Fra fredagens Jyllandsposten. Lidt fra en længere artikel af Tina Magaard – Religioner: Undertrykkelsen af et trossamfund.

“Det dukkede hoved bliver ikke hugget af – siger et koptisk ordsprog. Sådan kan man sammenfatte egyptiske kristnes næsten 1.400 år i dhimmihed. Kopternes møde med islam fik ellers en idyllisk begyndelse. Da kaliffen Omars general ’Amr ibn al-’As i 639 erobrede det nordlige Egypten, skete det næsten uden modstand fra egypternes side. Det skyldtes ifølge nogle kilder de muslimske erobreres løfte om bedre forhold end under den byzantinske kejser, som på det tidspunkt herskede i området. General ’Amr ibn al-’As benyttede sig af et klassisk erobringskneb: Han allierede sig med de næststærkeste blandt de kristne grupper. I konflikten mellem kirkerne i området indebar det en muslimsk alliance med kopterne mod melkitterne, som blev landsforvist af ’Amr ibn al-’As. Som belønning overtog kopterne de flygtede melkitters kirker. Ved at acceptere deres status som dhimmi bidrog kopterne til at sætte gang i processer, som medførte en langsom erosion af deres kultur, religion og sprog.

[...]

De økonomiske konsekvenser beskrives af islamekspert Jørgen Bæk Simonsen sådan: »Bønderne i Egypten, der indtil den kalifale erobring i 640 havde leveret korn til kejseren i Konstantinopel, [måtte] nu i stedet levere korn til kaliffen.« I denne fremstilling var kaliffen ikke værre end kejseren. Det kan også godt have været rigtigt i de første år, men ifølge forskerteamet Eddé-Micheau-Picard ændrede det sig gradvis: »Skattetrykket [var] årsag til alvorlig forringelse af de kristnes livsvilkår. Det var særligt tilfældet i Egypten, der på de islamiske erobringers tid ansås for at være det byzantinske imperiums rigeste provins, hvor skatterne kharâdj og jizya blev fordoblet fem gange mellem 705 og 868. Konsekvenserne var tunge at bære: Bøndernes antal blev reduceret, mindre og mindre jord blev dyrket.« Denne situation førte til seks oprør mod de muslimske skatteopkrævere alene i det 8. århundrede. I 830 kom det sidste store koptiske oprør, som blev slået ned med så hård hånd, at kopterne aldrig siden forsøgte at løsrive sig. Patriark Denys de Tell Mahré beskriver storstilede massakrer, sultkatastrofer og koptere, som landsforvises eller bliver solgt som slaver…

Dhimmi-status kunne betyde vidtgående diskrimination, men der er store forskelle i håndhævelse. Eddé-Micheau-Picard forklarer, at »muslimerne kunne ikke klare sig uden dhimmiernes administrative, videnskabelige og intellektuelle kvaliteter, hvilket oftest gjorde det muligt for dem at leve relativt roligt mellem det 7. og det 11. århundrede«. Specielt under vesiren Badr al-Djamâlî omkring 1100 havde de kristne favorable forhold. Dog konkluderer Eddé-Micheau-Picard: »Der var altså kriser, nogle af dem strenge, og de blev generelt fulgt op af en bølge af konverteringer til islam.« At diskriminerende islamiske teksters påbud op igennem tiden blev taget bogstaveligt i Egypten berettes af mange europæiske rejsende. I 1581 fortæller den franske videnskabsmand Prosper Alpin i sit værk ”Histoire naturelle de l’Egypte”, at kopterne »dagligt overdænges med skældsord, krænkelser, slag, dyb foragt, og ofte udplyndres. Ikke desto mindre vil de under ingen omstændigheder erstatte deres tro på Kristus med Muhammeds tro«.

I 1855 i forbindelse med den europæiske kolonisering blev dhimmi-lovgivningen officielt ophævet og erstattet af en mere verdslig lovgivning, som sikrede kopterne bedre forhold. Den er dog aldrig blevet fuldt accepteret i den egyptiske befolkning og slet ikke i det religiøse establishment… Med afkoloniseringen begyndte forfølgelserne igen…

Det mønster er let genkendeligt fra de pagter, dhimma, som koptere har været juridisk bundet af. Det er en betingelse, at en dhimmi ikke må krænke islam eller muslimer. Alene det at påpege muslimers vold mod kristne kan tolkes som en krænkelse, da det giver et negativt billede af islam. I den logik er det dhimmien, der klager over volden, som skal straffes, ikke muslimen, som udøver den.

Kollektiv afstraffelse blev ligeledes udført af islamister, hvis en kristen forsøgte at bryde med sin dhimmi-status. Péroncel-Hugoz oplevede en sådan aktion i Zaouia-el-Hamra, efter at en kopter havde svaret igen mod et muslimsk overgreb: »Da jeg ankom (… ) var snesevis af kristne allerede dræbt eller såret (… ) lejligheder blev sat i brand med spærrede døre, så de kristne beboere blev brændt levende, koptiske børn blev kastet ud af vinduerne, butikker blev sprættet op ligesom deres ejermænd, forbipasserende.«

[...]

Kopternes situation er ikke blevet bedre siden. Den vestlige verdens ligegyldighed har heller ikke ændret sig. I 2000 sendte amerikanske koptere et råb om hjælp til USA’s præsident, hvor de gjorde rede for de seneste angreb på kristne i El-Kosheh. Det skete over tre dage, uden at politiet greb ind, og resulterede i 21 dræbte og 38 sårede. En kirke og 439 hjem og butikker blev berøvet og ødelagt eller brændt ned. Men hvem har hørt om El-Kosheh? De muslimer, der blev anklaget for mord på koptere, blev frikendt – helt i tråd med sharia, som giver en lav straf eller ingen straf for at dræbe en dhimmi, hvis drabsmanden er muslim. I stedet beskyldte politiet kristne præster for at have provokeret optøjerne ved »fjendtlig« opførsel. Hvilket i dhimmi-sammenhæng betyder »ikke underdanigt nok«.

[...]

I 2005 opstod en ny situation i dhimmihedens historie. Det Muslimske Broderskab (repræsenteret af Islamisk Trossamfund i Danmark under Abu Labans ledelse) indledte to parallelle kampagner: Muhammed-krisen i Danmark, og en ”teaterkrise” i Egypten. Man havde gravet en dvd frem fra 2003, der viste et teaterstykke, som koptiske teenagere havde opført privat en enkelt gang. Det er et mysterium, hvordan det blev filmet, og hvordan dvd’en havnede hos Det Muslimske Broderskab. Men i oktober 2005 stemplede Broderskabet den som krænkende for islam. Den koptiske patriark Shenouda III blev afkrævet en officiel undskyldning, men han afviste. Den 19. oktober blev en koptisk nonne knivdræbt på åben gade. Den 21. oktober væltede omkring 10.000 muslimer ind i det kristne kvarter i Alexandria, nedbrændte en kirke og udøvede hærværk på syv kirker, butikker, biler, en skole og et hospital. Den slags forløb, hvor det Muslimske Broderskab kræver undskyldninger og orkestrerer straffeaktioner, er ritualer, som skal fastslå kristnes dhimmi-status. Det mønster er i tråd med nyere fatwaer fra Broderskabet, som for eksempel kræver, at jizya-beskatningen af kristne skal genindføres.
Forsøger islamisterne at dhimmisere europæerne? Det seneste års ”ytringsfrihedskriser” kan tolkes i det lys. Det stemmer overens med det udkast til en islamisk forfatning for Europa, som Islamic Council of Europe offentliggjorde allerede i 1983.

Paragraf 3 stipulerer, at ”Samfund og stat hviler på sharia”, hvilket indebærer dhimmi-status til ikke-muslimer. Paragraf 8 stipulerer ytringsfrihed ”inden for lovens (altså sharias) rammer”, hvilket i praksis betyder begrænsning af ytringsfriheden, da der i sharia er dødsstraf for krænkelse af islam.”

Selvom Jørgen Bæk Simonsen skrev doktordisputats om det kalifale skattesystem, så har jeg endnu ikke hørt ham eller andre af mediernes islameksperter omtale jizya eller dhimmi.

7 kommentarer »

1. Og hvordan skal jeg og andre Maren`er i Kærret tolke dette :

   At man undlader at omtale dette fordi man, eksperterne, ikke ønsker mere ballade eller ganske enkelt fordi man, eksperterne, har erkendt, at alle Ikke-muslimer allerede ER Islams Dhimmiere og eksperterne derfor har indrettet sig derefter hvilket vi ikke-islam-eksperterne også bør gøre ?

   Kommentar af vivi andersen — søndag 22. oktober 2006 @ 05:42

2. >2 Vivi

   Det sørgelige ved en som Bæk Simonsen er, at han uden tvivl forstår det problematiske i hans eget forsvar for Labanen og dennes kumpaner.

   Han forstår uden tvivl også det problematiske i hans evige pegen fingre af islamkritikere, mens han holder hånden over islamisterne.

   Han forstår uden tvivl også det indlysende sande i de argumenter som præsenteres af blandt andet en Tina Magaard

   Det er ikke der problemet ligger. Problemet er at Bæk Simonsen er ligeglad. Han VIL ikke tage den konflikt som han ved kommer hvis sandheden skulle komme ud. Derfor bedrager han danskerne for åben skærm hellere end at sige sandheden. Måske han endda bedrager sig selv?

   Jeg så en filmbiografi igår om Winston Churchills liv i årene op til 2.verdenskrig og der er for mig ingen tvivl om at der er meget store lighedspunkter mellem en Bæk Simonsen idag og så de britiske pacifister i trediverne som nægtede at indrømme et problem som de egentligt godt var klar over.

   Havde Bæk Simonsen været politiker kunne jeg have forstået det og ville have dømt ham kujon. Men han er ikke politiker. Han er forsker. Og det er ikke hans opgave at fortælle os det han tror vi har brug for at høre. Det er hans forbandede pligt, at fortælle os sandheden, hvor barsk den end måtte være.

   Manden har reelt forrådt sin profession og bragt vanære til sig selv og sin profession. Som Churchill sagde “du havde valget mellem krigen eller skammen, du valgte skammenog fik krigen” (citatet er efter hukommelsen).

   Kommentar af Mackety — søndag 22. oktober 2006 @ 11:31

3. I forhold til hvordan den vestlige verden har behandlet religiøse minoriteter, er der vist ingen tvivl om, at muslimske lande på mange måder historisk set har været betydeligt mere tolerante.

   At det i dag forholder sig ganske anderledes er så en anden sag.

   Kommentar af RasmusE — tirsdag 24. oktober 2006 @ 12:41

4. >3 RasmusE

   Kristne har næppe været mere intolerante end muslimer. Det er der intet der tyder på.

   Hvis du til gengæld stiller religionerne op imod hinanden, så vil du sandsynligvis finde at Islam uden sammenligning er den mest imperialistiske religion nogensinde. Både når man måler i antal dødsofre og når du måler i antal tvungne konvertitter!

   Har du flere klicheer du skal af med RasmusE?

   Og hvad er egentligt relevansen af det du siger for den nuværende situation?

   Jeg tror de fleste mennesker vil finde det absurd at skulle acceptere en status som undermenneske, blot fordi en radikal som dig selv insisterer på at relativere Islams vold og undertrykkelse!

   Kommentar af Mackety — tirsdag 24. oktober 2006 @ 13:06

5. ->3 Rasmus E

   “I forhold til hvordan den vestlige verden har behandlet religiøse minoriteter, er der vist ingen tvivl om, at muslimske lande på mange måder historisk set har været betydeligt mere tolerante.”

   Kun den stærke civilisation kan undertrykke. Tænk hvis den islamiske verden havde været militært overlegen idag…

   Kommentar af Kim Møller — tirsdag 24. oktober 2006 @ 17:10

6. >5 Møller

   Det havde jeg ikke tænkt over, men du har jo ret.

   Midlerne er ikke nødvendigvis på højde med viljen. Og hvem kan egentligt vide hvad der ville ske hvis de var?

   Derfor giver det jo heller ikke meget mening at måle graden af intolerance, imperialisme, racisme etc i det arabiske samfund, ud fra hvad de har kunnet præstere i den henseende, for midlerne er ikke til stede.

   Kunne man for eksempel idag hævde, at hvis blot Tyskland ikke havde haft midlerne til at gennemføre deres rædselsfulde planer, så havde Hitler i virkeligheden slet ikke været et dumt racistisk svin?

   Næppe. Men problemet er selvfølgelig, at vi ikke kan vide med sikkerhed hvad den arabiske verden ville gøre, hvis F.ex. de var verdens eneste supermagt?

   Hvad vi kan vide, er til gengæld hvad der foregår i det arabiske samfund som det er nu. Vil man se eksempler på arabisk “tolerance” er Memri således et godt sted at starte!

   Kommentar af Mackety — tirsdag 24. oktober 2006 @ 17:30

7. Det meste islamforskning i Danmark er ikke forskning. Det er politisk bestillingsarbejde lavet til naivisterne på venstrefløjen. Det største reelle problem i hele diskussionen om islamiseringen af Europa er den enorme historieløshed der præger vesten idag. Alt hvad der foregik for mere end 20 år siden, er en abstraktion for 90% af befolkningen! Fortiden er “ligemeget” for vi skal “se frem”. Så opstår problemet med islam netop fordi islam ikke på noget tidspunkt har været interesseret i “reform” eller “tilpasning”. Islam har ET mål: At omdanne HELE verden til dar-al-islam, eller underkastelsens hus. Alt andet vrøvl fra naivisternes lejr er politisk propaganda fra deres side. Og disse naivister bliver de første ofre i de lande hvor islam overtager magten. Se på “Tyrkiet”, Ægypten, Syrien, Irak, Pakistan, Afghanistan osv osv. Disse lande har ikke været muslimske altid. Det er vigtigt at forstå disse landes historiske baggrunde for at sætte islam i vores tid i perspektiv.

   Kommentar af Metania — fredag 25. september 2009 @ 11:42

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>