31. marts 2008

Fitna og Koran-citater om ‘terror’ (Jytte Klausen, Thomas Hoffmann… og Tina Magaard)

Kritikken af Fitna har kun undtagelsesvis været konkret, omend islamforskere som Jytte Klausen og Thomas Hoffmann begge har kritiseret Wilders brug af koranvers. Et par citater…

There are also moments of pure source manipulation… And horrifying footage of the planes flying into the World Trade Center is prefaced with another citation from the Koran: “Strike terror into their hearts …” This sura, too, refers to the war with the pagan tribes. The next verse, though, urges the believers to embrace peace when it is offered. “If they incline to peace, make peace with them and put your trust in God.” (Jytte Klausen)

—–

“Han mener, at filmen er dybt tendentiøs i sin omgang med netop Koran-versene.

»Det jo ikke tilfældigt, at han har fundet et vers, som i sin engelske oversættelse anvender ordet terror. Men det betyder, at man skal jage en skræk i livet på folk. Men her fremstiller han det som, at verset har en politisk agenda, altså at muslimer skal anvende det politiske apparat terror«.” (Thomas Hoffmann)

Tankevækkende at forskere der i akademiske sammenhænge hævder at Koranen kun har et budskab i kraft af læseren, i mediemæssige sammenhænge hævder at Koranen er blevet misforstået eller misbrugt. Egentlig en overflødig debat, for sålænge muslimer legitimerer myrderier med koranvers, så er islam og terrorisme forbundet, og det er selvfølgelig det vestlige politikere må forholde sig til. Længere er den ikke.

Ældre artikel om koranens voldspotentiale.

  • 11/9-05 Jyllandsposten – Religion: Terrorens religiøse ammunition.
  • “Om Osama bin Laden har læst sura 4,78 i Koranen under planlægningen af terrorangrebet på de to tårne i World Trade Center, ved kun han selv.

    Men han har i alle tilfælde kunnet hente inspiration i teksten:

    »Hvor I end er, vil døden nå jer, selv om I også er i høje borge eller tårne«.

    Han kunne også have læst sura 16,26 i Koranen :

    »Men Allah fattede deres rænkers bygning ved grundvoldene, så at taget styrtede ned over dem, og straffen kom til dem fra den side, hvor de ikke ventede det«.

    Osama bin Laden, medlemmer af Al Qaida og andre islamiske fundamentalister kan finde den sproglige og religiøse ammunition for deres terrorhandlinger i rigt mål i Koranen og andre af islams tekster, viser en undersøgelse af 10 religioners tekster, som ph.d. Tina Magaard har foretaget…

    »Der er slet ingen tvivl om, at islamiske terrorister kan finde skriftsteder i Koranen , hadith og Muhameds biografier, som de kan bruge som argumenter for at øve terror mod civile. I islam er terror et begreb, der findes lige fra begyndelsen som et legitimt og af og til obligatorisk middel. Teksterne i islam adskiller sig meget klart fra de øvrige religioners tekster ved langt mere at opfordre til vold og aggression. Det har længe været et tabu at tale om i forbindelse med islam-forskningen… Flere steder i de islamiske tekster fremgår det, at man godt må slå civile vantro ihjel,« siger Tina Magaard.

    […]

    Begrebet terror går igen i flere skriftsteder i Koranen, viser analysen.

    I engelske og franske oversættelser af Koranen oversættes det arabiske ord rub til ordet terror, mens det i den hidtil eneste danske oversættelse hyppigst bliver oversat med ord som rædsel eller advarsel, som det sker i følgende eksempler, hvor den engelske og franske oversættelse er angivet i parentes:

    »Vi vil kaste rædsel (terror) i de vantros hjerter, fordi de har stillet guder ved siden af Allah Deres bolig er ilden! Og slemt er de uretfærdiges hjemsted!« (3, 152) Koranen .

    »Men Allah kom over dem fra en side, som de ikke regnede med og kastede rædsel (terror) i deres hjerter, så de ødelagde deres hus med deres egne hænder og de troendes hænder. Drag da lære deraf, som har øjne at se med«. (59,3)

    I de to andre islamiske tekster, hadith og biografierne om Muhamed, gives deltajerede eksempler på brugen af terror mod civile.

    »Muhamed brugte terroren til at skræmme civile i form af eksempelvis handelsfolk i karavaner, hyrder og beboere i oasebyer, inden han kom med sine egentlige hære i kampen for at underlægge sig stadig større dele af den arabiske halvø, da islam vandt frem i religionens første år,« siger Tina Magaard…

    »Jeg har ikke mødt begrebet terror mod civile, hverken i kristendommen, i jødedommen eller i nogle af de andre religioners tekster, som jeg har gennemgået,« siger hun.”

    Oploadet Kl. 16:19 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    30. maj 2007

    Jytte Klausen om “500 Iraqis who had served as translators for coalition forces “

    Iskolde løgne, halve sandheder og bizarre opstramninger. Integrationsforsker Jytte Klausen om dansk politik lige nu. fra Salon – Danish cartoons, no longer the rage.

    “There was cynicism and grandstanding on both sides of the divide — defiant diatribes from xenophobes defending free speech, and defiant diatribes from Muslim leaders bent on stirring religious radicalism. But after the hysteria died down, Danes were in for some soul-searching. They didn’t like that the rest of the world suddenly thought they were racists. That discomfort grew over time, as their government and the Danish People’s Party continued to pursue a zero-tolerance policy on immigration matters. Now, a little more than a year later, an increasing number of Danes want to restore more tolerant Danish values and are looking to a new political rescuer — a Muslim immigrant, who was himself caught up in the explosive cartoon controversy.

    The wave change became apparent on a Monday in early May, when Naser Khader, a popular parliamentarian, moved to form a new party together with two other defectors from Rasmussen’s center-right government. Putting an end to the influence of the Danish People’s Party in national politics is one of Khader’s main objectives. Before the week was over, his “New Alliance” party had challenged the government’s parliamentary majority, as a steady trickle of defectors winnowed Rasmussen’s margin of power down to one.

    Rasmussen harnessed his government to the whims of the Danish People’s Party and set out to be a “Bush-lite.” (Rasmussen’s own party is called the Liberal Party, although the term does not denote leftist politics as it does in the United States.) He endorsed the White House’s claims about weapons of mass destruction in Iraq and sent Danish troops to participate in the invading force. All of this earned Rasmussen an invitation to the White House and praise as a “good friend” by George Bush.

    But Danes were fed up by this March, when the Danish People’s Party used its influence to prevent the government from giving asylum to approximately 500 Iraqis who had served as translators for coalition forces and their families, and who now had reason to fear for their lives in their home country….

    Khader became a target of activist Muslims during the cartoon crisis when he formed a new organization, “Democratic Muslims,” in protest against the imams who worked to whip up anger against Jyllands-Posten, the Danish government, and moderate Arab voices arguing for a calm response…

    Khader is in many respects a typical immigrant and an unlikely candidate for the role of savior of Danish liberalism. He was born in Damascus, Syria, and came to Denmark in 1974. His father was a displaced Palestinian and insisted on a religious upbringing. Khader never speaks badly about his father and maintains that his own religion is a private matter. In general, he thinks that religion has no place in the public realm and has said that he would like to see Denmark become “a secular country,” which would require a constitutional change to disestablish the national Lutheran Church…

    But Khader and his supporters have promised to put different values at the center of Danish politics. They talk of an open and progressive approach to globalization, including tough but fair treatment of asylum seekers and immigrants, lower taxes, and welfare state reform. They also denounce the Rasmussen government for failing to distance itself from racist remarks made by Søren Krarup and Jesper Langballe, cousins and both former pastors in the Lutheran Church who were elected to Parliament from the DPP. Krarup recently said that there was no difference between the Muslim head scarf and the Nazi Iron Cross…

    Khader and his colleagues went on a tour of the Danish provinces in mid May. The citizens of my hometown, Horsens, a red-brick provincial city of farmers and farmers’ descendants, treated Khader and his colleagues as liberators when they went for a stroll through throngs of shoppers. New parties are rarely successful in Denmark, but in this case it looks like a groundswell.

    The coming demise of the Blair-Bush era puts Rasmussen in a tricky position. His handling of the cartoon crisis, let alone the Iraq war, has come back to haunt him. Recently, Rasmussen announced that he would be happy to form a government with Khader’s party after the next election, which is now likely to be brought up. The Danish People’s Party has provided Rasmussen with his required parliamentary majority since 2001, and during the cartoon crisis the DPP stood to gain 10 seats and become the country’s second-largest party. It’s chair, Pia Kjaersgaard, has set the tone in Danish politics over the past two elections.

    But Khader’s party presents an opportunity for a new majority and an end to Kjaersgaard’s influence over government policies. When asked if her party would contemplate a coalition with Khader’s own, Kjaersgaard’s answer was “No, no, no. They are the antithesis of everything we stand for.” That is good news to many in Denmark, as it should be to the rest of Europe and beyond.

    For god ordens skyld. Når Jytte Klausen fortæller om “500 Iraqis who had served as translators for coalition forces”, så forveksler hun 19 irakiske tolke med 500 afviste asylansøgere – to ‘historier’ fra marts. Selvom Irak-krigen er et fikspunkt for hende, så ved hun ikke – eller undrer sig ikke over at 500 danske soldater har behov for 500 lokale tolke. Hvad ved hun egentlig.

    

    4. december 2006

    Jytte Klausen gav tolkninger under Muhammedsagen hendes egen forskning dementerer

    I de senere uger har der været fokus på forsker-politisering, men et navn er helt blevet forbigået. Jytte Klausen har forsket i europæisk integration i nogle år fra Brandeis University i USA, og blev en del af debatten under Muhammedsagen. Nogenlunde samtidig med Jyllandsposten trykte tegningerne udgav hun bogen The Challenge of Islam: Politics and Religion in Western, der på baggrund af interviews med 300 europæiske muslimer, i flere medier gjorde hende til ekspert i ‘Europa og islam’.

    Hvad var det så hun sagde dengang – tre eksempler.

    1) “Internationale aviser skriver bekymret om, hvor racistiske danskerne er blevet… Før i tiden blev jeg ofte bedt om at fortælle, hvordan danskerne reddede jøderne. Nu bliver jeg hele tiden bedt om at forklare, hvorfor ‘de gode danskere’ har forvandlet sig til hadefulde racister uden respekt for de menneskerettigheder, som de plejede at holde foredrag om for andre… Danskerne må minde sig selv og verden om, at de stadig er positivt engageret i pluralisme og tolerance over for individets rettigheder uanset tro, etnisk oprindelse og hudfarve. I det følgende foreslår jeg en tretrinsplan for, hvordan landet igen kan komme tilbage til en midterposition og generhverve sin internationale respekt.” (Politiken, 14/1-06 Lad en kommission rette op på Jyllands-Postens fadæse)

    2) Martin Burcharth: Var det en overraskelse for dig, at det netop skulle være i Danmark, at karikaturer af Muhammed blev offentliggjort af en avis? Danmark har jo et ry for frisind og tolerance.

    Det er, som om Danmark skaber sin egen virkelighed, isolerer sig fra omverdenen og tænker meget provinsielt… Der er opstået en mental mur ned gennem Danmark. Folk er blevet bange for muslimer. De forstår ikke muslimer. Det er de, de, de og de! Hvad er lighedspunkterne mellem Naser Khader og idioterne på Vestbredden? Muslimer skæres over én kam. Det forhold, at muslimer lever i Danmark, fordi de har valgt det, er ikke gået op for danskerne… [Muhammedsagen har baggrund i]… en generel vrede i de muslimske kredse opsparet over mange år over ikke at blive respekteret som andre i Danmark.” (Weekendavisen, 10/2-06 Den provinsielle boble)

    3) “Nej, det var slet ikke nogen overraskelse. Vi ved jo, at Danmark i de seneste år har udviklet sig til at være det mest fremmedfjendske land i Europa, side om side med Holland. Nu forstår hele verden, hvad der er sket i Danmark. I USA har Danmark et fantatisk godt ry. Det er nu blevet skyllet væk.” (Information, 13/2-06 Muhammed-tegninger I: ‘Danmarks gode ry er skyllet væk’)

    Problemstillinger kan skæres efter forgodtbefindende, og de fleste skulle jo mene hendes forskning så bekræftede at Danmark og danskerne var væsentligt værre end andre lande – ikke mindst Sverige, der på trods af et nogenlunde identisk udgangspunkt, har gjort lige præcis det Jytte Klausen mener Danmark skulle have gjort.

    Nuvel, læs blot hvad hun citeres for i Ugebrevet A4. Jeg måtte læse det et par gange – Dansk integration er en overset succes.

    “Danmark kan blive bedre til at integrere sine muslimske indvandrere og deres efterkommere. Men faktisk går det i forvejen slet ikke så dårligt. I hvert fald ikke, hvis vi tager udgangspunkt i indvandrernes oplevelse og sammenligner os med andre europæiske lande.

    Selv i forhold til vores naboland Sverige – der er kendt for høje idealer i sin integrationspolitik og en puritansk tone i en nærmest ikke eksisterende indvandrerdebat – er Danmark kendetegnet af en muslimsk indvandrergruppe, der oplever markant færre problemer på grund af deres baggrund, og hvor flere generelt er tilfredse med den måde, de behandles på.

    Forklaringen er, at mens bølgerne går højt i indvandrerdebatten, og udlandet skælder os ud for fremmedfjendskhed, så går vi faktisk og er nogle rigtig søde, flinke og åbne mennesker.

    Det er i hvert fald sådan vi opleves ifølge den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausen, professor på Brandeis University i Boston og forfatter til bogen »The Islamic Challenge«, der bygger på en undersøgelse af holdninger blandt muslimske mindretal i Europa.

    »Taler man med muslimer i Sverige, er der stor anerkendelse af, at deres integration bliver fremmet politisk med uddannelse, muligheder og job. Men den almindelige svensker opleves meget indvandrerfjendtlig, mens danskere på det personlige plan opleves mere åbne og nemmere at komme i kontakt med.«

    Derfor lytter Jytte Klausen, der har boet de seneste 25 år i USA, også til tonen i den danske indvandrerdebat med lige dele mishag og undren. Hun giver Dansk Folkeparti hovedansvaret for tonen og betegner den som grim og fjendtlig. Den tegner billedet af et sammenstød mellem befolkningsgrupper, hvor man på den ene side har indvandrere, der hader danskere, og på den anden side danskere, der hader indvandrere.

    »Det er jo slet ikke tilfældet, og dermed giver man et forkert billede af, hvad problemerne er,« siger Jytte Klausen, der hver aften læser de store, danske aviser på nettet… Jeg ser flere succeser i Danmark, end danskerne gør…«”

    Politiserende forskere har den danske debat aldrig skortet på, men Jørgen Bæk Simonsen og Tim Jensen er trods alt for intelligente til at udstille egen politisering så tydeligt.

    At integrationen i Sverige går dårligere i Sverige end i Danmark har altid givet forklaringsproblemer på den yderste venstrefløj, og Jytte Klausen er ikke den første som udstiller sig selv i den henseende. I 1988 blev sociologen Carl-Ulrik Schierup professor med en disputats om Vlachernes integration i Danmark og Sverige. Det var Schierups bærende tanke at Danmark skulle gøre som Sverige, der i 1975 officielt blev et multikulturelt land med alt hvad det indebar af institutionel tolerance i forhold til indvandrernes kulturelle normer. Det argumenterer han for med baggrund i sin undersøgelse, men det holder hårdt – rigtig hårdt, og jeg trak ofte på smilebåndet under min gennemlæsning.

    Min kommentar til bogen kan læses her – en fuld citatliste her. Herunder blot en figur som fint opsummerer det hele. (s. 158)

    

    15. juli 2006

    Robert Spencer om Jytte Klausens Brandeis University

    Islam-apologeten Jytte Klausen har som bekendt fået et professorat på Brandeis University. Et citat fra Robert Spencers artikel om lige netop dette universitet – Betrayal at Brandeis.

    “It has imbibed so deeply the Left’s iron dogma of relativist multiculturalism that it has become just another academic conduit for the propaganda and disinformation that dominate the discussion about Israel in today’s universities.”

     

    Oploadet Kl. 19:29 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    9. juli 2006

    Jytte Klausen om fordomsfulde Enzensberger og terrorlisten der ødelægger integrationen

    Fra dagens Politiken – en langt interview med islamapologet Jytte Klausen (af Vibeke Sperling). Her blot medtaget smagsprøver fra Islam & Europa: Europa lever med en tikkende ung vred bombe.

    Er terroristerne, som Enzensberger skriver, i højere grad en del af os selv i Europa end de er i USA?

    Enzensbergers psykologiske indgangsvinkel, når han taler om »ekstrem pirrelighed« blandt muslimerne, bygger ifølge Klausen på den populære ‘Orientalisme’. »Det er en fordomsfuld opfattelse af begrebet arabisk mentalitet. Den kan vi mene om, hvad vi vil, men der er to konkrete årsager til den arabiske overrepræsentation blandt terrorister: Wahhabisme (den fundamentalistiske saudiarabiske muslimske gren, red.) og Palæstinaproblemet«.

    […]

    Men skyldes det ikke ønsket om at have én samtalepartner, der kan repræsentere muslimer?

    »Den franske regering var den første, der formaliserede en samtalepartner med Rådet for Muslimsk Tro. Men det, som skete, var, at en hel masse forskellige organisationer, en der var forbundet med Algeriet, en forbundet med Marokko og så Muslimsk Broderskab med egyptiske rødder, kæmpede med hinanden om smulerne fra de riges bord. En gang imellem har de kunnet enes om to smuler til dig og to til mig, men det er slet ikke lykkedes. Og alle de muslimer, som er i gang med at nytænke, er ikke med ved bordet«.

    […]

    For europæiske regeringer er det mest presserende at få muslimer til at samarbejde for at afmontere den tikkende bombe blandt deres vrede unge.

    Engang talte vi om fremmed- eller gæstearbejdere. Hvornår blev de Europas muslimer og som gruppe mistænkt for terrorisme? Var det efter 11. september?

    […]

    Men skal der ikke først oparbejdes tillid til myndigheder og ansvarsfølelse over for europæiske samfund blandt muslimer?

    »… I Tyskland er der 16 forskellige efterretningsorganer med stor intern forvirring om, hvem der har ansvar for hvad og ringe tillid til dem blandt muslimer«. Tyskland er desuden plaget af en gammel, urevideret officiel liste, som stempler næsten halvdelen af de muslimske organisationer som en sikkerhedsrisiko.

    […]


    Klausen fremhæver, at muslimer generelt føler sig mindre diskriminerede i USA.

    fremhæver, at muslimer generelt føler sig mindre diskriminerede i USA.»De største problemer knytter sig jo til den diskrimination, der kommer af, at de er set som uønskede repræsentanter for fremmede lande samtidig med, at de selv føler sig fremmede i et kristent vestligt land«.

    […]

    Om det, som Europa oplever med sine i alt 20 millioner muslimer, siger Jytte Klausen:

    »Det er ikke et civilisationernes sammenstød, men sammenstød af værdier: De sekulære og de konservative. Der skal store projekter til for at løse en stor krise. Der bliver ved med at være problemer«.
    Og hvad med muslimers opfattelse af sig selv som ofre?

    »Det er refleksagtigt ikke at kritisere hinanden. Jeg kender det fra amerikanskjødiske organisationer. Der er ingen tvivl om, at oplevelse af islamofobi har skabt en mindretalsbevidsthed. Men faktum er, at muslimer er en minoritet. Der er mange paralleller mellem minoritetskomplekser: sorte i USA, som skriger racisme, hvis man siger, at rapkulturen er grim, jøder, som kalder det antisemitisme, hvis Israel kritiseres. Men det er jo rigtigt, at vi, som er i majoritet, nemt kan sige, at gruppebilleder ikke betyder noget, og vi alle er lige individer. Men den sociologiske og politiske realitet er en anden«.

    I Danmark har det jo aktualiseret debatten om adskillelse af kirke og stat som en måde at stille religioner lige. Men vi får vel mere uro ud af at privatisere også kristendommen?

    »Liberalt demokrati betyder, at ethvert menneske selv bestemmer sin identitet. Vi overtager den ikke længere fra forældrene eller nationale institutioner. Der er omkostninger både ved at have og ikke have en statskirke. Med alle de muslimer, som nu går rundt og konverterer folk, vil mange præster også gerne have lov til at missionere, hvilket de ikke kan som medlem af en statskirke. Adskillelse af kirke og stat vil give mere religion i det offentlige rum. Der kan jo findes andre veje til ligestilling af trossamfund«, siger Klausen, der påpeger, at Belgien er kommet længst med juridisk ligestilling, idet imamerne fra næste år kommer på finansloven.«.
    Hun forudser, at Frankrig vil opleve ti års periodiske gadekampe.

    »Frankrig må totalt ændre sin byplanlægning og hele sit samfundsøkonomiske system. Men alle europæiske samfund får mere ballade, for ingen regering gør nok for at løse problemerne for og med deres muslimer«.”

    

    13. juni 2006

    Information roser P1 for ypperlig Fogh-bashing af Jytte Klausen mfl.

    Hvor meget det end ville være ønskeligt, så er det mig ikke muligt at mandsopdække P1. At det er nødvendigt fremgår klart af gårsdagens Information, som rosende anmelder forrige uges Esmanns Verden på P1. Her det vigtigste fra Hvad de andre tænker.

    På DR’s eftertænksomme journalistiske flagskib P1 kunne man høre en interessant gennemgang af, hvordan man i den store verden ser på Danmark. Der var dumpekarakter til Fogh og tæsk til dansk presse for at være for navlebeskuende.

    Vi ved godt, at såvel den danske statsminister som hans parlamentariske grundlag i DF er ret ligeglade med, hvad man ude omkring i den store verden mener om Danmark. Det er i hvert fald den hilsen, som oftest sendes ud, når der lyder kritiske røster fra udlandet. Alligevel er det tankevækkende at følge den knap halvanden time lange udsendelse på P1 “Anders Fogh Rasmussen set fra udlandet”, hvor en række herboende korrespondenter og udenlandske eksperter i dansk politik giver deres besyv med i opklaringen af, hvordan omverdenen ser på det lille paradis højt mod nord.

    Tysk radios korrespondent for Nordeuropa, Marc-Christoph Wagner, lægger ud med at berette, at nok ser man Fogh som en dygtig kommunikator og administrator, men man er begyndt at undre sig gevaldigt over tonen i dansk politik. Det er indvandrerne som prügelknabe, som korrespondenten henviser til. Samme melding kommer fra al-Jazeeras korrespondent, Osama al-Habahbeh, der kan berette, at man skam lytter med i den arabiske verden – også når Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer ytrer sig på grænsen af det acceptable. Så ved vi det.

    Jytte Klausen fra Brandeis Universitetet i Massachusetts, der underviser i komparative politiske studier, kan fortælle, at man i bredere internationale kredse ser statsministeren som en lidt besynderlig patriotisk figur – en dansk Don Quijote – der af uforklarlige årsager har valgt at sætte landets interesser på spil for et ideologisk korstog. En Bush light, som hun kalder statsministeren, der ifølge hende har påført landet stor skade pga. håndteringen af Muhammed-krisen.

    […]

    Men det er ikke kun den danske statsminister, der får på puklen. Det er også de danske medier, der over en bred kam anklages for at være for navlebeskuende og derfor forsømmer det europæiske integrationsprojekt… Blot fordi den ene eller anden korrespondent bosat i Danmark mener noget, bliver det ikke automatisk til absolutte læresætninger. Men det er da godt at få lidt input, der kan ruske op i ens egen forestillingsverden.”

    Forleden omtalte jeg hvorledes Esmanns Verden i et program dedikeret til motivanalyser af Donald Rumsfeld havde hidkaldt Carl Pedersen. For en måneds tid siden var det Samuel Huntington som var på programmet, og her havde Esmann minsanten kaldt Aarhus Universitets Jan Ifversen.

    Marc-Christoph Wagner, Osama al-Habahbeh og Jytte Klausen er tre af værste kritikere af Fogh, og det siger sig at det var derfor de var invitereret. Hvad gør en en i canada bosiddende sociolog til ekspert i Danmarks anseelse. Absolut ingenting. Da Wagner og al-Hahbahbeh for nogle måneder siden var gæster i Go’ Morgen Danmark på TV2 talte førstnævnte om Brian Mikkelsens nazistiske sprogbrug, mens sidstnævnte talte om apartheid i Danmark.

    

    17. februar 2006

    Jytte Klausen om regeringsavisens konspiration mod sagesløse muslimer

    Jytte Klausen er her der og alle vegne i disse dage. Følgende artikel er fra Salon, men da det er et betalingssite, så fandt jeg den på skotske Indymedia – næppe tilfældigt. Her lidt fra Rotten judgment in the state of Denmark:

    The Danish paper that printed the cartoons wanted to stir up trouble — and the government wanted a culture war. They got more than they bargained for. […]

    Jyllands-Posten, the Danish paper that originally published the 12 caricatures, has a circulation of about 175,000 and is Denmark’s largest paper. The paper’s main offices are in Aarhus, the country’s second-largest city, on the outskirts of town in an area zoned for industrial use. The building resembles a well-kept small manufacturing plant, but inside everything is white and pleasant. It is where I grew up, and in my family the paper still sits on our coffee tables. But don’t let the blond wood deceive you. Jyllands-Posten is a conservative paper and it has always minded the religious and political sensitivities of its readership, the Lutheran farmers and the provincial middle class.

    In Denmark the national papers have historically been associated with the main political parties and the movements that formed them. Jyllands-Posten is associated with the prime minister’s party. In English, Fogh Rasmussen’s party is referred to as the Liberal Party; in Danish it is “Venstre,” meaning “the Left.” But the party is neither left nor liberal. The names date back to the days of limited suffrage, when the Conservatives were “the Right” and there were only those two parties. My father, a brother and a sister ran for office from Rasmussen’s party. It was the party everyone else in my family voted for. Once I emigrated to the U.S., family unity on political matters was restored. […]

    The paper wanted to instigate trouble, just not the kind of trouble it got. And in this mission it acted in concert with the Danish government. “We have gone to war against the multicultural ideology that says that everything is equally valid,” boasted the minister of cultural affairs, Brian Mikkelsen, in a speech at his party’s annual meeting the week before Rose’s cartoon editorial last fall. Mikkelsen is a 39-year-old political science graduate known for his hankering for the “culture war.” He continued, “The Culture War has now been raging for some years. And I think we can conclude that the first round has been won.” The next front, he said, is the war against the acceptance of Muslims norms and ways of thought. The Danish cultural heritage is a source of strength in an age of globalization and immigration. Cultural restoration, he argued, is the best antidote.

    The Danish government has protested that Danish Muslims and the Islamic countries have conspired in a misinformation campaign regarding both the paper’s motives and the law of the land. Among the examples of preposterous misinformation are that the paper is run by the government, and that the government can do anything to regulate what is said or not said. While radical Islamists have exaggerated and exploited these themes to incite violent protest, the painful reality is that there is some truth to them. The paper is related to the government, not by ownership but by political affinity and history. […]

    … the cartoons apparently provided a grand opportunity to extremists: for radical elements in Islamic countries rife with internal dissent, and for right-wing extremists in Denmark and Europe, to mobilize supporters from the disaffected. Among the victims are the moderate Muslims in Europe and worldwide, who now find themselves increasingly wounded in the crossfire between xenophobes and Islamists.”

    Det forklarer jo en hel del. Vi takker P1 for at have gravet hende frem… (og finske Matti for link)

    
    Apologet Jytte Klausen slagtet for åben skærm…

    Den danskfødte islamforsker Jytte Klausen agerede onsdag aften ekspert i TV2 Nyhederne (22.00), og her kunne man høre hende gentage historien om amerikanske jøder der ikke kunne forstå udviklingen i det ellers så tolerante Danmark, der havde hjulpet jøderne i 1943.

    Herefter reciterede hun Politikens ledere, og vævede lidt om de til Danmark flygtende muslimers demokratiske sindelag. (ikke et ord om familiesammenføringer…).

    “… Tonen i den danske debat har været helt siden af hvad den har været i USA og andre steder. Der har været skarpe meningsudvekslinger herover, og i hele Europa, om hvem muslimerne egentligt er, men der har ikke været den samme tone, hvor man kan sige at muslimer er en kræftsvulst, et fremmelegeme i samfundet. I andre land har man været meget mere opmærksom på, at man ikke bare kan sige de om muslimer, men at der er mange store forskellige uenigheder blandt muslimer. Mange muslimer i Europa er jo komme til Europa fordi de var nødt til at forlade de islamiske lande pga. af deres demokratiske sindelag.

    TV2 Nyhederne er trods alt ikke P1, og det var skønt at se hvorledes Klausen fik svar på tilfælde i en kort sekvens fra et båndet interview med Irshad Manji. Hun skar igennem med disse ord (TV2s oversættelse).

    “Jeg og mange andre muslimer mener, at Danmark har givet både Europa og størstedelen af den muslimske verden en stor gave. I Europa har Danmark nu åbnet op for en debat, der har være tiltrængt meget længe. I november og december var jeg i Vesteuropa for at lave en dokumentarfilm om islam. Jeg lagde mærke til en udpræget tavshed omkring disse emner. Alle dem, jeg interviewede, benægtede at der var nogen form for kløft mellem muslimer og ikke-muslimske kulturer. De kaldte det en fantasi, eller en overdrivelse, eller noget medierne havde fundet på. Jeg var klar over, at man ikke kan forholde sig til et problem, uden først at anerkende dets eksistens. Det har Danmark tvunget det meste af Europa til at gøre. Det synes jeg er en gave.”

    To oneliners på originalsproget:

    1. “You cannot adress a problem, unless you first are willing to acknowledge it”
    2. “I noticed a profound silence on these issues”

    Klausen var tydeligvis chokeret over Manjis tone, og som en vingeskudt andefugl faldt hun til jorden i en alt andet end ærefuld retræte. Hun mente nu at de tolv tegninger i Jyllandsposten var et korstog imod islam. Fint med disse analogier – det udstiller de absurde kulturrelativistiske følgeslutninger.

    Jytte Klausen: … det er jo en stor krise for Danmark, og nu er jeg jo nok mere dansk i mit synspunkt, jeg er meget ked af hvad der er sket for Danmark, og jeg synes ikke det er så godt at Danmark har være lærestykke i denne her sag... Det er en god ting, at det nu står klart at der er korsfarere på begge sider af denne her konflikt. Der er kristne korsfarere der siger at islam ikke kan forenes med demokrati og ikke hører hjemme i Danmark osv., og der er også muslimske korsfarere – men de taler jo ikke for flertallet.

    Slutteligt forsøgte hun med perspektiveringen. Jov, kvinden kan sin Politiken.

    Jytte Klausen: Der er mange problemer at læse her, men hvis man kan få en tone der er baseret på respekt

    • Tjek lige Campuswath der også har bemærket Jytte Klausens bias.
    Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    

    9. februar 2006

    Jytte Klausen i Boston Globe om Fogh Rasmussen der skabte Muhammedsagen…

    Den danskfødte halalforsker Jytte Klausen er her der og alle vegne i disse dage. Et citat fra Boston Globe Political tension and religion prove a combustible mix:

    The Danish government contributed to this perception of disrespect by refusing even to meet with representatives of Muslim countries until the controversy exploded, says Brandeis University political scientist Jytte Klausen, a Dane who recently wrote a book focusing on Islam in Western Europe.

    ”Some of these cartoons are funny, some are perfectly appropriate,” Klausen said, ”but some are very disturbing and offensive” and should have been the subject of discussion among the concerned parties. But the Danish government ”repeatedly refused to meet with them. There were repeated rejections, and no meeting until last Friday,” she said. ”The government has much to answer for.”

    Her kunne hun jo godt have fortalt lidt om karakteren af ambassadørernes brev (12/10-05, pdf, 2 s.). Et citat:

    “In Your speech at the opening of Danish Parliament, Your Excellency rightly underlined that terrorists, should not be allowed to abuse islam for their crimes. In the same token, Danish press and public representatives should not be allowed to abuse islam in the name of democracy, freedom of expression, and human rights, the values we all share.”

    Først sammenlignes tolv tegninger med terrorisme, dernæst anmoder ambassadørerne statsministeren om at gribe ind. Hvad skulle Fogh holde et møde med dem for…

    Oploadet Kl. 20:09 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    16. januar 2006

    Jytte Klausen om den nazi-befængte danske afart af ytringsfriheden

    Ingen dansk avis kan som Politiken levere islam-apologi, og ingen gør det ‘bedre’ end den dansk-amerikanske lektor Jytte Klausen. Fra lørdagens avis – fire citater fra Lad en kommission rette op på Jyllands-Postens fadæse :

    “Internationale aviser skriver bekymret om, hvor racistiske danskerne er blevet, og hvordan regeringen afviser sit ansvar for den offentlige velanstændighed og internationale konventioner for at score nogle point, som ingen andre tror betyder noget. Før i tiden blev jeg ofte bedt om at fortælle, hvordan danskerne reddede jøderne. Nu bliver jeg hele tiden bedt om at forklare, hvorfor ‘de gode danskere’ har forvandlet sig til hadefulde racister uden respekt for de menneskerettigheder, som de plejede at holde foredrag om for andre. Det er på tide at afslutte den sæbeopera, som opføres rundt om det dysfunktionelle had-kærligheds-forhold mellem Sheik Abu Laban og korsfareren Pia Kjærsgård.

    “I det følgende foreslår jeg en tretrinsplan for, hvordan landet igen kan komme tilbage til en midterposition og generhverve sin internationale respekt. Jyllands-Posten bør for det første begynde med at undskylde over for alle danskere – kristne, jødiske og muslimske – for at have trukket debatten om islams integration i Danmark ned på niveau med nazisterne og debatklimaet i 1930’erne. Alle er blevet dårligere stillet på grund af avisens tankeløse forkærlighed for provokation. Redaktørerne må se i øjnene, at sagen ikke kan bruges som forsvar for ytringsfrihed, men at nogle af de tolv tegninger – ikke dem alle – blev tegnet i en racistisk streg, der var et ekko af den nazistiske propaganda mod jøderne.”

    “… i retten til at tale frit ligger også en forpligtelse til at tale ansvarligt. “

    “Regeringen bør gøre, som det er almindeligt at gøre, når det er tid til at tage trykket af situationen, nemlig udnævne en uafhængig kommission af kloge mænd og kvinder. Opgaven er at redegøre for begivenhederne og for, hvad der kunne have været gjort anderledes, startende med Jyllands-Postens beslutning om at afholde en ‘konkurrence’ for tegnere i at afbilde profeten og gående videre til de efterfølgende demonstrationer og statsministerens handlinger og manglende handlinger.
    Formålet er ikke at fremlægge en ny lov, men at føre landet gennem en offentlig uddannelsesproces i respekt for andre menneskers tro, forskellen mellem ytringsfrihed og uansvarlig tale og hvorfor tegningerne var så fornærmende over for muslimer. Gør biskop Kjeld Holm til formand for kommissionen og undgå politiske udnævnelser.

    Der er flere grunde til ikke at tage Jytte Klausen seriøs. Islam er selvsagt en af dem, men alene det faktum at artiklen om den danske udlændingedebat er oversat fra engelsk viser lidt om tendensen.

  • 26/2-05 Politiken – Interview: Europas muslimer er kommet for at blive.
  • I mangt og meget oplever vi i Europa det samme, som USA oplevede i begyndelsen af 1960’erne, da de sortes borgerretsbevægelse slog igennem. Vi har i dag en stor muslimsk befolkningsgruppe, der savner borgerrettigheder og som lever i fattigdom, i ghettoer og under sociale vilkår, der adskiller dem radikalt fra det omliggende samfund.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper