Ja, der har jo været rumlen om det med de to grupper i pressen før, men det var desværre ikke noget der blev fulgt op på…

Det er foruroligende at de såkaldte autonome får så meget god presse. Men der er åbenbart stor sympati for deres holdninger i pressen…

Meget interessant. Det er børnelærdom, at der altid opstår uformelle magtstrukturer i sådanne situationer. Noget tyder på, at selv den hårde kerne overhovedet ikke er beslutningsdygtig. De har spillet deres kort utrolig dårligt.

At “de unge” kan få så megen god presse tror jeg hænger sammen med, at det hos mange opfattes som “progressivt” at afvise normer, som er pålagt af “repressive autoriteter”. Sådan er det stadig, selv om de traditionelle autoriteter snarere er de modsatte af repressive, nemlig slappe og konfliktsky. Det er ungdomshuset og de politiske reaktioner et meget illustrativt eksempel på.

hehe..og de kommer fra en person der støtter en regering der med et slag afskaffede nærdemokratiet i Danmark.

At “google” en person er ganske kort fortalt, at søge på vedkommendes navn på google eller en anden søgemaskine.

Det er jo ærgeligt for mavepusterens fremtidige arbejdsgivere,
bekendte og andre i hans omgangskreds, at de ikke får adgang til hans mange guldkorn, når han nu glemmer at underskrive sig med sit fulde navn.

Så hvis der er en særligt begavet kommentar som man gerne ser fremtidige arbejdsgivere, kolleger osv. får glæde af, bør man linke til den pågældende side på Wayback Machine, hvis den eksisterer. På den måde sikrer man sig at personer, der i fremtiden måtte søge på hans navn for at finde ud af hvilken starut han er, let kan finde hans politiske standpunkter og begavede og indsigtsfulde politiske kommentarer. Man kan evt. krydre med flere detaljer såsom adr., nuværende arbejdsplads osv.

Det er jo ærgeligt at google og wayback machine ikke eksisterede i 80′erne.

#4: Næh, det meste af det kommer faktisk fra gratisavisen Dato…

Var der nogen, der sagde “situationens generalstab”?

#4

nærdemokratiet i Danmark.
Det er rigtigt ALLAHN lad os indføre rigtigt “nærdemokrati”
Lad os gamle kakkelbordsdanskere komme tilbage til sognerådene.
Lad os alle blive små stammer der bekriger hinanden.
Lad os endelig komme tilbage til jordhulerne.
Lad os blive “rigtige” mennesker igen.
Lad os afskaffe staten og lad os klare os selv, ikke allahnstalinlangballe d 1.
Er det snestormen der er årsagen til at du lige pludselig er kørt i den forkerte grøft eller hvad?
Jeg har spurgt dig mange gange før og gør det gerne igen: Hvad er du for Allahn? S.U.

Det er åbenbart en grundregel i al betonsocialisme – de mere lige narrer de mindre lige – og altid i solidaritetens navn.
Allerede George Orwell beskrev fænomenet i “Animal Farm” for over 50 år siden – men se om ikke verden stadig står stille både på Christiania, i Thylejren og Nørrebro ungdomshus.
Hvor er det nu lige al det halløj er så progresivt?
Men selvfølgelig EL og SF har jo heller ikke flyttet sig – de Radigale, nå ja, de har slet ikke været til stede, travlt optaget som de er i flygtningeindustrien. Ak ja.

#2 -> “Det er foruroligende at de såkaldte autonome får så meget god presse. Men der er åbenbart stor sympati for deres holdninger i pressen…”

Den største del af pressen er euforisk, hvis den kan bruge noget – hvad som helst – til at stikke en kæp i hjulet på Regeringen. Mon ikke det er sagens kerne?

#5 -> Jeg har lagt mærke til, at Mavepumpen har fjernet sin idiotiske “JP-counter”, som vist nåede helt op på 17 personer på et år. Det blev nok for kedeligt at se på i længden…

hehe..tjah nu lader mavepustere sig jo ikke presse, så drop det bare…det er ynkeligt.

Lenin kaldte det – med en himmelråbende eufemisme – for “demokratisk centralisme” (nok mere centralistisk end demokratisk). Men Lenin beskyldte jo også Stalin for at være en svagpisser (”blødsøden” er den mest korrekte oversættelse af det russiske udtryk).

#3: Lord of the Flies har fået ny aktualitet, ser det ud til…

Faldt lige over denne artikel på avisens debat. Spændende læsning:

PETTER SOMMERFELT OG BORGERGRUPPEN FOR UNGDOMSHUSET
’Ungdomshuset’ på Jagtvej i København har aldrig været populært blandt sine nærmeste naboer. Således modtog Københavns Kommune allerede i efteråret 1996 en klage fra Nørrebro Lokalråd over støjgener, hærværk og anden chikane. En klage, der medvirkede til at Københavns Borgerrepræsentation i november 1996 vedtog at lukke den berygtede ejendom.

Klagen fra Nørrebro Lokalråd var underskrevet af 350 beboere. Efter Borgerrepræsentationens beslutning forsøgte den yderste venstrefløj at angribe naboerne med 550 underskrifter, der ”støtter Ungdomshuset”. Overfaldet blev roligt afvist af lokalrådets formand, Kim Christensen fra Socialdemokratiet, der bl.a. påpegede, at Vores 350 underskrifter kommer alene fra folk i gaderne lige omkring ungdomshuset (Politiken 23/1 ’97).

Naboerne på Nørrebro
Her præcis ti år senere forsøger den yderste venstrefløj igen at tromle naboerne til ’Ungdomshuset’ ned. For at blive hørt af politikerne på Rådhuset stiftede beboerne omkring bølle-borgen i september 2006 netværket Naboerne på Nørrebro. Initiativet fik for alvor vind i sejlene måneden efter fordi en gruppe venstreorienterede politikere på Københavns Rådhus planlagde et lokalpolitisk overgreb mod Faderhuset, den berygtede bygnings retsmæssige ejer.

Naboerne på Nørrebro bestod ved udgangen af oktober måned af omkring femogfirs husstande, der bl.a. fremsatte en række beskedne krav til gadekrigerne i det miserable hus. Bøllerne svarede igen med at beskylde beboerne for at lyve og gav dem med karakteristisk arrogance besked på, at i stedet for at brokke gennem medierne, burde de komme forbi, så vi kan finde en løsning.

Naboerne på Nørrebro tog imod hvad de kan have opfattet som et seriøst tilbud om dialog og sendte den 23. oktober repræsentanter til det såkaldte mandagsmøde, den påståede ”øverste myndighed” i bølle-borgen. Men blot en time før mødets start blev der i Ungdomshuset pludseligt stiftet en ny nabo-gruppe. Under mødet lovede bøllerne i ’Ungdomshuset’ naboerne bod og bedring, men kort efter udsendte den nye nabo-gruppe, der nu åbenlyst kaldte sig ’Borgergruppen for Ungdomshuset’, en pressemeddelelse hvori Naboerne på Nørrebro blev beskyldt for bl.a. at ”drømme om større friværdi, hvis Ungdomshuset forsvinder.” Drømme, der ifølge københavnske ejendomsmæglere i givet fald ikke ville være uden hold i virkeligheden.

’Borgergruppen for Ungdomshuset’
’Borgergruppen for Ungdomshusets’ stærkt venstreorienterede retorik blev ledsaget af udokumenterede påstande om at være mange flere end de almindelige naboer. Men man måtte også tidligt indrømme, at mange ikke er direkte naboer til huset. Altså intet nyt under solen i forhold til begivenhederne i 1996.

Udad til blev den påståede borgergruppe profileret af Mette Munk Hansen, Vagn Kofoed og Petter Sommerfelt. Vagn Kofoed er en aldrende aktivist fra nederste geled i Socialistisk Folkeparti, hvor han tilhører partiets yderste venstre flanke.

Den hidtil ukendte Mette Munk Hansen har efter eget udsagn en datter tilknyttet bølle-borgen på Jagtvej. En tilknytning, som Mette Munk Hansen tilsyneladende bifalder. Hun er i hvert fald efterfølgende også trådt frem som medlem af ’Forældre for Ungdomshuset’, der ledes af Idun Varvin, en gammel autonom.

Tordensskjolds soldater
Idun Varvin leder samtidig gruppen ’Forældre mod Politibrutalitet’, der efter alt at dømme er identisk med ’Forældre for Ungdomshuset’. Antipoliti-gruppen har til formål at filme politiet ved de autonomes demonstrationer for ’Ungdomshuset’. På spørgsmålet om gruppens billeder også ville blive offentligjort når de viser unge smide brosten eller overfalde betjente, svarede Idun Varvin, at Det handler ikke om at overfalde betjente, men om at forsvare sig, hvis politiet angriber.

Idun Varvins bifald af vold mod tjenestemand i funktion er blevet ledsaget af lignende rabiate udsagn fra andre ”bekymrede” forældre. Et aktivt medlem af de to dugfriske foreninger er således psykologen Ole Thofte, der i sit hårdnakkede forsvar for bølle-borgen bl.a. har krævet ”et opgør med… abstakte begreber som ‘ytringsfrihed’, ‘ejendomret’, ‘frihed for terrorisme’ og lignende” (www.sf.dk/debat 30/11 ’06).

Blandt andre medlemmer af de to påståede forældregrupper kan bl.a. nævnes Lotte Gjerlufsen, Bente Bosse, Keld Nilsson og den berygtede AFA-stifter Martin Lindblom. Samtidig har den aldrende Palæstina-aktivist Karen Henriksen oprettet ’Pensionister for Ungdomshuset’. Gruppen kaldte sig i første omgang ’Bedstemødre mod lukning af Ungeren’ (’Ungeren’, indforstået forkortelse for ’Ungdomshuset’). En anonym gruppe begik i april 2005 hærværk mod den israelske ambassade under navnet ’Mormødre mod Muren’. På den yderste venstrefløj er hærværk tilsyneladende en yndet sport for alle aldre.

Til støtte for bølle-borgen på Nørrebro har den travle Karen Henriksen tillige oprettet ’Ikke-Volds Initiativet’, hvor hun sammen med Nørrebro-aktivisten Rikke Rask og førnævnte Idun Varvin forsøger at spille det pacifistiske kort. Gruppen har selvsagt ikke protesteret mod bøllernes omfattende vold den 16. december 2006.

Det skal dog understreges, at det nævnte persongalleri kan dække over enkelte, der ikke er drevet af politiske motiver, men måske snarere af oprigtig bekymring for deres amokløbne børn. Således udtalte Keld Nilsson fra ’Forældre mod Politibrutalitet’, der var øjenvidne til bøllernes optøjer den 16. december, at politiet efter hans klare opfattelse havde optrådt korrekt under nedkæmpningen af den maskerede pøbel.

STASI-forbindelse
Petter Sommerfelt fra ’Borgergruppen for Ungdomshuset’ kommer af god familie, nemlig lampe-dynastiet Louis Poulsen. Af uvisse grunde blev Sommerfelt alligevel tidligt tiltrukket af politisk ekstremisme og tilsluttede sig som ungkommunist i 1960erne det militante miljø omkring STASI-agenten Otto Sand og hans unge elskerinde, Ingala Kyrre. Her mødte Sommerfelt den jævnaldrende Erik Jensen, en handicappet underklasse-dreng fra Vesterbro, der forgæves stred med et universitetsstudium.

I 1968 blev den uberegnelige Otto Sand og hans unge bøller, bl.a. Erik Jensen, smidt ud af det danske kommunistparti (Skub nr. 9 2000). Petter Sommerfelt var derfor med til at starte Forlaget Demos, der oversatte og udgav propaganda for kommunistiske regimer. Under den kolde krig tog Forlaget Demos klart parti for de kommunistiske diktaturstater og førte intens propagandakrig imod NATO, demokratiernes forsvarsalliance.

Erik Jensen og Petter Sommerfelt helligede sig i disse år arbejdet i Forlaget Demos’ såkaldte dokumentationsgruppe, der skulle bekæmpe enhver form for anti-kommunistisk virksomhed i Danmark. Anstrengelserne kulminerede i 1978 med bogen Under dække, der indbragte Sommerfelt og Jensen en dom for injurier (Danskeren nr. 3 juni 1997). Året efter gik forlaget konkurs.

Bandekrigen
I mellemtiden var Otto Sand død, men Sommerfelt og Jensen stiftede ufortrødent Foreningen Demos, der i de næste år mest fungerede som historisk arkiv for den kommunistiske undergrund. Erik Jensen forsøgte sig også en kort årrække som leder af Tidens Højskole for ungkommunister, mens Petter Sommerfelt i 1980erne forsvandt fra radaren. I disse år var der offentligt ro omkring Foreningen Demos, men fra 1987 begyndte man i det skjulte en voldelig bandekrig imod danske indvandrings- og venstrefløjskritikere.

Som led i bandekrigen påbegyndte Foreningen Demos en omfattende registrering af danske borgere, der f.eks. i læserbreve offentligt ytrede sig imod venstrefløjens synspunkter. I 1988 begyndte foreningen at udgive bladet ’Demos Nyhedsbrev’, hvori fjenderne blev udpeget med navn og billede. Erik Jensen blev ansvarshavende redaktør af bladet, men denne post blev også lejlighedsvis beklædt af netop Petter Sommerfelt (se f.eks. ’Demos Nyhedsbrev’ januar 1991, april 1992 og juni 1993). I samme periode begyndte Sommerfelt også at optræde som ekspert når andre venstreorientede medier skulle lange ud efter de fælles fjender (se f.eks. Press oktober 1994).

Nørre Allé Medborgerhus
I efteråret 1995 tilegende Petter Sommerfelt sig stillingen som daglig leder af Nørre Allé Medborgerhus, et ”center for flygtninge og indvandrer-grupper på Nørrebro” (Nyt liv i Nørre Allé, Djembe januar 1996). Under Sommerfelts ledelse blev det kulørte medborgerhus, der ligger få minutters gang fra Foreningen Demos, et centrum for organiseret antiracisme. Grupper såsom POUM, Fair Play, SOS Racisme og Dokumentations og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) rykkede ind. Det samme gjorde ’Asylgruppen’, et netværk af autonome kollektiver, der gemmer bekvemmelighedsflygtninge. Gruppen ledes af Marianne Vølund, et mangeårigt medlem af Foreningen Demos (Danskeren nr. 2 juni 2003).

Også Demos-lederen Erik Jensen fik tilknytning til Nørre Allé Medborgerhus. Bl.a. passede han 1. maj 2004 husets bod i Fælledparken, hvor venstrefløjen årligt sætter sig selv øllet stævne.

Bedrageri-dom
Til gruppen DRC knytter der sig en oplysende historie. DRC blev stiftet i begyndelsen af 1990erne af hollænderen Eric Tinor-Centi, der efter flere års ophold i Norge slog sig ned i Danmark. I 1998 blev han ved retten i Norge dømt for bedrageri, underslæb og mandatsvig, men først to år senere kom sagen til den danske offentligheds kendskab. Tinor-Centis hemmelighedskræmmeri blev afsløret fordi de norske myndigheder bad retten i Danmark undersøge, hvorfor han misligholdt sin betalingsaftale med den norske stat (BT 21/11 2000). Dele af bestyrelsen i DRC bakkede i første omgang op om Eric Tinor-Centi, men godt tre måneder senere fik han fyresedlen (Ritzau 15/3 2003).

Under falskt flag
Ligesom Eric Tinor-Centi så rutter Petter Sommerfelt heller ikke med sandheden. Ved sin ansættelse i Medborgerhuset Nørre Allé præsenterede han sig offentligt som havende ”en fortid i Vietnamkomiteen og DEMOS” (Djembe januar 1996). Men Petter Sommerfelt sejlede under falskt flag. Den såkaldte Vietnamkomite, der støttede diktaturet i Nordvietnam, var ganske vist for længst afgået ved døden, men Sommerfelts aktiviteter i Foreningen Demos forløb uafbrudt før, under og efter hans ansættelse som ansvarlig leder af et kommunalt medborgerhus. Det så man f.eks. i marts 2000, da han forklædt som subsistensløs sneg sig ind til retssagen mod DNSBs leder, Jonni Hansen, der ved Roskilde Ret stod tiltalt for at have påkørt et AFA-tæskehold, der bevæbnet med brandbomber og køller havde angrebet hans hjem i Greve.

”Nørrebro til Skansen”
I 2001 lænede også Petter Sommerfelt sig op ad en bedragerisag, da han som repræsentant for ”Nørrebro til Skansen” fiskede 20,000 kroner op af kassen hos Dansk Magisterforening (DM). I DM havde en uenig bestyrelse noget hovedløst givet pengene ud inden man satte sig ordentlig ind i, hvem der faktisk stod bag ”Nørrebro til Skansen”. DM kunne efterfølgende afsløre, at

…. også den antiracistiske og antinazistiske forening, DEMOS, er en del af initiativet bag ”Nørrebro til Skansen” sammen med den antifascistiske, militante gruppe AFA og det lokale Folkets Park-initiativet fremgår ikke af ansøgningen til Dansk Magisterforening.

Magisterbladet tilføjer: Til det siger Petter Sommerfelt fra Nørre Allé Medborgerhus på vegne af initiativets økonomigruppe at det ville være alt for omfattende at skrive alle initiativtagere på (Magisterbladet nr. 5, 8. marts 2001). Det var naturligvis også for ”omfattende” for Sommerfelt at oplyse om sit eget mangeårige medlemsskab af Foreningen Demos…

Bevillingen til Sommerfelts kortlivede projekt blev i DMs bestyrelse hastet igennem af Charlotte Paludan fra den politiske kamporganisation BUPL, der støtter Foreningen Demos økonomisk (Demos Nyhedsbrev vinteren 1998). Bevillingen vakte protester blandt magisterforbundets medlemmer (se f.eks. her, her og her), der ikke havde svært ved at gennemskue Sommerfelts og kompagnis dagsorden. Men DM forfulgte ikke sagen og i modsætning til Eric Tinor-Centi undgik Petter Sommerfelt en bedragerisigtelse.

Rituel chikane
Ifølge DM fremgik det videre af Sommerfelts ansøgning, at ”Nørrebro til Skansen” ville sende 700 personer til Nørresundby for at støtte en såkaldt anti-nazistisk borgergruppe, ledet af bl.a. Mikkel Nonboe, en erklæret kommunist fra den militante gruppe Rød Ungdom.

Petter Sommerfelt, Demos og AFA fik dog aldrig sendt 700 mennesker til Nørresundby. I stedet faldt man tilbage på rituel chikane af DNSB og sendte den 16. maj 2001 små hundrede bøller til Greve. Under seancen angreb et tæskehold, med AFA-lederen Adrian Frank fra Vesterbro i spidsen, to fotografer, der kun ved politiets indgriben undgik fysisk overlast. Adrian Frank ville formentligt beskytte Enhedslistens Frank Aaen, som de to fotografer fangede diskret flankeret af AFA-lederen Pelle Dragsted fra Frederiksberg og gadekrigeren Steen Hovmøller Petersen fra Nørrebro.

Fyring
Efter ti år med Petter Sommerfelt som leder af Nørre Allé Medborgerhus var husets økonomi kørt i sænk. I juni 2005 blev han derfor fyret af sin arbejdsgiver, Københavns Kommune. Husets bestyrelse brokkede sig, men gjorde klogeligt ikke nogen sag ud af det. Med sin fyring måtte Petter Sommerfelt også forlade sin plads i miljøordningen Aganda 21, hvorfra AFAs ubestridte general, Balder Johansen fra firmaet Logik & Co, i 2003 trak sig i vrede over ”professionelle økologer” – et besynderligt udfald i lyset af, at Balder Johansen selv lever af såkaldt økologisk byggeri.

Medienetværk Nørrebro
Kort før sin afskedigelse som daglig leder af Nørre Allé Medborgerhus, der nu kalder sig for intet mindre end ”Verdenskulturcentret”, skulle Petter Sommerfelt genforhandle stedets driftsaftale med Københavns Kommune. Under forhandlingerne lykkedes det at få indflettet i den nye aftale, at som en del af husets officielle drift skulle stedet fremme det mediemæssige samarbejde med…. Bydelsavisen Pågaden, N-TV & lokalradioen Københavner Kanalen.

Petter Sommerfelt oplyste formentligt ikke til myndighederne, at de tre medier alle er med i Medienetværk Nørrebro, der ved sin start i 2001 tillige omfattede Mediesyndikatet Monsun, TV-Stop, den ubetydelige Nørrebro Radio samt naturligvis Demos Nyhedsbrev. TV-Stop er efterfølgende gået nedenom og hjem, men sendeudstyr m.m er overdraget til TV-TV, der forsøges banket op af bl.a Joachim Hamou og Morten Goll, der åbenlyst lufter sin kommunisme,.

Petter Sommerfelt fortalte sikkert heller ikke sin arbejdsgiver, at han selv er daglig leder af N-TV samt bestyrelsesformand i ’Foreningen Pågaden’, der udgiver AFA-lederen Martin Lindbloms avis. Petter Sommerfelt er tillige bestyrelsesmedlem i ’Støttekredsen Arbejderens Venner’, der rejser midler til det kommunistiske organ Dagbladet Arbejderen.

Splittelse på det yderste venstre
Efter sin fyring i juni 2005 fra Nørre Allé Medborgerhus faldt Petter Sommerfelt hurtigt tilbage på Foreningen Demos’ gamle uvaner. Allerede i november samme år blev en 22-årig mand slået ned i Århus af medbragte bøller fra København, der skulle beskytte Petter Sommerfelts møde i byen. Det var dette rå overfald, der udløste de af venstrefløjen stærkt opreklamerede begivenheder i vinteren 2006, der bl.a. fik Århus Politi til at tabe tålmodigheden med det ekstreme venstre.

Det var også Petter Sommerfelt der førte ordet, da Demos i foråret 2006 varmt forsvarede ”Venskabsforeningen Danmark-Nordkorea”, en kommunistisk dækorganisation, der bl.a. agiterer til fordel for slyngelstatens aggressive atomvåben-program. Af uvisse grunde blev Enhedslisten forrige år pludselig betænkelig ved denne åbenlyse støtte til diktatur og militarisme, og smed sin mangeårige samarbejdspartner ud af sit årlige 1. maj arrangement på den berygtede Blågaards Plads.

Enhedslistens udsmidning af ”Venskabsforeningen Danmark-Nordkorea” var et slag i ansigtet på venstrefløjens mest ekstreme lag. Flere officielle kommunistiske grupper trak sig fra Enhedslistens arrangement. Det samme gjorde bl.a. gruppen Internationalt Forum, der under ledelse af den dømte bankrøver Torkil Lauesen ivrigt støtter international terror. Også Foreningen Oprør, hvori venstrefløjen har organiseret sin terrorstøtte, støttede de erklærede kommunister. I Dagbladet Arbejderen, der drives af stalinisterne i DKP/ml (nu Kommunistisk Parti), rasede Petter Sommerfelt, ikke imod Nordkoreas atomvåben-arsenal, men mod ”Bush`s arsenal af løgne” og beskyldte Enhedslisten for manglende ”enhedsarbejde”. I samme åndredrag afslørede Petter Sommerfelt, at Anne Jessen, en anden lejlighedsvis redaktør af Demos Nyhedsbrev, er partimedlem i Enhedslisten. Det samme gælder for Erik Jensen, foreningens mest notoriske medlem.

Gade-ballade
Selv om Erik Jensen efterhånden er ude over sin bedste alder, så kan han tilsyneladende stadig ikke nære sig når der skal være rav i gaden. Ved sin seneste offentlige optræden røg han således i klammeri med yngre deltagere i VUs demonstration imod ’Ungdomshuset’. Så vidt vides deltog Petter Sommerfelt ikke i balladen på Rådhuspladsen i København, men den 10. juni forrige år flankerede han sin gamle konturbenal i Svendborg, hvor det ekstreme venstre med vold forsøgte at afbryde en lokal anti-islamistisk manifestation.

Petter Sommerfelts person illustrerer hvilke kræfter og hvilke netværk, der står bag de ofte meget unge bøller i ’Ungdomshuset’. En anden central person er den tidligere nævnte Balder Bergman Johansen, der under tilnavnet ”Generalen” styrer et regulært tæskehold for den yderste venstrefløj. I næste artikel vil Dansk Front sætte spot på denne pressesky skikkelse samt hans tætte forbindelse til bl.a. BZ-advokaten Knud Foldschack, manden bag Fonden Jagtvej 69.