"I fight for my corner, and I leave when the pub closes"

Winston Churchill

Medier


   Norge       




Israel    





søndag 13. april 2008

DR-filteret

Uvæsentligt

  • 12/4-08 (12.54) TV2 Online – Demonstration imod islamisk stat (sekulære tyrkere).
  • 13/4-08 (07.22) TV2 Online – 1000 i protest mod nyt Ungdomshus.
  • Væsentligt

  • 11/4-08 (18.00) DR Online – Faderhuset beskyldes for hjernevask.
  • 11/4-08 (20.25) DR Online – Belusconi sviner fodboldhelgen til.
  • 12/4-08 (08.25) DR Online – Israels hær luger ud på Facebook.
  • 12/4-08 (13.53) DR Online – Faderhuset på randen af konkurs.
  • Oploadet Kl. 13:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=5713

    32 kommentarer »

    1. Om så jorden var ved at gå under, ville nyheder fra Faderhuset komme først. I øvrigt, er der noget hus mere? Var det ikke Faderhuset, der blev revet ned? Vi venter spændt på den yderst vigtige information om hvor meget, der bliver til kreditorerne.
      DR er ekspert i ufarlig information. Det eneste tidspunkt de skruer bissen på, er over for erhvervslivets fupmagere, der snyder godtroende folk. Den del af industrien der excellere i godhed og snyder godtroende folks børnebørn for deres arv, møder ingen journalistisk kritik.

      Kommentar af Menig 442 — søndag 13. april 2008 @ 14:29

    2. Off Topic – og dog..det har trods alt noget med godhedsindustrien at gøre..

      Kvindelig italiensk kunstner der ville rejse rundt for verdensfreden og vise, at naboskabet var venlige…blev slagtet som en kylling på vej til lørdagsgrillen.
      Landet hvor hun ville vise de lokales venlighed var…tadada–Tyrkiet!

      Der er sgu da humor på højt plan… :-)

      Kommentar af ONION — søndag 13. april 2008 @ 14:51

    3. -> 2

      Hun burde få opkaldt en vej efter sig, måske man kunne kalde den Via Scusi!

      Har du forresten et link, eller er det bare gas?

      Kommentar af Oskar W — søndag 13. april 2008 @ 15:17

    4. http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7344381.stm

      Kommentar af x — søndag 13. april 2008 @ 15:37

    5. #3

      Den er god nok….jeg kan bare ikke huske hvor jeg læste den…sorry.

      Leder lige efter linket..

      Kommentar af ONION — søndag 13. april 2008 @ 15:46

    6. Så blev vi mindst to, der har skrevet det offentligt. Søren Espensen har også set, at modstandsfolkene blev reduceret til psykopater, men nogen vil givetvis mene, at vi er inhabile i den sag. Flertallet har tilsyneladende slet ikke opfattet det, eller er for solidariske med fortiden til at ville indrømme det. Til deres forsvar kan siges, at de dagligt fodres med dårlig smag i medierne. Dog er det ikke hele sandheden om ”Flammen og Citronen”. En anden er, at der bliver tjent mange penge, og at statsstøtten på forhånd var sikret.

      Sådan er der så meget i disse år, hvor proportionsforvrængninger er et frapperende tidstegn. Den kyniske filmmand og neurotiker Lars v. Trier var en af frontløberne, der med stor anmeldersucces kombinerede folks forkomne følelser med sentimental følelsesporno. ”Breaking the Waves” var blot en af de film, der gik sin sejrsgang i åndens forkølede pauluner, hvor almindelig anstændighed og udsyn forsvandt med Klaus Rifbjerg. Jeg kan ikke udstå v. Trier og Rifbjerg, har mere respekt for mennesket, end de har haft eller vil få til sammen, hvilket i sidste ende har noget med selvrespekt at gøre.

      Niels Lillelund har i dag en klumme under overskriften ”Skandale”, der især handler om hans kollegers proportionsforvrængninger. I øjblikker har den politiske opposition og dermed de fleste journalister nemlig et unormalt ondskabsfuldt fokus rettet mod Venstres finansminister og kronprins Lars Løkke Rasmussen, fordi man har fundet ud af, at han under sine seks år som ultrahårdt arbejdede minister i en borgerlig regering uretmæssigt har fået godtgjort restaurationsbilag for 642,50 kr. Den forbrydelse er man nået frem til efter gennemgang af 6.000 bilag, og pengene er for længst blevet betalt tilbage, men det nytter ingenting, lavinen ruller vellystigt, og hvad koster det ikke?

      Det drejer sig fx om et enkelt glas rødvin en gang, hvor ministeren af arbejdsmæssige grunde ikke kunne nå hjem om natten. En anden gang var det en enkelt fadøl efter en anden hård arbejdsdag. Der er vist også et par bilag for en burger hos McDonalds. Kort sagt er manden blevet udråbt til en suspekt og moralsk anløben person.

      Men hvad gør man ikke, når den 34-årige socialdemokratiske kronprins Jeppe Kofod ugen før var blevet grebet i en hyrdetime med en 15-åring, som han skulle undervise i politik. Jo, jo, vi nærmer os langsomt men sikkert den internationale presseånd, som vi førhen følte os for gode til.

      I dag er det på forsiderne, at en meningsmåling viser, at folk ikke tiltror Lars Løkke format til at blive statsminister. Samtidig fortsætter Villy Søvndal sin sejrsgang og har nu sat en ultimativ trumf på. Han har udgivet en bog om sit kærlighedsliv og signerer den gerne. Så der er run på boghandlerne i disse dage af pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, alskens terapeuter og andre i den kategori.

      Man tror hele tiden, at den nedre grænse for dårlig smag er nået, men der viser stadig nye muligheder, og politik er for længst blevet til underholdning.

      Niels Lillelund beskriver den smålige journalistik meget præcist:,

      ”Ja, jeg tænker ikke på Paula Larrains skilsmisse (»MADS HOLGER ULYKKELIG« – skrev pressen), ikke engang på kongehuset (»MARIE CAVALLIER: FLOPPET FORTID« – skrev pressen), jeg tænker på vores finansminister, Lars Løkke Rasmussen, som har været centrum for en skandale.

      »Lars Løkke Rasmussen kan ikke svare på, om han sender regningen videre til skatteyderne, når han drikker alene« – skrev pressen, og det må være ugens sammenlignede billeddannelse, for man ser det jo for sig; ecce homo. Finansministeren, misbrugt og forladt, som han sidder der på et motelværelse i provinsen med en bibel i natbordsskuffen og ikke andet end flasken at klynge sig til, drikkende sig igennem en ubodelig ensomhed, mens han desperat krøller sine bilag i en svedig hånd. Der burde have været roser, eller i det mindste en countryplade på afspilleren, Hank Williams eller sådan noget, – »tonight the bottle let me down,« og hvis der var det, skal vi nok finde ud af, om det var skatteyderne, der betalte musikken, for det ville være en skandale.

      Der foreligger (foreløbig, foreløbig, vær vis på, at den fjerde statsmagt stadig er i gang med at lede) ingen konkrete beviser på, at Lars Løkke ved en af de lejligheder blev opsøgt af Jeppe Kofod på en af de aftener, hvor luften var sytten, og pigen var femten, men ikke gik med hjem, og så har de måske siddet der med rejsegrammofonen, og Jeppe har sat »The girl who got away« på repeat og bare hørt den igen og igen, mens de spillede gin rummy med bonerne. Åh, det kribler i mig af forargelse bare ved at tænke på det, for det løber jo op, den slags (…)

      Ugens undersøgelse viste, at mellem 60 og 70 pct. af de ledige indvandrerkvinder, der hæver bistandshjælp og dagpenge, slet ikke ønsker at arbejde. Det var konsulentfirmaet LG Insight, der fandt ud af det for Integrationsministeriet, og hvis De ikke har hørt om det, er det fordi, det ikke er en skandale. Det er bare sådan, det er i Danmark. Men finansieres skal det jo nu engang, og der skal skæres en del finansministerielle fadbamser ud af budgettet, hvis vi skal have det regnestykke til at gå op.”

      http://jp.dk/arkiv/?id=1317239&jp_user_id=95618G9F902E261308

      ”En sært nedgørende film

      Af SØREN ESPERSEN folketingsmedlem (DF)

      Offentliggjort 12.04.08 kl. 03:00

      BENT Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt – Flammen og Citronen – var helte, og deres navne er for altid indskrevet i danmarkshistorien blandt de største.

      Frihedskæmperne i BOPA og Holger Danske og Danmarks Frihedsråd reddede med deres kolossale indsats Danmarks ære.

      Det kan Ole Christian Madsens film ikke ændre på, men jeg skal da ellers lige love for, at han sætter alt ind på sagen. (…)

      Et eventyr
      I stedet har Ole Christian Madsen valgt at fortælle et eventyr om et par sølle frustrerede, knugede og traumatiserede menneskelige vrag, som fjumrer rundt uden helt at få løst deres likvideringsopgaver – og når de endelig løser dem, viser det sig ved fintællingen, at det er ganske uskyldige mennesker, de har likvideret; i virkeligheden nogle guttermænd, som bare ville fred og forsoning.

      Fintællingen viser videre, at den slibrige politichef, Axel Winther, som koster rundt med Flammen og Citronen, alene har penge i hovedet og med alle drabene bare er ude på at hytte sit eget skind ved at slette alle spor.

      Yderligere viser fintællingen, at Gestapo-chefen i København på alle måder er en rigtig ædel fyr med en nobel karakter, som ikke tolererer, at man driver gæk med Flammens og Citronens lig.

      Og endelig viser fintællingen, at Danmarks Frihedsråd, som er modstandsbevægelsens øverste organ, hele tiden modarbejder frihedskæmperne og holder med den skumle, pengeglade Axel Winther.

      Ja, og så er Frihedsrådet, får vi at vide, i øvrigt fredsapostle, som gerne vil have et godt forhold til tyskerne – og helst ikke have skyderi og den slags i gaderne.

      Den dybere mening?
      Alt sammen vældigt underholdende. At det så ikke har en pind at gøre med hverken Flammen, Citronen, frihedskæmperne eller modstandskamp, gør det hele til noget underligt noget, og hvad Ole Christian Madsens dybere mening har været, har jeg ikke noget bud på.

      Nu glæder jeg mig egentlig bare til, at den rigtige film om Flammen og Citronen en dag bliver lavet.

      Jeg mener nemlig, at de to danske frihedshelte har fortjent at blive taget alvorligt.”

      http://jp.dk/meninger/breve/article1317126.ece

      Kommentar af Mette (liberal) — søndag 13. april 2008 @ 16:26

    7. Hvis det var “Pippa Bacca” så har DR nyheden (i hvert fald på deres hjemmeside)
      http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/04/13/114252.htm

      Kommentar af Mallebrok — søndag 13. april 2008 @ 16:27

    8. #6
      TAK Mallebrok, det er med den naive italienske skrigeskinke :-)
      Jeg læste den dog ikke på DR, for det er et medie jeg ikke VIL bruge…men jeg kan selvfølgelig stadig ikke huske hvor jeg læste det..
      Det er åbenbart tidlig demens.. .-)

      Kommentar af ONION — søndag 13. april 2008 @ 17:03

    9. Mellemøstmedarbejder til Orientering på P1

      Orientering på P1 – et af DRs flagskibe – søger en Mellemøstmedarbejder, der med faglig autoritet og stærke formidlingsevner kan løfte et komplekst og omfangsrigt stofområde. Mellemøsten har stor bevågenhed blandt vores lyttere, og vi lægger vægt på en levende og kvalificeret dækning af området.

      http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=3&jobid=1697

      Bemærk, at man søger en “Mellemøstmedarbejder”, gud ved hvad det indebærer, nå – jeg går nok i små sko, der er naturligvis ikke tale om rascime eller lignende!

      Jeppe Nybroe kan der nok ikke blive tale om, men måske ASSma’en, hun har formodentlig ikke de nødvendige kvalifikationer, eller også har hun!

      Kommentar af Oskar W — søndag 13. april 2008 @ 17:35

    10. @ Onion

      Angående den italienske freds-aktivist. Hvis man vil tilgive mig lidt link-horeri:
      http://bombeienturban.blogspot.com/2008/04/kvindelig-kunstner-kia.html

      Kommentar af Mikael — søndag 13. april 2008 @ 18:01

    11. #9 Mikael

      Hor løs :-) morsomt er det fandeme i hvertfald *gg*
      Nu mangler vi bare resten af slænget i godhedsindustrien, så vil verden blive et bedre sted :-)

      Kommentar af ONION — søndag 13. april 2008 @ 18:29

    12. Det undrer mig at medierne ikke mener at vi skal “spares” for at høre om den fundamentalistiske amerikanske kristne sekt der praktiserer flerkoneri og misrøgt af børn. Men den nyhed vil medierne godt bringe modsat Fitna filmen.

      Det er “bare” islamisk mord, flerkoneri, misbrug af børn, død og ødelæggelse bl.a. DR vil spare sine tvangsbetalende licensbetalere for at se.

      Kommentar af Janne — søndag 13. april 2008 @ 18:54

    13. Man kan læse om demonstrationen mod et “ungdom”shus på Dortheavej at stormtropperne mødte troligt op, 50 styk, men at politiet sendte dem væk igen… Sæt kryds i kalenderen… Det må være første gang i årtier at en demonstration, som ikke behagede venstreekstremisterne, IKKE blev overfaldet.

      Kan der mon være en begyndende træthed med dem blandt de folk der tager mod tævene og bliver holdt for nar?

      Kommentar af Mallebrok — søndag 13. april 2008 @ 19:35

    14. Eksempler på filtre kan findes i snart sagt alle danske medier. En berøringsangst overfor emner som man i sin bedrevidende påpasselighed og hensyntagen til danskens skrøbelige sind skåner os stakkels sarte sjæle for. Blogverdenen udkonkurrerer alle medier med at gøre opmærksom på væsentlige emner og nødvendige afsløringer af bedrag i medieverdenen. Og så undrer medieverdenen sig over, at såvel seertal som læsere skrumper. Nej det gør ej, videbegærlige søger blot andre måder at få nuanceret information. Hvor kvalmende har mange ikke oplevet nyhedsoplæsere som med deres mimik, attituder og betoning lader deres egen holdning skinne igennem, gerne indsmurt i lidt ‘godmodig humor.’ Hvis man så kan afslutte nyhederne med et billede af et ’sødt dyrebarn’ eller andet uskyldigt yndigt, er der jo ikke et øje tørt hos seerne og vi er allesammen igen blevet trøstet og beroliget og bedøvet. Tak til alle bloggere og folk der kommenterer indlæg.

      Kommentar af Olsen — søndag 13. april 2008 @ 20:14

    15. På historiestudiet i 1984 og nogle år frem på Københavns Universitet lærte vi at brug af kilder havde flere muligheder for gengiven fortolkning. I nyere tid med mange og modsat rettede kilder er entydighed svær og sommetider umulig at præsentere med mindre man generaliserer ud over al rimelighed. Eller bevidst ønsker at lave en fortolkning på basis af udvalgt materiale fra et snævert synspunkts udgangspunkt, hvor negligering eller udeladelse af kilder der taler mod den valgte fortolknings argumenter eller hovedsyn benyttes som midler til dette.

      Så “Flammen og Citronen” og måske alligevel ikke den samme film som Søren Espensen, Lillelunds artikel kan jeg ikke læse.

      Smag og behag er forskelligt men “Flammen og Citronen” er spillet foran bag mine øjne navnlig en film om nogle der gør modstand og har livet i mindet foran sig. Samt en minden om at selv dyrt betalt modstand mod diverse idioti er en mulighed.

      Af de foretagne likvideringer er det stadigvæk få der er erkendte som fejl af Frihedsrådet tæt på begivenhederne og af senere forskning.

      At arkiver i Danmark stadig er belagt med forhindringer, der potentielt kunne have oplysninger til en mere historisk korrekt version af udlægningen af Flammen og Citronens liv i udsnit, er som det er, og dette ændres kun ved ændring af lovene om arkivadgang og brug af disse.

      Kommentar af Peter Buch — søndag 13. april 2008 @ 21:54

    16. Da jeg var på historiestudiet, lærte vi kildekritik ved at gennemgå cases, som vi forudgående havde fået udleveret og hver især givet en skriftlig fortolkning af. Det kom der meget forskelligt ud af. De fleste studerende kom relativt nemt om ved det og afleverede en-to sider, mens jeg hver gang afleverede det meste af en lille bog.

      Tilfældt ville, at flere af de studerende tidligere havde arbejdet indenfor det offentlige, og de kunne altid nøjes med et-to stykker papir til deres fortolkninger. Under gennemgangen røg det derfor engang ud af mig, at man ser noget sort/hvidt på tingene idnenfor det offentlige, mens jeg – der som den eneste af de studerende havde en fortid i det private erhvervsliv – var nødt til at kalkulere med en omfangsrig gråzone. Det vakte forundret morskab.

      Jeg mener, at “Flammen og Citronen” er en tvetydig film, hvor fortolkningen skævvrider budskabet lige præcis så lidt/meget, at den tilskuer, der ved noget om emnet i forvejen, føler sig ret forrådt og hensat til noget i retning af Bonnie & Clyde. Fx biler og brug af meget ammunition. Skønt virkeligheden var, at modstandsfolkene kørte på cykler og havde deres sparsomme sprængstoffer på bagagebæren. De fleste private biler var opklodset under krigen. Sådan er der mange ting, der er forkerte i filmen.

      Jeg mener ikke, at det kom frem, at de to hovedpersoner organiserede Holger Danske, så meget hjerne tiltroede man dem simpelthen ikke. Og det kom i hvert fald ikke frem, at sabotage i lang tid havde været deres hovedbeskægtigelse, førend de påtog sig likvideringerne. Filmen efterlod publikum med en fornemmelse af, at de mest omtalte likvideringer måske blev begået mod uskyldige tyske modstandsfolk, og det er bestemt en skævvridning af helheden.

      Jeg nærer ingent tvivl om, at der blandt frihedskæmperne befandt sig personer, der også i fredstid ville have skabt problemer om sig. Men jeg har læst ganske mange breve og andet, der blev skrevet af ofte ganske unge frihedekæmpere, og som vidner om stor eftertanke, fædrelandskærlighed og en modenhed og afklarethed, der gør et dybt indtryk.

      Et sådant brev på tarveligt papir fra en ganske ung mand, der vidste, at han skulle henrettes af tyskerne og skrev for sidste gang til sine forældre og søskende, blev udstillet på Koldinghus for fem-seks år siden, da man havde en stor udstilling om danske helte. Brevet lå i en lille monter, og jeg stod i kø for at se det, mens en ældre herre brugte lang tid til at studerte det. Så vendte han hurtigt om på hælen, og jeg så, at han græd.

      Det gjorde jeg også, da jeg havde læst brevet. Men dette var kun en mindre udstillingsgenstand, hele den ene væg var for eksempel viet til Anne Marie Helger, der dominerede udstillingen hvad pladsen angik. Dette har jeg skrevet adskillige læserbreve om, da det netop var på det tidspunkt, at jeg startede med mine mange debatindlæg.

      Jeg har det på samme måde med filmen. Den er ikke ægte nok – efter min smag, og selv om den er brutal, synes jeg heller ikke, at den er brutal nok, hvis den skal opfattes som en seriøs fortolkning af datiden. For selv om den udmærket viser usikkerheden, viser den ikke, hvor skæbnesvangert det kunne blive for de involveredes familier og venner, og jeg forstår godt, at flere af de gamle modstandsfolk og familiemedlememr har påpeget misforhold.

      Den påklistrede historie om Citronens kone Bodil, der er ham utro, fandt jeg direkte upassende. I virkeligheden var hun gravid med deres andet barn og levede ikke sammen med en anden mand. Hun blev derimod hjulpet til Sverige og var alene med sine børn i mange år. Men det er vel ikke dramatisk nok efter tidens smag, utroskab sælger sikket bedre end en enlig mor med børn, der mister deres far og forsørger.

      Ang. Flammens familie døde begge hans forældre allerede i 1945 og under omstændigheder, der meget vel kan have haft noget at gøre emd lang tids hårdt stress, og hans søster fødte en handicappet barn, måske af samme grund. Familien var ikke tyskervenlig men operainteresseret og tog før krigen hver sommer til Bayreuth for at høre Wagner. Som alle andre hotel- og restaurationsejere var den nødt til at rette sig efter de tyske gæster. Man kunne jo ikke nægte dem adgang.

      Kommentar af Mette (liberal) — mandag 14. april 2008 @ 00:04

    17. Mette
      Det er sandt, at der er ting der ikke nævnes og deciderede fejl i filmen, efter min vurdering er det dog mindre væsentligt, det vigtige er budskabet om modstand efter min mening.

      Kommentar af Peter Buch — mandag 14. april 2008 @ 00:40

    18. “13/4-08 (07.22) TV2 Online – 1000 i protest mod nyt Ungdomshus.”
      - også tankevækkende, at selvsamme begivenhed end ikke omtales på TV2s egen nyhedsoversigt:
      http://nyhederne.tv2.dk/list.php/id-30/type-1.html
      Så måske har TV2 et lignende ‘filter’??

      Kommentar af Hans Henrik Hansen — mandag 14. april 2008 @ 08:35

    19. TV2 har også et filter, men der skal jo være en forskel mellem den totalt licensfinancierede DR og den delvist kommercielt financierede TV2, så filteret er ikke så stærkt.

      Pittelkow lavede en analyse af vinklingen af indslag på de to stationer i forbindelse med sidste valg. Det gav et interessant resultat:

      85-90 % af indslagene på DR stillede regeringen i et dårligt lys.
      Ca. 75 % af indslagene på TV2 stillede regeringen i et dårligt lys.

      Om man deraf kan udlede at en kanal på rent kommercielle vilkår ville lande på mere rimelige 50 % ved jeg ikke. Men tankevækkende er det.

      Kommentar af Henrik Ræder Clausen — mandag 14. april 2008 @ 08:54

    20. 14.Olsen

      Jeg vil henlede din, og andres opmærksomhed, på denne artikel fra d. 13.04.08

      “The Struggle for Free Speech in Canada.”

      http://gatesofvienna.blogspot.com/

      Det er grum læsning – og tanker om vores hjemlige blogs kan være i farezonen er vist ikke helt urealistisk.

      Vi kan jo bl.a. opleve en Morten Kjærum siddende i Beate Winklers gamle stol og hvad der kan komme ud af det er ikke godt at vide.

      Kommentar af Vivi Andersen — mandag 14. april 2008 @ 09:00

    21. #20 Vivi,

      Op i røven med Kjærum!
      Han er en af de feltmadrasser der skal have klippet håret af sig, når modstanden rejser sig og en mulig borgerkrig raser..
      Der er desværre nok en 20-30 år til og jeg er sikker på, at Kjærum til den tid også blot er en uendelig ligegyldig fnatmide,- men med på klippelisten skal han stå :-)

      Kommentar af ONION — mandag 14. april 2008 @ 09:41

    22. Hej Mette – jeg har linket til din kommentar på Maskulin Modstand, http://maskulinmodstand.com/blog/kimpo/flammen-og-citronen-m%C3%A5tte-ikke-v%C3%A6re-helte.html .

      Så den er forhåbentlig skudsikker!

      Kommentar af Kim Poulsen — mandag 14. april 2008 @ 09:58

    23. -> 17 Peter Buch

      Jeg er helt enig, det vigtigste er modstand. MODSTAND!!! Og lad os håbe, at det er det budskab, der forplanter sig blandt folk. Meget kunne tyde på det.

      For mit eget vedkommende er jeg imidlertid på vagt, fordi der er så mange, der forsøger at skyde vort nationale fællesgods i sænk. At latterliggøre vore helte og myter er en af måderne.

      Kommentar af Mette (liberal) — mandag 14. april 2008 @ 15:09

    24. -> 22 Hej kimpo.

      Så jeg er kommet med på Maskulin Modstand! Lol. Men det er helt fint, i disse tider må selv muser med hang til stiletter tage kampstøvler på og glemme alt om kønskampen, og hvem der skal gå ud med affaldet. Det skal bare ud.

      Jeg mener, at den er skudsikker. Men jeg kan ikke finde en af de artikler, som jeg har i tankerne. Mener, at det var en stor artikel i JP, hvor der kun findes en forkortelse i arkivet, det er set før.

      Det er tvivlsomt om Ketty Selmer stak Flammen for at få dusøren på de 20.000, men hun kom til Stockholm, og der levede hun siden sammen med en anden kvinde. Det falder sikkert i god jord hos dig. :-)

      Ang. scenerne, hvor heltene finder deres endeligt, da tyske soldater omringer dem hver for sig, kæmper Citronen til sidste håndgranat og går derefter ud af huset og lader sig skyde.

      Flammen ses i filmen siddende på et værelse på første sal, hvor han lægger tre skydevåben foran sig. Derefter tager han en cyankaliumtablet. Dvs. at han erkender nederlaget og undlader at tage tyskere med sig i kamp. Han knaser tabletten, synker lidt sammen og bøjer hovedet. Vi tror, at han dør straks.

      Men sådan var det ikke. Flammen havde ingen våben ved hånden, da han blev overrumplet, og indtagelsen af cyankalium var ikke så “let“, som filmen gør det til. Man dør ikke straks, men langsomt under voldsomme smerter. Han ville ikke risikere tortur og at røbe noget.

      Men Flammen var ikke død, da de tyske soldater fandt ham. De tog fat i ham og trak ham ned ad trappen, hvor hans hoved bumpede fra trin til trin, samtidig med at han må have lidt forfærdeligt af giften. For foden af trappen endte han med hovedet for fødderne af sin værtinde. Hun blev, så vidt jeg husker, først fængslet og siden sendt i koncentrationslejr, og det samme gjorde hendes mand.

      70.000 var i biografen i weekenden for at se filmen, og man regner med at runde de 400.000 i morgen. Det er godt nok mange, hvis man regner på, hvor mange der har mulighed for at se filmen. En stor del af landets befolkning.

      http://jp.dk/arkiv/?id=1318539&eceExpr=flammen%20citronen&eceArchive=o

      http://jp.dk/arkiv/?id=1316067&eceExpr=flammen%20citronen&eceArchive=o

      http://jp.dk/arkiv/?id=1307205&eceExpr=ketty%20semper&eceArchive=x

      http://jp.dk/arkiv/?id=1304478&eceExpr=ketty%20selmer&eceArchive=o

      Skulle nogen have lyst til at læse om frihedskampen, er der klassikere, som er værd at stifte bekendtskab med. Tage Skou-Hansens “De nøgne træer”, der bl.a. foregår i miljøet i Klitgården i Århus, er læseværdig og filmatiseret udmærket.

      Frihedskæmperen Morten Nielsens digte er også læsværdige; mens han levede udkom “Krigere uden våben”, og siden udkom flere efterladte digte.

      Frihedskæmperen Kim Malthe-Bruuns mor udgav en bog om sin dræbte søn ”Kim”. Men der er meget mere litteratur for de interesserede. Jeg har også læst en del norsk litteratur og digte fra den tid. Samme problematikker som vi tumler med i dag. Hvor langt skal man gå for at forsvare sig? Dengang skulle de også over nogle mentale hurdler.

      Kommentar af Mette (liberal) — mandag 14. april 2008 @ 15:20

    25. Jeg har altid ment DR er politisk farvet.
      Senest i forbindelse med demonstrationen mod Ungdomshuset og den modstandskamp der udspiller sig netop nu i Københavns Nordvest-kvarter.
      Hvor TV2 har haft dækning på dette, har DR holdt sig helt væk.
      Lidt rystende.

      Men det er som nævnt ikke første gang DR viser sit politiske tilhørsforhold.

      Kommentar af Kim — mandag 14. april 2008 @ 15:35

    26. “men nogen vil givetvis mene, at vi er inhabile i den sag.”

      Det er der givetvis. Det er jeg flintrende ligeglad med :)

      Kommentar af Henrik Ræder Clausen — mandag 14. april 2008 @ 15:43

    27. Mette.

      Og her er vi rørende enige, den film om flammen og citronen er simpelthen en hån mod deres minde ja selve modstandsbevægelsens .

      Flammens bros kone havde for et par dage siden et læserbrev i JP hvor hun udtrykte det samme som du,Espersen (og jeg) siger nemlig at instruktøren ville have et helt andet budskab frem sit eget, det var ikke historien om Flammen og Citronen men en gang manipulerende makværk og det fortjener modstandsbevægelsen og de efterladte ikke.

      Der findes to versioner om hvordan flammen døde (og ærligt jeg er ikke sikker på hvilken er den sande) en hvor han løber ubevæbnet op på første sal og tager gift, og så en anden hvor han rent faktisk slås med gestapo folkene og tager giften mens han på en båre bliver båret ud af huset.

      Men begge de historier har det til fælles at Flammen kun tog gift fordi han ikke var bevæbnet, derfor var det da en hån at han skulle udstilles som en slags klynkende kujon der havde valget mellem tre forskellige pistoler/revolvere og så at tage gift hvorefter han tager giften.

      Jeg havde sådan glædet mig til den film, men hvor var jeg skuffet bagefter, filmen i sig selv var skam spændende og god, men når man nu havde læst så meget om flammen og citronen (ja og alle de andre helte fra dengang)ja så var det en skuffelse at de den så manipuleret.

      Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — mandag 14. april 2008 @ 16:01

    28. whodares

      Tak for supplementet. Jeg forstår som sagt din skuffelse.

      Her kommer en spritny beretning om nutidens helte. Politiet fanget af en bande af de “utilpassede”.

      http://jp.dk/indland/krimi/article1319047.ece

      Kommentar af Mette (liberal) — mandag 14. april 2008 @ 20:39

    29. Hmm linket virker ikke og jeg kan ikke lige komme på hvad det skulle være, så er du ikke rar lige at pege mig på sporet.

      Du lyder iøvrigt ganske hjemme i modstandsbevægelsens historie, selv fik jeg som barn alle min morfars bøger (han var selv med til at modtage våben containere i gribskov dengang)hans armbånd samt en håndgranat (uden krudt) så det var klart at for en rask knægt (ja det var jeg altså dengang)at jeg sugede alt fra bøgerne til mig, for det var jo historier om helte og Danske helte enda.(uden at forklejne alle de Danskere der kæmpede under de allieredes banner for de var bestemt også helte)

      Desvære har utallige år og utallige flytninger gjort at bøgerne er gået tabt så pt prøver jeg at genkøbe de af dem jeg kan huske så som frit Danmark og Aldrig kan et folk forgå samt et par stk jeg ikke husker teksten på (og i en af disse skulle min morfar være nævnt via sit kodenavn,som hverken min mormor eller jeg nu kan huske mere).

      Så skulle du kunne nogle gode bøger om modstandsbevægelsen og Danmark under krigen ville jeg være lykkelig hvis du gad liste dem (nogle gange skal man lige se det på skrift for at genkende dem)

      Der skulle efter sigende også findes et par rigtigt gode film (gamle godt nok) der blev lavet henover nogle af bøgerne, jeg fandt titlen på en, Forræderne hed filmatiseringen men jeg aner dårligt hvor man kan finde en sådan for jeg har prøvet alle DVD og Video forhandlerne men titlen er for søgemaskinerne ukendt.

      Så alle tip modtages med kyshånd, og da du lyder som lidt af en ekspert på området er det vel naturligt at spørge dig om råd ;-)

      Mvh

      Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — tirsdag 15. april 2008 @ 19:29

    30. Tillæg.

      Der er også i dagens JP et læserbrev af før omtalte svigerinde.

      http://jp.dk/meninger/breve/article1318974.ece

      Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — tirsdag 15. april 2008 @ 19:32

    31. whodares.

      Linket fungerer fint for mig. Det var historien om politibetjentene, der blev fanget af en indvandrerbande og måtte tilkalde forstærkning.

      Nej, jeg er ikke ekspert på besættelsen, men jeg har – om jeg så må sige – familiære rødder i den. I min farfars virksomhed havde han fx et maskinsnedkeri, og der blev der lavet en masse kasser til illegale våben. Min far var blandet ind i noget andet og tæt på at miste livet.

      Jeg så at Ole Hyltoft anbefalede “Oktober 43″ som en af de bedste bøger om jødernes redning over Øresund. Den er skrevet af den´nu afdøde tidligere rektor for Aarhus Katedralskole Aage Bertelsen, der var en af hovedmændene bag redningen og siden blev hædret af Israel for det. Jeg kendte ham som barn og har ofte hørt ham tale om sine oplevelser. Hans kone var med i redningsarbejdet og blev arresteret af tyskerne. De havde to små børn. Han var en mild humanist, og det har altid voldt mig vanskeligehder at forestille mig ham i indblandet i noget farligt.

      Da jeg for få år siden ryddede mine forædlres bo lod jeg en anseelig mængde bøger om besættelsen og Anden Verdenskrig gå på auktion, fordi jeg ikke kunne holde ud at få dem ind i mit hjem. Det kan lyde mærkeligt, da jeg har læst historie og holder meget af bøger, men forklaringen er den, at jeg – så snart jeg havde lært at læse – kastede mig over alt læsestof, jeg kunne få fat i. Derfor fik som syv-otteårig fat i rædselsberetninger om koncentrationslejre, massegrave og meget andet med et stort og grusomt billedmateriale, som små børn ikke burde belemres med, og jeg gik derefter ind i min mareridtsperiode. Jeg kan stadig den dag i dag dårligt holde den slags ud.

      I årene efter krigen udkom der mange værker om besættelsen, og de må nu for en stor del må være endt i antikvariaterne. Et godt link til at finde dem er

      http://www.antikvariat.net/

      der kan du bl.a. finde

      FLERON, KATE M.FL. (UDG.). Frit Danmarks Hvidbog. Besættelsestiden i Dokumenter og Kommentarer. I-II.
      2 bind. Thaning & Appel, København 1945

      Flemming Juncker har også skrevet erindringer.

      På de store biblikoteker har de tit en hel sektion med bøger af den type, og på lokalarkiver kan man også finde noget.

      Hvis jeg var dig, ville jeg starte med at henvende mig til bibliotekstjenesten online og bede om, at de søger på emnet våbennedkastning i Gribskov. Derefter kan du også selv begynde at lede efter, hvem der har skrevet erindringer. Der skal nok være noget. Der er tre titler om våbennedkastninger, hvis du søger på “våbennedkastning2 på linket ovenfor.

      Held og lykke.

      Kommentar af Mette (liberal) — tirsdag 15. april 2008 @ 20:58

    32. Det var tilgengæld et godt link :-) (nej jeg ved ikke jeg prøvede det andet to gange igår og der ville den ikke rigtigt men som sagt er jeg en IT analfabet så jeg har sikkert gjort et eller andet, men linket til Antiknet var genial så nu ved jeg da hvad jeg kan bruge mine penge på, for de titler jeg kunne fandes der, samt at jeg så via titlerne fik tips til andre boghandlere (nok også noget antikt vil jeg tro)som også havde en del.

      Og tippet til online biblioteket (har aldrig tænkt endsige brugt det før) er så absolut også et jeg vil prøve, så alt i alt har du hjulpet mere end du tror så tusinde tak for det.

      Mvh
      Ps har lige fået :syv mrd uden politi: af Jørgen Trolle, den havde jeg faktisk hverken hørt om eller set før, men da jeg ikke er nået længere end kap 2 er det endnu lidt tidligt at sige om det er en jeg vil anbefale men det tyder godt.

      Kommentar af whodares "islam skaber tabersamfund" — onsdag 16. april 2008 @ 18:43

    RSS af kommentarer til dette indlæg.

    Skriv en kommentar

    Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    
    Kalender
    august 2010
    m ti o to f l s
    « jul    
     1
    2345678
    9101112131415
    16171819202122
    23242526272829
    3031  


    Arkivet

    Kronologisk:



    Kategorisk:

    Listen over kategorier mangler pt. grundet tekniske problemer.

    Men I kan støtte demokratiet i Sverige ved at klikke på det følgende link og dermed modvirke Google-bomben:
    Sverigedemokraterne


    Blogs



        Norge



    Israel-palæstina







    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Gyldig XHTML
    WP