2. april 2019

Martin Kasler om ‘Bomben i Søllerødgade’ (P1): “.. det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om”

Martin Kasler har tidligere gennemgået Søllerødgade-sagen, og er en af de få i landet, der ved nok om emnet til at kvalificere den etablerede venstreorienterede udlægning. Kasler anmelder ‘Bomben i Søllerødgade’, en podcast i fem dele af Regine Grønne Frederiksen, der sendes på P1 i disse uger.

Lidt fra en længere post på Reaktionære Reflektioner – Fusk og lusk i DR-podcast om bombesag.

“For nogle år siden lavede medlemmer af Redox – der har folk dømt for bl.a. hærværk, hæleri og vold i rækkerne – en stort set fakta-fri video om bombesprængningen i Søllerødgade nr. 33 tilbage i 1992, hvor en trotskist kom af dage. Videoen udmærkede sig dog ved et langt interview med vidnet Jørgen Lund, den sidste der så partikammeraten Henrik Christensen i live. Interviewet tilførte ikke sagen noget nyt. Nej, det bemærkelsesværdige ved interviewet var, at man overhovedet ikke kom ind på Lunds forklaring til politiet om, at han så Henrik Christensen bære en mystiske firkantet genstand – en pakke eller en æske – ind på partikontoret i en hvid plasticpose blot et kvarter før, at bomben af ukendt art sprang.

Nu har Danmarks Radio (DR) så her for nyligt udsendt en podcast i fem dele om Søllerødgade-sagen. Baggrunden for DRs historie er angiveligt, at den knap 30-årige journalistpraktikant Regine Frederiksen er opvokset på den ekstreme venstrefløj, bl.a. under vingerne af en ledende trotskist, og dermed vokset op med venstrefløjens version – at trotskisten blev dræbt af en brevbombe afsendt fra højrefløjen – af Søllerødgade-sagen. En version, som hun angiveligt er blevet i tvivl om (mere om det senere.)

Det hører som bekendt med til den røde version af Søllerødgade-sagen, at organisationen Internationale Socialister (IS) i al almindelighed og IS medlemmet Henrik Christensen i særdeleshed, på det bestemteste var både fredelige og ikkevoldelige. Over alle fem afsnit af DRs nyeste podcast males dette billede da også konsekvent. Som sandhedsvidne trækker man René Karpantschof af stald. Det samme gjorde Redox i sin video og Karpantschofs funktion i de to udsendelser er da også den samme.

Trods tilstedeværelsen af Karpantschof skulle det dog være muligt, at billedet af IS og Henrik Christensen, som tegnet er Redox og DR, er korrekt. Men hvis IS var så fredelig, hvordan forklarer man så PETs vurdering af gruppen? En vurdering, der bestemt ikke er DR fremmed, thi der refereres gentagne gange til PET kommissionens rapport bind 11 om højrefløjen. Heri står der om IS anført, at “organisationen går ind for en parti-elite, der skal lede folket i opgør mod den kapitalistiske stat. Det fremgår endvidere af dette materiale, at organisationen er tilhænger af, at befolkningens demokratiske rettigheder sættes ud af kraft, hvis socialismen trues.” Om gruppens voldsberedthed anfører PET direkte, at ‘iflg. oplysninger kan det absolut ikke udelukkes, at gruppen kan tænkes at gå meget militant ind i konkrete projekter.’

Med hensyn til konkrete projekter kan PET meget vel have sigtet til nogle bølleoptøjer i den svenske by Lund i 1991, hvor medlemmer af IS vistnok deltog i forreste front. Efterfølgende pralede en stolt Henrik Christensen i partiavisen Socialistiske Arbejderavis i hvert fald med, at i IS ‘afstår vi ikke fra at give fascisterne nogle tæsk, eller fra at mase gennem politiets kæder for at stoppe deres demonstrationer.’ Få dage før Christensen blev dræbt i Søllerødgade, blev gruppens foragt for liv og ejendom understreget af et ledende medlem, der om IS’ støtte til Blekingegadebanden udtalte, at ‘Vi er ikke specielt ophidsede over, at de skød en betjent… Vi syntes heller ikke, at det er specielt moralsk forkasteligt at stjæle fra en bank’ (iøvrigt et synspunkt, som daværende BZ-boss René Karpantschof i samme periode ihærdigt fremførte i Enhedslistens avis Den Røde Tråd.)

Enhver redelig – ja, blot kompetent – journalist ville selvsagt have forholdt gruppens medlemmer sådanne voldsforherligende udtalelser, når de i dag påstår at IS kun brugte og hyldede fredelige midler. Men det sker bestemt ikke i DRs podcast. Som vi i det følgende skal se, så gælder det for alle podcastens fem afsnit, at det interessante ikke er, hvad der bliver spurgt om. Nej, det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om.

[…]

Del 1.

Banen bliver kridtet op med det samme. Og den er særdeles rød. … Endvidere fortier DR – igen ligesom Redox – at Henrik Christensen ikke var den første på kontoret den dag. IS-medlem Harald Lillevang forlod det tomme kontor kl. ca. 10.45 og låste døren efter sig. DR nævner i forbifarten, at Jørgen Lund er den sidste, der ser Henrik Christensen i live. Men DR fortier – igen nøjagtigt ligesom Redox – at Lund som nævnt så Christensen bære en pakke eller æske ind på kontoret.

Del 3

… hver gang et IS-medlem er på banen i podcasten, er der tale om rent mikrofonholderi. I tilfældet her er det ekstra påfaldende, thi han kommer af egen drift ind på, at der til kontoret hører et baglokale. Det havde derfor været yderst nærliggende at DR havde oplyst om, at netop dette baglokale spiller en afgørende rolle for teorien om, at Henrik Christensen ikke var alene, da bomben sprang. Men DR nævner end ikke denne teori. Igen ligesom Redox.

Del 4

I afsnit fire og langt ind i afsnit fem trampes der rundt i Marcel Schilf og Albert Larsen. Fælles for disse to er som bekendt, at de efter deres død er blevet beskyldt for at stå bag bomben i Søllerødgade. Disse beskyldninger er for længst efterforsket i bund at politiet og DR har intet nyt at tilføje. Igen regulært spild af alles tid. …

Del 5

Lidt over halvvejs inde i femte del af DRs podcast er vi på besøg hos Bent Hansen, tidligere chef for drabsafdelingen i København. Det synes oprigtigt at komme bag på ham, at DR tror politiet har lagt sig fast på tre hovedteorier (selvforskyldt uheld, internt opgør blandt venstregrupper, angreb fra højrefløjen.)

… en søgning på informedia viser hurtigt, at Bent Hansen overhovedet ikke siger noget nyt…

Lidt senere i podcasten bliver det da også evident, at Regine Frederiksen har en anden dagsorden end redelig journalistik. Efter interviewet med Bent Hansen fortæller hun med indsmigrende lillepigestemme, at hun ‘tolker’ Bent Hansens udtalelser som en frikendelse af Henrik Christensen. Det samme kunne hun have hævdet om Albert Larsen og Marcel Schilf, men det gør hun naturligvis ikke.

Man krænker nok ingen ved at konkludere, at DRs skatteyderbetalte podcast om Søllerødgade-sagen var radio lavet af venstreorienterede for venstreorienterede. Med omkring to en halv time varede den mere end dobbelt så længe som Redox-videoen om samme sag, men substantielt er de to udsendelser stort set identiske. Faktisk synes formålet med podcasten at have været, at man skal have lukke et par huller, som Redox-videoen lod stå åbne: Man skal have lukket spørgsmålet om IS og IRA, og man skal have lukket spørgsmålet om Henrik Christensens skyld. Spørgsmål, som Redox-videoen ikke fik bugt med.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg faktisk kun er overbevist om to ting omkring Søllerødgade-sagen. 1) At politiet ikke tror på et politisk attentat; 2) At venstrefløjen ikke ønsker sagen opklaret.

Det tror jeg bestemt stadigvæk.



5. februar 2019

Flere tilfælde af venstreradikal chikane og trusler mod identitære aktivister: “Enten flytter du eller…”

Dokumentationen taler for sig selv, men forvent intet i MSM. Fra Generation Identitær – Venstreradikale trusler og chikane mod identitære.

“Siden vi startede Generation identitær, har vi oplevet mange forskellige former for chikane. Det kan være klistermærker på vores døre, eller hærværk på vores boliger i form af graffiti. Men det kan også være breve til vores familiemedlemmer fra den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion, med løgne og slet skjulte trusler. Noget der har skræmt flere bedstemødre til medlemmer i vores gruppe, som nu frygter at disse ekstremister vil forsøge at ramme dem. De af os der har børn, oplever også at de bliver bange for at de såkaldte ‘anti-fascister’ vil eskalere yderligere og måske skade dem. For når de kan finde på at udøve hærværk, hvad mon de så ellers kan finde på?

Flere af vores medlemmer er allerede blevet truet på gaden af kendte venstreekstremister. Et af vores medlemmers kæreste, fik et brev tilsendt, hvor der stod at det var ‘problematisk’, at vores medlem boede på Nørrebro, og gav ham en frist til at forlade Generation Identitær eller flytte fra sin bolig.

Nu er der så hængt anonyme plakater op omkring hans bopæl med et billede af hans ansigt, hans navn og adresse samt det ord, som den radikale venstrefløj altid bruger om dem man er uenige med: Fascist.

… Patrioter kan ikke stoppes.”

(Hærværk ved en identitær aktivists bolig)

(AFA-trusselsbrev sendt til identitære Christoffer skibild)

“Du er medlem af Generation Identitær og derfor er det problematisk at du bor på Nørrebro. Enten flytter du eller også kontakter du os for at komme i et exitforløb. Giv et svar inden d. 30. januar Kl. 12 på mail afa@antifa.dk”

(Plakater sat op omkring Christoffer Skibilds privatbolig)

(Brev sendt til aktivists bedstemor, Afsender: AFA)

(Klistermærke fra Revolutionære Antifascister opsat på aktivists dør)

Oploadet Kl. 03:52 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


26. oktober 2018

Venstreradikal frikendt for vold pga. usikker identifikation: Maskerede sympatisører belejrer retssal…

For halvandet år siden blev For frihed-fotografen Anders Bruun Nørring overfaldet i forbindelse med dækning af et Redox-arrangement på Nørrebro, hvad medførte, at der tidligere på året blev rejst tiltale mod venstreradikale Sune Tychsen Lauridsen. Torsdag kom sagen for retten, og han blev frikendt for vold med baggrund i ‘usikker identifikation’. Illustrativt for sagen, så intimiderede sympatiserende venstreradikale vidner og lægdommer i forbindelse med retssagen. Man forstår godt, hvorfor den yderste venstrefløj bekæmper maskeringsforbuddet.

(Sune Tychsen Lauridsen til demo mod For frihed, 26. januar 2016)

Tilsendt beretning (Anders Bruun Nørring, 25. oktober 2018)

Usikker identifikation: Tiltalt for politisk motiveret vold frikendt

Voldssagen mod Sune Tychsen Lauridsen, som bunder i politisk motiveret vold begået imod
Rasmus Paludan og Anders Bruun Nørring d. 24. april 2017, er netop blevet afsluttet i dag d. 25.
oktober 2018.

Sagen havde én gang tidligere været for, men måtte gå om grundet en domsmands længerevarende
sygdom – dog alt-i-alt et sagsforløb på 18 måneder.

Anklageren opsummerede sagen i retten og forklarede at de forurettede Anders Bruun Nørring og Rasmus Paludan var sikre i deres genkendelse af overfaldsmanden – både ift. fotomappe, til første retsmøde og så igen i dag hvor sagen gik om. Tre vidner foruden Rasmus forklarer at de har set at Rasmus er blevet skubbet eller slået. Anders forklarer at han er blevet slået med en knytnæve (sort næve, bagfra) i tindingen, mens 2 andre vidner forklarede at de har set at Anders er blevet slået med hvad der lignede en sort stav, evt. en teleskopstav, mod hovedet. Anklageren understregede herefter at der var tale om politisk motiveret vold og fremsatte derfor sanktionspåstand om 30 dage for volden mod Rasmus Paludan, 30-40 dage for volden mod Anders Bruun Nørring, og så 30 dage oveni da overfaldet var politisk motiveret. De 3 måneders fængsel skulle desuden gøres ubetinget, da Sune har en tidligere dom for paragraf 119 overtrædelse – altså vold eller trussel om vold mod tjenestemand.

Sunes beskikkede forsvarer beskæftigede sig primært med spørgsmålet om skyld, da han ikke mente
at anklagemyndigheden havde løftet bevisbyrden for at det var Sune som havde udøvet vold. Voldsmanden var maskeret med hættetrøje og halsedisse, hvilket gjorde identifikationen usikker.

Forsvareren udtalte dog at der blandt de afhørte overordnet set var enighed om hvad der var sket ift. de 4-5 maskerede mennesker og de 2 tilfælde af vold, men slap samtidigt afsted med at omtale Lisbeth Bryhl som et uvildigt vidne, selvom Lisbeth i retten fortalte at hun og den tiltalte flere gange havde drukket kaffe og forestået arrangementer sammen på indre Nørrebro.

Forsvareren udtalte desuden kritik af politiet omkring deres proces med fotomappen, da denne var kommet for sent i sagsforløbet til at den kunne bruges til at identificere Sune som gerningsmand. Politiet har dog brugt den i forbindelse med deres tiltale mod netop Sune.

Forsvareren påtalte desuden politiets mangelfulde efterforskning på gerningsstedet, da politiet end ikke var mødt op på Kapelvej 44 for at undersøge stedet og snakke med eventuelle vidner.

Domstolen tog i sin konklusion af retssagen ikke stilling til hvad der var foregået af vold imod Rasmus Paludan og Anders Bruun Nørring i forbindelse med foredraget på Kapelvej 44 arrangeret af Researchkollektivet Redox, men alene at der var tvivl om identifikationen af Sune. Alene grundet den usikre identifikation blev Sune derfor frikendt.

Til begge retsmøder i Københavns Byret var der troppet 30-40 autonome op, som til første retsmøde stod tæt på indgangen, men grundet det meget politi (20-30 betjente) holdte sig lidt på afstand. Til andets retsmøde var det samme antal autonome troppet op foran retten, men da politiet denne gang var fraværende havde de autonome denne gang held med at genere retten i og med at de forsamlede sig i en klump foran indgangen til retten, således at vidner, dommere og andre havde svært ved at komme igennem menneskemængden. Flere at sagens vidner havde derfor svært ved at komme ind i retten, og måtte finde sig i at få taget billeder og video ‘helt op i ansigtet’ og overhøre diverse tilråb fra den autonome menneskemængde.

En lægdommer i sagen udtrykte verbalt på gangen ind til retssalen den ubehag hun havde oplevet ved at skulle ind i retten, igennem en gruppe ’sortklædte og maskerede mennesker’. Rasmus Paludan anmeldte efter ankomst til retten overtrædelse af maskeringsforbuddet som foregik nede på gaden, men intet tyder på at politiet prioriterede denne
anmeldelse. Anklageren havde i forbindelse med Paludans vidneforklaring bedt politiet om bevogtning, hvormed 2 uengagerede knøse fra politiet blev sat til at passe på, således at retten kunne gå sin gang.

Inde i retssalen havde Sune til begge retsmøder en gruppe hårdkogte fyre med, hvoriblandt var den voldsdømte Rune Eltard-Sørensen, som foruden stirrende blikke og banal dominansadfærd, alle havde taget handsker med, som de havde travlt med at iføre sig lige så snart de forlod retssalen – flere gange med blikkene stift rettet imod anklagerens vidner.

(Venstreradikale ved Københavns Domstol, april 2018)

Oploadet Kl. 11:04 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


11. oktober 2018

Historiker om Jacob Scharfs afsløringer: Mærkeligt at der ikke er mere fokus på ‘højreorienteret terror’

Forleden hørte jeg en historiker tale om at der ikke var nok fokus på ‘højreorienteret terror’. Han havde læst tidligere PET-chef Jacob Scharfs bog, og påpegede at terrorisme ikke bare var et islamisk forehavende. Således faldt ordene i ‘Aflyttet’ på Radio24syv.

Lars Bangert Struwe, historiker: … de har meddelere i miljøerne, og der er også diskussioner om konvertitter, og der er altså ingen tvivl om at de gør ret så store forsøg på at infiltrere de her, særligt islamiske miljøer, som er ret problematiske.

Noget de så også har kigget på, som jeg synes heller ikke nogen rigtigt har reageret på. Det er højreorienteret terror. Det er helt vildt interessant, at vi har et kæmpefokus i Vesten på muslimsk terror, eller muslimsk-baseret islamisk terror, kald det hvad du vil. Men her løfter han lige pludselig låget for, hov, der er nogle andre. Det synes jeg, det er da også en diskussion vi burde have. Hvorfor? Højreorienterede grupper der bruger danske politikere som skydeskive, det er da lidt interessant at finde ud af, hvem pokker er de? Er det bare for sjov de gør det, eller er det på ingen måde for sjov.

Den omtalte episode der får fire afsnit på side 229 i Scharfs bog, har ti år på bagen, og omhandler i al sin enkelthed en ikke offentligt annonceret Midsommerfest i Søhøjlandet. I 2012 skrev Århus Stiftstidende, at ‘Højreekstrem gruppe var tæt på anholdelse’, men her seks år senere er der intet sket. ORG var ikke offentlig, for som et medlem pointerede overfor avisen, så er det ikke ufarligt at debattere udlændingepolitik: “Vi har været vant til at blive truet og overfaldet af venstrefløjen.”

Der var som man læse under grafikken, ikke fugls føde på historien. Sigtelserne for overtrædelse af våbenloven blev frafaldet, og de anholdte fik hver især 2200 kroner i erstatning. Det var ikke tale terror, og der foregik ikke engang noget ulovligt. Alt hvad Scharf skrev om ‘højreorienteret terror’, er vist herunder. Han bruger i øvrigt tre sider alene på Brandstifterbanden. En venstreradikal gruppe, der planlagde og udførte brandattentater.

(Morten Skjoldager: Syv år for PET – Jacob Scharfs tid, People’s Press, 2016, s. 229)

Apropos.

“Midt- og Vestjyllands Politi modtog onsdag den 260608 en anonym henvendelse om, at nynazister, heraf flere navngivne, på adressen holder Midsommerfest, og at der ved festen skal ske afbrænding af kors, ligesom der vil blive skudt med rifler. Politiet sigtede de fremmødte for overtrædelse af våbenloven, flere køretøjer blev ransaget og politiet fandt ganske rigtigt tre rifler. Alle våben var dog omfattet af de våbentilladelser, som enkelte tilstedeværende personer var i besiddelse af og to timer senere blev alle løsladt på stedet, og sigtelserne frafaldet. Det udløste en erstatning på omkring 2.200 kroner per person.” (Redox.dk, ORG – Logen bag det ekstreme højre, 2011, s. 33)



5. oktober 2018

Voldsoffer & antifascistisk helt: ‘No Pegida DK’ hylder Redox-fotograf ‘for at sparke en fra Pegida ned’

Det er sjældent det dobbelte bogholderi kommer for dagen, og nedenviste eksempel blev da også hurtigt slettet igen. Når Researchkollektivet Redox gerne vil fremstå som demokratiets vogter i forhold til voldelige højreradikale, så er det selvfølgelig upassende når baglandet hylder en fotograf for et angreb på en af dem han skulle fotografere. Særligt når Redox i flere artikler har omtalt ‘overfaldet’ i flere medier, herunder Orientering på P1.

(‘No Pegida DK’ hylder Redox-fotografs overfald på FF-aktivist, 4. oktober 2018; Indsat: Rasmus Preston)

“Selvom Redox ikke vil hylde deres fotograf, så vil vi gerne gøre det. Rasmus Preston er en antifascistisk helt, som vi hylder for at sparke en fra Pegida ned under Krystalnatten. (‘No Pegida DK’, Facebook, 4. oktober 2018)

“Sidste år begik højreradikal aktivist et overfald på Krystalnattens årsdag. I år vil hans organisation demonstrere i det centrale København. … I 2017 gennemførte de en uannonceret demonstration i det centrale København. I den forbindelse overfaldt et ledende medlem af For Frihed en fotograf fra Redox. (Redox.dk, 4. oktober 2018)

(Den pågældende Redox.dk-artikel, som ‘No Pegida DK’ kommenterer, 4. oktober 2018)

For mere om arbejdsfordelingen mellem voldelige venstreradikale og Researchkollektivet Redox kan jeg blandt andet henvise til tidligere artikler på Uriasposten (2015) og Document.dk (2016).



25. september 2018

Venstreradikale Redox benytter hacket database: “Vil du venligst ringe mig op?”, skrev Simon Bünger

Sent i aftes forsøgte Redox’ Simon Bünger at få kontakt til undertegnede. Jeg tager aldrig røret fra ukendte, og få sekunder senere modtog jeg denne sms. Kort efter lagde Redox.dk en artikel online om en ‘internetdebattør’, der ‘i perioden 2008-2016’ har kommenteret på Uriasposten. Redox citerer tre kommentarer, to af dem skrevet under alias, og det er oplagt at se udhængningen som en konsekvens af hackersagen, tidligere nævnt.

Jeg har gravet lidt i det fremlagte, og det bekræfter forløbet. Redox har på basis af en artikel i Helsingør Dagblad søgt aktindsigt, og fået et navn, der dukker op ved en googlesøgning på Uriasposten. Fem kommentarer. Med den anvendte emailadresse har de fundet yderligere en kommentar skrevet i alias’et ‘Elever-cellen’. Skrevet i 2008 på en post fra 2006! En drive-by-kommentar, de bruger til at associere nærværende blog med den fængslede.

Set herfra er det interessant, at Redox ikke har opdaget, at manden med samme emailadresse (men nyt alias) skrev to kommentarer her på siden i 2017, og et større antal over få dage denne sommer. Sommerens mange kommentarer er mere mærkelige end radikale, og inkluderer eksempelvis otte på hinanden følgende OT-kommentarer i samme tråd, der minder om en mand der skriver til sig selv. Han ville være på moderation, hvis ikke han hurtigt var forsvundet igen.

Med ovenstående, må man antage at venstreradikale Redox har en kopi af Uriaspostens database fra før februar 2017. Det var den de brugte den til den såkaldte ‘læserundersøgelse’, april i år. Der er desværre ikke kommet noget ud af min politianmeldelse.

“Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra ham. Kim Møller, der driver Uriasposten, har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.” (Simon Bünger Paulsen, Redox.dk, 25. september 2018)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


31. august 2018

Mikkel Andersson: Ekstra Bladet bruger ekstremistisk gruppering som kilde – Researchkollektiv Redox

Fin kommentar af Mikkel Andersson på B.dk – Det yderste venstres medieekstremister

“Lad os forestille os, at der i Danmark fandtes en gruppering, der politisk havde rod på den alleryderste og mest ekstreme højrefløj, og som systematisk overvågede venstrefløjen.

En organisation, der samarbejdede og havde medlemsoverlap med organisationer, der advokerede politisk vold mod venstreorienterede. En organisation, hvor medlemmer havde domme for hæleri med hackede personoplysninger om politiske modstandere, samt for vold og hærværk også rettet mod politiske modstandere på venstrefløjen. En organisation, som i øvrigt eksplicit erklærede, at de ikke ønskede at samarbejde med politiet.

Forestil dig så, at et dansk medie brugte denne organisation som kilde i artikler, der var kritiske over for folk på venstrefløjen.

… sådan organisation findes skam i Danmark.. Bare på den yderste venstrefløj. Der er tale om det såkaldte Researchkollektiv Redox.

Gennem årene har en del medier flittigt anvendt Redox som kilde, om end det synes at være stilnet af efter dommen i 2013. Ekstra Bladet anvender imidlertid stadig jævnligt Redox som kilde uden at gøre læserne opmærksomme på, at der altså er tale om en politisk ekstremistisk gruppering, der har et mildest talt ambivalent forhold til politisk vold, når den udøves af venstreekstreme. I stedet betegnes Redox typisk venligt som ‘venstreorienterede’…”

(Rasmus Preston fra Researchkollektivet Redox med anonym kampfælle, Nørrebro, 18. august 2018)

“Bag demonstrationen står organisationen For Frihed, og ifølge det venstreorienterede medie Redox vil flere nynazister deltager i demonstrationen. Det bekymrer dog ikke Martin Henriksen.” (EB.dk, 1. august 2018)



22. august 2018

Stram Kurs’ Nørrebro Pride overfaldet af venstreekstreme: Politi og medier eufemiserer, Redox praler..

Lørdagens alternative Nørrebro Pride i regi af Stram Kurs blev af flere årsager en blogværdig affære. For det første proklamerede politiet efterfølgende, at Paludans demonstration foregik ‘ganske roligt’, selvom de demonstrerende blev chikaneret med røgbomber, og følget flere gange blev antastet af maskerede venstreradikale.

(Maskerede venstreradikale angriber Stram Kurs’ Nørrebro Pride, 18. august 2018)

Venstreradikale Redox praler på hjemmesiden over, at Paludan og følget blev ‘angrebet af en gruppe antifascister’ ved krydset mellem Jagtvej og Rantzausgade, således at de måtte søge sikkerhed i en kiosk. Herefter turde flere af de unge demonstranter ikke fortsætte, men det lykkedes trods alt at gennemføre optoget med politibeskyttelse.

(Rasmus Paludan fra Stram Kurs efter det alternative Nørrebro Pride-optog, 18. august 2018)

Billeddokumentationen er også på plads, selvom ‘Presse-fotos’ i en fin billedserie, vælger at sløre de angribendes ansigter. Jeg spurgte fotografen om baggrunden, og han forklarede at “de som ønsker billeder sløret, de sløres.” Det lød usandsynligt, at 10-15 mere eller mindre maskerede venstreradikale alle skulle have henvendt sig til ham efter demonstrationen, så jeg spurgte lidt ind til det. Jeg fik dog aldrig et forståeligt svar. Han blokerede mig.

Fotograf Mathias Øgendal ønskede ikke at sætte ord på hykleriet, men jeg kan da godt hjælpe ham lidt. Han slører ansigter, fordi det ellers ville være farligt for ham at operere med kqmeraet på Nørrebro. Helt som paparazzi-rivalen ‘Local Eyes’. Voldsmandens veto.

(Mathias Øgendal fra Presse-fotos på opgave, Nørrebro, 18. august 2018)

Som ledsagetekst til Øgendals billeder fortæller ‘Presse-fotos’, at demonstrationen blev ‘voldsomt konfronteret’, uden et ord om de angribende. Partiformand Rasmus Paludan var i øvrigt gæst i Ghetto Fitness i Radio24syv tirsdag eftermiddag, hvor han gennemgik forløbet. Her anvendte den ene studievært konsekvent ordet ‘drama’. En lovligt anmeldt demonstration angribes af maskerede autonome, og alle eufemiserer, bortset fra de venstreradikale selv.

“Ja, jeg har jo svaret mange journalister, at jeg altid bliver bange, Jeg er altid bange for Danmarks fremtid, hvis man ikke gør noget.” (Rasmus Paludan, adspurgt: ‘Bliver du nogensinde bange?’, Radio24syv, 21. august 2018)

Stram Kurs har lagt en 17 minutter lang video online, og her er ansigterne på de angribende ikke slørede. Det er de heller ikke her på Uriasposten. Billedkvaliteten er svingende, men det er ikke det væsentlige her.

Diverse screencaps.

(Rasmus Preston, Researchkollektivet Redox)

(Ingen ‘anholdelser eller tilbageholdelser’, sagde vicepolitiinspektør Riad Tolba, jf. TV2 Lorry)



20. august 2018

Banner set under venstreradikal Nørrebro Pride 2018: ‘Send de hvide kernefamilier på flugt’

Da jeg i fredags omtalte den venstreradikale Nørrebro Pride 2018, henviste jeg til et ‘et mikrofonholder-interview’ med de panseksuelle initiativtagere på ungdomsmediet Vice. Artiklen inkluderede et link til Researchkollektivet Redox, og der er da heller ingen tvivl om hvilket ideologiske segment der redigerer Vice Danmark. Et amerikansk medie, der i øvrigt er delvist ejet af Disney-koncernen.

Vice Danmark dækkede Nørrebro Priden på Instagram, og minsanten om ikke journalisten er identisk med Laura Na Blankholm, der tidligere dækkede højrefløjen for venstreradikale Modkraft.

Nederst et foto fra det alternative pride-optog, hvor hvide gik bagerst. Her kunne man se seksuelle minoriteter demonstrere med bannere påskrevet ‘No pride in islamophobia’. Klare indikationer på at det hverken handlede om anti-racisme eller frisind. Det overordnede mål blev da også udpenslet: ‘Send de hvide kernefamilier på flugt’.

Opdate 22/8-18. Efter krav fra Laura Na Blankholm har jeg valgt at fjerne dokumenterende caps fra hendes Instagram-opdate for Vice Danmark. De omtalte billeder kan stadig ses på Instagram, Stories her. Se evt. FB.



1. august 2018

Martin Henriksen undsiger BT-vinkling: “Nu skal man ikke lægge under for hvad Redox skriver.”

‘DF’er i kontroversiel demonstration’, står der med store fede typer på BT Online i skrivende stund, og det kan man roligt kalde ‘fake news’. Der er intet kontroversielt ved For Frihed, og en seriøs avis bør naturligvis ikke basere en artikel på venstreradikale Redox’ ideologiske hitjob.

Martin Henriksens svar er til UG med kryds og slange. Hele interviewet kan læses på BT.dk – Martin Henriksen deltager i demonstration med kontroversiel organisation: ‘Det er fine folk’.dk .

“Den kontroversielle højereorienterede græsrodsbevægelse For Frihed giver en gave til Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen som tak for hans arbejde med burkaforbuddet, der træder i kraft onsdag.

Det sker i forbindelse med en demonstration, som organisationen, der tidligere hed Pegida, afholder i det centrale København. Ifølge det venstreorienterede og antifascistiske medie Researchkollektivet Redox deltager flere nynazister i demonstrationen.

… det bekymrer ikke Martin Henriksen synderligt. …

‘Nu skal man ikke lægge under for hvad Redox skriver. De har ét eneste formål – og det er at gøre livet surt for nationalt sindede borgerlige kræfter. …’.,”

(Simon ‘Bomberman’ Bünger, Researchkollektivet Redox, 23. januar 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper