De er gode til at bøje definitioner på RUC, men skriver man et speciale om børne-tv i perioden 1968 til 1972, og ser på datidens politiske kritik af samme, så man selvfølgelig bruge datidens definitioner og sætte udsendelserne ind i rette kontekst.

Når røde forskere en sjælden gang konfronteres med deres fortid på den yderste venstrefløj, forsvarer de sig typisk med, at de blot var anti-autoritære, og kritiske. Det var de også, ikke mindst i deres egen selvforståelse, men erstatningen for det bestående var jo ikke ligefrem en hemmelighed. Hvis børne-tv i perioden reproducerede venstrefløjens ‘kritik’, så var det selvfølgelig propaganda for venstrefløjens verdensbillede på et eller andet niveau. Hermed er Informations historie ren opdigt – 70′ernes børne-tv var ikke venstreorienteret.

“Danmarks Radios B&U-afdeling var hverken indoktrinerende eller venstreorienteret i sin startfase fra 1968 til 1972 – det konkluderer Helle Strandgaard Jensen i et nyt speciale fra RUC. Hun har analyseret alle de tilgængelige børneudsendelser fra B&U’s første fem år og er ikke stødt på udsendelser, der bekræfter fordommene om de ‘ræverøde lejesvende’ og indoktrinerende børneprogrammer:

“Jeg har på intet tidspunkt oplevet den form for indoktrinering, som mange forbinder med udsendelserne,” siger Helle Strandgaard Jensen, der heller ikke er stødt på venstreorienteret propaganda:

“Jeg har set eksempler på, at man prøvede at opfordre børn til at stå fast på deres ret – fortælle dem, at de har rettigheder, og at deres meninger også tæller. Men det kan man næppe kalde for venstreorienteret,” siger hun.

Men det har muligvis kunnet forveksles med venstre-orientering:

“Når man kan forbinde B&U med det venstreorienterede, er det, fordi udsendelserne er antiautoritære og kritiske. Det at tage afstand fra autoriteter var dengang noget venstreorienteret – men spørgsmålet er, om man kan kalde det at være kritisk og selvreflekteret for venstreorienteret i dag. Hvad vil de højreorienterede sige til det?” siger hun og tilføjer:

“Børneorienteret er i virkeligheden et bedre ord til at beskrive det.”

Helle Strandgaard Jensen har blandt andet analyseret programmerne Legestue, Børnenes TV-avis, Sonja fra Saxogade og Min mor og jeg, som alle var en del af programfladen i 1968-1972… Bemærkelsesværdigt er det også, at der dengang var mange venstreorienterede, der vendte sig mod B&U’s programmer – blandt andet programmet Legestue – som Kaj og Andrea var en del af:

“Mange marxistiske pædagoger og venstreorienterede socialpædagoger i BUPL kritiserede B&U hårdt. De mente, at man leflede for laveste fællesnævner ved at have bamser med i udsendelserne. Og man kritiserede blandt andet Kaj og Andrea for ikke at have tissemænd og tissekoner og for generelt ikke at afspejle virkeligheden.”

Også i Information var der stor kritik af B&U-afdelingen: “I Information skrev Lise Roos flere kronikker, hvor hun netop kørte på det med, at børn skulle lære noget om virkeligheden. Desuden kritiserede hun i en anmeldelse B&U for være med til at opretholde den private ejendomsret.”

[...]

I virkeligheden var de højre og venstreorienterede kritikere i samme båd, fortæller Helle Strandgaard Jensen:

“Fællesnævneren for de højreorienterede og de venstreorienterede er, at deres kritik havde samme rod. Man var irriterede over, at B&U tog udgangspunkt i målgruppen, nemlig børnene… “Man ville gerne være børnenes talerør. Man var nærmest deres interesse-organisation,” siger Helle Strandgaard Jensen…

“Ligesom rødstrømpe-bevægelsen satte fokus på kvinders vilkår, fremviste B&U børns vilkår, så børn kunne se, hvordan andre børn havde det,” siger hun… “Man blev inspireret af Sesame Street. Jimmy Stahr, som var leder af småbørnssektionen, tog på et tidspunkt til USA og så det populære program. Man ville gerne lave noget lignende – man så Kermit i Sesame Street og lavede Kaj. Men modsat Sesame Street ville man ikke lære børnene tal og bogstaver. De skulle ikke lære skoleting, de skulle lære noget om sig selv, som kunne gøre dem til selvstændige, frigjorte og kritiske individer.“”

Apropos.

“Den sociale forståelse skal trænes i den tidlige alder, hvis man skal have gode kollektivister, men i samme omfang må barnets evne til at øve kritik og selvkritik stimuleres, hvilket påbegyndes i de tidlige år.” (Stig Brostrøm: Kapitalistisk og marxistisk pædagogik, 1974)

“I 1980 udsendte Politisk Revy og Unge Pædagoger i fællesskab bogen ‘Pædagogik og barndom – et socialistisk alternativ til struktureret pædagogik’… I denne bog blev den marxistiske pædagogik kaldt ‘kritisk pædagogik’. Forfatterne lagde ud med følgende analyse… ‘At børn som børn er undertrykt… er ensbetydende med, at børn har en fælles erfaringshorisont… Børneundertrykkelse skyldes at børn er overflødige som børn, men nødvendige som kommende lønarbejdere.’“ (Mikkel Plum: Bombarder hovedkvarteret!, 1998)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/wp-trackback.php?p=6064

13 kommentarer »

1. Det vil sige, at hvis en analytikers terminologi selv er venstreorienteret, så må analysens vurdering af et venstreorienteret fænomen blive således, at fænomenet konkluderes at være upartisk.

   Simpelthen en fremragende logik.

   Hvis bamser ikke har fisser, så er de højreorienterede. Unbelieveable.

   Kommentar af DaLi — onsdag 13. august 2008 @ 16:37

2. “Danmarks Radios B&U-afdeling var ikke venstreorienteret fra 1968 til 1972″

   Måske ikke, men det har de så til gengæld været lige siden !

   Kommentar af Tolder — onsdag 13. august 2008 @ 16:42

3. Salig Erhardt Jakobsen ville rotere i sin grav, hvis han så den smøre, -hvis han da ikke ville vælte sig af grin !

   Kommentar af Niels Juel — onsdag 13. august 2008 @ 16:58

4. [...] også Urias-Kims kommentarer til RUC-specialet, der konkluderer, at børneunderholdningen i 60′ernes DR bestemt ikke var [...]

   Pingback af Kaj og Andrea, kapitalismens håndlangere « Liberalisternes Ungdom — onsdag 13. august 2008 @ 17:09

5. Jeg er ret ligeglad om det var højre- eller venstre-orienteret. Det var ubetinget bedre end det hø, de sender i dag, for det var produceret af mennesker med hjerte for børn og sund fornuft

   Det er temmeligt tit, når jeg ser forskelligt børne-TV sammen med min dreng på 6, at jeg finder det nødvendigt at fortælle ham, at så groft bør man ikke tale til hinanden – det vil bare føre til problemer.

   Det forstår han heldigvis godt

   Kommentar af Henrik Ræder Clausen — onsdag 13. august 2008 @ 17:35

6. hvordan kan man lave en opgave om det emne, burde den ikke automatisk blive afvist?

   Kommentar af Broholm (ordblind) — onsdag 13. august 2008 @ 17:39

7. Som gl. fagmand indenfor pæd.psyk. er min erfaring du skal stole på din egen common sence !

   Kritisk pædagogik og psykologi var sågu ikke værd at skrive hjem om .

   Det var kæft, trit og retning pædagogikken heller ikke.

   Langt de fleste forældre var, og er, ganske glimrende i stand til at opfostre egne poder ud fra egen sund fornuft.

   Og dem var der, og er der stadig, flest af .

   PS

   Jeg holder stadig meget af Bamse og Kylling !

   Kommentar af Vivi Andersen — onsdag 13. august 2008 @ 18:32

8. ->1 Dali
   Glimerende pointe. Derfor kan de i “kritisk uddannede” jounalister ikke gennemskue deres egen bias. De flytter simpelthen midterlinjen i deres politiske forståelse ud til et sted mellem SF og Ensidighedslisten, hvorfor almindelig demokratisk tankegang sættes ud af kraft. Derfor bliver en enkelt forkølet nazist fremstillet som det værste af det værste mens voldelige politiske fæller undskyldes og deres gerninger gøres usynlige. Man er som sådan ikke mod vold – hvis den begås af de rigtige.

   Kommentar af Limewoody — onsdag 13. august 2008 @ 18:51

9. Bamse og Kylling er fine

   Det med de såkaldt ‘kritiske’ journalister er en gåde. Uden selv at have en journalistisk uddannelse er jeg da i stand til at vurdere kilder, vurdere om en fremstilling er fair i forhold til fakta, og gennemskue ‘weasel words’ og anden propaganda, der har til hensigt at erstatte fakta med holdning.

   Men det synes ikke at være i høj kurs i dagens Danmark.

   Kommentar af Henrik Ræder Clausen — onsdag 13. august 2008 @ 22:45

10. Vivi, nu har jeg selv en uddannelse indenfor faget (lærer).

    Og jeg var, på trods af at jeg fik en fin karakter, dybt skuffet over undervisningen i pædagogik. Man får en del forskellige teorier at vælge imellem, men bliver ladt aldeles alene, når det går ud på faktisk at tage valget. Pavlov, som har nogle meget vigtige og brugbare observationer, blev jordet af en omtåget og usystematisk ‘Vælg selv’ pædagogik, der ikke gav brugbare værktøjer til undervisning.

    Faktisk er nogen af de muslimske friskoler fremragende kørende rent pædagogisk, da de bruger en del metoder, vi ville fordømme som ‘amerikanske’, og har rigtigt gode resultater med dem. Jeg diskuterede det lidt med Martin Henriksen (DF), der godt kunne se værdien i det, men i sidste ende valgte at fokusere mere på faren for islamisk propaganda i skolerne. Og det kan man sådan set godt forstå.

    Kommentar af Henrik Ræder Clausen — onsdag 13. august 2008 @ 22:57

11. Henrik
    Nu ved jeg ikke hvor du tog din eksamen, men på mit var Pavlov næsten tabu, der snakker man kun Klafki og alle de andre gamle tyske teoretikkere, ingen konsekvenser kun lala pædagogik.
    Hvis et lille oprørsvæsen som mig så kom til at sige, hvorfor man tror børn gider at lære, det gad jeg da ikke da jeg gik i skole, blev man straks irettesat, mantraet var “åben verden for børnene og børnene åbner sig for verden”, intet andet kunne bruges.
    Jeg kom i vanvare til at fastholde mit synspunkt, om at børn er lidt som soldater, de skal have streng disiplin og hvis de kender grænserne behøver den fustreret lærer ikke bruge 90% af tiden på at få ro i klassen, fy da føj jeg dumpede til min eksamen, for børn må ikke mødes med krav.
    Er der nogen udover mig der godt kan forstå at skolerne klare deres opgaver så dårligt.

    Kommentar af Broholm (ordblind) — torsdag 14. august 2008 @ 08:17

12. Der er jo tre former for vold:

    Befrielsesvold: Udøvet af undertrykte masser i kamp for *lighed*

    Oprindelig vold: Udøvet af urfolkeslag såsom indianere, afrikanere og asiater som et led i deres naturtilstand (begrebet skal sløre at det faktisk IKKE var koloniseringen fra Europa som skabte fattigdom og krig i den Tredje Verden men den Tredje verden selv.

    Andet vold: Enten grundet i grådighed eller magtsyge og et typisk liberalt træk.

    Kun de to førstnævnte er undskyldelige former for vold, for faktisk er de ikke engang “vold” men henholdsvis “kamp” og “dyst”, der modsat vold jo åbenbart ingen ofre har.

    Kommentar af DaLi — torsdag 14. august 2008 @ 15:13

13. [...] fra Saxogade” går det rimeligt meget hen over hovedet på mig. Både Uriasposten og Liberator har linket til artiklen. Førstnævnte noget mere kritisk end sidstnævnte, hvor en [...]

    Pingback af Var dansk børne-TV i 1970erne venstreorienteret? « The Vanishing Point — lørdag 23. august 2008 @ 13:52

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>