tillades…”

(Politiken, 24. marts 2018, Sektion 3, s. 7, udsnit)



17. september 2021

Egander Skov om MeToo-debatten: Man forsøger at “… hegne sine synspunkter ind i uangribelighed’

Sidste år hyldede MSM/venstrefløjen Sofie Linde, fordi hun gav sin personlige historie under TV2 Zulu Awards. En fortælling, der siden er blevet brugt til at mistænkeliggøre mænd en bloc. Årets udgave nævnte ikke Sofie Linde, men her kunne man se Nikolaj Stokholm iført en læder-dildojakke – en slet skjult henvisning til Lindes stunt. Det går naturligvis ikke. Efter optrædener af (brune) Mahamed Habane og ‘Jalal’ (transseksuel muslim), “… kommer så en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, mandlig vært iført en masse pikkemænd. Det synes jeg falder lidt fladt.”

Det er et svært emne som Christian Egander Skov skriver om herunder, og kronikken fremstår noget skarpere i sin trykte helhed. Kronik i Weekendavisen – Metro: Jeg føler, ergo har jeg ret (kræver login).

“Da tv-værten Sofie Linde indledte MeToo-debatten herhjemme, var det netop med en personlig beretning. Da enkelte stillede spørgsmål til historien – blandt andet fordi den var uden nogen detaljeringsgrad – faldt modsvaret prompte: ‘Believe all women.’ Man måtte ikke mistænkeliggøre ofrene.

Bekendelsen er altid sand. Problemet blev aktuelt igen med debatten om Naser Khaders påståede overgreb på en række kvinder. Her er der flere konkrete detaljer at knytte anklagerne op på, men alligevel var reaktionen ufortyndet forargelse, da Weekendavisen bragte en artikel, der førte disse detaljer frem i offentligheden. Ved at fokusere på detaljer tog man jo netop ikke de personlige vidnesbyrd på ordet, lød kritikken.

… Hvad gør det ved samtalen, når alt er bekendelse? Bekendelser forudsætter, at der er nogen, der bekender noget til nogen. I bekendelsen reduceres den kritiske offentlighed til denne nogen, der blot skal tage imod.

De personlige vidnesbyrd kræver altså, at vi forholder os til dem på en bestemt måde. Den, der bekender, hævder, at han ikke argumenterer, men derimod ‘deler’. Et af tidens modeord. Et andet modeord er at hylde eller på engelsk ‘celebrate’. … Det sker også herhjemme nu. Hvor man engang blot skulle ‘tolerere’ forskelle, skal man i dag ‘hylde’ dem – eller ‘celebrer’, som nogen sagde i radioen forleden.

Ved at forvandle det politiske til det personlige forsøger man at kuppe samtalen og hegne sine synspunkter ind i uangribelighed. Det bringer samtalen til ophør. Den offentlige debat hviler på en anden kontrakt. Her kan man ikke forvente, at de personlige bekendelser står uimodsagte. Den magt kan vi ikke tillade.

Når det personlige instrumentaliseres politisk, ophæver det intimitetens krav. Vi skal mistænkeliggøre såvel mænd som kvinder. Den gyselige sandhed er jo, at mennesket er svigefuldt og løgnagtigt, også når det fromt går på knæ, deler og bekender. Vi har brug for mistro og mistillid. Derfor må det politiske aldrig blive det personlige.”

Mere

“Jeg har tidligere her på Indblik.net beskrevet den såkaldte motte-and-bailey-doktrin. På dansk kunne vi kalde det for den dobbelte dagsordens teknik. Kort sagt går det ud på, at i medvind, i situationer uden kritisk modspil, arbejder identitetspolitikerne naturligt for deres radikale dagsordener. Når nogen imidlertid kritiserer, slår de over i en defensiv taktik, hvor deres dagsorden forekommer som noget, som nærmest alle er enige i (f.eks. at kvinder, sorte og bøsser også er mennesker og skal have rettigheder).” (Morten Okkels om ‘motte-and-bailey’-doktrinet, 2020)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. september 2021

Fra Ebba Strange til Sofie Linde: MeToo-feministisk aktivist modtager pris opkaldt efter tidl. kommunist

Jeg kom lige til at skimme SF’s hjemmeside. Ebba Strange sad ganske vist i folketinget for Socialistisk Folkeparti, men hun startede sin politiske karriere i Danmarks Kommunistiske Parti, og meldte sig først ud, da Aksel Larsen blev ekskluderet, og dannede et marxistisk alternativ.

MeToo-bevægelsen fortjener prisen. Bemærk eufemismerne. Fra SF.dk – Sofie Linde modtager SF’s ligestillingspris.

“SF’s ligestillingspris, Ebba Strange-prisen, går i år til Sofie Linde for hendes rolle i Metoo-debatten.

– Sofie Linde holdt sidste år en feministisk tale, der sendte chokbølger gennem Danmark. Med sit vidnesbyrd stillede hun sig i spidsen for en bevægelse, som voksede og blev ikke bare hendes, men alle kvinders kamp, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Ebba Strange-prisen er opkaldt efter SF’s tidligere folketingsmedlem Ebba Strange, som var den længst siddende kvindelige gruppeformand i Folketinget og en engageret kvindeforkæmper. …

– Ebba Strange var en kvinde, som gik foran i kvindekampen og skubbede grænserne i ligestillingsdebatten. Hun samlede folk omkring sig, og hun kæmpede imod regler og strukturer, som holdt kvinder tilbage, siger Pia Olsen Dyhr:

– Sofie Linde har noget mod, noget skrøbelighed og noget fandenivoldskhed, som Ebba Strange ville have beundret.”

(Sofie Linde modtager SF’s Ebba Strange-prisen 2021, 12. september 2021; Foto: Facebook)


Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Vi vil ikke stille arbejdsløse økonomisk dårligere, for at få dem i arbejde…

Selvom cand.scient.soc. Lisbeth Bech-Nielsen sidder i folketingets finansudvalg, så er der lidt gymnasie over hendes økonomiske forståelse. Da jeg læste overskriften på Altinget.dk, så troede jeg den var opstrammet lidt rigeligt, men nej. Hun mener virkeligt, at man ikke skal få flere i arbejde ved at presse arbejdsløse økonomisk. Når erhvervslivet (angiveligt) ’skriger på arbejdskraft’, så skal man skabe incitamenter ved at fokusere på ‘tiltag som øger livskvalitet og arbejdsglæde’. Et arbejde skal være lystbetonet, ræve skal græsse med hønsene, Elvis lever.

Folkesocialisme set på Altinget – Lisbeth Bech-Nielsen: Vi vil ikke presse folk på pengepungen for at få dem i arbejde.

“Kærligheden skal løse problemerne med manglende arbejdskraft. … Dét skal skaffe flere hænder og hoveder til et erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det er det såkaldte arbejdsudbud, der er nøgleordet.

Grundpræmissen om, at der mangler hænder, er Lisbeth Bech-Nielsen ikke uenig i. Hun ønsker dog et opgør med tanken om, at arbejdsudbuddet kun kan hæves gennem reformer, som forringer vilkårene for den almindelige dansker.

‘Det handler i stedet om, hvordan vi kan lave nogle tiltag som øger folks livskvalitet og arbejdsglæde, hvis man da stadigvæk må være glad for at gå på arbejde, og så samtidigt skaffe nogle flere hænder,’ sagde Lisbeth Bech-Nielsen med henvisning til Mette Frederiksens (S) kommentar, da hun præsenterede udspillet: ‘Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet’.

… Tanken er, at man gennem investering i mennesker, og de vilkår som de skal arbejde under, kan sikre at folk arbejder mere.”

(Lisbeth Bech-Nielsen, MF, socialist; Foto: Facebook, udsnit)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Sikandar Siddique antastet foran Illum: “… siger, at jeg er indavlet, og at min slægt ikke hører til her”

Man skal undlade at konfrontere venstrefløjspolitikere, når man støder på dem i det offentlige rum. De har fri adgang til medierne, og enhver form for mishagsytring risikerer at blive udlagt som racisme, trusler om vold eller lignende. Der er ingen grund til at ride Sikandar Siddiques kæpheste. En historie fra BT – Sikandar Siddique overfuset på Strøget: ‘Du er indavlet’.

“Hvad der skulle have været en dag med dialog og debat ændrede sig hurtigt for partilederen hos Frie Grønne, Sikandar Siddique. …

‘Pludselig kommer der en mand, som jeg tror har været på den anden side af 50 år og skal til at filme. Da jeg står med nogle yngre drenge, siger jeg; ‘Du må ikke filme’,’ fortæller Sikandar Siddique. …

‘Da jeg har sagt det, så går han fuldstændig amok og siger, at jeg er indavlet, og at min slægt ikke hører til her. Han var meget aggressiv,’ siger han.

‘I går var første gang i lang tid, hvor jeg troede, jeg ville få én lampen. Det var virkelig ubehageligt,’ siger Sikandar Siddique.”

(Frie Grønnes Sikandar Siddique foran Illum, 14. september 2021; Foto: Facebook)

‘TM’: ‘Jeg tror det mig han hentyder til’

“… Jeg kom forbi Illum i tirsdags, gånende med min datter… Da jeg tog min mobil op og ville filme ham. Sagde han med det samme at jeg ikke måtte filme ham.

-Gu må jeg da så hvis jeg vil og du er så dum/pinagtige for Danmark at jeg bliver nød til det osv osv. …

Da jeg havde taget det her billede, kunne jeg ikke holde min kæft længere … Inden jeg gik videre, fik jeg lige sagt højt og ordret (Så godt jeg husker🤔) : ‘Du har ikke en skid at lave i Dansk politik da du ikke har Danske gener og ikke født i det her land. I skulle ikke have stemmeret i mit land. Så længe koranen foragter mig og mine værdier. Fis ud af mit land‘ Det var mine ord 😎.Jeg tror det mig han hentyder til…” (‘TM’, Facebook, 15. september 2021)

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

Feminister amok over ‘øremærket barsel’: “Det er altså ikke ligestilling når man fratages en rettighed.”

Dansk Kvindesamfund jubler på Facebook over, at det var lykkedes Fagbevægelsens Hovedorganisation (ved Majbrit Berlau, tidl. Enhedslisten), at forhandle statsdikteret ligestilling igennem. I dag holder kvinder gennemsnitligt 280 dages barsel mod mændenes 24 dage. Fremover vil der være 11 ugers øremærket barsel til mænd, hvad Dansk Kvindesamfund håber opgraderes til 14 uger. Det falder dog ikke ligefrem i god jord hos feministerne i kommentarsporet, og argumentationen er jævnt underholdende. Denne her tvungne barsel er skabt af den patriarkalske kapitalisme, og ligestilling kan iøvrigt aldrig handle om at tage noget fra nogen. Tænk!

(Foto: Facebook, udsnit)

Debatindlæg

“Ligestilling er ikke at presse kvinder til at agere på et maskulint defineret arbejdsmarked.” (Josephine Ballieu)

“Det her spiller bolden direkte ind i det strukturelle patriarkat, som vi lever i! #støtamningen #støtbarnet” (Lena Haurits Nielsen)

“Dansk Kvindesamfund igen ofres kvinder for markedskræfterne. Sørgeligt og har intet med ligestilling at gøre. Vi er ikke ens. Lad os hylde forskelligheden i stedet for at blive et mærkeligt intetkøn.” (Amalie Selmer)

“… Hvordan kan I fremme det som ligestilling !!? … I frigør ikke kvinder med dette forslag, I stavnsbinder os til et maskulint arbejdsmarked frem for at lade os følge vores instinkter og moderfølelser (som bevares, kan se forskellige ud fra kvinde til kvinde- men nu råber jeg fordi I ikke giver plads til mine!!)” (Gry Søbye)

“Det er så trist og ærgerligt, at nogle overhovedet kan tro, at det at tage noget af barslen fra mødrene på nogen måde har noget som helst med ligestilling at gøre…” (Lotte Mouritsen)

“… hvis det her sker i ligestillingens navn, så er det i den grad misforstået, mødrene bliver endnu dårligere stillet. Og med den viden, så ligner det mere en spareøvelse. Og se så lige, hvis man ville skabe ligestilling andre steder ved at tage fra mænd, for at give til kvinder, der ville lyde et ramaskrig, det her har intet med ligestilling at gøre, og så har jeg slet ikke nævnt de biologiske faktorer og det en kvindekrop går igennem ved graviditet, fødsel, heling og amning. Ligestilling er misforstået, hvis det betyder, at kvinder skal indordne sig under et maskulint og patriarkalsk samfund…. (Lotte Mouritsen)

“Hvis man gerne vil øremærke mere barsel til far/medmor, burde man ikke tage fra det, som den fødende/mor ofte bruger. Ofte bruger, fordi hun har båret barnet, født barnet, nærer barnet og barnet ofte vil have en naturlig stærkere tilknytning til mor i starten…” (Marianne Luna Meola)

“Jeg er feminist og meget uenig i at dette er en god beslutning. Feminisme og ligestilling er også at de valg vi træffer skal have lige opbakning. Når en kvinde føder et barn kan hun komme sig hurigt eller langsomt eller have ønske om at tilbringe lang eller kort tid med sit barn. Med denne beslutning fjernes opbakningen til at tilbringe lang tid på barsel sammen med sit barn og derfor anser jeg det bestemt ikke for ligestilling.” (Sofie M. Enevoldsen)

“What the actual fuck. Hvad bliver det næste? Afskaffelse af amning fordi det ikke er fair over far? Og hvad med fødsler – skal vi dele dem lige over også? Det er en sørgelig dag for de danske børn.” (Maya Muse Rahr)

“Nej, nej, nej! Det her er SÅ trist. Jeg er all in for ligestilling… Men kæden hopper simpelthen af, når man går ind og øremærker dele af barslen, og iøvrigt tager den del fra den eksisterende pulje.” (Emilie Haarslev Schröder Marqvorsen)

“Tilslutter mig mange andre og synes det er et fuldstændigt tåbeligt forslag! Det er da på ingen måde det samme at bære barnet i 9 måneder, føde og amme barnet. Det kan aldrig ligestilles og det burde barsel heller ikke. Det er alt for lidt barsel til moren og der tænkes alt for lidt på barnets behov. I stedet for at dele eksisterende barsel, så tilføj ekstra uger mandens barsel.” (Michelle Matzen Chabert)

“Kvinde- og modersagen har sandelig lang vej igen… Hvor er den barslende kvindes perspektiv? (Christina Brøndsholm Andersen)

“… Mere barsel til far men ikke på bekostning af mor.” (Kristine Tæbring)

“Dansk Kvindesamfund har længe haft en agenda der handler om alt andet end at beskytte småbørn og mødres legitime biologiske og følelsesmæssige behov. Vi har brug for et nyt dansk kvindesamfund.” (Camilla Willumsen)

“Problemet med forslaget er at det skal tages noget sted fra. … Der hvor kæden hopper af er, når noget går tabt fra moren. Det er en mærkelig form for ligestilling hvor man tager noget fra den ene part for at give til den anden, I stedet for at skabe bedre forhold til begge parter.” (Nadja Hvid Beck)

Ligestilling plejer ikke at være et nul-sums spil, hvor nogen skal afgive rettigheder for andre kan få dem.” (Line Marie Skjoldan)

“Forstår ikke hvorfor at delen skal tages FRA kvinden? … Flot at far får mere barsel, men det skal ikke være på bekostning af mor!” (Nana Emilie Silander)

“Man kan ikke lave ligestilling på det område, så længe mænd ikke kan føde børn og amme dem. Det skal være et VALG for kvinder om de vil arbejde eller på barsel, det skal staten ikke påtvinge dem. Moderskabet indeholder så meget og kvinder har det ofte svært med det. Det er mere end et fuldtidsarbejde at være mor, at give kvinder mindre barsel giver absolut ingen mening.” (Nana Emilie Silander)

“Nej tak. … Jeg synes, det her forslag er et overgreb mod kvinders tilkæmpede rettigheder.” (Ninna Braüner Sørensen)

“Jeg ved ikke om jeg skal være for eller imod, for jeg går ind for ligestilling på mange planer. Men… (Janni Lage Kvam)

“At tage barslen fra mor og barn og kalde det ligestilling er en falliterklæring. Ligestilling ville være, at fædre aftalte barsel med arbejdsmarkedet uden at blande mor og børn ind i det. Mødres barsel har aldrig været på fædres bekostning. Helt præcist hvordan er det til gavn for mødre at skulle vende tilbage til arbejde, inden barnet er færdigt med at amme…” (Lena Busch Andersen)

“Den mest misogyne aftale længe… skal biologi fuldkommen negligeres i en vanvittig kamp for målbar lighed?” (Benedikte Gyes)

“Det er en tilbagegang for kvinders tilkæmpede rettigheder…” (Mia Breinholdt Andersen)

“Det er så trist… Kvinders rettigheder indskrænkes i ligestillingens navn?? Altså kan i ikke se det?? Det er altså ikke ligestilling når man fratages en rettighed. … Det er igen det patriarkalske som er pakket ind som ulven i fåreklæder. Hvordan kan i ikke se det?” (Rose Maria Munk Lindemann)

“Rose, jeg er så enig. Det har intet med ligestilling at gøre.” (Annasofie Bøgh Mulvad)

Til helvede med ligestilling, så længe vi ikke tænker på barnets tarv kan det jo være lige meget! Smid gerne ekstra barsel afsted til fædrene, men lad for fanden den eksisterende barsel bestå” (Tanja Janning)

“Hold nu op… man kan ikke ligestille os i køn. For vi er ikke lige… En mand er en mand og en kvinde er en kvinde… Vi er ikke ens og derfor ikke lige.” (Karina Hetland Møller)

“Lorteaftale. … Men man må selvfølgelig bøje sig for kapitalismen og effektiviteten og produktiviteten og alles ret til for alt i verden at være lige om alt. Det er til grin.” (Hanne Bjarnskov Grønne)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper